Velkommen til “Dag krydsord” på Kryds.dk. I denne artikel har vi samlet hele 108 forskellige løsningsforslag til krydsordskludder med ledetråden “Dag” – et bredt repertoire, så du kan finde præcis den variant, der passer til ordlængde og sammenhæng i dit puslespil.
Ordet “dag” er et af de klassiske krydsords‑ord: kort, fleksibelt og rigt på betydninger. Det kan være en almindelig tidsbetegnelse (dag/dage), indgå i sammensætninger og idiomer, være et navn eller endda optræde som forkortelse. Den korte form gør det let at bruges i mange mønstre, og de mange betydningsnuancer giver mulighed for både direkte og mere snørklede ledetråde – derfor dukker “dag” hyppigt op i kryds og tværs.
For hver af de 108 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort beskrivelse, så du ikke bare får et muligt svar, men også kan læse om ordets betydning, ordklasse, evt. oprindelse og anvendelse. Målet er, at du både løser krydset og udvider dit ordforråd – for det er netop dét, krydsord handler om: at træne sproget og lære nye nuancer.
Brug listen som opslagsværk når du sidder fast: tjek ordlængde, læs beskrivelserne for kontekst og afprøv alternativer. God fornøjelse med løsningerne – og held og lykke med næste krydsord!
Dag Krydsord på 3 bogstaver
Vi fandt præcis ét ord med 3 bogstaver, der passer til ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dag | Grundbetegnelsen for døgnets lyse del og en kalenderenhed mellem midnat og midnat. Bruges både konkret om tidsrummet med dagslys og mere abstrakt om en bestemt dato, en anledning eller en oplevelse, eksempelvis en stor dag eller en hård dag. |
Dag Krydsord 4 bogstaver
Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Døgn | Tidsenhed på 24 timer, der rummer både dag og nat. Ordet optræder ofte som praktisk mål for varighed, deadlines og målinger. I krydsord kan det være en naturlig parallel eller kontrast til dag, afhængigt af ledetrådens nuance. |
Dag Krydsord 5 bogstaver
Følgende 2 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| I dag | Nutidens dag, den aktuelle kalenderdato. Bruges i skrift og tale til at fastlægge samtidige hændelser, deadlines og beslutninger. Kan have særligt fokus i overskrifter og medieomtale og fungerer som forankring for tidsmæssig relevans. |
| I går | Dagen før i dag. En basal tidsreference i fortælling og rapportering, hvor nylige begivenheder placeres. Understreger tidsafstand og rytme i hændelsesforløb og bruges også idiomatisk i kontraster, erindringer og forklaringer. |
Dag Krydsord 6 bogstaver
Følgende 14 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dagbog | Personlig optegnelsesbog over dagens begivenheder, tanker og erfaringer. Bruges både historisk og moderne, analogt og digitalt. Ordet forbinder dagen med erindring, dokumentation og refleksion og fungerer som kilde til selvindsigt eller tidsbilleder. |
| Dagens | Kortform for dagens ret eller dagens tilbud; også brugt i medier som dagens nyhed eller dagens billede. Udtrykker noget aktuelt og midlertidigt, bundet til netop denne dag. En fleksibel markør for relevans og variation i udbud. |
| Daggry | Overgangen fra nat til dag, hvor lyset vender tilbage. Poetisk og billedskabende, knyttet til håb, begyndelser og åbenbaring. Bruges også konkret i naturbeskrivelser og tidsplanlægning, hvor tidlige aktiviteter eller observationer finder sted. |
| Dagløn | Løn beregnet pr. dag. Anvendes ved midlertidigt arbejde, sæsonstillinger eller i historiske sammenhænge. Afspejler en ændret risikodeling mellem arbejdsgiver og arbejdstager og knytter vederlag direkte til en enkeltdags ydelse. |
| Dagtid | Tidsrummet fra morgen til aften, hvor de fleste aktiviteter og arbejdstider normalt ligger. Henviser til perioden med dagslys og almindelig åbningstid. Kan være modstykke til aften- eller natarbejde og bruges i kontrast til døgnvagter. |
