Velkommen til Kryds.dk’s oversigt over mulige svar på ledetråden Doktrin. Her har vi samlet hele 58 forskellige løsningsforslag, så du får et bredt udvalg af ord, der kan passe i krydsordets ramme – uanset om du mangler fem eller ti bogstaver.
Ordet doktrin dækker over læresætninger, principper eller faste opfattelser inden for religion, politik og filosofi, og det er netop denne brede betydning, der gør det til et populært krydsordsord. Mange synonymer og nærbeslægtede begreber (fx lære, doktrinær, dogme, princip) giver masser af varianter, og fordi ordet kan tolkes i flere faglige sammenhænge, dukker det ofte op i både avis- og fagkryds.
For hvert af de 58 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke blot får et muligt svar, men også en forklaring på ordets betydning og brug. Det gør det lettere at vælge det rette ord i krydsordssituationen og samtidig udvider du dit ordforråd – præcis det krydsord handler om: at lære nye ord og nuancer.
Brug listen som opslagsværk, inspiration eller som en hurtig hjælp, når bogstaverne ikke vil falde på plads. God fornøjelse med løsningen – og held og lykke med næste krydsord!
Doktrin Krydsord 4 bogstaver
Vi fandt præcis ét ord med 4 bogstaver, der passer til ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Lære | Samlet system af opfattelser, principper og regler, som formidles, fastholdes og praktiseres af en gruppe, skole eller tradition. Kan henvise til både religiøs og sekulær overbevisning, og fungerer som ramme for fortolkning, adfærd og beslutningstagning. |
Doktrin Krydsord 5 bogstaver
Vi har samlet 5 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dogme | Bindende doktrinær sætning eller sandhed, der ikke står til fri forhandling inden for en tradition. Bruges religiøst om uomstødelige lærepunkter, men også kulturelt eller kunstnerisk, som i Dogme 95, om regler, der bevidst sætter rammer for praksis. |
| Kanon | Autoritativt udvalgt korpus, der fastlægger, hvad der gælder som norm, sandhed eller forbillede inden for en tradition. Bruges teologisk om hellige skrifter og kulturelt om værker, og understøtter en doktrinær standard for vurdering og praksis. |
| Kredo | Bekendelsespræget doktrin i kort form, der udtrykker kerneværdier og overbevisning for en person, organisation eller tro. Anvendes både religiøst som trosbekendelse og verdsligt som værdiløfte, kernefortælling eller programmatisk identitetsudsagn. |
| Linje | Kortform for en doktrinær kurs eller strategisk retningsbeslutning i politik, diplomati eller organisation. Indikerer fælles forpligtelse, forventet loyalitet og konsistens, og bruges som målestok for, om handlinger harmonerer med den vedtagne kurs. |
| Skole | Intellektuel eller metodisk retning, hvor fælles doktrin, begrebssæt og metoder deles og videreføres. Bruges i filosofi, økonomi, kunst og teologi, hvor skoler danner tolkningsfællesskaber og etablerer normer for, hvad der tæller som gyldig praksis. |
Doktrin Krydsord 6 bogstaver
Der findes ét passende ord på 6 bogstaver til dit krydsord med ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Kodeks | Samlet regelsæt eller normsamling, der fungerer som praktisk doktrin for adfærd og afgørelser. Kan være etisk, professionelt eller organisatorisk, og bruges til at skabe ensartet praksis, tydelig ansvarlighed og forankring af værdier i hverdagsbeslutninger. |
Doktrin Krydsord på 7 bogstaver
Disse 4 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Doktrin | Fastlagt lære eller principielt regelsæt, der styrer handlinger, fortolkning eller strategi i religion, politik, militær eller jura. Bruges også om en stats officielle linje, en organisations politik eller en tænknings skole, ofte med normativ autoritet og praktiske konsekvenser. |
