Tunge krydsord – velkommen til Kryds.dk’s samling af mulige løsninger på ledetråden “Tunge”. I vores arbejde med krydsord har vi samlet hele 93 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med et kort 3‑bogstavsord eller en længere variant, er chancerne gode for, at du finder noget, der passer.
Ordet “tunge” er et klassisk krydsordsord, fordi det er utroligt fleksibelt. Det kan være en konkret kropsdel (tungen), et adjektiv eller bøjet form af “tung”, stå i faste vendinger og idiomer eller bruges i overført betydning om noget, der er betydningsfuldt eller magtfuldt (“de tunge drenge”). Samtidig indgår det i mange sammensætninger og sted- eller egennavne, hvilket giver krydsordskonstruktøren masser af muligheder for at lave snedige ledetråde.
Netop denne tvetydighed og de mange synonymer gør “tunge” til et populært ord i krydsord: det giver flere mulige løsninger i forskellige længder, kan narre eller hjælpe afhængigt af formuleringen af ledetråden, og det er almindeligt brugt i dagligsproget – altså et rigtigt “guldæg” for både nybegyndere og erfarne krydsordsløsere.
For hvert af de 93 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke blot får et enkelt ord, men også en forklaring på betydning, brug eller baggrund. Formålet er at gøre dig lidt klogere og udvide dit ordforråd – for det er netop det krydsord handler om: at løse gåden og lære noget nyt undervejs.
Tunge Krydsord 4 bogstaver
Vi har fundet 5 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Drøj | Tung at komme igennem eller krævende i indsats; også om mad der mætter tungt. Kan udtrykke udholdenhed under belastning og forbinder ‘tung’ med sejhed, slid og robusthed i hverdagsudtryk. |
| Pløs | Den del af en sko under snørebåndene, der beskytter vristen; kaldes også skoens tunge. Forhindrer snørebånd og øjer i at gnave, og hjælper med pasform og komfort, især i sportssko og støvler. |
| Svær | Synonym for tung, brugt om vægt, byrder og vanskeligheder. Optræder i både konkret og overført betydning, fra svære løft til svære beslutninger, og dækker det mentale og fysiske felt af tyngde. |
| Træg | Langsom, modvillig eller tung i bevægelse og respons. Bruges om materialer, processer eller mennesker, hvor energi og tempo virker nedbremset, i familie med ‘tung’ som modstykke til let og smidig. |
| Tung | Adjektivet for noget med stor vægt, tyngde eller belastning. Bruges også billedligt om stemninger, tider eller musik (tung rock), ligesom det kan beskrive vanskeligheder, træghed eller besværlighed i arbejde og tanke. |
Tunge Krydsord 5 bogstaver
Vi præsenterer her 6 ord med 5 bogstaver, der kan bruges til ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Idiom | Fast vending hvis samlede betydning ikke kan udledes direkte af de enkelte ord. Ordet knytter an til ‘tunge’ i betydningen sprogbrug og stil, som i at beherske et fremmed idiom eller have et særligt udtryk. |
| Lingo | Uformel betegnelse for særlig sprogbrug eller fremmedartet tale. Bruges ofte lidt humoristisk om insider-udtryk, slang eller fagsprog, og forstærker forbindelsen mellem ‘tunge’ og måden, man taler eller udtrykker sig på. |
| Rigle | Låse- eller sikringsbolt, der skydes på plads for at holde en dør eller låge lukket. I nogle sammenhænge kaldet låsetunge, og forbinder sig til ‘tunge’ gennem funktionen som fremspringende, låsende element. |
| Sprog | Almindelig moderne ækvivalent til den ældre brug af tunge som ‘tale’ eller ‘modersmål’. Dækker både systemet af ord og grammatik og en bestemt nations eller gruppes kommunikationsform, fra dansk og engelsk til fagsprog. |
| Tunge | Mundens muskuløse organ, der styrer smag, tale og synkning. I overført betydning bruges det i udtryk som at have en skarp eller løs tunge, og det kan stå for sprog eller taleevne i ældre og poetisk sprogbrug. |
| Velar | Fonetisk kategori for lyde dannet med tungens bageste del mod den bløde gane (velum). Understreger tungerodens rolle i lydproduktion og sproglige kontraster, afgørende for stavelsesstruktur og klang. |