| Fn-dag | 24. oktober, markerer De Forenede Nationers charter. Skoler og organisationer afholder aktiviteter om fred, menneskerettigheder og globalt samarbejde. En dag, der forbinder international politik med folkelig oplysning og engagement. |
| Fredag | Arbejdsmæssig slutdag for mange og indledning til weekend. Kulturelt forbundet med hygge, løn, tilbud og fredagsstemning. En nøgle i detailhandel og kulturprogrammer, hvor events, premierer og udsendelser ofte placeres. |
| Fridag | Dag uden arbejde eller skole, planlagt eller spontant. Kan være optjent, aftalt i vagtplan eller komme af aflysning. Knyttet til restitution, privatliv og fleksibilitet i hverdagen, og i krydsord ofte enkel parallel til dag uden pligter. |
| Lørdag | Klassisk weekenddag for fritid, indkøb og festligheder. Anvendes til sport, bryllupper og koncertoplevelser. Har udvidede åbningstider i handel og stor trafik i byliv, hvilket gør den central i planlægning af arrangementer og tjenester. |
| Mandag | Ugens første arbejdsdag for mange og ofte symbol på begyndelse og rutine. I kultur omtales den som tung eller nystartet. Styrer planlægninger, mødestart og deadlines, og i detailhandel knyttes den til ugens første kampagner. |
| Onsdag | Ugens midterdag, ofte kaldet lille fredag i folkemunde. Markerede midtpunkter i projekter og ugerytmer. Kan være populær for aftenarrangementer og træning, da den balancerer afstand til både start og weekend. |
| Søndag | Hvile- og familiedag for mange, ofte med begrænsede åbningstider. Forbundet med kirkelige aktiviteter, fællesskab og ro. Bruges til langsomme ritualer som brunch, gåture og forberedelse til ugen, og har særlige trafikale og kulturelle mønstre. |
| Ugedag | En af ugens syv dage: mandag til søndag. Anvendes til planlægning, gentagelser og mønstre i hverdagen. Et fundamentalt rytmebegreb, der binder arbejdstid, kultur og fritid sammen, også i tv-programmering, transporter og institutioners drift. |
| Valdag | Dagen, hvor der stemmes til Folketing, kommuner, regioner eller Europa-Parlamentet. Forbundet med demokratiske ritualer, valgsteder, meningsmålinger og resultatformidling. Et centralt pejlemærke i samfundets rytme og politiske beslutningsproces. |
Dag Krydsord på 7 bogstaver
Følgende 9 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dagblad | Avis, der udkommer dagligt eller de fleste dage om ugen. Bærer nyhedsstrømmen, dagsordener og debat, og forankrer offentlig samtale i daglige rytmer. Et centralt medieformat, historisk på tryk og i dag også digitalt. |
| Dagdrøm | Fantasi eller indre billeder, der opstår i vågen tilstand i dagtimerne. Kan være kreativt kildevæld eller distraktion. Bruges positivt om visioner og idéer eller kritisk om urealistiske forestillinger, der ikke forankres i handling. |
| Dagning | Ældre eller poetisk betegnelse for daggry, selve dagens frembrud. Vækker associationer til stilhed, fuglesang og et nyt udgangspunkt. Forekommer i litteratur, salmer og højstemt sprog, men kan også bruges i mere nøgtern tidsangivelse. |
| Dagslys | Naturligt lys fra solen, som præger dagtimerne. Anvendes både bogstaveligt om belysning og metaforisk om klarhed, gennemsigtighed eller at få noget frem i lyset. Ofte modstilles det kunstigt lys eller nattens mørke i beskrivelser. |
| Flagdag | Dag, hvor flagning anbefales eller er foreskrevet, fx ved kongehusets fødselsdage eller nationale begivenheder. Findes også i personlig form ved runde fødselsdage. Signalerer fejring, anerkendelse og national eller lokal identitet i det offentlige rum. |
