Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet ikke mindre end 55 forskellige løsningsforslag til krydsord, hvor ledetråden er Fridage. Listen med de konkrete forslag kommer længere nede i artiklen, men først får du lidt baggrund, så du lettere kan vælge det ord, der passer i netop dit kryds.
Fridages betydning i krydsord er stor: ordet dækker over en lang række begreber – fra enkeltdage uden arbejde til ferier, helligdage og særlige fridage – hvilket gør det velegnet som krydsordsledetråd. Det er også et populært krydsords‑ord, fordi der findes mange synonymer og bøjningsformer i forskellige længder (fx fridag, ferie, helligdag, friweekend), så det ofte passer ind i felter med forskellige antal bogstaver. Samtidig dukker temaer som højtider, arbejdsfri dage og ferieformer hyppigt op i aviskryds og quizzer, hvilket øger hyppigheden af denne type ledetråde.
For hvert af de 55 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, der forklarer ordets betydning og brug – både så du hurtigere kan vælge det rigtige svar, og så du kan udvide dit ordforråd. Krydsord handler ikke kun om at finde ord, men også om at lære nye nuancer af sprog og betydning, og vores beskrivelser er tænkt som små forklaringer, der hjælper præcis med det.
Scroll ned for at se alle forslagene og deres forklaringer – forhåbentlig giver oversigten dig både svar på krydset og et par nye ord i rygsækken til næste gang, du sidder med blyant og post-it.
Fridage Krydsord 5 bogstaver
Vi har fundet 2 ord med 5 bogstaver til dit krydsord med ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ferie | Overordnet betegnelse for planlagte, betalte fridage i henhold til ferieloven eller overenskomster. Kan være fordelt på feriedage, ferieuger eller samlet i længere perioder, og bruges til rekreation, rejser eller blot at gøre ingenting med god samvittighed. |
| Orlov | Samlebetegnelse for perioder med fravær fra arbejde, der kan være lønnet eller ulønnet. Orlov spænder fra barsel, forældreorlov og uddannelsesorlov til plejebehov, og består af fridage samlet i kortere eller længere blokke efter regler og aftaler. |
Fridage Krydsord på 6 bogstaver
Vi fandt 3 ord med 6 bogstaver, som matcher ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fridag | Singularformen bruges ofte i krydsord selv med plural-ledetråde, hvis bøjningen passer i felterne. En fridag kan være betalt eller ulønnet, opstå på grund af overenskomst, helligdage eller afspadsering, og giver tid til hvile og private gøremål. |
| Frirum | I overført betydning et rum af tid uden forpligtelser, som føles som fridage. Kan være egentlige fridage, byttetimer eller fleks-fri, og beskriver oplevelsen af at have plads til sig selv, sine projekter og sin egen rytme uden afbrydelser. |
| Sabbat | Religiøs hviledag med rødder i jødedommen, men også brugt bredere om principiel hvile fra arbejde. I overført forstand markerer ordet en dedikeret fridag eller periode uden produktion, hvor fokus er ro, refleksion og et bevidst brud med daglig drift. |
Fridage Krydsord på 7 bogstaver
Vi har fundet 6 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fridage | Det helt oplagte svar, der direkte matcher ledetråden i pluralis. Dækker alle dage uden arbejde eller undervisning, uanset om de er planlagte, lovbestemte, aftalebaserede eller spontane, og bruges både om weekender, helligdage, feriefridage og andre arbejdsløse dage. |
| Fridøgn | Bruges især i skiftehold, sygehusvæsen og transport, hvor et helt døgn uden tjeneste er planlagt i vagtplanen. Et fridøgn er en slags fridag i døgnformat, og sikrer restitution, hviletid og lovmæssig arbedstidsbalance i travle turnusordninger. |
| Sh-dage | Forkortelse for søgnehelligdage i løn- og overenskomst-sprog, ofte forbundet med særlige tillæg. Optræder som teknisk term i vagtplaner, ferieplanlægning og lønsedler, men oversættes i daglig tale til netop de fridage, helligdagene reelt repræsenterer. |
| Søndage | Ugentlig fridag i traditionel dansk arbejdskultur, med stærke rødder i hviletraditionen. Selvom mange brancher arbejder søndage, er det fortsat en gennemgående fridag i kalenderen, forbundet med familie, sport, kultur og det at lade arbejdet ligge. |
| Weekend | Den klassiske arbejdslivsfridag i to-dages format, typisk lørdag og søndag i Danmark. Weekend fungerer som kort ferie, et fast pusterum fra arbejdsugen, og kan forlænges med helligdage eller afspadsering til en langweekend for ekstra rekreation. |
