Kryds.dk præsenterer her en samlet guide til ledetråden Teoretiker i krydsord – vi har fundet i alt 94 forskellige løsningsforslag. Denne oversigt er skabt til at hjælpe både nybegyndere og garvede korsordsløsere, når svaret ikke lige falder på plads, eller når man vil blive klogere på nuancerne i sproget.
Ordet “teoretiker” er en klassiker i krydsord fordi det dækker et bredt spektrum af betydninger: alt fra filosof og tænker til akademiker, ideolog eller systematiker. Den store variation af synonymer og beskrivende udtryk gør ledetråden meget fleksibel – den kan pege på korte ord som også lange, faglige betegnelser eller mere folkelige varianter afhængig af krydsordets stil og længde. Det gør “teoretiker” til et populært og ofte tilbagevendende krydsords-ord.
For hvert af de 94 løsningsforslag har vi skrevet en kort beskrivelse, så du ikke bare får et muligt svar, men også en forklaring på ordets betydning og brug. Målet er at udvide dit ordforråd og give kontekst, så du både løser krydsordet og lærer noget undervejs – præcis dét, krydsord handler om.
Rul videre i artiklen for at se hele listen med forslag og beskrivelser. Brug den som opslag, inspirationskilde eller læringsværktøj – og god fornøjelse med løsningen!
Teoretiker Krydsord på 6 bogstaver
Her er 7 gode bud på ord med 6 bogstaver til ‘Teoretiker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Etiker | En etiker teoretiserer om moralske normer, værdier og beslutningsprocesser, ofte med fokus på anvendte feltetiske dilemmaer. Han eller hun udvikler principper for afvejning, ansvar og retfærdighed, og forbinder normativ teori med praktiske problemstillinger i medicin, teknologi og samfund. |
| Lektor | En lektor er en universitets- eller højskolelærer med selvstændig forskning og undervisning, ofte bundet til teoretisk arbejde. Rollen forbinder formidling og teoriudvikling, hvor begreber, metoder og sammenhænge klargøres for studerende og kolleger gennem analyser og diskussioner. |
| Pedant | En pedant søger stringent overensstemmelse med regler, teorier og detaljer, ofte med kritik af andres upræcise udsagn. Figurativt kan det betegne en teoretiker, der vægter konsistens og korrekthed højt, men risikerer at miste det større, praktiske perspektiv. |
| Sofist | En sofist er oprindeligt en omrejsende lærer i retorik og argumentation, ofte kritiseret for relativisme. Som teoretiker arbejder sofisten med sprog, overtalelse og definitionsmagt, og figuren bruges både neutralt og polemisk om skarpsindige, men eventuelt formfikserede, tænkerroller. |
| Teolog | En teolog udformer og reflekterer over religiøse dogmer, etik og fortolkning, ofte i et systematisk teoretisk univers. Som teoretiker arbejder teologen med læresammenhænge, autoritative tekster og begrebsudvikling, og forener tradition, doktrin og nutidig forståelse i modeller. |
| Tænker | En tænker er en person, der reflekterer dybt over verden, idéer og principper, ofte med et filosofisk eller analyserende udgangspunkt. I bred betydning kan det være enhver, der prioriterer forståelse og teori frem for handling, også i dagligdags eller kulturelle sammenhænge. |
| Økonom | En økonom arbejder med modeller og teorier om ressourcer, incitamenter, markeder og politik. Ordet dækker både praktisk orienterede analytikere og stærkt teoretiske modelmagere, der udleder konsekvenser af antagelser og tester hypoteser om adfærd, effektivitet og velfærd. |
Teoretiker Krydsord 7 bogstaver
Vi præsenterer her 9 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til ‘Teoretiker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Filosof | En filosof arbejder systematisk med grundlæggende spørgsmål om viden, eksistens, etik og sprog, og udformer ofte teorier, der forklarer eller udfordrer vores forståelsesrammer. I overført betydning bruges det om en eftertænksom teoretiker, der søger dybe begrundelser frem for hurtige løsninger. |