| Hverdag | Almindelig arbejds- eller skoledag udenfor weekender og helligdage. Bruges også om rutinepræget liv og praktiske gøremål i modsætning til fest og undtagelser. Begrebet afspejler det regelmæssige og gentagne, der strukturerer ugen og kalenderen. |
| Sygedag | Dag, hvor man er sygemeldt fra arbejde eller skole. Udløser regler om sygeløn, dokumentation og kontakt til arbejdsgiver. Viser balancen mellem helbred og forpligtelser og kræver klare procedurer for registrering, opfølgning og tilbagevenden. |
| Tirsdag | Ugens anden dag i dansk tradition. Ofte set som en stabil produktions- og mødedag uden de store afbrydelser. Bruges til at placere gentagne aktiviteter og har færre kulturelle konnotationer end mandag og fredag. |
| Torsdag | Dagen før fredag, ofte med fokus på at færdiggøre ugens opgaver. Populær til møder, lanceringer og sociale sammenkomster. I mange brancher en stærk handels- og aktivitetsdag, der lægger op til weekendens flow. |
Dag Krydsord 8 bogstaver
Vi fandt 18 ord med 8 bogstaver, som matcher ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Daglejer | Arbejder, der hyres og betales pr. dag, historisk udbredt i landbrug og byggeri. Afspejler fleksibel, men usikker beskæftigelse. Bruger dagen som grundlæggende aflønnings- og arbejdsenhed, hvor rettigheder og vilkår forhandles kortsigtet. |
| Dagpleje | Hjemmebaseret pasningstilbud for små børn i dagtimerne, typisk kommunalt organiseret. Skaber trygge rammer i mindre grupper. Etablerer dag som fælles rytme for leg, læring og omsorg og supplerer børnehaver og vuggestuer i lokalsamfundet. |
| Dagskurs | Den gældende valutakurs eller markedsværdi på en given dag. Bruges i handel, regnskab og rapportering. Understreger tidsafhængige prisforhold og behov for opdaterede referencepunkter, når værdier sammenlignes eller omregnes på tværs af valutaer. |
| Dagspris | Den aktuelle pris på varer eller ydelser, fastsat dag for dag efter udbud og efterspørgsel. Ses på fisk, el og råvarer. Signal om markedsdynamik og gennemsigtighed, hvor kunder og sælgere orienterer sig mod realtidsforhold. |
| Dagsværk | Arbejdsindsats udført på én dag; bruges historisk, økonomisk og i landbrug. Kendt fra Operation Dagsværk, hvor elever arbejder en dag for at støtte globale projekter. Knytter dag som enhed til produktion, værdi og solidaritet. |
| Fars dag | 5. juni, sammenfaldende med Grundlovsdag. Fejrer fædre med gaver og hilsner. Kombinerer privat opmærksomhed med offentlig fejring af demokratiet, hvilket gør dagen dobbelt betydningsfuld i dansk kalender og kultur. |
| Feriedag | Optjent fridag i henhold til ferieloven eller aftaler, anvendt til rekreation og rejser. Koordineres med virksomhedsdrift og kolleger for at sikre bemanding. Har stor betydning for trivsel, balance og medarbejdertilfredshed i et moderne arbejdsliv. |
| Fristdag | Juridisk skæringsdato, fx i konkursret, der fastsætter, hvornår visse dispositioner vurderes. Findes også generelt som sidste dag for opfyldelse af en pligt. Et præcist tidsanker, der afgør gyldighed, prioritet og retsvirkninger i sager. |
| Hviledag | Dag afsat til ro og afkobling fra arbejde eller hård aktivitet. Har rødder i religiøse traditioner om sabbat, men bruges også sportsligt om restitution. Afbalancerer hverdagens pres og understøtter rytme, helbred og bæredygtig arbejdsindsats. |
| I morgen | Dagen efter i dag. Udtrykker planer, forventninger og udsættelse. Bruges i aftaler, markedsføring og vejrudsigter. Understreger fremtidens nærhed og fungerer som motivationspunkt eller milepæl, hvor nuværende handlinger får konsekvens. |
| Lukkedag | Dag, hvor en butik, institution eller attraktion holder lukket. Kan være fastlagt ugentligt, ved helligdage eller særlige omstændigheder. Kræver klar kommunikation til kunder og brugere og påvirker planlægning, bemanding og omsætning. |