| Åndehul | Figurativ betegnelse for en kort pause eller fridag, hvor man kan trække vejret og få afstand. Anvendes ofte om en enkelt dag fri, placeres strategisk i kalenderen, og fungerer som mikrofrihed med stor effekt på velvære og produktivitet. |
Fridage Krydsord på 8 bogstaver
Vi fandt 2 ord med 8 bogstaver, som matcher ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Lukkedag | En dag hvor en virksomhed, butik eller institution holder lukket, hvilket for nogle kan udløse fridag. I børnefamilier giver institutionslukkedage ofte praktisk fridagsbehov, mens personalet typisk anvender dagen til planlægning eller kompetenceudvikling. |
| Pusterum | Billedligt ord for et kort åndehul i en travl periode, som kan matche følelsen af fridage. I praksis kan et pusterum være en dag fri midt i ugen, en flyttet fridag eller blot en mental buffer, der giver overblik og energi. |
Fridage Krydsord på 9 bogstaver
Vi har fundet 9 ord med 9 bogstaver til dit krydsord med ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Feriedage | De konkrete dage, man disponerer over i ferieåret, som kan placeres enkeltvis eller i klumper. Feriedage er den mest målbare valuta for fridage, kan overføres eller forskydes efter regler, og planlægges ofte omhyggeligt i samarbejde med arbejdspladsen. |
| Flyttedag | I flere overenskomster gives fridag i forbindelse med privat flytning, typisk en enkelt dag. Det er en praktisk fridag, der anerkender logistiske byrder ved flytning, og giver plads til koordinering, pakning og nødvendige registreringer uden arbejdspres. |
| Hjemmedag | Uformel betegnelse for en fridag brugt hjemme, ofte med ro, praktiske gøremål og restitution. For nogle familier betyder hjemmedag også støtte til børn, når institutioner holder lukket, og skaber dermed en fridag i funktion, ikke nødvendigvis i følelse. |
| Hviledage | Betegner dage afsat til hvile og restitution, både i arbejdsliv, sport og religiøse sammenhænge. I overført betydning kan hviledage være planlagte pusterum, hvor man ikke forpligter sig, lader batterierne op og skaber mental distance til hverdagens forpligtelser. |
| Juleferie | Fridage samlet omkring jul og nytår, hvor mange arbejdspladser og skoler lukker ned. Juleferien kombinerer helligdage og feriefridage, og danner et vinterligt åndehul til samvær, refleksion og genopladning, ofte med mindre pres fra omverdenens tempo. |
| Miniferie | Kort ferie over få dage, ofte en håndfuld fridage samlet omkring weekend eller helligdage. Giver feriefornemmelse uden at bruge en hel uge, og udnyttes til små rejser, spa-ophold, citybreaks eller blot at indhente søvn og hverdagsoverskud. |
| Nytårsdag | Årets første dag er officiel fridag, som lander efter festlighederne nytårsaften. Den fungerer som rolig opstart på året, en nødvendig restitution efter nattens fejring og en markør for nye vaner, planer og kalenderens kommende fridage. |
| Røde dage | Kalenderudtryk for helligdage, markeret med rød skrift i mange kalendere. Et folkeligt udtryk for fridage, der oftest rimer på lukkede kontorer, kortere åbningstider og kollektivt pusterum, og som gerne kombineres med brodage til at skabe langweekender. |
| Slappedag | Folkeligt ord for en fridag dedikeret til minimal aktivitet og maks afslapning. Slappedage er batteriopladere, hvor planer annulleres, tempoet sænkes, og kalenderen står blank, hvilket giver en tydelig kontrast til arbejdsdage og genskaber overskud. |
Fridage Krydsord på 10 bogstaver
Disse 6 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Fridage’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Friperiode | Sammenhængende blok med fri i vagtplaner, fx offshore, sundhed eller beredskab, hvor arbejde og fri går i rytmer. Friperioder er arbejdslivets større fridagspakker, som bruges til rekreation, rejser eller langstrakte projekter mellem intense arbejdsforløb. |
| Friweekend | Udtryk anvendt i vagtyrker, hvor ikke alle weekender er frie; her markerer friweekend netop den vagtfri variant. Signalord for planlagt hvile, familietid og sociale begivenheder, ofte strengt koordineret i turnusplaner for at sikre retfærdig fordeling. |
| Helligdage | Religiøst eller historisk begrundede fridage, der er bredt accepteret som arbejdslivs-pauser. Omfatter f.eks. påske, pinse, jul og nytårsdag, samt Kristi himmelfartsdag, og opfattes kulturelt som fælles fridage, hvor samfundet går på nedsat blus. |
| Juledagene | 1. juledag og 2. juledag er almene fridage i Danmark, centralt placeret i årets største højtid. Bruges til familie, ro og traditioner efter juleaften, og er for mange en kærkommen chance for omsorgsfuld restitution midt i vinterens travlhed og mørke. |