| Forsker | En forsker producerer ny viden gennem systematisk undersøgelse og teoriudvikling. Selvom mange forskere også arbejder empirisk, er selve modeldannelse, hypoteser og rammeteori centrale elementer, der gør ordet velegnet som bred betegnelse for teoretikere på tværs af discipliner. |
| Ideolog | En ideolog formulerer eller forsvarer et sammenhængende idékompleks, typisk politisk eller socialt, som giver teoretiske retningslinjer for handling. Ordet rummer både den engagerede doktrinbygger og den akademiske systemtænker, der skaber principper, som andre omsætter i praksis. |
| Logiker | En logiker udvikler og undersøger principper for gyldig argumentation, bevisførelse og formel struktur. Som teoretiker arbejder logikeren med systemer, der præciserer, hvad der følger af hvad, og søger at udelukke fejlslutninger gennem klarhed, notation og strenghed. |
| Marxist | En marxist er en teoretiker, der bygger på Marx’ analyser af økonomi, klasse og ideologi. Ordet bruges om systemtænkere, der forklarer samfundsmæssige forhold gennem materielle strukturer og magtrelationer, og som udvikler teorier om historie, arbejde og kapitalens dynamik. |
| Ontolog | En ontolog er en metafysisk teoretiker, der fokuserer på, hvad der findes, og hvordan værensformer er kategoriseret. Vedkommende systematiserer begreber som objekter, relationer, egenskaber og typer, og etablerer rammer, der forankrer andre teoriers begrebsapparater og antagelser. |
| Realist | En realist er i filosofi en teoretiker, der hævder, at visse objekter eller sandheder eksisterer uafhængigt af vores opfattelse. Ordet bruges også mere generelt om en, der holder teorier tæt på faktiske forhold, selvom begrebets filosofiske betydning er mere specifik. |
| Topolog | En topolog teoretiserer om rumlige egenskaber, der bevares ved kontinuerlige transformationer. Som teoretiker udvikler han eller hun begreber om sammenhæng, kompaktheder og invariantsæt, og skaber dybe forbindelser mellem geometri, analyse og algebra i matematiske modeller. |
| Utopist | En utopist er en teoretiker, der konstruerer forestillede ideelle samfund som tankeeksperimenter eller normativ kritik. Ordet rummer både visionær systemtænkning og risikoen for verdensfjernhed, hvor modellen kan være svær at omsætte til praktiske, konfliktfyldte realiteter. |
Teoretiker Krydsord 8 bogstaver
Vi har samlet 2 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden ‘Teoretiker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Idealist | En idealist er en teoretiker, som vægter idéernes eller bevidsthedens primat i forklaringen af virkeligheden. Ordet kan også betegne en person, der drives af høje principper eller visioner, hvor den teoretiske renhed til tider vægtes over praktiske kompromiser og realpolitik. |
| Lingvist | En lingvist udvikler teorier om sprogets struktur, variation og brug. Som teoretiker arbejder han eller hun med fonologi, syntaks, semantik og pragmatik, og formulerer modeller for, hvordan sprog tilegnes, forandres og fungerer som system i kommunikation og kultur. |
Teoretiker Krydsord på 9 bogstaver
Disse 8 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Teoretiker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Deontolog | En deontolog er en teoretiker, der mener, at handlingers rigtighed afhænger af pligter, regler eller principper, uafhængigt af konsekvenserne. I etikkens teori udvikler deontologen argumenter for rettigheder, forbud og moralsk integritet, ofte med fokus på universelle normer. |
| Jungianer | En jungianer udvikler eller anvender teorier fra C. G. Jung om arketyper, kollektivt ubevidste og individuation. Som teoretiker kobler han eller hun psykologiske mønstre til myter, kultur og symbolik, og arbejder med helhedsorienterede forklaringer på psykens udvikling. |
