Velkommen til Kryds.dk – din faste hjælper, når krydsordet driller. På denne side har vi samlet ikke færre end 78 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Del af kranium”. Uanset om du sidder med et lille lokalbladskryds eller et sværere puslespil, får du her masser af muligheder, så chancen for at finde det korrekte ord øges markant.
“Del af kranium” dækker over en række anatomiske betegnelser – fra knogler og fremspring til samlinger og åbninger i kraniet – og er et hyppigt forekommende tema i krydsord. Det skyldes blandt andet, at fagudtryk inden for anatomi findes i mange længder og med forskellige bogstavkombinationer, hvilket gør dem velegnede som ledetråde både i korte og lange ord. Samtidig er mange af termerne kendte nok til at være genkendelige, men specifikke nok til at udfordre den rutinerede puzzler.
For hvert af de 78 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort beskrivelse, så du ikke blot får ordet, men også en forklaring på, hvad det betyder. Formålet er at gøre det lettere at vælge den rette løsning – og samtidig udvide dit ordforråd og din viden om anatomi, hvilket netop er en af krydsordets fornøjelser: at lære noget nyt, mens man løser gåden.
Rul videre gennem listen for at se alle forslagene og læs de tilhørende beskrivelser. Har du brug for hjælp til varianter eller krydsordsstrategier, finder du også tips og noter, der kan gøre løsningsturen endnu lettere.
Del af kranium Krydsord på 5 bogstaver
Vi fandt præcis ét ord med 5 bogstaver, der passer til ‘Del af kranium’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Siben | Finmasket kranieknogle i næsens rod med lamina cribrosa for lugtenerven. Sibenet danner dele af næseskillevæg og orbitas mediale væg samt indeholder etmoideceller. Det er skrøbeligt, men funktionelt centralt for lugtesans og næsens indre struktur. |
Del af kranium Krydsord på 6 bogstaver
Vi har fundet 3 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med ‘Del af kranium’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bregma | Krydsningspunktet mellem koronalsutur og sagittalsutur på kraniets top. Bregma svarer til placeringen af den store fontanel hos spædbørn. Det bruges i neurokirurgi til kraniotomiplanlægning og som orienteringspunkt ved billeddiagnostiske målinger. |
| Lambda | Krydsningspunktet mellem sagittalsutur og lambdasutur bagtil på kraniekalotten. Lambda markerer baghovedets overgang og er nyttigt i kraniometri. Det korresponderer med den lille fontanel i spædbarnsalderen og fungerer som præcist anatomisk punkt. |
| Nasion | Kranielt punkt ved mødet mellem pandeben og næseben. Nasion er centralt i kraniometri, brilletilpasning og kirurgisk planlægning. Det danner udgangspunkt for ansigtets midsagittale reference og hjælper ved rekonstruktion af næseryg efter traume. |
Del af kranium Krydsord 7 bogstaver
Følgende 10 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Del af kranium’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ganeben | Bageste del af den hårde gane og dele af næsehulens og orbitas struktur. Ganebenet består af vertikale og horisontale plader og møder overkæben. Det adskiller mundhulen fra næsehulen og er vigtigt for tale, synkning og ansigtets stabilitet. |
| Hagehul | Åbning på underkæbens forflade (foramen mentale) for nerve og kar til underlæbe og hage. Hagehullet er palpabelt og vigtigt ved lokalanalgesi. Dets position påvirker implantatplanlægning og er kritisk at beskytte ved kirurgiske snit. |
| Isseben | Parret kranieknogle, der udgør størstedelen af kraniekalotten på sider og top. Issebenene mødes i sagittalsuturen og forbindes bagtil med nakkebenet i lambdasuturen. De beskytter hjernen ovenfra og er tynde, men solide, med tydelige karfurer indvendigt. |
| Kileben | Midtstillet, nøgleformet knogle i kraniebunden, som berører næsten alle andre kranieknogler. Kilebenet rummer sella turcica til hypofysen og har pterygoidplader til muskelfæster. Det danner dele af øjenhuler, næsehule og kraniebundens mellemste fossa. |