| Maksime | Kortfattet doktrinær leveregel eller ledelsesprincip, ofte normativt og generaliserbart fra enkeltsituationer. Kendt fra etik og strategi, hvor en maksime sammenfatter hensigt og retning, og kan fungere som testbar rettesnor for konsekvente valg. |
| Princip | Grundregel eller normativ grundsætning, der fungerer som doktrinær ledestjerne for valg, fortolkning og prioritering. Anvendes i jura, etik, strategi og ledelse som kompas for ensartede beslutninger, og kan være både formelt vedtaget og traditionelt indgroet. |
| Retning | Overordnet strømning eller linje, hvor en bestemt doktrin, metode eller værdiforståelse prioriteres. Markerer forskel fra konkurrerende forståelser, og bliver i praksis til sæt af regler, fortolkningsgreb og målsætninger, der styrer handling og tænkning. |
Doktrin Krydsord 8 bogstaver
Disse 5 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dogmatik | Teologisk disciplin, der systematisk fremstiller og begrunder kirkens doktrin i sammenhæng. Forbinder bibelsk vidnesbyrd, tradition og nutidig refleksion, klargør lærepåstandes indbyrdes forhold, og fungerer som normativ ramme for prædiken, undervisning og kirkelig praksis. |
| Ideologi | Sammenhængende idékompleks med forklarings- og handlingsvejledende kraft, ofte doktrinært udformet som program eller rettesnor. Omfatter værdier, analyseskemaer og mål, som orienterer politiske bevægelser, organisationer eller stater, og præger både sprog, strategi og legitimering. |
| Katekese | Undervisningspraksis og materiale, der formidler en tros eller traditions doktrin trinvis og autoritativt. Lægger vægt på forståelse og tilegnelse af centrale lærepunkter, ofte med henblik på indvielse, bekræftelse og kontinuerlig livsførelse. |
| Manifest | Programmatisk erklæring, der sammenfatter en bevægelses eller organisations doktrin, mål og midler. Skrives for at mobilisere, tydeliggøre identitet og sætte prioriteringer, og fungerer som reference for strategi, taktik og efterfølgende praksis. |
| Troslære | Religiøst doktrinært indhold, der fastlægger, hvad en tro eller kirke anser for sandt og bindende. Omfatter dogmer, bekendelser og autoritative fortolkninger, og fungerer som rettesnor for undervisning, ritualer og moralsk praksis i et trossamfund. |
Doktrin Krydsord på 9 bogstaver
Vi har samlet 3 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Manifesto | Internationalt lånord for manifest, ofte brugt om politiske, kunstneriske eller organisatoriske doktriner. Signalerer programmatisk vilje og retningsskifte, forener analyse med løfte, og sætter retning for strategi, kommunikation og mobilisering af tilhængere. |
| Ortodoksi | Retsindig lære eller korrekt tro i henhold til en traditions godkendte doktrin. Markerer grænsen mellem accepteret fortolkning og afvigelse, og bruges både teologisk, ideologisk og metodisk om legitimerede, autoriserede opfattelser og praksisser. |
| Rettesnor | Praktisk doktrin i kondenseret form, der vejleder adfærd, tolkning eller planlægning i gentagne situationer. Kan være institutionaliseret som politik eller uformelt indarbejdet som kultur, og fungerer som huskeregel, norm og forventningssæt på én gang. |
Doktrin Krydsord 10 bogstaver
Vi har fundet 3 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med ‘Doktrin’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dogmatisme | Holdning eller metode, der præger doktrin som ufejlbarlig og uforanderlig, ofte uden åbning for kritik eller nuancer. Bruges kritisk om stivhed i politik, videnskab eller religion, hvor principper ophøjes til aksiomer uanset kontekst og erfaring. |