| Kantianer | En kantianer bygger teorier i Kants ånd, om fornuftens grænser, kategorier og moralsk lov. Som teoretiker arbejder han eller hun med normativitet, autonomi og erkendelsens betingelser, og søger at forene frihed, pligt og viden i et systematisk rammeværk. |
| Ordkløver | En ordkløver er en, der fokuserer pedantisk på ordvalg og definitioner, ofte i teoretiserende diskussioner. Betegnelsen kan være kritisk, men fremhæver også den begrebslige præcision, som teoridannelse ofte forudsætter, når nuancer og distinktioner bliver afgørende for argumentet. |
| Politolog | En politolog udvikler teorier om politiske systemer, magt, institutioner og adfærd. Som teoretiker tager han eller hun stilling til forklaringsmodeller for valg, partier, offentlig politik og internationale relationer, og vægter begrebslig stringens i analyse og sammenligning. |
| Professor | En professor er en højtstående universitetslærer og forsker, ofte forbundet med avanceret teoriudvikling. Ordet signalerer autoritet i et fagligt felt, hvor rammer, modeller og begreber etableres og diskuteres, og kan i folkemunde betyde boglig, verdensfjern teoretiker. |
| Skeptiker | En skeptiker som teoretiker betoner metodisk tvivl, undersøgelse og beviskrav før accept af påstande. I filosofi og videnskab søger skeptikeren at afdække svagheder i argumenter, rense fejlslutninger bort og opretholde standarder for viden, rationalitet og kildekritik. |
| Æstetiker | En æstetiker udformer teorier om smag, kunst, skønhed og sansningens former. Som teoretiker undersøger æstetikeren, hvordan værker virker på os, hvilke kriterier der kan retfærdiggøres for vurdering, og hvordan kulturelle og historiske sammenhænge præger det æstetiske domæne. |
Teoretiker Krydsord 10 bogstaver
Til ledetråden ‘Teoretiker’ fandt vi 12 passende ord på 10 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Akademiker | En akademiker er en vidensarbejder, typisk tilknyttet universitet, der ofte engagerer sig i teoriudvikling og begrebsanalyse. Ordet spænder fra naturvidenskabelige modelmagere til humanistiske systemtænkere, og bruges også i overført betydning om bogligt orienterede teoretikere. |
| Didaktiker | En didaktiker teoretiserer om undervisningens mål, indhold og metoder. Som teoretiker formulerer han eller hun begreber for planlægning, evaluering og læringsprocesser, og forbinder pædagogiske idealer med konkrete valg, der understøtter meningsfuld, målrettet og refleksiv praksis. |
| Dogmatiker | En dogmatiker er en teoretiker, der fastholder bestemte læresætninger eller principper som urokkelige sandheder. Begrebet kan være neutralt i teologisk eller filosofisk sammenhæng, men bruges ofte kritisk om personer, der prioriterer teori frem for erfaring og fleksibel tilpasning. |
| Freudianer | En freudianer er en teoretiker, der arbejder i eller med Freud-traditionen om psykens struktur, det ubevidste og drifternes dynamik. Ordet rummer både klinisk teori og kulturteori, hvor fortolkning af symboler og fortrængning spiller en central forklaringsrolle. |
| Hegelianer | En hegelianer udvikler eller fortolker teorier i Hegels tradition, med fokus på dialektik, begrebets bevægelse og historisk fornuft. Som teoretiker søger han eller hun at indfange virkelighedens logik i helheder, hvor modsætninger integreres i højere synteser. |
| Lacanianer | En lacanianer teoretiserer med udgangspunkt i Lacans sprog- og strukturorienterede psykoanalyse. Fokus ligger på det symbolske, det imaginære og det reale, samt på, hvordan subjektet konstitueres i sprog. Ordet betegner en systematisk fortolker af psyke, begær og tegn. |
| Nominalist | En nominalist teoretiserer, at universaler ikke har selvstændig eksistens, men blot er navne for enkelte ting. Som teoretiker udfordrer han eller hun platoniske antagelser og udvikler begrebsrammer, der forklarer, hvordan klassifikation og sprog relaterer til virkeligheden. |