| Kindben | Fremtrædende ansigtsknogle, der danner kindens kontur og dele af øjenhulens laterale væg. Kindbenet indgår i den zygomatiske bue og er vigtigt for ansigtets form, beskyttelse af øjet og som fæste for tyggemuskulatur og bløddelskonturer. |
| Kæbeled | Ledforbindelsen mellem underkæbens kondyl og tindingebenets fossa mandibularis. Kæbeleddet har bruskskive, kompleks bevægebane og stor funktionel belastning. Det er centralt for tygning, tale og gab og kan give smerter ved TMD-lidelser. |
| Maxilla | Latinsk betegnelse for overkæbebenet. Omfatter alveolarrand, kæbehule og orbitagulv. Centralt i tandlægepraksis, sinuskirurgi og kraniofacial rekonstruktion. Et kort, anvendeligt ord til krydsord, som ofte passer bedre end den danske flerledsbetegnelse. |
| Næseben | Små, parrede knogler, der danner næseryggen. Næsebenene er relativt tynde og hyppigt udsat for brud ved stød. De artikulerer med pandeben, overkæbe og siben og indgår i næsens overfladiske form, som præger ansigtets profil betydeligt. |
| Pterion | Tyndt område på kraniets side, hvor pande-, isse-, tindinge- og kileben mødes. Pterion dækker a. meningea media og er sårbart ved traumer med epiduralt hæmatom. Et væsentligt kirurgisk landemærke for adgang til anteriore kraniegruber. |
| Tåreben | Meget tynd lille knogle i orbitas mediale væg, med en fure til tåresækken. Tårebenet er centralt i tåreafløbet mod næsen og samarbejder med siben og overkæbe. Det bidrager til øjenhulens struktur og tårefilmens normale drænagefunktion. |
Del af kranium Krydsord 8 bogstaver
Her er 8 muligheder på 8 bogstaver, der passer til ‘Del af kranium’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fontanel | Bløde membranøse områder mellem kranieknogler hos spædbørn, særligt den store fontanel. Fontaneller muliggør fødsel og hjernens vækst. De lukker gradvist i barndommen. Palpation giver kliniske tegn på dehydrering eller forøget intrakranielt tryk. |
| Glabella | Glat område mellem øjenbryn over næseroden på pandebenet. Glabella er et antropologisk og kosmetisk referencepunkt. Den bruges i kraniometri, fillerinjektioner og ved neurologisk undersøgelse som refleksområde. Markant i profilvurdering. |
| Kronetap | Forreste, flad knogleudvækst på underkæben (processus coronoideus) til tyggemusklens fæste. Kronetappen påvirker gabeevne og bidfunktion. Dens form er vigtig ved rekonstruktioner, og afklemning kan opstå ved zygomatiske frakturer og arvæv. |
| Kæbehule | Stor bihule i overkæbebenet (sinus maxillaris) med tynd væg mod kindtænders rødder. Kæbehulen spiller rolle i resonans og luftkonditionering. Tandsygdom kan sprede sig hertil, og dens bund er vigtig ved sinusløft og implantatkirurgi. |
| Nakkeben | Kraniets bageste og nederste knogle, som danner baghoved og store nakkehullet. Nakkebenet har nakkeknude, nakkekamme og kondyler, der artikulerer med atlas. Det beskytter hjernestammen og overgangen til rygmarven og modtager store nakkemuskler. |
| Næsehule | Centralt hulrum i ansigtsskelettet, opdelt af næseskillevæg og formet af flere knogler. Næsehulen konditionerer luft og rummer muslingeben. Den har direkte forbindelse til bihuler og er vigtig for vejrtrækning, lugtesans og stemmens resonans. |
| Pandeben | Kraniets forreste knogle, som danner panden, øjenhulernes tag og dele af kraniekalotten. Pandebenet rummer pandehulerne og møder issebenene i koronalsuturen. Det beskytter frontale hjernestrukturer og præger ansigtets udtryk med øjenbrynskammen som markant landemærke. |
| Øjenhule | Pyramideformet hulrum i kraniet, sammensat af flere knogler, der beskytter øjet. Øjenhulen rummer også muskler, nerver og kar. Dens kanter og vægge er vigtige landemærker, og brud kan påvirke syn, øjenstilling og kindregionens støtte. |
Del af kranium Krydsord på 9 bogstaver
