Nytte Krydsord – Krydsordshjælp med 89 svar

Kryds.dk præsenterer her en samlet oversigt over løsningsforslag til krydsordledetråden nytte. I alt har vi fundet 89 forskellige mulige svar – fra korte synonymer til længere sammensætninger – så uanset om du mangler et fembogstavsord eller en længere vending, er chancen stor for, at du finder noget brugbart her.

Nytte er et klassisk krydsordsord, fordi det er både kortfattet og særdeles alsidigt i betydning. Det kan dække alt fra “gavn” og “fordel” til “brugbarhed” eller konkrete brugsting som “nytteplanter” og “nyttedyr”. Den brede anvendelse i dagligsprog, fagterminologi (fx nytteværdi, nyttefunktion) og i sammensætninger gør ordet nemt at omsætte til mange forskellige løsningsforslag i et krydsord.

At vi har fundet så mange som 89 forslag skyldes netop denne sproglige fleksibilitet: varianter, synonymer, bøjningsformer og sammensatte ord giver mange mulige kombinationer, ligesom fagudtryk og dialektiske varianter kan optræde. Det gør nytte til en populær ledetråd – den udfordrer både ordforråd og evnen til at tænke i både brede og smalle betydninger.

Til hvert af de 89 løsningsforslag har vi desuden lavet en kort beskrivelse, så du kan få mere information om ordet, dets betydning og anvendelse. Formålet er ikke bare at give et korrekt svar til krydsordet, men også at udvide dit ordforråd og give lidt ekstra sprogforståelse – præcis det krydsord handler om.

Indholdsfortegnelse

Nytte Krydsord 4 bogstaver

Vi fandt 3 ord med 4 bogstaver, som matcher ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Brug	Den konkrete anvendelse af noget, hvilket realiserer nytten. Brug kan være korrekt, misbrug eller underudnyttelse. Begrebet dækker både frekvens og kvalitet af anvendelse og forbinder potentiale med faktisk gavn i hverdagen eller driften.
Gavn	Det positive udbytte noget giver, ofte som modsætning til skade. Udtrykket bruges i faste vendinger som til gavn eller gøre gavn, og favner både konkret hjælp, praktisk værdi og bred nytte for samfund eller fællesskab.
Plus	Et positivt bidrag eller en fordel, ofte brugt i en samlet afvejning af fordele og ulemper. I hverdagssprog markerer plus nettonytte. Anvendes i beslutningsværktøjer, scoringer og oversigter, hvor plusser og minusser afspejler praktisk gavn.

Nytte Krydsord på 5 bogstaver

Disse 3 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Gavne	At bringe gavn, støtte eller fordel; at være nyttig. Bruges om handlinger, tiltag, kost, medicin og politik. I udtryk som til gavn markerer det konkret eller generel nytte, ofte i modsætning til at skade eller hindre.
Nytte	Kernes betydning: det at noget gør gavn, har værdi i brug eller skaber fordel. Bruges om praktisk værd i hverdagen, i filosofi som utilitaristisk mål, og i økonomi som mål for tilfredshed eller effektiv ressourceanvendelse.
Værdi	Det en ting, handling eller tilstand er værd, i penge, funktion eller betydning. Nytten er en central dimension af værdi. Begrebet spænder fra økonomi til etik, hvor værdi kan være instrumentel, intrinsisk, social eller kulturel.