Tunge Krydsord 6 bogstaver
Til ledetråden ‘Tunge’ fandt vi 7 passende ord på 6 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Apikal | Fonetisk beskrivelse af lyde artikuleret med tungespidsen (apex). Modstilles ofte laminal, og gør ‘tunge’ til præcist lokaliseret værktøj, der finjusterer lyde gennem små kontaktflader og vinkler. |
| Dental | Lyde produceret ved tænderne, typisk med tungespids mod over- eller undertænder. Begrebet forankrer ‘tunge’ i finmotorisk kontakt, som adskiller nært beslægtede konsonantlyde på tværs af sprog. |
| Dyster | Mørk, tung og alvorlig i stemning eller udtryk. Ordet forbinder ‘tung’ med fravær af lys, lethed og glæde, og bruges om vejr, musik, tekster eller perioder præget af alvor og eftertanke. |
| Jargon | Fag- eller gruppespecifikt sprog, fuldt af tekniske termer og særlige vendinger. Knytter sig til ‘tunge’ i betydningen ‘sprog’, og kan både inkludere kortfattet kodesprog og ekskluderende terminologi i professionelle fællesskaber. |
| Massiv | Betegner noget kompakt, tæt og substantielt, ofte også visuelt ‘tungt’. Bruges både materielt (massiv eg) og billedligt (massiv kritik), og knytter ‘tung’ til indtryk af fylde, stabilitet og tyngdepunkt. |
| Uvular | Lyde artikuleret nær drøblen med tungens bageste områder. Kendt fra fransk r-lyd og enkelte danskere, forbinder begrebet ‘tunge’ med bagtungeartikulation og variation i verdens sproglyde. |
| Vægtig | Betydningsfuld og tungtvejende, som i vægtige argumenter. Binder ‘tung’ sammen med autoritet og substans i diskussioner, beslutninger og vurderinger, hvor tyngden er mere intellektuel end fysisk. |
Tunge Krydsord på 7 bogstaver
Vi har fundet 10 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bastant | Robust, solid og tung i fremtoning; anvendes om møbler, bygninger eller mad. Også om sprog og tone, når noget er ligefremt og uden omsvøb, og dermed føles ‘tungt’ i sin vægt og retning. |
| Dialekt | Regionalt tungemål med særlige udtaler, ord og vendinger. Dialekter former lokal identitet, kan være nært beslægtede med standardsproget, og rummer ofte ældre ordformer eller unikke udtryk, der kaster lys over sproghistorien. |
| Istunge | Fremskydende ismasser fra en gletsjer eller indlandsis, ofte ud i hav eller fjord. En naturgeografisk ‘tunge’, der strækker sig tyndt og langt, påvirket af temperatur, tyngde, havstrømme og smeltevand. |
| Laminal | Lyde dannet med tungens blad (den flade foran spidsen). Viser nuancer i tungebrug, hvor små positionsskift ændrer lydkvaliteter, centrale for fonetiske kontraster og sprogidentitet. |
| Lingual | Tandlægefagligt og fonetisk adjektiv, der betyder ‘mod tungen’ eller ‘tungeside’. Anvendes om overflader, bevægelser og lyde, hvor tungen er primær artikulator, i modsætning til labial (læbe) og palatal (ganeside) positioner. |
| Målføre | Traditionel betegnelse for lokal dialekt eller talemål. Bruges i sprogbeskrivelser om regioners ordforråd og udtale, og afspejler sprogets variation på tværs af geografi, tid og sociale grupper. |
| Palatal | Artikulation ved den hårde gane, med tungens forreste ryg løftet. Viser hvordan ‘tunge’ former vokaler og konsonanter, og bruges i sprogbeskrivelse, logopædi og sprogundervisning. |
| Rørblad | Vibrerende blad i blæseinstrumenter (klarinet, saxofon) eller harmonikaens og orglets tunger. Giver tone ved at svinge mod en åbning, og skaber forbindelse mellem fysisk ‘tunge’ og lydproduktion i musikinstrumenter. |
| Søtunge | Kendt spisefisk (Dover sole), værdsat for delikat, fast kød. Optræder på klassiske menukort, ofte nænsomt stegt eller pocheret, og udgør en gastronomisk association til ‘tunge’ som noget fint og raffineret. |
| Talemål | Det sprog, mennesker bruger i mundtlig kommunikation til hverdag, i modsætning til skriftsprog. Omfatter udtale, intonation og spontane træk, og forbindes med tungerens fysiske funktion i artikulation og lydproduktion. |
Tunge Krydsord på 8 bogstaver