Til ledetråden ‘Del af kranium’ fandt vi 6 passende ord på 9 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Kondyltap | Bagerste udvækst på underkæben (processus condylaris), som danner kæbeleddet. Kondyltappen har ledhoved og hals, er udsat for frakturer og remodellering. Korrekt position er afgørende for okklusion, kæbefunktion og forebyggelse af TMD-symptomer. |
| Mandibula | Latinsk betegnelse for underkæben. Refererer til kondyl, kronetap og hage. Bruges i tandlægejournaler, kirurgi og radiologi. Tekniske krydsord foretrækker ofte ’mandibula’, da det er kortere og internationalt standardiseret, men stadig klart anatomisk. |
| Pandehule | Luftfyldt bihule i pandebenet (sinus frontalis) med forbindelse til næsen. Pandehulens størrelse varierer betydeligt mellem personer. Den påvirker stemmeresonans og vægtbesparelse i kraniet og kan blive inflammeret ved sinusitis med pandesmerter. |
| Skælparti | Den flade, tynde del af tindingebenet (pars squamosa) der danner del af kraniets sidevæg. Skælpartiet er udsat ved traumer og udgør taget over kæbeledsgropen. Dets overlap med issebenet danner skælsuturen og pterion-området anteriort. |
| Skælsutur | Bølgeformet sutur mellem tindingebenets skælparti og issebenet. Skælsuturen ses lateralt under tindingen og er tynd med overlappende kanter. Området rummer pterion anteriort, et svaghedspunkt med underliggende arterie, klinisk vigtigt ved traumer. |
| Underkæbe | Den eneste bevægelige kranieknogle, som danner kæbeled med tindingebenet. Underkæben bærer underkæbetænder, har hagefremspring, kondyl og kronetap. Den regnes funktionelt til kraniet og er afgørende for bid, tygning, tale og ansigtets profil. |
Del af kranium Krydsord på 10 bogstaver
Vi har fundet 7 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med ‘Del af kranium’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fjeldbenet | Den hårde, pyramidale del af tindingebenet (pars petrosa), som huser mellem- og indre øre. Fjeldbenet er blandt kroppens hårdeste knogledele og gennemkrydses af nerver og kar. Klinisk vigtigt ved ørekirurgi og basis cranii-tilgange. |
| Griffeltap | Slank knogletap på tindingebenet (processus styloideus), fæste for muskler og ligamenter. Griffeltappen ligger dybt anteroinferiort for øret. Variationer i længde kan give smerter (Eagle’s syndrom). Et diskret, men funktionelt betydningsfuldt udspring. |
| Hårde gane | Knogleplade, der danner loft i mundhulen og gulv i næsehulen. Hårde gane består af overkæbens ganefremspring og ganebenets horisontale plader. Den er fundamental for tale, synkning og tygning, og ganespalte påvirker funktion og udvikling markant. |
| Kraniebund | Kraniets indvendige ’gulv’ med forreste, mellemste og bagerste kraniefossa. Kraniebunden rummer talrige huller til hjernenerver og kar. Den understøtter hjernen, huser hypofysen og adskiller kraniehulen fra næsehule, svælg og ørestrukturer. |
| Mastoideus | Fremspring bag øret (processus mastoideus) på tindingebenet med luftfyldte celler. Mastoideus tjener som muskelhæfte og resonansrum. Klinisk kan mastoiditis opstå ved mellemøreinfektion. Palpabelt landemærke og vigtig i kirurgiske adgangsveje. |
| Nakkeknude | Udvendigt knoglefremspring bag på nakkebenet (protuberantia occipitalis externa). Nakkeknuden tjener som muskel- og ligamentfæste og er palpabel. Den bruges som orienteringspunkt ved billeddiagnostik, og dens størrelse varierer individuelt. |
| Orbitakant | Øjenhulens knoglekant, et markant landemærke, der beskytter øjet mod mekaniske påvirkninger. Orbitakanten bruges i kosmetisk og rekonstruktiv kirurgi til symmetri. Frakturer her kan ændre øjenstilling og kræver præcis reposition for funktion og æstetik. |
Del af kranium Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 43 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Del af kranium’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Hjernekasse | Almindeligt ord for kraniets del omkring hjernen (neurokraniet). Hjernekassen omfatter kraniekalot og -bund. Overført bruges det i talemåder om hovedet, fornuft eller tænkning, eksempelvis at ’bruge hjernekassen’, som billedlig betegnelse for kognitiv indsats. |