Nytte Krydsord 6 bogstaver

Vi har samlet 6 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Afkast	Returnering af værdi på en investering eller indsats, ofte målt i kroner eller procent. Brugt i finans, energi, jordbrug og forskning. Afkast indgår i cost-benefit-beregninger som konkret mål for nytte over tid og risiko.
Effekt	Virkningen af en indsats eller et tiltag; det målbare resultat. Effekt er central i evaluering af nytte, hvad enten det gælder sundhed, politik eller teknologi. Dækker både direkte påvirkning og afledte effekter, positive eller negative.
Fordel	En begunstigende omstændighed eller gevinst, der giver en part bedre vilkår. Bruges både om praktiske fortrin, økonomiske gevinster og taktiske plusser. Kan være individuel, kollektiv eller situationsbetinget, og forbindes med nytte i vurderinger og prioriteringer.
Formål	Det man sigter efter; målet som nytten måles op imod. Gør det muligt at vurdere, om noget er nyttigt, hensigtsmæssigt eller spild. Bruges i strategi, pædagogik og jura til at styre midler og proportioner.
Nyttig	At være til gavn eller skabe fordel; bruges om personer, ting og handlinger. Udtrykker positiv, praktisk værdi. I dannelsestradition forbindes nyttig med dyder som flid og hjælpsomhed; i moderne sprog med effektivitet og anvendelighed.
Profit	Økonomisk overskud som udtryk for nytte i forretningsmæssig forstand. Bruges også i overført betydning om at drage nytte eller fordel af en situation. Kan være legitim fortjeneste eller problematisk, hvis den ses som egennyttig.

Nytte Krydsord 7 bogstaver

Her er 8 gode bud på ord med 7 bogstaver til ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Anvende	At bruge noget på en måde, der skaber effekt eller nytte. Verbet favner praktiske, tekniske og metodiske sammenhænge. Det bærer betydningen af formålstjenlig brug og forbindes ofte med effektivitet, passende valg og målrettet indsats.
Benytte	At anvende eller tage i brug for at opnå nytte. Verbet bruges både neutralt og strategisk, fx benytte en lejlighed eller benytte en metode. Understreger handlingen, der forbinder potentiale med faktisk udbytte og konkret fordel.
Gavnlig	Nyttig eller fordelagtig i sin virkning. Bruges om alt fra vaner og råd til politiske tiltag, der forbedrer trivsel eller effektivitet. Gavnlig beskriver kvaliteten af nyttefuld effekt, og knyttes til forebyggelse, sundhed og forbedring.
Gevinst	Det man vinder eller opnår, både i økonomi, spil og i en bredere nytteforstand. Dækker konkrete præmier, forbedrede muligheder eller målbare fordele. Kan også bruges metaforisk om erfaringer, læring og øget handlekraft som nyttigt udbytte.
Tjenlig	Egnet og nyttig til et bestemt formål; klassisk ord for praktisk anvendelighed. Bruges i teknik, landbrug og sprogbrug om midler, materialer og betingelser. Marker den konkrete nytte i situationen, ofte med sans for tilpasning og proportion.
Udbytte	Det resultat eller afkast man får ud af en indsats, investering eller handling. Kan være økonomisk (dividende), praktisk (høst), eller læringsmæssigt. Begrebet bruges ofte i evaluering af nytte, effektivitet og værdiskabelse over tid.
Udnytte	At gøre brug af noget for at opnå nytte, fordel eller effekt. Bruges positivt om effektiv anvendelse af ressourcer og kritisk, når nogen udnytter andre. I strategi markerer det færdigheder i at omsætte muligheder til konkret gevinst.
Vinding	Gevinst eller fordel opnået gennem handling, handel eller indsats. Har både økonomisk og bredere nyttebetydning, hvor man opnår noget nyttigt eller gavnligt. Kan også antyde snu eller strategisk udnyttelse til egen fordel.