Vi har samlet 15 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alveolær | Fonetisk term for lyde, produceret med tungespidsen mod gummerne (alveolerne). Viser direkte, teknisk relation mellem ‘tunge’ og artikulationssted, centralt for beskrivelser af tale- og lydsystemer. |
| Fladfisk | Fisk med fladtrykt krop og øjne på samme side, som lever tæt ved bunden. Kategorien inkluderer arter beslægtet med tungefisk, og forbinder ordet med form og habitat, der kan minde om en bred, udstrakt tunge. |
| Ildtunge | Synonymt med flammetunge og stærkt forbundet med pinsefortællingen om ildtunger. Kombinerer naturbillede og åndeligt symbol, hvor “tunger” giver stemme, lys og kraft i religiøse og poetiske beskrivelser. |
| Smagsløg | Særlige sanseceller på tungen og i munden, som opfatter grundsmage. De sender signaler til hjernen om smagskvaliteter og intensitet, og deres fordeling og følsomhed påvirker, hvordan vi foretrækker, tolererer eller afviser bestemte fødevarer. |
| Tung gas | Gasser med større molmasse og dermed højere densitet end luft, som kan samle sig lavt. Illustrerer ‘tung’ i fysikalsk forstand, relevant for sikkerhed, ventilation, industri og forståelse af atmosfærisk adfærd. |
| Tungeben | Det lille hesteskoformede knogleben (hyoid) i halsen, som understøtter tungens muskler. Unikt ved ikke at være ledforbundet til andre knogler, og essentielt for tale, synkning og stabilisering af svælgets strukturer. |
| Tungekys | Kys hvor tungerne berører hinanden, ofte kaldet fransk kys. Forbundet med intimitet og affekt, og inddrager sanser for smag, temperatur og berøring, som kan styrke følelsesmæssig nærhed og tilknytning mellem partnere. |
| Tungemål | Poetisk eller ældre betegnelse for sprog, kendt fra vendinger som nordiske tungemål. Indkapsler idéen om en fælles taleform eller et folkesprog og fremkalder historisk og kulturel identitet i litteratur og sprogbeskrivelse. |
| Tungenem | Karakteristik af ord eller navne, der er lette at udtale. Bruges i navngivning, branding og retorik, hvor klang, rytme og artikulationsmønster skal flyde uden anstrengelse og understøtte klarhed i mundtlig kommunikation. |
| Tungerod | Den bageste del af tungen, forankret mod svælget og mundgulvet. Spiller en afgørende rolle i synkning, tonemæssig støtte og bagtunge-lydproduktion, og er tæt forbundet med refleksbevægelser og åndedrættets koordination. |
| Tungeryg | Midterområdet af tungen mellem spids og rod, ofte nævnt i fonetik. Bruges i beskrivelse af vokalhøjde og -fremskydning, og påvirker både resonans og tydelighed ved formning af tale- og sanglyde. |
| Tungrock | Rockmusik med tung, massiv lyd, dyb bas og markante trommer. Forbinder ‘tung’ med lydtryk, groove og intensitet, og overlapper genrer som heavy metal, doom og sludge. |
| Tungsind | Dyster eller melankolsk sindstilstand; tung i sindet. Historisk brugt i litteratur og psykologi, og relaterer ‘tung’ til følelsesmæssig vægt, grublen og tilbagetrækning fra let og lystbetonet liv. |
| Tungvogn | Køretøj i den tunge ende, typisk lastbiler og busser med høj totalvægt. Viser ‘tung’ i trafikal og juridisk sammenhæng, hvor klassificering påvirker regler, infrastruktur og kørekort. |
| Tyngende | Noget der lægger vægt eller pres på sind eller ansvar, så det føles tungt. Anvendes i tale om skyld, forpligtelser og bekymringer, som trækker energien ned og farver oplevelsen mørkere. |
Tunge Krydsord 9 bogstaver
Disse 15 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Besværlig | Noget der føles tungt at håndtere, kræver mange ressourcer eller tid. Perspektiverer ‘tung’ som problemfyldt, hvor mentale og praktiske byrder kan gøre en opgave eller situation udmattende. |
| Deuterium | Tung brint-isotop med én proton og én neutron, der danner basis for tungtvand. Har centrale anvendelser i spektroskopi og nukleare processer, og kobler ideen om ‘tung’ til atomar struktur og isotopkemi. |