| Kindbensbue | Knoglebue (arcus zygomaticus) dannet af kindben og tindingeben. Den spænder hen over tyggemusklen og bidrager til ansigtets bredde og kontur. Buen beskytter temporalis-senen og er vigtigt landemærke i billeddiagnostik og ansigtstraumekirurgi. |
| Kraniekalot | Kraniets hvælvede top dannet af pande-, isse- og dele af tindinge- og nakkeben. Kraniekalotten beskytter hjernen oppefra og danner store suturer. Overført bruges ordet billedligt om ’hjernelåg’ eller hovedet som helhed i dagligdags tale og humor. |
| Lambdasutur | V-formet sutur mellem isseben og nakkeben. Lambdasuturen markerer overgang fra kraniekalot til baghoved og er synlig som trekantet område hos spædbørn ved den lille fontanel. Den er orienteringspunkt i anatomi og retsmedicin. |
| Os frontale | Latinsk betegnelse for pandebenet. Bruges hyppigt i faglitteratur, journaler og klassiske krydsord. Navnet markerer samme struktur som ’pandeben’, med relation til pandehule, glabella og øjenhulens tag. Et standardudtryk i anatomiundervisning. |
| Overkæbeben | Central ansigtsknogle, der bærer overkæbens tænder i alveolarranden og rummer kæbehulen. Overkæbebenet danner dele af næsehulen og orbitas gulv. Det har stor betydning for tygning, tale og ansigtets form samt luftvejens volumen og resonans. |
| Overøjenhul | Åbning eller inskæring i pandebenets rand (foramen/ incisura supraorbitalis) for kar og nerver. Overøjenhullet er palpabelt ved øjenbrynets mediale del. Det er klinisk relevant ved blokader, smerter og som orienteringspunkt ved ansigtskirurgi. |
| Plovskærben | Tynd, lodret knogle i næseskillevæggen (vomer), som sammen med siben og brusk adskiller næsehalvdele. Plovskærbenet danner vigtig støtte for luftstrøm. Deviationer kan påvirke vejrtrækning og resonans og søges korrigeret ved septumkirurgi. |
| Tindingeben | Kompleks sideknogle i kraniet med øregang, mastoideus-celler og kæbeledsflade. Tindingebenet bærer den zygomatiske bue og huser mellem- og indre øre. Det deltager i kraniebunden og er kritisk for hørelse, balance og kæbebevægelser i hverdagen. |
| Alveolarrand | Knoglekammen i over- og underkæbe, hvor tænderne sidder fast. Alveolarranden påvirkes af tandtab og resorption, hvilket ændrer protese- og implantatforhold. Den er en funktionel del af kraniet, som understøtter tygning, artikulation og ansigtsform. |
| Crista galli | Lodret fremspring på siben (’hanekam’) som fæste for hjernens segl (falx cerebri). Crista galli er et centralt indvendigt orienteringspunkt. Variationer ses på billeddiagnostik og kan påvirke næsens tag og kirurgiske tilgange gennem basal kranie. |
| Kilebenshule | Dybtliggende bihule i kilebenet (sinus sphenoidalis) tæt på hypofysen og synsnerver. Kilebenshulen kan være kirurgisk adgangsvej til hypofysen. Dens nærhed til vitale strukturer gør infektioner og operationer i området særligt delikate og risikofyldte. |
| Koronalsutur | Tværgående sutur mellem pandeben og isseben. Koronalsuturen er tydelig på kraniekalotten og lukker gradvist med alderen. Den er vigtig i vækst, kraniofacial udvikling og som orientering ved neurokirurgiske adgangsveje til frontallapper. |
| Neurokranium | Kraniets del, der omslutter hjernen, inklusive kalot og kraniebund. Neurokraniet består af blandt andet pande-, isse-, tindinge-, nakke-, kile- og siben. Begrebet bruges anatomisk og klinisk til at adskille hjernekassen fra ansigtsskelettet. |
| Os parietale | Latinsk betegnelse for issebenet. Begrebet bruges i anatomi, radiologi og retsmedicin. Det fremhæver knoglens placering på kraniets top og deltagelse i suturer. Latinske navne optræder ofte som præcise, pladsbesparende svar i krydsord. |
| Os temporale | Latinsk betegnelse for tindingebenet. Henviser til knoglens komplekse opbygning med skæl-, fjeld- og trommedel. Anvendes i kirurgiske beskrivelser og ved ørelidelser. Et velegnet teknisk svarord i krydsord med anatomisk vinkel og latinsk fokus. |