| Platoniker | En platoniker teoretiserer i forlængelse af Platons idéverden, hvor abstrakte former anses som virkelighedens grundlag. Ordet dækker også moderne teoridannelser, der prioriterer ideelle strukturer og nødvendige sandheder, ofte med stærk vægt på rationalitet og matematiske modeller. |
| Relativist | En relativist hævder som teoretiker, at sandhed, moral eller viden afhænger af perspektiver, kulturer eller rammer. Ordet bruges i epistemologi, etik og kulturteori, og udfordrer forestillinger om absolutte standarder, ofte med vægt på kontekst og fortolkning. |
| Semantiker | En semantiker teoretiserer om betydning i sprog, relationen mellem udtryk og indhold, samt reference. Som teoretiker formulerer han eller hun modeller for begreber, sandhedsbetingelser og inferens, og undersøger, hvordan betydning opstår i samspil mellem sprog, verden og kontekst. |
| Semiotiker | En semiotiker udvikler teorier om tegn, symboler og betydningsdannelse i sprog, billeder og kultur. Som teoretiker analyserer han eller hun koder, relationer mellem tegn og deres objekter, samt de sociale processer, der gør kommunikation mulig og meningsfuld i praksis. |
| Teoretiker | En teoretiker er en person, der udvikler, analyserer eller systematiserer idéer, begreber og modeller snarere end at arbejde praktisk. Ordet bruges om alt fra akademiske forskere til lænestolstænkere, der skaber rammer for forståelse uden nødvendigvis at afprøve dem direkte. |
Teoretiker Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 56 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Teoretiker’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Determinist | En determinist er en teoretiker, der hævder, at alle begivenheder er nødvendige følger af forudgående årsager. Ordet bruges både i naturfilosofi og etik, og rejser spørgsmål om ansvar, fri vilje og forudsigelighed i lys af strenge kausale modeller. |
| Epistemolog | En epistemolog beskæftiger sig teoretisk med erkendelsens natur, gyldighed og grænser. Som teoretiker undersøger vedkommende, hvordan vi ved, hvad vi ved, hvilke begrundelser der tæller som viden, og hvordan sandhed, overbevisning og bevisførelse hænger systematisk sammen. |
| Fænomenolog | En fænomenolog beskriver og teoriserer om erfaringens strukturer, som de fremtræder for bevidstheden. Teoretikeren undersøger intentionalitet, livsverden og perception uden at forudsætte skjulte forklaringer, og søger en stringent beskrivelse af fænomenernes egen givelse og mening. |
| Grammatiker | En grammatiker er en sprogteoretiker, der beskriver og systematiserer sprogets regler og strukturer. Vedkommende udvikler begreber og formaliseringer for ordklasser, bøjning, sætninger og konstruktioner, og forbinder teorien med analyse af konkrete korpora og sproglig variation. |
| Matematiker | En matematiker utvikler abstrakte teorier, beviser og modeller, som kan anvendes bredt i natur, teknik og samfund. Som teoretiker prioriterer han eller hun stringens, generalitet og klarhed, og undersøger strukturer, der danner grundlag for mange andre discipliner. |
| Materialist | En materialist hævder som teoretiker, at materielle forhold og fysiske processer er grundlaget for virkelighed og viden. I filosofi og samfundsteori peger begrebet på forklaringer, der søger årsager i strukturer, ressourcer og krop frem for rene idéer eller bevidsthed. |
| Metafysiker | En metafysiker udvikler teorier om virkelighedens mest grundlæggende strukturer, såsom årsager, mulighed, tid, rum, egenskaber og identitet. Som teoretiker søger han eller hun forklaringer, der rækker ud over det målelige, og formulerer begreber for det værendes natur. |