| Katekismus | Spørgsmål-svar-baseret lærebog, der systematiserer doktrin for undervisning og indprentning. Kendt fra kirkelig tradition, men kan bruges bredt om komprimerede regelsæt, som sikrer ensartet forståelse, memorering og formidling af centrale lærepunkter. |
| Partilinje | Politisk doktrin udmøntet som bindende retningslinje for udtalelser og afstemninger i et parti. Angiver officielt standpunkt og strategisk kurs, afgrænser intern pluralisme, og fungerer som målestok for loyalitet, disciplin og konsekvent kommunikation. |
Doktrin Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 36 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Doktrin’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Kulturkanon | Udvalg af værker og normer, der sætter doktrinlignende standard for kulturel dannelse og vurdering. Bruges politisk og pædagogisk til at definere fælles referencer, identitet og kvalitetskriterier, men diskuteres for inklusion, magt og pluralisme. |
| Læresætning | Kondensent, autoritativ formulering af en lære, som kan stå alene eller indgå i et større doktrinært system. Anvendes i teologi, filosofi og jura, hvor præcise sætninger fungerer som normer for fortolkning, argumentation og praksis. |
| Retsdoktrin | Systematiseret, autoritativ juridisk lære, som påvirker retskildelæren og fortolkning af regler. Omfatter teorier, principper og begrebsapparat udviklet af domme og litteratur, og danner ramme for forudsigelig afgørelse, argumentation og retlig udvikling. |
| Retsprincip | Grundlæggende juridisk doktrin, der styrer fortolkning, udfyldning og afvejning i retsanvendelse. Kan være skrevet, uskrevne eller praksisskabte normer, og danner bagtæppe for konkrete regler, så afgørelser forbliver konsistente, rimelige og legitime. |
| Grundsætning | Bærende doktrinær påstand eller regel, som danner udgangspunkt for et system af tanker eller handlinger. Indgår i religion, filosofi, jura og politik som fundamentale udsagn, der styrer detaljerede retningslinjer, fortolkninger og konkrete afgørelser. |
| Mad-doktrinen | Gensidig garanteret ødelæggelse som stabiliserende afskrækkelsesdoktrin i atomstrategi. Forudsætter andetslagskapacitet og sårbarhed, så et førsteslag ikke kan vinde, hvilket afskrækker rationelle aktører fra at indlede nuklear krig, trods stor moralsk problematik. |
| Programskrift | Udfoldet, normativ tekst, der kodificerer doktrin og omsætter den til handlingsprogram. Forbinder grundidéer med konkrete principper og tiltag, og bruges til at ensrette praksis, undervise tilhængere og legitimere beslutninger over for omverdenen. |
| R2p-doktrinen | Responsibility to Protect, norm om staters og det internationale samfunds ansvar for at beskytte befolkninger mod massedrab. Forener suverænitet med ansvar, skitserer forebyggelse, reaktion og genopbygning, og skaber omstridt, men central ramme for humanitær intervention. |
| Skærsildslære | Doktrin om en renselsesfase efter døden for de frelste, der endnu har ufuldkommenheder. Har præget forbøn, messepraksis og afladshistorie, og er et tilbagevendende tema i økumeniske samtaler mellem katolikker og protestanter om eskatologi og frelsesforståelse. |
| Bush-doktrinen | Efter 11. september-doktrin, der inkluderede præemptiv handling mod trusler, regimeskifte og unilateralisme. Redefinerede trusselsforståelse og legitimeringskriterier, særligt over for terror og masseødelæggelsesvåben, og satte et varigt præg på interventionsdebatten. |
| Militærdoktrin | Officielt godkendt koncept for, hvordan militære styrker tænker, kæmper og organiserer sig, fra taktik til strategi. Integrerer trusselsbillede, teknologi og erfaring, og guider planlægning, uddannelse og indkøb, så kapaciteter understøtter politiske mål. |