| Mindedag | Dag for erindring om personer eller begivenheder, ofte højtidelig eller ceremoniøs. Anvendes ved nationale mindehøjtideligheder og private ritualer. Udtrykker respekt, historiebevidsthed og fælles hukommelse, og forbinder fortidens spor med nutiden. |
| Mors dag | Anden søndag i maj, fejrer mødre med blomster, kort og opmærksomhed. En populær mærkedag i detailhandel og familieliv. Placerer omsorg og taknemmelighed i kalenderens forårstid og skaber personlige ritualer. |
| Mærkedag | Særlig dag, der markeres og huskes, privat eller samfundsmæssigt. Omfatter fødselsdage, jubilæer og historiske begivenheder. I krydsord kan det pege på enhver dato med symbolsk eller personlig betydning, hvor ritualer og erindring knytter tiden sammen. |
| Navnedag | Dag knyttet til et fornavn efter tradition eller helgenkalender. Mindre udbredt i Danmark end i andre lande, men anerkendt. Markeres af nogle familier som en lille fejring, og optræder i krydsord som kulturel pendant til fødselsdag. |
| Pinsedag | Søndag 50 dage efter påske, markerer Helligåndens komme. Helligdag med gudstjenester, kor og forårsstemning. Knyttet til natur, musik og blomstring, og et fast holdepunkt for næste fridagscyklus efter påskeperioden. |
| Påskedag | Søndag i påsken, fejrer opstandelsen. Central kristen højtid med gudstjenester og familiebesøg. Markerer forårsfornemmelser, farver og påskeæg i folkelig tradition. En dag med stor symbolkraft og praktisk betydning for ferier og rejser. |
| Søgnedag | Ældre eller juridisk præget betegnelse for almindelig hverdag, som ikke er søn- eller helligdag. Bruges i formelle sammenhænge om frister og åbningstider. Ordet indikerer den normale drift og sagsbehandling, hvor myndigheder og kontorer er åbne. |
Dag Krydsord på 9 bogstaver
Vi fandt 9 ord med 9 bogstaver, som matcher ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dagcenter | Tilbud i dagtimerne for ældre eller borgere med særlige behov, med aktiviteter, fællesskab og støtte. Afhjælper ensomhed og aflaster pårørende. Viser, hvordan dagen kan struktureres meningsfuldt med omsorg, motion, måltider og socialt samvær. |
| Dagdriver | Person, der dovner eller slentrer dagen væk uden formål. Har en let nedsættende klang, men kan også romantiseres i litteratur. Knytter dag til passivitet, drift og samfundets normer for arbejde, flid og nytte. |
| Dagligdag | Hverdagens samlede rytme, rutiner og opgaver. Bruges om det almindelige liv i modsætning til særlige begivenheder. Et begreb, der indfanger småt og stort i daglig praksis, fra madpakker til møder, og hvordan tiden opleves kontinuerligt. |
| Dags dato | Formelt udtryk for pr. i dag eller på denne dato. Bruges i breve, kontrakter, referater og erklæringer. Giver dokumenter tidsmæssig gyldighed og præcision og markerer, hvornår oplysninger eller vilkår gælder fra. |
| Dagsorden | Liste over emner, der skal behandles på et møde. I overført forstand betegner det de temaer, der præger den offentlige debat. Ordet knytter dagen til planlægning og prioritering, fra foreningsliv og bestyrelser til politik og medier. |
| Helligdag | Religiøst begrundet fridag eller mærkedag, ofte med tilknyttede traditioner. I Danmark omfatter det bl.a. påskedage, Kristi Himmelfart og pinsedage. Begrebet forener kalenderens rytme med tro, kultur og lovregulerede pauser fra arbejde eller skole. |
| Idrætsdag | En dag dedikeret til sport og bevægelse, ofte i skoler, foreninger eller virksomheder. Forbinder sundhed, fællesskab og konkurrence. Bruges til at styrke trivsel, holdånd og fysisk aktivitet, og kan være traditionelt tilbagevendende i kalenderen. |
| Nytårsdag | Første dag i det nye år, 1. januar. Forbundet med resolutioner, hvile efter nytårsaften og en frisk start. Officiel helligdag i Danmark med ændrede åbningstider og traditioner, der markerer overgang, håb og nye planer. |