| Sibensceller | Etmoide luftceller (cellulae ethmoidales) mellem næsehulen og orbitas mediale væg. Sibensceller opdeles i forreste og bageste grupper med komplekse drænageveje. De kan inflammeres og give tryk bag øjet og komplikationer til øjne ved spredning. |
| Underøjenhul | Åbning i overkæbebenet (foramen infraorbitale) under øjenhulens rand for nerve og kar. Underøjenhullet er hyppigt mål for anæstesi ved tandbehandling. Dets placering guider også kirurgiske indgreb ved frakturer i kind-og øjenhuleregionen. |
| Ydre øregang | Knoglebrusk-kanal i tindingebenet, der leder lyd til trommehinden. Den ydre øregang er del af kraniets laterale væg og påvirkes ved infektioner og hudlidelser. Dens form og længde varierer og har betydning for lydledning og øreprop-tilpasning. |
| Øjenbrynskam | Fremspring over øjenhulerne (arcus superciliaris) på pandebenet. Øjenbrynskammen varierer i fremtræden og beskytter øjnene mod slag og sved. Den er kønsdimorf og fungerer som vigtigt antropologisk tegn og visuelt karaktertræk i ansigtet. |
| Ansigtsskelet | Den forreste del af kraniet (viscerokraniet), som danner ansigtets knogler og hulrum. Ansigtsskelettet rummer næse, øjenhuler og kæber. Overført beskriver ordet ansigtets ’stativ’, der bestemmer udtryk, profil og funktioner som tygning og vejrtrækning. |
| Os ethmoidale | Latinsk betegnelse for sibenet. Betoner knoglens si-plade, crista galli og etmoideceller. Centralt i næse- og orbita-anatomi og i endoskopisk kirurgi. I krydsord giver det teknisk præcision og passer ofte ind, hvor danske synonymer bliver for lange. |
| Os occipitale | Latinsk betegnelse for nakkebenet. Knytter an til foramen magnum, kondyler og nakkeknude. Indgår i neurokirurgiske tilgange og kraniovertebral vurdering. Latinske termer bruges ofte i lærebøger og optræder i krydsordsrækker med medicinsk tema. |
| Sagittalsutur | Langsgående sutur mellem de to isseben på kraniets top. Sagittalsuturen mødes med koronalsutur ved bregma og lambdasutur bagtil. For tidlig sammenvoksning (skafokefali) ændrer hovedformen. Suturen er central i kraniometri og billeddiagnostik. |
| Sella turcica | Fordybning i kilebenet, der huser hypofysen. Den tyrkiske saddel grænser op til vigtige nerver og kar og afgrænses af fremtrædende knoglekanter. Dens form vurderes på røntgen og MR ved hormonforstyrrelser og hypofysetumorer, da rummet udvides. |
| Tindingefossa | Flad, let konkav sideflade på kraniet over kindbensbuen til tyggemuskel og fascie. Tindingefossa afgrænses af tindingelinjer og zygomatisk bue. Den har kirurgisk betydning ved adgang til kranie og hjerne samt ved behandling af zygomafrakturer. |
| Tindingelinje | Bueformede linjer på kraniets side, hvor tindingefascien hæfter. Tindingelinjerne afgrænser tindingefossa og bruges som kirurgiske landemærker. De er synlige på kraniekalotten og hjælper med placering af hudsnit og vurdering af muskelkonturer. |
| Foramen magnum | Det store åbning i nakkebenet, hvor rygmarven passerer til hjernen. Foramen magnum ledsages af arterier, membraner og kranienerver. Dets placering er central for kraniets statik, hovedets balance samt klinisk vurdering af kraniovertebral overgang. |
| Lille fontanel | Bageste fontanel ved mødet mellem sagittal- og lambdasutur. Den lukker typisk tidligere end den store fontanel. Anatomisk er den mindre, men vigtig for kraniets formudvikling og som klassisk reference i pædiatrisk undersøgelse og ultralyd. |
| Metopisk sutur | Pandesutur (sutura metopica) som hos nogle voksne persisterer mellem pandebenets to halvdele. Den er normal hos spædbørn og kan forveksles med fraktur. Anatomisk variation med klinisk relevans ved billedtolkning og kraniofacial kirurgi. |
| Os sphenoidale | Latinsk betegnelse for kilebenet, kraniebundens nøgleknogle. Dækker sella turcica, pterygoidplader og fossa cranii media. Relevansen er stor ved tumoradgang og bihulekirurgi. Et anvendeligt, lidt længere opslagsord i krydsord med latin. |