| Låsetunge | Den bevægelige del af et låsestel, der går i indgreb med slutblik; ofte kaldet rigle. Mekanisk ‘tunge’, der rækker ud og holder døren lukket, og illustrerer navneslægtskab med fremspringende, bevægelig flade. |
| Løstunget | Beskriver en person, der taler frit eller måske for meget, ofte uden filter. Har både positiv klang af frisind og negativ klang af sladder eller indiskretion, hvor tungen symboliserer ukontrolleret taleenergi. |
| Modersmål | Ens første sprog, ofte lært hjemme og tættest forbundet med identitet. Udtrykket svarer til ældre brug af ‘tunge’ som ‘egne tungemål’, og fremkalder følelsen af sproglig arv, tryghed og naturlig beherskelse. |
| Oksetunge | Kødstykke fra kvæg, saltet, kogt eller røget og brugt i klassiske retter og pålæg. Har en markeret struktur og kraftig smag, og viser ‘tunge’ som spiselig del, ikke kun som organ for smag og tale. |
| Smagssans | Sansemodalitet der især aktiveres via tungen og smagsløgene. Samspiller med lugtesans og somatosensorik, så smagsoplevelser også rummer aroma, temperatur og tekstur, og derved former vores madpræferencer og appetit. |
| Tungebræm | Alternativ betegnelse for tungebånd, slimhindefolden under tungen. Begrebet ses i medicinske og tandlægefaglige sammenhænge, hvor bevægelighed, udtale og mundhygiejne kan påvirkes af bræmmens længde og elasticitet. |
| Tungebånd | Slimhindefold under tungen (frenulum linguae), der begrænser og stabiliserer bevægelser. For kort tungebånd kan give amme-, udtale- eller bevægelsesproblemer, og behandles ofte med en lille klipning (frenulotomi) hos spædbørn. |
| Tungefisk | Fællesbetegnelse for fladfisk af sole-typen, herunder slektene i Soleidae. Kødets fine struktur og milde smag gør det eftertragtet i køkkenet, og navnet knytter an til fiskens aflange, tungeformede silhuet. |
| Tungepibe | Orgelpibe med indbygget tunge (reed), der vibrerer og danner karakteristisk klang. Indgår i orglets tungeværk og giver kraftige, farverige toner, som kontrasterer labialpibers mere rene og fløjtagtige lyd. |
| Tungetale | Religiøst fænomen (glossolali), hvor en person taler i uforståelige lyde som et åndeligt udtryk. Knyttes til pinsekarismatik og bibelske beretninger, hvor “tunger” både er sprog og symbolske ildtunger fra Helligånden. |
| Tungeværk | Sektion i et orgel bestående af piber med tunger (reeds), som producerer markant klang. Bruges til fanfarer, solostemmer og farvemættede harmonier, og kobler teknisk ‘tunge’ til klangestetik i orgelmusik. |
| Tungmetal | Metaller med høj densitet som bly, kviksølv og uran; også navn på en hård musikgenre. Ordet knytter ‘tung’ til både fysisk masse og intens lyd, i teknisk kemi såvel som i kultur og musik. |
| Tungtvand | Vand hvor brint er erstattet af deuterium, anvendt i visse reaktortyper og forskning. Symboliserer ‘tung’ i præcis, naturvidenskabelig forstand, og er kendt fra historiske beretninger om atomteknologi og besættelsestidens sabotage. |
Tunge Krydsord 10 bogstaver
Disse 9 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Tunge’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Kalvetunge | Mildere og mere delikat end oksetunge, ofte brugt i fine, traditionelle serveringer. Koges og skives, og kan ledsages af peberrodssauce, hvilket repræsenterer et køkkenhåndværk med respekt for hele dyret. |
| Retrofleks | Lyde dannet med tungespidsen bøjet tilbage mod ganen. Eksempelvis i visse skandinaviske dialekter, og betegnelsen illustrerer detaljerigdommen i, hvordan tungens form styrer klang og artikulation. |
| Smagsorgan | Beskrivelse af tungen som sanseorgan for smag, hvor smagsløg registrerer sødt, surt, salt, bittert og umami. Også vigtig for teksturfornemmelse, temperatur og mundfølelse, som former oplevelsen af mad og drikke. |
| Svinetunge | Tunge fra svin, spist i nogle regioner, ofte kogt og anvendt som pålæg. Illustrerer bredde i slagterudskæringer, hvor ‘tunge’ er en råvare med særlige teksturer, krævende korrekt tilberedning for bedste resultat. |