| Solopgang | Tidspunktet, hvor solen passerer horisonten og dagen begynder. Bruges i astronomi, fotografering og planlægning af aktiviteter. Har stor symbolkraft og markerer en synlig overgang, der varierer med årstid, breddegrad og vejrlig. |
Dag Krydsord 10 bogstaver
Disse 14 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Dag’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Arbejdsdag | Dag, hvor man er på arbejde, eller almindelig hverdag i erhvervslivet. Kan også betegne åbningstid og normal drift i virksomheder. Kontrasteres til fridage, weekend og helligdage, og bruges i planlægning, kapacitet og produktionsforhold. |
| Blå mandag | Dagen efter konfirmationen, hvor mange unge fejrer med klassekammerater. En uofficiel fridag for konfirmanderne med ture, oplevelser og samvær. Et kulturelt fænomen, der binder religiøs tradition sammen med ungdomskultur og lokal erhvervsaktivitet. |
| Dagens ret | Skiftende hovedret, der tilbydes særligt denne dag i kantine eller restaurant. Forbinder dag med variation, sæson og pris. Hjælper køkkenet med planlægning og indkøb og giver gæsterne et enkelt valg med god værdi. |
| Dagligstue | Boligens centrale opholdsrum, hvor familie og gæster samles i dagligdagen. Forbinder hjemmets rytmer med lys, komfort og samvær. Et ord, der viser, hvordan dag præger indretning, brug og sociale mønstre i huse og lejligheder. |
| Dagligtale | Det sprog, man bruger til hverdag, uformelt og praktisk. Kontrasteres til højstemt, teknisk eller juridisk sprog. Forbinder dagens omgang med ordvalg, tone og kultur og viser, hvordan betydninger formes i hverdagslige sammenhænge. |
| Dagligvare | Vare til dagligt forbrug, fx mælk, brød, frugt og rengøringsmidler. Købes hyppigt og udgør husstandens basisindkøb. Knyttes til detailhandel, logistik og priser, hvor tilgængelighed og friskhed vægtes i hverdagens planlægning og økonomi. |
| Fødselsdag | Årlig markering af den dag, man blev født. Forbundet med gaver, kage, sang og sociale ritualer. Både privat og offentlig dimension, når kendte personer fejres. Nogle runde fødselsdage har særlig vægt og sætter præg på kalender og tradition. |
| Langfredag | Fredagen i påskeugen, minde om korsfæstelsen. Højtidelig og stille i kirkelig tradition. Officiel helligdag, der giver fri og indrammer påskens alvorlige dimensioner før glæden på Påskedag, både religiøst og i kulturen. |
| Mikkelsdag | 29. september, ærkeenglen Michaels dag, historisk milepæl i landbrugets år. Bruges som kulturel reference i kirkeåret og folkelige traditioner. Markerede tidligere aflønning og skift i hyrde- og markarbejde ved efterårets begyndelse. |
| Mortensdag | 11. november, Sankt Mortens dag. Forbundet med mortensand og historien om biskop Martin. En velkendt gastronomisk tradition i Danmark, der markerer sensommerens afslutning og efterårets indtog i køkken og kultur. |
| Motionsdag | Dag med fokus på bevægelse og sundhed, fx Skolernes Motionsdag. Inddrager simple aktiviteter med lav adgangsbarriere for at øge deltagelse. Understreger vigtigheden af daglig fysisk aktivitet og fælles oplevelser i et bredt fællesskab. |
| Solnedgang | Tidspunktet, hvor solen forsvinder under horisonten, og dagen rinder ud. Forbundet med afslutning, ro og skift til aften eller nat. Vigtig i navigation, udendørsaktiviteter og æstetik, ofte brugt som motiv og stemningsskaber. |
| Weekenddag | Dag i weekenden, typisk lørdag eller søndag. Forbundet med fritid, familieaktiviteter og arrangementer. Kontrasterer hverdagens arbejde og skole, og anvendes til at planlægge åbningstider, sportsbegivenheder, kulturtilbud og sociale sammenkomster. |