| Pragmatiker | En pragmatiker er i filosofi en teoretiker, der vurderer sandhed og mening gennem praktiske konsekvenser og brug. I hverdagssprog kan ordet betyde det modsatte af teoretiker, men i filosofisk forstand beskriver det en systematisk teori om handling, tegn og erfaring. |
| Rationalist | En rationalist betoner fornuft og logisk tænkning som den primære vej til viden og principdannelse. Som teoretiker prioriterer rationalisten konsistens, beviser og begrebsafklaring, og søger forklaringer, der kan udledes af klare præmisser, ofte med skepsis over for ren erfaring. |
| Retsfilosof | En retsfilosof arbejder teoretisk med rettens natur, retfærdighed og normativitet. Han eller hun udvikler begreber om pligt, ret, autoritet og legitimitet, og undersøger, hvilke principper der kan begrunde love og afgørelser, samt hvordan ret og samfund indbyrdes påvirker hinanden. |
| Skolastiker | En skolastiker er en middelalderlig teoretiker, der systematiserede teologi og filosofi med logiske metoder og autoritative tekster. Ordet bruges også nutidigt om meget stringent, tekstnær teoriudvikling, hvor begrebsafklaring og distinktioner spiller en markant styrende rolle. |
| Utilitarist | En utilitarist udvikler og forsvarer teorier, hvor handlingers værdi vurderes efter den samlede nytte eller lykke, de skaber. Som teoretiker opstiller utilitaristen regler og modeller for afvejning af goder og onder, ofte med kvantificerbare principper og konsekvensetik som fundament. |
| Cybernetiker | En cybernetiker teoretiserer om styring, kommunikation og feedback i levende og tekniske systemer. Som teoretiker formulerer han eller hun generelle principper for regulering, information og selvorganisering, der anvendes på tværs af biologi, sociologi, robotik og informationssystemer. |
| Intellektuel | En intellektuel er offentligt tænker eller kulturdebattør, der formulerer og diskuterer idéer og teorier om samfund, kunst og viden. Som teoretiker søger han eller hun at påvirke forståelser og normer gennem analyser, essays og rammesættende argumentation. |
| Moralfilosof | En moralfilosof udvikler teorier om rigtigt og forkert, værdier og dyder. Som teoretiker opstiller han eller hun begrundelser for etiske domme, vurderer handleprincipper og analyserer konflikter mellem pligt, nytte og karakter, ofte i dialog med konkrete moralske problemer. |
| Systembygger | En systembygger konstruerer sammenhængende teoretiske strukturer, hvor begreber og principper bindes i en samlet model. Udtrykket peger på ambitionen om helhed og orden, fra store filosofiske verdensbilleder til komplekse sociale, økonomiske eller videnskabelige teorier, der organiserer viden stringent. |
| Hermeneutiker | En hermeneutiker udvikler teorier om fortolkning af tekster, handlinger og kulturelle udtryk. Som teoretiker arbejder han eller hun med forståelsens forudsætninger, fordomme, kontekst og dialog, og søger at tydeliggøre, hvordan mening konstrueres og rekonstrueres gennem tolkning. |
| Idehistoriker | En idehistoriker undersøger teoriernes og begrebernes historie, og hvordan idéer former samfund og praksis. Selvom fokus er historisk, er arbejdet dybt teoretisk, idet man rekonstruerer begrebsrammer, spor af indflydelse og systematik i tænkningens udvikling og reception. |
| Målteoretiker | En målteoretiker udvikler teorier om mål, integration og sandsynlighedens fundamenter. Som teoretiker lægger han eller hun det matematiske grundarbejde for analyse, stokastik og moderne statistik, hvor begreber om mængder, målbarhed og konvergens præcist formaliseres. |
| Postmodernist | En postmodernist teoretiserer om pluralitet, ironi og brud med universelle sandheder, ofte med fokus på diskurser og fragmenterede identiteter. Som teoretiker fremhæver han eller hun perspektivernes mangfoldighed og de fortællinger, der former vores virkelighedsopfattelse og legitimitet. |