| Trosbekendelse | Formel, autoritativ sammenfatning af troens doktrin, reciteret eller bekendt i religiøse sammenhænge. Fungerer som identitetsmarkør, undervisningsværktøj og norm for korrekt lære, og afgrænser fællesskabets ortodoksi over for afvigende fortolkninger. |
| Forrangsprincip | EU-retlig doktrin om, at EU-retten har forrang frem for modstridende national ret. Sikrer ensartethed og effektivitet i retsanvendelsen, og sætter en klar normativ hierarkisk orden, der guider domstole, myndigheder og lovgiver i konfliktløsning. |
| Nixon-doktrinen | Amerikansk doktrin, der betonte allieredes selvbårenhed i konventionelt forsvar, med USA som støtte fremfor direkte indsats. Udsprang af Vietnam-erfaringer, og søgte at omkalibrere forpligtelser, styrke afskrækkelsen gennem partnerskaber og mindske omkostningstunge interventioner. |
| Treenighedslære | Kristen doktrin om Gud som én i væsen og tre i personer: Fader, Søn og Helligånd. Danner grundlag for bekendelse, liturgi og kristologi, afgrænser ortodoksi mod heresier, og fungerer som tolkningsnøgle i klassisk teologisk tradition. |
| Carter-doktrinen | Udmelding fra 1980, at enhver trussel mod Persiske Golfens olieinteresser ville blive mødt med magt. Kodificerede USA’s vitale interesse i regionen, institutionaliserede hurtig indsættelse, og formede varig sikkerhedspolitisk tilstedeværelse og alliancedannelse. |
| Monroe-doktrinen | Amerikansk udenrigspolitisk doktrin fra 1823, der afviste europæisk kolonial indblanding i Amerika. Fik senere interventionspræg og retfærdiggjorde regionalt hegemoni, og blev et varigt referencepunkt for amerikansk sikkerhedspolitisk tænkning og praksis i vestlige hemisfære. |
| Powell-doktrinen | Militær doktrin, der kræver klare mål, overvældende kraft, offentlig støtte og exitstrategi før indsættelse. Lærdom fra Vietnam og Libanon, tænkt som værn mod drænende konflikter, og som ramme for proportionel, målfast og politisk forankret krigsførelse. |
| Præcedensprincip | Doktrin i common law og retspraksis, hvor tidligere afgørelser binder eller vejleder senere sager. Skaber forudsigelighed og konsistens, men tillader udvikling gennem distinktioner og overprøvelse, og fungerer som normativt fortolkningsanker. |
| Reagan-doktrinen | Antikommunistisk doktrin om at støtte oprørsbevægelser mod sovjetiske allierede i den tredje verden. Kombinerede militær støtte, økonomisk pres og ideologisk offensiv, og var central i sen-koldkrigsdynamikker med fokus på rollback fremfor blot inddæmning. |
| Truman-doktrinen | Efterkrigsdoktrin fra 1947 om at støtte lande truet af autoritær ekspansion, især sovjetisk. Lagde grund for inddæmning, Marshall-hjælp og blokdannelse, og blev et politisk og moralsk rammeværk for vestlig sikkerhedspolitik i den tidlige kolde krig. |
| Sinatra-doktrinen | Humoristisk betegnelse for Gorbatsjovs linje om, at østbloklande kunne gøre det på deres egen måde. Markerede brud med Brezjnev-doktrinens indblanding, åbnede for nationale reformveje, og blev symbol på afspænding, suverænitet og politisk pluralisering. |
| Brezjnev-doktrinen | Sovjetisk doktrin om begrænset suverænitet i socialistiske lande, der legitimerede intervention for at bevare systemets stabilitet. Brugtes til at retfærdiggøre indgreb som i Tjekkoslovakiet 1968, og stod i kontrast til senere liberaliserende signaler. |
| Førsteslagsdoktrin | Strategisk doktrin, der åbner for at anvende afgørende militærmagt først, især i atomkontekster. Sigter mod at neutralisere modstanderens evne til gensvar, men øger samtidig spændinger, misforståelsesrisiko og våbenkapløb omkring overlevelsesevne og varslingssystemer. |
| Skønsmargindoktrin | Menneskeretlig doktrin, der giver stater et vist spillerum ved indgreb i rettigheder, givet kulturelle og kontekstuelle forskelle. Bruges af domstole til at afveje nationale hensyn mod internationale standarder og sikre fair balance i afgørelser. |