| Åbningsdag | Første dag, hvor en butik, udstilling eller begivenhed åbner for publikum. Knyttes ofte til ceremonier, presse og særlige tilbud. Signalerer begyndelse, forventning og synliggørelse og bruges bredt fra kultur og sport til detailhandel og gastronomi. |
Dag Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 40 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Dag’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| 2. pinsedag | Mandagen efter pinsedag, officielt fri i Danmark. Forlænger pinsens fejringer og giver mulighed for rejser, udflugter og afslapning. En betydelig dato i kalenderlogistik, der påvirker institutioners åbning og borgernes planer. |
| 2. påskedag | Mandagen efter påske, officiel helligdag i Danmark. Forlænger påskefejringen med mulighed for rejser, besøg og hvile. En del af kalenderens faste fridage, som påvirker skemaer, kollektiv trafik og åbningstider i hele landet. |
| Bryllupsdag | Årlig markering af vielsens dag, ofte med navne som sølvbryllup eller guldbryllup. Fejres med fester og ritualer, hvor parforholdets varighed hædres. Et ord, der forbinder kærlighedens milepæle med kalenderens gentagelser og fællesskabets deltagelse. |
| Forfaldsdag | Den dato, hvor en fordring eller forpligtelse forfalder til betaling. Juridisk og økonomisk central, da den udløser renter eller misligholdelse ved overskridelse. Bruges i regnskab, realkredit, abonnementer og forsikringer som styringspunkt for aftaler. |
| Jordens dag | 22. april, globalt fokus på miljø, biodiversitet og klima. Etableret for at fremme bevidsthed og handling i civilsamfund, skoler og virksomheder. En dag, der binder lokale indsatser til en større, planetarisk fortælling. |
| Kalenderdag | Enhver dag i kalenderen, inklusiv weekender og helligdage, modsat bank- eller arbejdsdage. Bruges ved beregning af perioder og frister, hvor alle dage tæller. Klarer grænseflader mellem juridiske, administrative og praktiske tidsopgørelser. |
| Kyndelmisse | 2. februar, midvinterdag med kirkelig baggrund. I folkelig tradition knyttet til vejrvarsler og vinterens vendepunkt. I moderne sprog bruges den som poetisk reference til lysets tiltag og kalenderens langsomme skiften mod foråret. |
| Lønningsdag | Dag, hvor løn udbetales, månedligt eller hver fjortende dag. Har betydning for privatøkonomi, forbrug og planlægning. Kulturelt forbindes den ofte med små fejringer eller indkøb, mens virksomheder bruger den til likviditetsstyring og HR-processer. |
| Palmesøndag | Søndagen før påske, markerer Jesu indtog i Jerusalem. Indleder den stille uge kirkeligt. En dag med salmer, optakter og refleksion, samtidig et tydeligt ankerpunkt for planlægning af påskens feriedage og sammenkomster. |
| Premieredag | Første offentlige opførelse eller visning, typisk for teater, film eller koncerter. Forbundet med omtale, kritik og markedsføring. Dagen har signalværdi og skaber opmærksomhed om værket, kunstnerne og institutionen, der står bag lanceringen. |
| Skæringsdag | Dag, hvor regnskaber, aftaler eller juridiske forhold afgrænses. Bruges om status- og opgørelsestidspunkter i økonomi og administration. Markeringspunkt, der definerer hvilke data, rettigheder eller pligter, der gælder før og efter en bestemt dato. |
| Skærtorsdag | Torsdagen i påskeugen, minde om den sidste nadver. Helligdag i Danmark, ofte brugt til rejser og familiesamvær. En tydelig kalenderpæl, der sammen med Langfredag strukturerer påskeferiens begyndelse og traditioner. |
| Betalingsdag | Dag, hvor en regning eller et beløb skal betales, ofte aftalt i kontrakter. Styrer cashflow og forpligtelser i privatøkonomi og erhvervsliv. Et fokuspunkt for rykkerprocedurer, renter og kundeservice, hvor præcision og dokumentation er væsentlig. |