| Langfredag | Stilfærdig helligdag med stærk tradition for ro, eftertanke og lav aktivitet. Fridagen fungerer både som kulturel markør og praktisk pusterum midt i forårsmånederne, og bliver ofte del af et samlet påskeforløb med ekstra fridage til familien. |
| Påskeferie | Fridage omkring påsken, typisk med skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag som solide fridagsankre. Mange supplerer med feriefridage for at skabe en hel uge, der markerer forårets komme og giver tid til rejser, forårsklargøring eller fordybelse. |
Fridage Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 27 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Fridage’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Højtidsdage | Bred kategori for fest- og helligdage, der typisk er arbejdsmæssigt fri. Omfatter religiøse og kulturelle markeringer, hvor fridagene giver plads til traditioner, fejringer, refleksion og fællesskab, og ofte resulterer i ændrede åbningstider i samfundet. |
| Langweekend | En forlænget weekend skabt af en helligdag eller en enkelt fridag, typisk fredag eller mandag. Bruges som mini-getaway eller komprimeret ferie, og er populær til rejser, sommerhusbesøg eller fordybelse i projekter, hvor tre dage giver mærkbar ekstra ro. |
| Omsorgsdage | Særlige fridage, ofte to om året i det offentlige, til forældre med mindre børn. Anvendes fleksibelt til lægebesøg, fødselsdage, pasning eller andre familiære behov, og anses som værdifulde mikropauser i arbejdslivet, der styrker balancen mellem arbejde og hjem. |
| Pinsedagene | Pinse markerer en helligdagspakke med fridage, særligt 2. pinsedag som fast fridag. For mange danner pinsen en tidligsommerlig pause med sæsonskifte, haveprojekter og samvær, ofte uden den samme rejseaktivitet som til jul og påske. |
| Skærtorsdag | Officiel helligdag i påsken og dermed fridag for de fleste. Dagen ligger perfekt til at konvertere en kort påskepause til længere fridage ved at kombinere med øvrige påskedage, og giver plads til både traditioner og afdæmpet forårsfred. |
| Sommerferie | Den længere ferieblok i sommermånederne, hvor mange bruger store dele af årets feriedage. Sommerferien er klimaks for fridage, ofte planlagt langt frem, og kan kombineres med ferielukning på arbejdspladsen for at sikre reel ro og opgavefrit rum. |
| Vinterferie | Skole- og familiefridage i uge 7 eller 8, der giver pusterum midt i vinteren. Bruges til skiture, legeaftaler og indehygge, eller blot en pause fra hverdagsrytmen, og skaber en velkommen midtvejsferie inden forårets travlere kalender. |
| Afspadsering | Tidskompensation for tidligere merarbejde, omvekslet til fridage eller halve fridage. Bruges løbende for at udjævne arbejdspukler, sikre lovpligtig hviletid og skabe fleksibilitet, og opleves ofte som ekstra fridage, der kan sættes ind netop når behovet opstår. |
| Barselsorlov | Fridage i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid med barnet, fordelt mellem forældre efter regler. Tæller som en særlig form for fridage, ofte med lønrefusioner, og giver rum til omsorg, etablering af rutiner og familiens tidlige trivsel. |
| Feriefridage | Ekstra fridage ud over lovpligtige feriedage, typisk aftalt i overenskomster. Bruges fleksibelt til ærinder, aflastning i travle perioder eller forlængelse af weekender, og er populære, fordi de skaber kortere arbejdsuger uden at tære på hovedferien. |
| Ferielukning | Når en arbejdsplads eller institution holder samlet lukket i en periode, hvilket skaber fridage for medarbejdere. Kan være sommerlukning eller mellemjuls-lukning, og giver en kollektiv pause, hvor der sjældent hænger opgaver i luften til den enkelte. |
| Grundlovsdag | 5. juni er ikke en fuldt lovfæstet fridag for alle, men fungerer mange steder som hel eller delvis fridag. Betegnelsen peger derfor på en gråzone af kalenderfridage, der i praksis opleves som fri i dele af arbejdsmarkedet og skoleverdenen. |
| Skolefridage | Dage hvor elever har fri fra undervisning, herunder ferieuger, helligdage og pædagogiske lukkedage. Planlægningen påvirker familieliv og arbejdsfridage, da forældre ofte må tilrettelægge eget arbejde, tage fri eller koordinere børnepasning i perioderne. |
| Søndagshvile | Kulturelt og historisk begreb om ro og hvile på søndage, som for mange fortsat er fridage. Ordet bærer både religiøse og sociale træk, og betegner en normativ pause, hvor forpligtelser nedtones til fordel for nærvær, stilhed og eftertanke. |