Nytte Krydsord 8 bogstaver

Følgende 7 ord med 8 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Almenvel	Det fælles bedste; nytte for alle frem for særinteresser. Klassisk begreb i politisk filosofi og etik. Indrammer samfundsnytte, solidaritet og fælles goder, og bruges som normativ målestok for beslutninger med brede konsekvenser.
Nyttebil	Køretøj med primær praktisk funktion, typisk varebil eller arbejdsbil. Nyttebiler værdsættes for bæreevne, driftssikkerhed og driftsøkonomi. I skatteregler skelnes de fra personbiler, og deres nytte måles i kapacitet, fleksibilitet og totaløkonomi.
Nyttedyr	Dyr, især insekter, der gør gavn i økosystemer og landbrug, som bestøvere eller skadedyrsbekæmpere. Nyttedyr repræsenterer biologisk nytte uden kemikalier og indgår i integreret plantebeskyttelse og naturbaserede løsninger i produktion og bymiljøer.
Nyttejob	Offentligt støttet job, typisk midlertidigt, hvor ledige udfører samfundsnyttige opgaver. Formålet er aktivering, erfaring og værdi for lokalsamfundet. Debatteres for sin nytte for både deltagere og offentlig sektor, inklusive progression til ordinært arbejde.
Nyttetræ	Træarter plantet og forvaltet primært for deres økonomiske eller praktiske værdi, fx tømmer, frugt eller lægivning. Begrebet forener økologi og nytte, og diskuteres i skovbrug med hensyn til biodiversitet, langsigtet afkast og klimaeffekter.
Praktisk	Anvendelig og jordnær; fokuseret på konkret nytte frem for teori. Bruges om løsninger, tøj, indretning og håndelag. I overført betydning står det for pragmatisk tilgang, hvor man prioriterer det, der fungerer og skaber værdi i praksis.
Virkning	Det resultat eller den påvirkning en handling, medicin, politik eller teknologi har. Virkning knyttes til nytte, når den ønskede effekt indtræffer. Bruges både naturvidenskabeligt og samfundsfagligt, og kan være kortsigtet, langsigtet eller utilsigtet.

Nytte Krydsord 9 bogstaver

Vi har fundet 5 ord med 9 bogstaver til dit krydsord med ‘Nytte’.

Ord	Beskrivelse
Egennytte	Nytte for én selv, ofte i modsætning til fælles bedste. Indgår i økonomisk teori om incitamenter og i etikdebatter. Kan være legitim egeninteresse eller kritiseret som snæver selvorientering, afhængigt af kontekstens værdier og konsekvenser.
Lønsomhed	Forholdet mellem indtjening og omkostninger, som viser om noget skaber økonomisk nytte. Bruges i virksomhedsdrift, projekter og offentlige investeringer. Lønsomhed kan vurderes bredt, inklusive samfundsøkonomiske effekter og langsigtede goder ud over penge.
Nytteetik	Etisk retning hvor handlingers rigtighed vurderes efter deres nytte eller gavn, ofte samlet lykke. Tæt på utilitarisme, men bruges bredt i praksisetik. Anvendes i sundhed, forvaltning og teknologi til at begrunde valg mellem konkurrerende hensyn.
Nyttehave	Have med fokus på nyttige afgrøder som grøntsager, krydderurter og frugt. Forbinder direkte nytte (mad) med rekreation og læring. Historisk udbredt som selvforsyning; i dag også knyttet til bæredygtighed, lokalsamfund og sund livsstil.
Nyttighed	Abstrakt substantiv for grad af nytte; hvor nyttigt noget er. Indgår i teorier, evalueringer og prioriteringer. Bruges til at sammenholde alternativer, særligt når man skal retfærdiggøre valg ud fra målbare eller opfattede gevinster.

Nytte Krydsord på 10 bogstaver

Til ledetråden ‘Nytte’ fandt vi 13 passende ord på 10 bogstaver.