| Grundlovsdag | 5. juni, fejrer Danmarks grundlov fra 1849. Ikke officiel helligdag, men mange har fri. Forbundet med taler, demokrati og foreningsliv. Fars dag falder samme dato, hvilket giver dagen ekstra privat og offentlig betydning. |
| Jubilæumsdag | Markering af en rund eller betydningsfuld årsdag for en begivenhed, virksomhed eller institution. Kan være alt fra femårs til hundredeårs jubilæum. Anledningen bruges til fejring, historiefortælling og genopfriskning af værdier, mål og relationer. |
| Valdemarsdag | 15. juni, Dannebrog faldt ifølge sagnet i 1219. Nationaldag med flagning og foreningsliv. Et historisk og identitetsskabende holdepunkt, der fejrer fædreland, symboler og kulturarv i sommerens begyndelse. |
| Valentinsdag | 14. februar, kærlighedens dag, præget af blomster, kort og små gaver. Importeret tradition med stærk kommerciel profil. Forankrer romantiske udtryk i vinterkalenderen og påvirker restauranter, butikker og sociale medier. |
| Befrielsesdag | 5. maj, markering af Danmarks befrielse i 1945. Kendt for lys i vinduerne aftenen før og officielle ceremonier. En mindedag med historisk tyngde, der forbinder demokrati, modstandskamp og national erindring. |
| Store bededag | Historisk dansk helligdag, samling af flere bededage. Fra 2024 ikke længere arbejdsfri, men fortsat et kulturelt og kirkeligt referencepunkt. Kendt for varme hveder aftenen før og for at ligge i forårssæsonen som markant tradition. |
| Udgivelsesdag | Den dag, et værk, produkt eller medie lanceres, fx en bog, plade eller rapport. Bruges også om aviser og tidsskrifter. Markeringspunkt for distribution, omtale og opsamling af salgstal, og en praktisk reference i bibliografier og dataregistrering. |
| Afleveringsdag | Sidste dag for at aflevere en opgave, ansøgning, bog eller lejet udstyr. Sætter en praktisk ramme for tidsstyring, prioritering og ansvar. Bruges i uddannelse, biblioteker og logistik, og markerer overgangen fra arbejde til vurdering eller modtagelse. |
| Allehelgensdag | Fejrer alle helgener; i Danmark markeret første søndag i november. Knyttet til minde, lys og navneoplæsning i kirker. En efterårshøjtid med refleksion og stilhed, der binder tradition, tro og fællesskab sammen. |
| Daginstitution | Samlet betegnelse for vuggestuer, børnehaver og fritidstilbud i dagtimerne. Forbinder pædagogik, trivsel og udvikling i stabile hverdagsrammer. En central samfundsinstitution, der understøtter forældres arbejdsliv og børns sociale og sproglige kompetencer. |
| Forårsjævndøgn | Tidspunkt i marts, hvor dag og nat er lige lange. Markerede overgang til forår og vækst. Bruges i kalendersætning og som symbol på balance, begyndelser og nyt liv i natur og kultur. |
| Sankt hans dag | 24. juni, dagen efter Sankt Hans aften. Knyttet til midsommer og lyse nætter. Selve dagen har færre ritualer end aftenen, men fungerer som kalenderens markør for sommertidens højdepunkt og lokale arrangementer. |
| Sommersolhverv | Årets længste dag omkring 21. juni. Knytter sig til midsommertraditioner, udendørsliv og fejring af lysets højdepunkt. Et astronomisk vendepunkt, der farver kulturliv, arrangementer og naturoplevelser i lyseste tid. |
| Vintersolhverv | Årets korteste dag omkring 21. december. Markerede skift mod længere dage og har stærk symbolik i nordisk kultur. Forbundet med lysritualer, naturiagttagelser og kalenderens astronomiske grundlag. |
| Dagsordenspunkt | Konkrekt emne på en mødedagsorden. Strukturerer drøftelser og beslutninger og hjælper med prioritering. Viser, hvordan dagen organiseres i formelle sammenhænge, og forbinder tid, indhold og ansvar i governance og samarbejde. |
| Første skoledag | Den dag skoleåret begynder, eller barnet starter i skole for første gang. Markeres ofte med billeder, tasker og små ceremonier. For familier og institutioner er det en overgangsdag, der skaber nye rutiner, fællesskaber og læringsrammer. |