| Vagtfri dage | Udtryk fra skifteholds- og beredskabsjobs, hvor enkelte dage i turnus er helt uden vagter. Vagtfri dage er bogstavelige fridage, der sikrer restitution og privatliv, og de er afgørende for at holde balancen i arbejde med uforudsigelige belastninger. |
| Efterårsferie | En uges skolefri i oktober, historisk kaldet høstferie, som mange familier forlænger med en ekstra fridag. Ferieformen giver en lavmælt pause i mørkningen, med skovture, museer og ro, og fungerer som en fleksibel fridagsbro til vinterhalvåret. |
| Seniorfridage | Ekstra fridage tildelt ældre medarbejdere efter overenskomst, typisk for at fastholde og aflaste. De udgør målrettede pusterum i kalenderen og kan planlægges strategisk i travle perioder, så arbejdskraften bevares, og arbejdsglæde og helbred understøttes. |
| Store bededag | Helligdag der historisk gav fridag, men som i nyere tid er afskaffet som officiel fridag. Ordet lever i sproget og i krydsord, og forbindes stadig med traditionelle fridage og varme hveder, hvilket gør det relevant som kulturhistorisk fridagsmarkør. |
| Betalte fridage | Fridage hvor lønnen fortsætter udbetalt, typisk ferie, helligdage, særlige omsorgsdage eller orlov på aftalte vilkår. Et centralt gode i ansættelser, der muliggør fri uden økonomisk straf, og som planlægges strategisk gennem året for balanceret restitution. |
| Nytårsaftensdag | Dagen før nytår er ikke automatisk fridag, men mange arbejdspladser giver fri helt eller delvist. Derfor fungerer ordet ofte som de facto fridag i praksis, hvor tempoet sænkes, og kalenderen åbnes for forberedelser, sammenkomster og ro før nytåret. |
| Søgnehelligdage | Helligdage der falder på hverdage (søgne-dage), og dermed typisk bliver til fridage for lønmodtagere. Begrebet har stor betydning i overenskomster og lønopgørelser, og påvirker tillæg, arbejdstid, afspadsering og bemanding i offentlige og private virksomheder. |
| Arbejdsfrie dage | Neutral samlebetegnelse for dage uden planlagt arbejde, uanset årsag. Bruges i planlægnings- og aftaletekster, men også i daglig tale, og kan dække alt fra helligdage og afspadsering til orlovsdage, lukkedage og enkeltstående praktiske friheder. |
| Ulønnede fridage | Fridage uden lønudbetaling, ofte bevilget efter aftale eller brugt ved personlige ærinder. De giver fleksibilitet og frihed til at prioritere uden at bruge feriedage, men kræver økonomisk planlægning, og kan fungere som bro mellem to perioder med arbejde. |
| Afspadseringsdage | De konkrete dage der opstår, når opsparede timer veksles til fri. Giver en håndgribelig mulighed for at blokke kalenderen ud, aflaste i pressede uger eller forlænge weekender, og er en almindelig fridagsvaluta i moderne, fleksible arbejdsordninger. |
| Kompenserende fridag | En erstatningsfridag for arbejde på en dag, der ellers skulle have været fri, f.eks. en helligdag. Sikrer balance og retfærdighed i skæve arbejdstider, og kan placeres senere, så medarbejderen reelt opnår den fridag, arbejdet fortrængte. |
| Kristi himmelfartsdag | Helligdag placeret på en torsdag, ofte brugt til at skabe en langweekend med én ekstra fridag. Kendt for forårsudflugter, familiebesøg og et kollektivt åndehul i kalenderen, hvor skoler, kontorer og mange servicefunktioner kører i lavt gear. |
| Barnets første sygedag | Ret til fridag når barnet bliver sygt, så forældre kan tage sig af pasning og lægebesøg. Selvom det ikke føles som ferie, er det reelt en arbejdsmæssig fridag, der prioriterer omsorg, fleksibilitet og familiens akutte behov frem for tilstedeværelse. |
Tak fordi du læste vores gennemgang af 55 forslag til svar på ledetråden ”Fridage”. Vi håber, du har fundet det, du søgte – eller i hvert fald fået nogle gode idéer og alternative ord, der kan passe ind i dit krydsord.
Hvis du er i tvivl om længde eller bogstaver, så husk at tjekke de krydsende ord i dit puslespil; ofte er det den nemmeste måde at udskille de rette forslag fra de nævnte muligheder. Brug også gerne nogle af de mindre almindelige ord fra listen, hvis krydsordet kræver variation.
Du kan finde endnu flere løsninger og inspiration til krydsord på Kryds.dk. Vi opdaterer løbende vores samling af ledetråde og svar, så der altid er nye forslag at kigge på.
Har du tips, ekstra forslag eller ønsker til kommende emner? Skriv gerne til os eller brug kommentarfeltet på artiklen – vi sætter pris på feedback og gode bidrag fra læserne. God fornøjelse med krydsordene!