Ord	Beskrivelse
Afkastning	Afledt af afkast; beskriver generering af udbytte fra aktiver eller indsatser. Bruges i finans, landbrug og skovbrug. Indrammer nytte som løbende værditilførsel og tjener til sammenligning af alternativer og risikoprofiler over tid.
Anvendelse	Brugen af en ting, idé eller metode i praksis; realiseret nytte. Bruges i forskning, jura og forvaltning. Indrammer, hvor og hvordan noget skaber værdi, og skelner ofte mellem planlagt, tilladt og faktisk anvendelse i praksis.
Benyttelse	Formel variant af brug; anvendelse af faciliteter, rettigheder eller redskaber. Bruges i jura, planlægning og drift. Benyttelse er tæt knyttet til nytte, fordi noget først giver værdi, når det faktisk tages i anvendelse med resultat.
Brugbarhed	Hvor let og effektivt noget kan bruges, ofte i design, software og redskaber. Brugbarhed kobles direkte til oplevet nytte, når noget gør opgaven enklere eller mere effektiv. Omfatter tilgængelighed, lærbarhed, tilfredshed og målbar effekt for brugeren.
Brugsværdi	Begreb fra økonomi, især klassisk og marxistisk teori, om varers nytte for forbrugeren. Angiver den konkrete anvendelse og tilfredsstillelse, i modsætning til bytteværdi på markedet. Udvider nytte til sociale og kulturelle dimensioner ved forbrug.
Egennyttig	Beskriver adfærd styret af egen fordel frem for andres gavn. Kan være neutral i økonomisk analyse, men normativt kritiseret i etik. Begrebet bruges til at kontrastere samfundsnytte med personlige gevinster og til at forstå incitamentsstrukturer.
Gavnlighed	Graden af hvor nyttigt eller fordelagtigt noget er. Ordets abstrakte form bruges i evalueringer, faglige rapporter og etiske drøftelser. Indrammer nytte som egenskab, der kan vejes op imod omkostninger, risici eller alternative løsninger.
Merudbytte	Den ekstra nytte eller gevinst, der opnås ved en yderligere indsats. Bruges i landbrug, produktion, markedsføring og forskning. Tæt knyttet til marginale effekter, hvor man vurderer, om en ekstra enhed indsats giver tilstrækkeligt ekstra resultat.
Nettonytte	Nytte fratrukket omkostninger og negative effekter; resultatet af en helhedsvurdering. Central i cost-benefit og beslutningsanalyser. Bruges til at sammenligne alternativer på tværs af sektorer, tidshorisonter og fordelingsmæssige hensyn.
Nytteværdi	Den værdi noget har på grund af sin funktion eller praktiske anvendelse. Skelner fra bytteværdi i økonomi og fra æstetisk værdi i kunst. Bruges om produkter, data, viden og erfaringer, som skaber målbar eller oplevet gavn for brugeren.
Nyttiggøre	At omdanne noget til praktisk brug eller gavn; gøre anvendeligt. Bruges om affaldsressourcer, data, forskning og restprodukter. Begrebet markerer overgangen fra potentiale til faktisk nytte og er centralt i cirkulær økonomi og vidensanvendelse.
Tjenlighed	Egenskaben ved at være egnet og nyttig; beslægtet med hensigtsmæssighed. Bruges i vurderinger af midler, forhold og metoder. Dækker kontekstafhængig nytte og praktisk funktionalitet, både i faglige standarder og i hverdagslig beslutningstagning.
Udnyttelse	Det at bruge ressourcer, muligheder eller tid, ofte med fokus på effektiv nytte. Kan have neutral eller negativ klang afhængigt af kontekst, fx ressourcespild kontra udbytning. Anvendes i kapacitetsplanlægning, miljøforvaltning og strategi.

Nytte Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 44 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Nytte’:

Ord	Beskrivelse
Almennyttig	Tiltag eller organisation med formål at gavne almenheden frem for privat profit. Foreninger, fonde og projekter kan være almennyttige. Nytten måles i sociale effekter, kultur, uddannelse, sundhed eller miljø, ofte understøttet af donationer eller skattefordele.
Grænsenytte	Dansk betegnelse for marginalnytte; nytten af sidste enhed. Bruges til at finde optimalt forbrug og produktion, hvor grænseomkostning matches med grænsenytte. Begrebet forbinder subjektiv værdi med målbar adfærd i markeds- og beslutningsmodeller.
Nytteplante	Plante dyrket for sin praktiske værdi, fx føde, fiber, krydderi eller medicin. Begrebet kobler biologisk mangfoldighed med menneskelig nytte. Historisk central i agronomi og etnobotanik og aktuelt i fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling.
Pragmatisme	Filosofisk tradition hvor sandhed og værdi knyttes til praktiske konsekvenser og nytte. I hverdagsbrug beskriver det en jordnær, resultatorienteret tilgang. Dækker beslutninger, som prioriterer det virksomme frem for det ideelle eller dogmatiske.
Praktiskhed	Egenskaben ved at være let at bruge og nyttig i hverdagen. Omfatter håndterbarhed, robusthed og funktionalitet. Bruges i produktvurderinger, hverdagsfornuft og serviceoplevelser, hvor praktiskhed direkte afspejler den oplevede nytte for brugeren.
Udbyttegrad	Mål for hvor stor en del af input der bliver til nyttigt output. Kendt i kemi, industri, energi og økonomi. Udbyttegrad kobler nytte til ressourceeffektivitet og er central ved procesoptimering, skalering og kvalitetssikring i produktion.
Effektivitet	Forholdet mellem output og input, altså hvor meget nytte man får ud af ressourcerne. Anvendes i drift, procesforbedring, service og offentlige indsatser. Effektivitet kan være teknisk, omkostningsmæssig eller organisatorisk, og måles ofte kvantitativt.
Effektmåling	Systematisk opgørelse af resultater og virkninger af indsatser. Binder nytte til evidens gennem indikatorer, kontrolgrupper og tidsserier. Anvendes i programmer, politik og ledelse for at vurdere, justere og legitimere ressourceanvendelse.
Gevinstratio	Forhold mellem opnået gevinst og indsats, som kort nytteindikator. Kan udtrykkes monetært eller i effektmål. Anvendes til hurtige sammenligninger af indsatser og projekter, særligt når ressourcer er knappe og valg skal prioriteres.
Instrumentel	Beskriver noget der har værdi som middel til et mål; nytten ligger i funktionen. Bruges i etik, sociologi og filosofi. Kontrasteres ofte med intrinsisk værdi, hvor noget har værdi i sig selv uafhængigt af praktisk anvendelse.
Rationalitet	At handle fornuftigt i forhold til mål og midler; at maksimere nytte givet information og begrænsninger. Bruges i økonomi, beslutningsteori og psykologi. Omfatter også begrænset rationalitet, hvor realistiske kognitive grænser påvirker nytteopnåelse.
Rentabilitet	Hvor effektivt kapital skaber afkast, typisk via nøgletal som afkastningsgrad. Udtrykker nytte set i forhold til investeret kapital. Anvendes i regnskab, strategi og evaluering, og kan udvides til samfundsøkonomisk rentabilitet i politikudvikling.
Utilitarisme	Etisk teori hvor det rigtige maksimerer samlet nytte eller lykke. Forbinder moral med konsekvenser og måling af gavn. Påvirker prioriteringer i sundhed, økonomi og offentlig politik, ofte via cost-benefit eller QALY-baserede vurderinger.
Anvendelighed	I hvilken grad noget kan bruges i praksis til et formål. Tæt på nytte gennem konkret funktionalitet. Anvendes om værktøj, viden, data, metoder og design. Vurderes ofte sammen med brugbarhed, effektivitet og hensigtsmæssighed i konteksten.
Brugsgenstand	Objekt designet til praktisk anvendelse frem for pynt; nyttegenstand. Skelner fra kunstgenstande ved fokus på funktion. Begrebet bruges i design, kulturhistorie og husholdning, hvor hverdagsnytte, ergonomi og holdbarhed er centrale kvaliteter.
Egeninteresse	At handle i overensstemmelse med egne mål og nytte. Centrale antagelse i økonomi og spilteori, men nuanceres af samarbejde og normer. Kan skabe samlet nytte via markeder eller konflikter med fælles goder uden passende regulering.