| Sidste skoledag | Afslutningsdag for skoleåret, ofte med udklædning, karameller og festligheder. For ældre elever markerer den et skifte mod eksamener eller nye uddannelsesveje. Erindres som både lettelse og vemod, hvor fællesskabet fejres før sommerferien. |
| Dagligvarehandel | Detailsektor, der sælger dagligvarer gennem supermarkeder, købmænd og discountbutikker. Strukturerer hverdagsindkøb, åbningstider og udbud. Dagen bestemmer vareflow, tilbudsaviser og kundestrømme og afspejler lokalsamfundets behov og vaner. |
| Efterårsjævndøgn | Tidspunkt i september, hvor dag og nat er lige lange. Indvarsler efterår og høst. Et astronomisk anker for kalenderen, der inspirerer til refleksion over skiften, modning og forberedelse på mørkere tider. |
| Fastelavnssøndag | Søndag før fasten, kendt for at slå katten af tønden, udklædning og fastelavnsboller. Børnevenlig tradition med stærk kulturel forankring. Markeringsdag i kalenderen, der forbinder kirkeårets rytme med folkelige festligheder. |
| Hjemmearbejdsdag | Dag, hvor arbejdet udføres fra hjemmet frem for på kontoret. Forbundet med fleksibilitet, digitale værktøjer og tillidsbaseret ledelse. Stilladserer ro, pendlerfrihed og koncentration, men kræver god kommunikation og aftaler om tilgængelighed og resultater. |
| Verdens miljødag | 5. juni, FN’s miljødag om natur, klima og bæredygtighed. Sammenfalder i Danmark med Grundlovsdag, hvilket giver ekstra opmærksomhed. Bruges til kampagner, frivillige indsatser og fælles handlinger for grøn omstilling. |
| Første arbejdsdag | Startdag i et nyt job, hvor introduktion, onboarding og forventningsafstemning finder sted. Danner grundlag for netværk, kulturforståelse og læringskurve. Betydningsfuld for trivsel, engagement og fremtidig performance i stillingen. |
| Helligtrekongersdag | 6. januar, traditionelt markeret som de tre vise mænds dag. Mindre udbredt i Danmark, men kendt i kirkelig kalender og nabolande. Indrammer julens afslutning og fungerer som kulturelt og liturgisk pejlemærke. |
| Kristi himmelfartsdag | Torsdag 40 dage efter påske, fejrer Jesu himmelfart. Officiel helligdag med traditionsrig fridag og mange forlængede weekender. En fast milepæl i forårskalenderen med indvirkning på skoler, rejser og arrangementer. |
| Kvindernes internationale kampdag | 8. marts, dag for ligestilling, rettigheder og synliggørelse af kønsspørgsmål. Markerede arrangementer, marcher og debatindlæg. En global mærkedag, der samler aktivisme, refleksion og fremskridt i lovgivning og arbejdsmarked. |
| Arbejdernes internationale kampdag | 1. maj, arbejderbevægelsens dag med taler, faner og musik. Parkmøder og demonstrationer sætter fokus på løn, vilkår og solidaritet. Et årligt pejlemærke for faglighed, politik og fællesskab, særligt i foråret. |
Tak fordi du læste med i vores gennemgang af svar på ledetråden Dag. I artiklen har vi samlet hele 108 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig ligger der et bud imellem, som passer til dit krydsord.
Vi håber, at du har fundet det du søgte. Hvis ikke, så kig efter små forskelle som pluralis, forkortelser, evt. bogstav-bytningsmønstre eller regionale udtryk – krydsord afhænger ofte af sammenhængen i nedløbet, så samme ledetråd kan give flere rigtige svar afhængig af antal bogstaver og kryds.
Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk, hvor vi løbende opdaterer samlinger og tips til almindelige krydsordsledetråde. Har du forslag til andre ord eller ønsker til fremtidige lister, hører vi gerne fra dig.
God fornøjelse med krydsordene – og kom endelig tilbage, hvis du mangler hjælp til flere ledetråde!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.