| Virksomhedspolitik | Internt regelsæt og værdiramme, der fungerer som doktrin for beslutninger i HR, compliance, sikkerhed og etik. Oversætter strategi til daglig praksis, ensretter forventninger og adfærd, og bruges til at styre risici, kvalitet og omdømme på tværs af enheder. |
| Brændt-jord-doktrin | Militær doktrin, hvor man systematisk ødelægger ressourcer, infrastruktur og forsyninger for at svække en fremrykkende fjende. Effektiv, men hårdt ramt af etiske, juridiske og humanitære indvendinger, og efterlader langvarige civile og miljømæssige skader. |
| Hallstein-doktrinen | Vesttysk udenrigspolitisk doktrin, der nægtede diplomatiske relationer til lande, som anerkendte DDR. Skulle fastholde Forbundsrepublikkens eksklusive repræsentationskrav, men blev gradvist udhulet og afløst af afspænding og Ostpolitik i slutningen af 1960’erne. |
| Wolfowitz-doktrinen | Strategisk udkast fra 1990’erne om at fastholde amerikansk unipolart forspring og forhindre fremvækst af rivaler. Betoner forebyggelse, fremskudt tilstedeværelse og koalitionsledelse, og er blevet referencepunkt i debat om hegemonistrategi og globalt ansvar. |
| Afskrækkelsesdoktrin | Sikkerhedspolitisk doktrin, hvor truslen om uacceptable omkostninger skal forhindre aggression. Anvendes i atom- og konventionel strategi, og bygger på troværdig kapacitet, klar kommunikation og kalkuleret usikkerhed for at stabilisere rivalers adfærd. |
| Forudbestemmelseslære | Teologisk doktrin, særligt kalvinsk, om at Gud fra evighed har bestemt menneskers frelse eller fortabelse. Har dybe pastorale og etiske konsekvenser, påvirker forståelsen af nåde, ansvar og kirkens praksis, og har præget reformatorisk teologi markant. |
| Subsidiaritetsprincip | Doktrin om, at beslutninger skal træffes på lavest mulige effektive niveau, særligt i EU-sammenhæng. Balancerer kompetencefordeling mellem union og medlemsstater, og fungerer som normativt værn mod unødig centralisering og kompetenceglidning. |
| Proportionalitetsprincip | Doktrin, der kræver rimeligt forhold mellem mål og midler i forvaltning, strafferet og menneskeret. Anvendes til at afveje indgreb mod rettigheder, sikre saglighed og undgå overreaktion, og er central i EU-ret, EMRK-praksis og national forvaltningsret. |
| Transsubstantiationslære | Katolsk doktrin om, at brød og vin forvandles til Kristi legeme og blod i messen, mens skikkelserne består. Har dybe sakramentsteologiske implikationer, afgrænser sig fra alternative realnærværsforståelser, og strukturerer liturgi, fromhed og økumenisk dialog. |
| Fleksibel-respons-doktrin | NATO-doktrin, der erstattede automatisk massiv gengældelse med graduering fra konventionelle til nukleare svar. Muliggør proportionalitet og eskalationskontrol, så politisk ledelse kan afpasse reaktionen og dermed styrke afskrækkelsens troværdighed og krisestyring. |
| Massiv-gengældelsesdoktrin | Koldkrigsdoktrin, hvor ethvert angreb kunne mødes med overvældende, eventuelt atomart, modsvar. Var billig i fredstid, men rigid og risikabel, og blev senere afløst af mere fleksible doktriner, der bedre tillod afvejning og eskalationskontrol. |
Tak fordi du læste med. Vi håber, at du fandt det, du søgte blandt de 58 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Doktrin”. Målet var at samle så mange muligheder som muligt, så du hurtigere kan komme videre i dit krydsord.
Vil du have flere bud eller hjælp til andre ord? Besøg gerne Kryds.dk, hvor du kan finde endnu flere løsninger, tips og inspiration til krydsord i alle sværhedsgrader.
Hvis du har ønsker til fremtidige temaer eller forslag til flere ord, må du meget gerne kontakte os. God fornøjelse med krydsordene – og held og lykke med dagens puslespil!