Marginalnytte	Den ekstra nytte, man opnår ved at forbruge én enhed mere af et gode. Centralt i økonomi for at forstå valg og prisdannelse. Ofte aftagende, hvilket styrer optimale fordelinger af ressourcer og afvejning af alternative anvendelser.
Nyttefunktion	Økonomisk model, der beskriver en aktørs præferencer og nytte af forskellige goder. Bruges i mikroøkonomi til at analysere valg, substitution og budget. Muliggør beregning af marginalnytte, indifferenskurver og optimale beslutninger under begrænsninger.
Nyttiggørelse	Processen hvor ressourcer, viden eller biprodukter bringes i anvendelse med gavn. Anvendes i miljø, energi og innovationspolitik. Fremhæver nytte i praksis frem for potentiale, og indgår i målinger af værdi, bæredygtighed og samfundseffekt.
Samfundsnytte	Den gavn, som en indsats eller investering har for samfundet samlet set. Inddrager eksterne effekter, fordelingshensyn og langsigtede virkninger. Bruges i politikkutformning, infrastruktur og sundhedsvæsen for at begrunde prioriteringer og allokering.
Virkningsgrad	Forholdet mellem nyttig energi eller output og den tilførte energi eller input. Anvendes i teknik, energi og processer. Et konkret mål for nytte, der synliggør tab, effektivitet og potentialer for forbedring i systemdesign og drift.
Værdiskabelse	Processen hvor noget skaber øget værdi eller nytte for brugere, kunder eller samfund. Bruges i virksomheder, innovation og offentlige ydelser. Omfatter både økonomiske gevinster og forbedret livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed i bred forstand.
Værditilvækst	Forøgelse af værdi over tid gennem arbejde, innovation eller investeringer. Et mål for nytte skabt i produktionskæden eller tjenester. Bruges i nationalregnskab, virksomhedsdrift og projektstyring som indikator for effektiv indsats og effekt.
Almennyttighed	Egenskaben ved at virke til det fælles bedste. Begreb i jura og foreningsliv, der beskriver aktiviteters nytte for en bred kreds. Indgår i vurdering af skatteforhold, tilskud og legitimitet for projekter og institutioner.
Fordelagtighed	Grad af hvor gunstigt eller nyttigt noget er i forhold til alternativer. Nem at bruge i valg, prioriteringer og risikoafvejninger. Dækker både økonomiske, sociale, miljømæssige og personlige hensyn, og indgår i vurdering af muligheder og gevinster.
Formålstjenlig	Tjener formålet; passende og nyttig i relation til et konkret mål. Ofte brugt i jura, forvaltning og pædagogik. Synonym til hensigtsmæssig, men med betoning af formålsklarhed, målrettethed og afstemt nytte i den givne sammenhæng.
Hensigtsmæssig	Beskrivelse af noget der er passende, funktionelt og nyttigt i forhold til et mål. Anvendes om valg, indretning, procedurer og adfærd. Udtrykker nytte kombineret med kontekstforståelse og proportionalitet mellem indsats, resultat og risiko.
Nyttefordeling	Hvordan nytte fordeles mellem grupper, regioner eller generationer. Brugt i velfærdsteori og politikudvikling. Understreger, at samlet nytte kan skjule ulighed, og at retfærdighed og fordelingsvirkninger bør indgå i beslutningsgrundlaget.
Afkastningsgrad	Nøgletal for afkast i forhold til kapital eller aktiver, som mål for økonomisk nytte. Bruges i regnskab og investeringsanalyse. Hjælper med at sammenligne projekter, prioritere ressourcer og vurdere ledelsens evne til at skabe værdi.
Nytteoptimering	Praktisk proces for at øge nytte givet mål og ressourcer, ved forbedring af design, processer eller valg. Anvendes i drift, logistik og produktudvikling. Kombinerer analyse med eksperimenter og løbende læring, ofte via data og feedback.
Praktikabilitet	Hvorvidt noget kan fungere i praksis og dermed skabe nytte. Brugt i jura, ingeniørfag og forvaltning. Skelner mellem teoretisk mulighed og gennemførlig, bæredygtig anvendelse, med fokus på ressourcer, risici og anvendelsens robusthed.
Samfundsøkonomi	Analyse af økonomiske virkninger for samfundet som helhed, inklusiv eksterne effekter. Bruger nyttebegreber til at vurdere projekter og politik. Skelner fra privatøkonomi ved at inkludere kollektive goder, miljø og fordelingsmæssige hensyn.