| Tung kerne | Atomkerner med mange protoner og neutroner, som i bly eller uran. Forbinder ‘tung’ med kernefysik og stabilitet/henfald, og giver associationer til energiproduktion, stråling og materialers fundamentale egenskaber. |
| Tungefilet | Kulinarisk udskæring af tungefisk, ofte tilberedt hurtigt for at bevare saft og delikatesse. Fileten serveres med lette saucer og grønt, og understreger ‘tunge’ som gastronomisk kvalitet og teksturel finesse. |
| Tungenerve | Almindelig betegnelse for nervus hypoglossus, der styrer tungens motorik. Nerven muliggør præcis artikulation og synkebevægelser, og skader kan give afvigende tungeposition, sløret tale og tygge- eller synkebesvær. |
| Tungespids | Den forreste del af tungen, central i artikulation af mange konsonanter. Har finmotorisk kontrol, hjælper med at forme lyde, opfatte tekstur og rense tænder, og er også særlig følsom for berøring og temperatur. |
| Tungesprog | Dansk ord for glossolali eller ‘at tale i tunger’. Betoner den sproglige dimension i det åndelige udtryk, hvor tale former uforståelige sekvenser, men opleves meningsfuld for den talende og i fælles religiøs praksis. |
Tunge Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 26 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Tunge’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Flammetunge | Smalt, bølgende flammefremspring, der ligner en tunge i form og bevægelse. Billedlig brug forbinder ildens dansende former med sprog og tale, som når ildtunger “slikker” over overflader og giver livlige associationer. |
| Hjortetunge | Navn på en bregne (Asplenium scolopendrium), hvis blade er tungeformede. Viser ‘tunge’ som formmetafor i planteverdenen, hvor bladets glatte, aflange struktur inspirerer til artsnavnet. |
| Hypoglossus | Kortform for nervus hypoglossus, tolvte hjernenerve, som innerverer tungens muskler. Klinisk vurderes dens funktion ved at række tungen ud; asymmetri kan afsløre lammelse og pege mod neurologisk skade eller tryk. |
| Klokketunge | Klokkenes indre slagstift (klokkehammer), der rammer godset og frembringer lyd. Metaforisk bruges den om det, der giver stemme eller lyd til noget, svarende til tungen som taleorgan og lydgiver. |
| Røget tunge | Tunge, der efter saltning røges for dyb, aromatisk smag. Serveres skåret tyndt som pålæg eller i varme retter, og fremhæver ‘tunge’ som en gastronomisk specialitet med både teksturel tyngde og duftmæssig kompleksitet. |
| Skarptunget | Kendetegner én, der taler spidst, sarkastisk eller bidende. Ordene kan være velformulerede men hårde, og illustrerer tungen som billedligt våben, der både kan imponere og såre i social og retorisk interaktion. |
| Skiftetunge | Den bevægelige skinne i et jernbanesporskifte, der leder toget til et andet spor. Betegnelsen viser ‘tunge’ som slank, styret plade eller skinne, hvis position er afgørende for retning og sikkerhed. |
| Skriftsprog | Sprogets form i skrift, med normer for stavning, tegnsætning og formel struktur. Relaterer til ‘tunge’ gennem kontrasten til ‘talemål’, og fremhæver forskelle i stil, præcision og planlægning mellem tale og skrift. |
| Slangetunge | Gaffelformet tunge hos slanger, der samler duftpartikler til lugteorganet i ganen. Ordet forbinder ‘tunge’ med sensorisk indsamling og ikonisk form, brugt i fortællinger, symbolik og biologi. |
| Spændetunge | Den bevægelige tap i et bæltespænde, der glider gennem hullet og fastholder remmen. En praktisk ‘tunge’, der illustrerer, hvordan ordet bruges teknisk om smalle, udstikkende dele med en fastholdelsesfunktion. |
| Tung trafik | Betegnelse for trafik med tunge køretøjer, især lastbiler og busser. Forbinder ‘tung’ med vejbelastning, støj og planlægning, og bruges i byudvikling og miljøvurderinger. |
| Tungeblomst | Botanisk betegnelse i kurvblomstfamilien for en ligulat (tungeformet) randblomst. Forbinder ‘tunge’ med form og morfologi, hvor kronbladet ligner en lille tunge og tiltrækker bestøvere visuelt. |