| Strukturalist | En strukturalist søger underliggende systemer og relationer, der forklarer fænomener, ofte i sprog, kultur eller samfund. Som teoretiker fokuserer han eller hun på mønstre og regler frem for individuelle betydninger, og udvikler modeller, der afdækker dybdestrukturer bag overflader. |
| Talteoretiker | En talteoretiker er en matematiker, der teoretiserer om heltal, primtal og aritmetiske strukturer. Vedkommende udvikler sætninger, beviser og konjekturer, og forbinder abstrakt teori med kryptografi, algoritmer og dybe spørgsmål om mønstre, fordelinger og beregnelighed. |
| Grafteoretiker | En grafteoretiker udvikler teorier om netværk, knuder og forbindelser, formelt repræsenteret som grafer. Som teoretiker opstiller han eller hun sætninger om stier, farvning og strukturer, og anvender begreberne på alt fra ruter og data til sociale relationer. |
| Kaosteoretiker | En kaosteoretiker undersøger systemer, hvor små ændringer kan give store, uforudsigelige udfald. Teoretikeren udvikler begreber om følsomhed, attraktorlandskaber og ikke-lineære processer, og anvender modellerne på alt fra vejr og biologi til økonomi og systemisk risiko. |
| Konstruktivist | En konstruktivist er en teoretiker, der mener, at viden, normer eller sociale realiteter skabes gennem praksis og diskurs. Ordet spænder fra læringsteori til international politik og videnskabsteori, med fokus på, hvordan begreber og betydninger aktivt konstrueres. |
| Kontraktualist | En kontraktualist udvikler teorier om, at normer og retfærdighed begrundes gennem en tænkt eller faktisk social kontrakt. Som teoretiker analyserer han eller hun legitimitet, samtykke og rimelighed, og opstiller modeller for retfærdig fordeling og borgerlige rettigheder. |
| Nationaløkonom | En nationaløkonom er en økonom med fokus på økonomisk teori og politik i makro- og mikroøkonomisk forstand. Som teoretiker formulerer han eller hun modeller for vækst, arbejdsløshed, inflation og markeder, og undersøger, hvordan incitamenter og institutioner påvirker udfald. |
| Paragrafrytter | En paragrafrytter er en regelrytter, der teoretiserer og henviser til bestemmelser som styrende princip. I overført betydning kan ordet betegne en formalistisk teoretiker, der prioriterer systemets bogstav og struktur over smidighed, omdømme og situationsfornemmelse. |
| Retsteoretiker | En retsteoretiker udformer teorier om retssystemets grundlag, normer, fortolkning og gyldighed. Som teoretiker undersøger han eller hun forholdet mellem ret og moral, retskilders hierarki og begrundelser for domme, samt de begrebslige rammer, der understøtter retlig praksis. |
| Spilteoretiker | En spilteoretiker udvikler og analyserer modeller for strategisk interaktion mellem aktører med forskellige mål. Som teoretiker opstiller han eller hun ligevægte, incitamenter og payoff-strukturer, og anvender disse på økonomi, politik, biologi og forhandlinger i bred forstand. |
| Kunstteoretiker | En kunstteoretiker undersøger og systematiserer teorier om kunstens natur, virkning og begrundelse. Vedkommende udvikler sprog for at beskrive værkers form, materialitet og mening, og forbinder praksis med idéhistoriske, æstetiske og politiske rammer, der strukturerer forståelsen. |
| Medieteoretiker | En medieteoretiker udvikler modeller for, hvordan medier former kommunikation, kultur og magt. Som teoretiker analyserer han eller hun teknologier, formater og brugerpraksis, og undersøger, hvordan medier medierer virkelighed, identitet og offentlighed gennem tegn, infrastrukturer og platforme. |
| Musikteoretiker | En musikteoretiker udformer teorier om harmonik, rytme, form og perception i musik. Han eller hun udvikler begreber og analyseredskaber, der forklarer, hvordan musikalske strukturer fungerer, og hvordan de kan noteres, fortolkes og relateres til æstetiske og historiske sammenhænge. |