Brugsværdianslag	Skøn over den forventede praktiske værdi for brugeren eller samfundet. Bruges i projektvurdering og business cases. Samler data, erfaring og ekspertvurdering for at kvantificere nytte, ofte som input til prioritering og risikostyring.
Formålsrettethed	At være styret af klare mål, så midler og handlinger skaber nytte i retning af det ønskede. Bruges om organisationer, projekter og læring. Understreger sammenhæng mellem plan, indsats og effekt, og minimerer spild og afledte tab.
Instrumentalisme	Filosofisk retning hvor teorier vurderes efter deres nytte som redskaber til forudsigelse og handling. Betoner praktisk anvendelighed frem for sandhed som korrespondens. Anvendes i videnskabsteori og metodevalg med fokus på funktionel værdi.
Nyttemaksimering	Princippet om at vælge det alternativ, der giver højest nytte, givet begrænsninger. Kernen i mikroøkonomisk teori og beslutningsmodeller. Udfordres i praksis af begrænset rationalitet, usikkerhed, fairness-hensyn og flerstrenget værdiopfattelse.
Omkostningsnytte	Sammensat udtryk for den samlede vurdering af omkostninger op mod nytte. Bruges i planlægning, evaluering og budgetlægning. Hjælper med at skabe transparent prioritering, når flere mål konkurrerer, og ressourcer er begrænsede eller usikre.
Formålstjenlighed	Egenskaben ved at være nyttig og egnet til et bestemt formål. Bruges i vurderinger af metoder, indgreb og midler. Knytter nytte til målbar tilpasning, og er central i proportionalitetsafvejninger, styringsdesign og institutionspraksis.
Hensigtsmæssighed	Hvor godt noget tjener sit formål; funktionel nytte vurderet i kontekst. Bruges i forvaltning, design og pædagogik. Understreger praktisk fornuft, at midler passer til mål, og at løsninger er effektive og passende frem for blot teknisk mulige.
Tilbagebetalingstid	Tid det tager, før en investering har tjent sig selv hjem, som simpel nytteindikator. Anvendes i energi, byggeri og teknologi. Supplerer mere detaljerede metoder og giver intuitiv vurdering af risiko og likviditet ved projekter.
Cost-benefit-analyse	Engelsk betegnelse, ofte brugt i dansk praksis, for omkostnings-nytte-analyse. Vurderer, om fordelene overstiger omkostningerne. Integrerer tidsværdier, risiko og eksterne effekter, og hjælper med prioritering af projekter under budgetbegrænsninger.
Kvalitetsjusterede leveår	QALY; måleenhed i sundhedsøkonomi, der kombinerer levetid og livskvalitet. Bruges til at sammenligne nytte af behandlinger og prioritere ressourcer. Operationaliserer nytte som sundhedsgevinst, ofte brugt sammen med omkostnings-effektivitetsanalyse.
Omkostnings-nytte-analyse	Systematisk sammenligning af omkostninger og fordele ved et tiltag, ofte monetariseret. Bruges i infrastruktur, miljø og sundhed. Gør nytte eksplicit i beslutningsgrundlaget, med fokus på samfundets totale gevinst i forhold til ressourcer.
Omkostnings-effektivitetsanalyse	Vurderer omkostning per enhed effekt, når nytte ikke kan monetariseres. Udbredt i sundhed, hvor effekter måles i fx QALY eller helbredte tilfælde. Bruges til at rangordne indsatser efter mest effekt for pengene.

Tak for i dag – og god krydsordjagt! Vi håber, at du har fundet det, du søgte i vores liste med 89 forslag til løsninger på ledetråden “Nytte”. Målet har været at give både korte og mere usædvanlige bud, så du nemmere kan finde præcis det ord, der passer ind i dit krydsord.

Hvis du stadig mangler et ord, kan et par hurtige tips hjælpe: tjek først antal bogstaver og eventuelle krydsende bogstaver, overvej bøjninger eller sammensætninger, og prøv både synonymer og antonymer. På Kryds.dk kan du bruge søgefeltet og filtrene til at afgrænse forslagene efter længde eller bogstavplacering – det gør ofte forskellen.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye ord og tips. Skriv gerne en kommentar, hvis du savner et bestemt forslag, eller følg os for flere opdateringer og temaartikler om krydsordstrategi.

Endnu engang tak for besøget – held og lykke med resten af krydsordet! Venlig hilsen, krydsordseksperten på Kryds.dk.