| Tungeformet | Beskrivende adjektiv for noget, der ligner en tunge i form: aflangt, fladt og afrundet. Bruges i botanik, anatomi, geologi og hverdagstale, hvor formassociationen er tydelig. |
| Tungespatel | Flad spatel, ofte af træ, som sundhedspersonale bruger til at holde tungen nede ved undersøgelse. Giver fri udsigt til svælg, mandler og gane, og hjælper ved vurdering af infektioner eller anatomiske forhold. |
| Ventiltunge | Fleksibel klap i en ventil, der åbner eller lukker for gennemstrømning ved trykændringer. Findes i pumper, kompressorer og harmonikaer, og eksemplificerer ‘tunge’ som teknisk betegnelse for en fjederende klap. |
| Fremmedsprog | Et sprog man tilegner sig ud over sit modersmål, gennem undervisning eller ophold. Knytter sig til ‘tunge’ i betydningen ‘anden tale’, og indfanger udfordringen ved udtale, idiomer og kulturforståelse udenfor eget sprogmiljø. |
| Saltet tunge | Metode til at konservere og krydre tunge, typisk fra okse eller kalv. Saltningen fremhæver smagen og bevarer strukturen inden kogning, og er en del af klassiske charcuteritraditioner med rødder i husholdningskonservering. |
| Tungeskraber | Redskab til at fjerne belægning fra tungen for bedre ånde og mundhygiejne. Findes i plast eller metal, bruges blidt fra bagerst til forrest på tungen, og kan supplere tandbørstning og skylning i daglig mundpleje. |
| Gletsjertunge | Langstrakt udløber af en gletsjer, der flyder ned i lavere terræn. Ligner en tunge i form, og flytter langsomt is, sten og morænemateriale fremad, hvilket former landskaber og skaber markante geomorfologiske strukturer. |
| Tungepiercing | Kropsudsmykning gennem tungevævet, typisk med en stav. Kræver omhyggelig hygiejne, fordi heling i mundmiljøet kan være udfordret, og kan påvirke tale, smag, tygning samt give risiko for skader på tænder og tandkød. |
| Tungtransport | Specialiseret transport af meget tunge eller store emner, kræver planlægning og udstyr. Illustrerer ‘tung’ som logistisk udfordring, hvor vægt, rute og sikkerhed er afgørende parametre. |
| Tungebelægning | Synlig belægning på tungen, typisk af bakterier, madrester og døde celler. Kan variere med kost, mundhygiejne og sygdom, påvirke ånde og smag, og behandles gennem god rengøring, tungeskrabere og evt. medicinsk vurdering. |
| Blåtunget skink | Øgler i Australien/Asien kendt for deres markante blå tunge, brugt i forsvarssignaler. Navnet fremhæver ‘tunge’ som artskendetegn og visuelt signal, der overrasker rovdyr og mennesker. |
| Geografisk tunge | Benign migrerende glossitis med kortvarige, kortlagte mønstre på tungeoverfladen. Ofte symptomfattig men kan være følsom over for krydret eller sur mad; udseendet ændrer sig over tid uden varige skader. |
| Tungen lige i munden | Vending for at bevare koncentration og omtanke ved krævende opgaver. Henviser til præcis tunge- og mundkontrol som billede på mental skarphed, eksempelvis ved finmotorisk arbejde eller kompleks kørsel. |
| Tungen på vægtskålen | Idiom for den lille forskel, der afgør et udfald – et afgørende, men smalt bidrag. Binder ‘tunge’ til vægt og balance, og bruges ofte i debat, sport og forhandlinger. |
Tak fordi du læste med i vores gennemgang af mulige svar på ledetråden Tunge. Vi har samlet hele 93 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig er der mindst ét, der passer præcis til dit krydsord – både hvad angår betydning og antal bogstaver.
Husk at kigge på ordets kontekst i krydsordet: står der ental eller flertal, er der tale om kropsdel, vægt, sprogbrug eller noget helt fjerde? Brug krydsende bogstaver og forklaringen i listen til at afgrænse mulighederne – det gør det ofte hurtigt at finde det rette svar.
Vi håber, du fandt det, du søgte. Du kan altid finde flere løsningsforslag, tips og krydsordshjælp her på Kryds.dk. Har du forslag til flere ord eller ønsker til kommende emner, er du meget velkommen til at kontakte os – vi elsker input fra læserne.
God fornøjelse med krydsordene – og held og lykke med de sidste felter!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.