| Kulturteoretiker | En kulturteoretiker udarbejder teorier om symboler, praksisser og magt i kulturelle sammenhænge. Som teoretiker undersøger han eller hun identitet, normer og medier, og formulerer rammer, der forklarer, hvordan betydning skabes, forhandles og forandres i samfund og hverdagsliv. |
| Luftkastelbygger | En luftkastelbygger beskriver en drømmende teoretiker, der opstiller smukke, men urealistiske planer. Ordet er billedligt og kritisk, men peger samtidig på kreativ konceptudvikling, hvor idéernes elegance ikke nødvendigvis matches af gennemførlighed eller empirisk jordforbindelse. |
| Lænestolsgeneral | En lænestolsgeneral er en figurativ betegnelse for en, der laver strategiske teorier uden feltkontakt. I krydsord kan det passe til teoretiker, fordi fokus ligger på planlægning og overblik snarere end handling, med både ironisk og anerkendende klanglag. |
| Mængdeteoretiker | En mængdeteoretiker arbejder med fundamentale begreber om mængder, uendelighed og aksiomatik i matematik. Teoretikeren undersøger konsistens, kardinaliteter og bygger formelle grundlag for andre områder, hvor præcis begrebsdannelse og logisk stringens er uomgængelige. |
| Religionsfilosof | En religionsfilosof udvikler teoretiske analyser af tro, rationalitet, erfaring og gudsbegrebet. Som teoretiker vurderer han eller hun argumenter for og imod religiøse påstande, og undersøger forholdet mellem åbenbaring, etik og fornuft i et systematisk, begrebsafklarende perspektiv. |
| Strengteoretiker | En strengteoretiker arbejder med teorier i fysik, hvor universets partikler beskrives som vibrationer i strenge. Som teoretiker udleder han eller hun matematiske konsekvenser af modellernes forudsætninger og søger en forening af kvantemekanik og relativitet i et konsistent rammeværk. |
| Systemteoretiker | En systemteoretiker udvikler modeller, der forklarer helheder gennem relationer, feedback og kompleksitet. Som teoretiker arbejder han eller hun tværfagligt med strukturer, der går på tværs af biologi, samfund, teknologi og organisation, og søger generelle principper for dynamik. |
| Kontrolteoretiker | En kontrolteoretiker udvikler modeller for styring af dynamiske systemer, stabilitet og regulering. Som teoretiker arbejder han eller hun med differentialligninger, feedback og optimal kontrol, og forbinder matematik med ingeniørkunst i autonome systemer, robotik og procesregulering. |
| Læringsteoretiker | En læringsteoretiker udvikler modeller for, hvordan mennesker tilegner sig viden og færdigheder. Teoretikeren analyserer motivation, kognition, social interaktion og teknologiens rolle, og bygger bro mellem psykologi, pædagogik og design af læringsmiljøer, analogt og digitalt. |
| Poststrukturalist | En poststrukturalist udfordrer faste strukturer og betydningshierarkier, og teoretiserer om forskydning, magt og differens i sprog og kultur. Som teoretiker betoner han eller hun instabilitet, kontekst og fortolkningens åbenhed, og nedbryder forestillinger om entydige systemer. |
| Kategoriteoretiker | En kategoriteoretiker arbejder med abstrakte strukturer og funktorer, der forener områder af matematik i et fælles sprog. Som teoretiker søger han eller hun mønstre på et højt abstraheret niveau, og binder logik, algebra og topologi sammen gennem universelle konstruktioner. |
| Kodningsteoretiker | En kodningsteoretiker udvikler fejlrettende koder og matematiske modeller for robust dataoverførsel. Som teoretiker arbejder han eller hun med algebraiske strukturer, afstandsmål og grænser for ydeevne, og forbinder teori med ingeniørmæssig praksis i kommunikationssystemer. |
| Skrivebordsstrateg | En skrivebordsstrateg udtænker planer og modeller fra kontoret, ofte uden berøring med praksis. Betegnelsen peger på en teoretiker, der disponerer, beregner og analyserer på afstand, og kan både signalere analytisk styrke og risiko for verdensfjern optimisme. |