| Os zygomaticum | Latinsk betegnelse for kindbenet. Bruges bredt i ansigtskirurgi og billeddiagnostik. Understreger knoglens rolle i orbitas laterale væg og kindbensbuen. Et klassisk svar i krydsord, når ’kindben’ ikke passer nøjagtigt til mønster eller bogstavantal. |
| Pterygoidplade | Vingeformede knogleplader på kilebenet til muskelfæster i svælg og tyggemuskulatur. Pterygoidpladerne danner også grænser for pterygopalatine-fossa. De er skjulte men vigtige for bidfunktion, ganeform og kirurgisk adgang til dybe ansigtsrum. |
| Lamina cribrosa | Si-pladen i siben, perforeret for lugtenervernes tråde fra næse til hjerne. Lamina cribrosa er tynd og sårbar ved traumer. Skader kan give lugtetab og cerebrospinalvæskelækage. Den er et fokus ved endoskopisk næsekirurgi og base-tilgange. |
| Næsemuslingeben | Samlebetegnelse for de buede knoglehylder i næsen, som øger slimhindeareal. Muslingebenene regulerer luftstrøm, fugter og filtrerer. Deres størrelse påvirker nasal modstand, og kirurgi kan reducere hypertrofi for at forbedre vejrtrækning og komfort. |
| Occipitalkondyl | Ledflade på nakkebenet, der artikulerer med atlas i øvre nakkeled. Occipitalkondylerne muliggør nikke-bevægelser og er kritiske for hovedets balance. Skader eller misdannelser påvirker kraniovertebral stabilitet og kan komprimere neurale strukturer. |
| Nedre muslingeben | Selvstændig, buet knogle i næsehulens laterale væg, der øger slimhindeoverflade. Det nedre muslingeben hjælper med at opvarme, fugte og filtrere indåndingsluft. Dets størrelse og form påvirker næsepassagens modstand og nasal luftstrøm betydeligt. |
| Zygomatisk proces | Fremspring på tindingeben eller overkæbe, der bidrager til kindbensbuen. Den zygomatiske proces er del af ansigtets laterale støtte og et fast orienteringspunkt ved frakturer. Den modtager muskelhæfter og påvirker kindens kontur markant. |
| Infratemporal fossa | Dyb ansigtsregion under tindingefossa, afgrænset af kindbensbuen og kæber. Infratemporal fossa rummer tyggemuskler, nerver og kar. Den er vanskelig at tilgå, men central ved kæbefrakturer, nervelidelser og spredning af infektioner i ansigtets dybde. |
| Bagerste kraniefossa | Dybe bageste del af kraniebunden, som rummer lillehjernen og hjernestammen. Her findes foramen magnum og cerebellare fossa. Lesioner giver ofte alvorlige neurologiske symptomer. Anatomisk og kirurgisk krævende region tæt på vitale strukturer. |
| Forreste kraniefossa | Den forreste del af kraniebunden, der understøtter frontallapper og øjenhulernes tag. Indeholder tag over næsehule og sibens lamina cribrosa. Skader her kan give læk af cerebrospinalvæske gennem næsen og lugteforstyrrelser ved nervelæsion. |
| Mellemste kraniefossa | Midterste del af kraniebunden med kilebenets centrale strukturer, hypofyseleje og mange foramina. Den understøtter temporallapperne. Området er kirurgisk komplekst med vitale kar og nerver og hyppigt involveret i basis cranii-frakturer. |
| Pterygopalatine-fossa | Lille, men vigtig rumlig passage bag kindbenet mellem kile- og ganeben. Pterygopalatine-fossa er et neurovaskulært knudepunkt mod næse, gane og orbita. Klinisk mål ved neuralgier og som kirurgisk korridor til dybe ansigtsstrukturer og bihuler. |
Tak for i dag! Vi håber, at listen over 78 mulige svar på ledetråden “Del af kranium” har hjulpet dig videre i dit krydsord. Målet var at samle så mange relevante bud som muligt, så du kan finde det ord, der passer til antal bogstaver og sammenhængen i dit puslespil.
Hvis du stadig ikke fandt præcis det ord, du søgte, så prøv at genlæse ledetråden i krydsordet – nogle gange giver krydsningsbogstaverne eller tematikken i hele puslespillet det sidste hint. Du er også velkommen til at bruge Kryds.dk’s søgefunktion eller kigge i vores andre artikler for at indsnævre mulighederne.
Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk. Gem siden, eller vend tilbage næste gang du sidder fast – vi opdaterer løbende med nye ordlister, tips og forklaringer.
Held og lykke med resten af krydset, og på gensyn!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.