| Algoritmeteoretiker | En algoritmeteoretiker udvikler teorier om beregningsproblemer, effektivitet og kompleksitetsklasser. Som teoretiker formaliserer han eller hun grænser for, hvad der kan beregnes hurtigt, og designer principper for datastrukturer og algoritmer med dokumenterede egenskaber og performance. |
| Lænestolsteoretiker | En lænestolsteoretiker formulerer idéer uden at afprøve dem i praksis, ofte med et glimt af kritik. Udtrykket bruges om personer, der udvikler forklaringer på afstand af virkeligheden, men som kan have stringens og originalitet i deres konceptuelle modeller. |
| Litteraturteoretiker | En litteraturteoretiker udvikler begreber og metoder til at forstå teksters form, betydning og kontekst. Som teoretiker arbejder han eller hun med narratologi, diskurs, intertekstualitet og læsestrategier, og forbinder analyser med overordnede æstetiske og kulturelle perspektiver. |
| Managementteoretiker | En managementteoretiker udvikler ledelsesteorier om strategi, motivation, struktur og processer. Som teoretiker systematiserer han eller hun begreber for performance, læring og innovation, og vurderer, hvordan modeller kan omsættes i praksis, trods komplekse sociale dynamikker. |
| Videnskabsteoretiker | En videnskabsteoretiker analyserer, hvordan videnskab fungerer, udvikler sig og legitimerer sine resultater. Vedkommende opstiller modeller for forklaring, metode, evidens og teoriudvikling, og undersøger skellet mellem videnskab og pseudovidenskab, samt discipliners normer, paradigmer og begrebsrammer. |
| Beslutningsteoretiker | En beslutningsteoretiker udvikler modeller for valg under usikkerhed, præferencer og nytte. Som teoretiker analyserer han eller hun rationelle strategier, risikoholdninger og informationsværdi, og forbinder normative idealer med deskriptive afvigelser i menneskelig adfærd. |
| Informationsteoretiker | En informationsteoretiker arbejder med teorier om information, entropi, kodning og støj. Teoretikeren udvikler grænser for kompression og transmission, og etablerer begreber, der forbinder matematik, kommunikation, kryptografi og datalogi i et stringent og målbaseret rammeværk. |
| Kompleksitetsteoretiker | En kompleksitetsteoretiker undersøger systemer med mange interagerende dele, hvor helhedsadfærd ikke kan reduceres til enkeltsvar. Som teoretiker arbejder han eller hun med emergens, netværk og agentmodeller, og afprøver rammer på økonomi, økologi, epidemiologi og sociale processer. |
| Organisationsteoretiker | En organisationsteoretiker udvikler teorier om virksomheder, institutioner og kollektive strukturer. Vedkommende analyserer magt, kultur, incitamenter og design, og opstiller modeller for beslutninger, koordinering og forandring, ofte med empirisk inspiration men stærk teoretisk rammesætning. |
| Sandsynlighedsteoretiker | En sandsynlighedsteoretiker udvikler de formelle modeller, der beskriver tilfældighed, stokastiske processer og usikkerhed. Teoretikeren opstiller aksiomer, sætninger og grænseværdier, og bygger broer til statistik, kvantemekanik, maskinlæring og finansiel matematik gennem stringente beviser. |
Tak fordi du læste med i vores samling af bud på løsninger til ledetråden “Teoretiker”. Vi håber, at én af de 94 forslag ramte plet, og at du nu er tættere på at udfylde dit krydsord.
Hvis flere muligheder stadig passer, kan det ofte hjælpe at tjekke antal bogstaver og de krydsende ord – så finder du hurtigt den rigtige variant. Du kan også bruge søgefeltet på Kryds.dk eller vores emnesider for at indsnævre søgeresultaterne og finde alternativer.
Kom endelig tilbage, hvis du har flere ledetråde, du vil have hjælp til – vi opdaterer løbende vores lister og tilføjer nye løsningsforslag. Bookmark siden, så du let kan finde flere krydsordsløsninger senere.
Held og lykke med resten af krydsordet – og husk, du kan altid finde flere løsninger og inspiration her på Kryds.dk!
