Velkommen til Kryds.dk – din hjælp i krydsordjunglen. Til ledetråden “Folket” har vi samlet hele 95 forskellige løsningsforslag, så du får masser af muligheder, uanset om du mangler et kort eller langt ord, ental eller flertal, formelt eller slang.
Ordet “folket” optræder ofte i krydsord, fordi det er både bredt og flertydigt: det kan henvise til befolkningen, masserne, et specifikt folk, politisk repræsentation, eller indgå i faste vendinger og egennavne. Den store variation af synonymer, bøjningsformer og kontekstafhængige betydninger gør ledetråden populær – og samtidig lidt snedig for dem, der skal gætte det rigtige ord ud fra antal bogstaver og krydsning med andre ord.
På Kryds.dk går vi skridtet videre end blot lister af mulige svar. For hvert af de 95 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, der forklarer ordets betydning, brug og eventuelle nuancer. Det hjælper ikke kun med at vælge det mest sandsynlige svar i dit krydsord, men udvider også dit ordforråd – netop dét, krydsord handler om: at blive klogere på sprog og betydninger.
Bladr dig igennem listen herunder, brug beskrivelserne til at tjekke betydningerne, og find det ord der passer bedst til dit krydsord. God fornøjelse – og held og lykke med at finde den rette løsning!
Folket Krydsord 4 bogstaver
Et enkelt ord med 4 bogstaver er velegnet til ledetråden ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Folk | En bred betegnelse for mennesker i almindelighed eller en bestemt gruppe. Kan betyde befolkningen som helhed, et etnos eller bare “folk i al almindelighed”. Bruges også i sammensætninger som signalerer bred appel, fællesskab eller kulturel forankring. |
Folket Krydsord på 5 bogstaver
Vi har samlet 2 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Hopen | Et lidt farvet ord for en stor samling mennesker, ofte med nuance af pøbel eller uorganiseret masse. Bruges i retorik og litteratur, når kollektivets vilje, støj eller pres fremhæves. Synonymt med pøbelen, men mindre aggressivt. |
| Plebs | Låneord for den brede befolkning, ofte med uformel eller ironisk tone. Refererer til folket som modsætning til eliten. Bruges i kulturkritik, medier og humor til at skildre massekultur, smag og sociale markører uden for finrummet. |
Folket Krydsord 6 bogstaver
Disse 6 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Almuen | Historisk betegnelse for det jævne folk, især på landet. Indkapsler forestillinger om tradition, folkeliv og samfund før moderniseringen. Bruges i kulturhistorie, litteratur og museumsverdenen om dagliglivets mennesker uden for magtens centrum. |
| Civile | Befolkningen uden uniform eller våben, særligt i konflikt- og krigssammenhæng. Viser folket som beskyttelsesværdigt og sårbart. Centralt i folkeretten og humanitære indsatser, hvor skellet mellem kombattanter og civile er afgørende. |
| Folket | Den samlede befolkning som politisk, kulturelt og historisk subjekt. Bruges i grundlov, retorik og offentlig debat som modstykke til eliter og institutioner. Indfanger idéen om fælles identitet, legitimitet og suverænitet i et demokrati. |
| Klanen | En udvidet familie- eller slægtsgruppe, der agerer som socialt netværk. Brugt antropologisk og metaforisk i moderne sprog. Fremhæver folket som bundet af tilhørsforhold, loyalitet og ritualer, ofte med stærke normer og regler. |
| Skaren | Betegnelse for en større gruppe mennesker, ofte som tilhørere eller tilskuere. Kan fremstå både positivt og neutralt, afhængig af sammenhæng. Fremkalder billede af tæt samling og en fælles opmærksomhed rettet mod en begivenhed eller sag. |
| Stamme | Social formation baseret på slægtskab og kulturel praksis. I moderne sammenhæng også brugt billedligt om subkulturer og fællesskaber. Et ord, der synliggør, hvordan folket kan være organiseret uden for statens rammer. |
Folket Krydsord på 7 bogstaver
Vi har fundet 7 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Danerne | Historisk betegnelse for det danske folk i ældre kilder. Knytter nutidens befolkning til sagaer, konger og rigsdannelse. Bruges i litteratur, historie og symbolik for at pege på en kontinuitet i folkets identitet og fortælling. |
| Lægmand | Et enkeltmenneske uden særlig faglig specialisering, set som del af den brede offentlighed. Symboliserer folket i dets generelle perspektiv frem for ekspertviden. Ofte brugt i formidling, når komplekse emner skal forklares for almindelige borgere. |
| Mængden | Den store, anonyme flok af mennesker i en given situation. Bruges i beskrivelser af byrum, begivenheder eller holdningsundersøgelser. Kan antyde kollektiv adfærd, fælles strømninger eller blot samlingen af individer uden særskilt identitet. |
| Pøbelen | En nedsættende betegnelse for den udisciplinerede eller ophidsede del af folket. Bruges i historiske og politiske beskrivelser af uroligheder eller oprør. Indikerer social spænding, klassedeling eller elitært blik på den brede befolkning. |
| Slægten | Familielinjen som en brik i folkets større historie. Knytter individet til et kollektiv gennem tid. Bruges i kulturarv, genealogi og fortællinger, hvor folket forstås gennem generationers overlevering af værdier, navne og minder. |
| Småfolk | Udtryk for de jævne mennesker uden stor magt eller rigdom. Bærer en venlig, varm tone, ofte brugt i litteratur og fortællinger. Fremhæver folket som de mange, der lever nøgternt og fælles, med sammenhold og lokal forankring. |
| Stammen | En social enhed baseret på slægtskab, kultur og traditioner. I moderne brug også metafor for et folks kerne eller fællesskabets base. Brugt i antropologi, historie og virksomhedssprog om tilhørsforhold og indre solidaritet. |
Folket Krydsord 8 bogstaver
Her er 14 gode bud på ord med 8 bogstaver til ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Beboerne | Personer, der bor et bestemt sted, fra boligblokke til byer og hele lande. Betegner den lokale eller nationale menneskemasse med fokus på tilstedeværelse og tilknytning. Ofte anvendt i kommunal kontekst og i beskrivelser af nærdemokrati. |
| Beboerne | Mennesker, der bor på et sted, fra boligafdelinger til hele egne. Bruges i lokalpolitik, naboskab og boligret. Indikerer folket i nærmiljøet, hvor deltagelse, trivsel og fælles ansvar former hverdagen og beslutninger. |
| Beboerne | Den lokale udgave af folket med fokus på tilknytning til boliger, kvarterer og bydele. Væsentligt i beboerdemokrati og foreninger. Markerer nærdemokratiets kraft, hvor hverdagsbeslutninger tages i fællesskab og med nærkontakt. |
| Beboerne | Den bofaste del af folket i et særligt område. Brugt i boligforeninger, lokalplaner og borgerinddragelse. Understreger retten til at blive hørt, når omgivelser forandres, og peger på demokrati i det helt nære hverdagsrum. |
| Borgerne | Samfundets medlemmer med rettigheder og pligter. Indkapsler folket som politiske subjekter i et demokrati. Bruges i lovgivning, forvaltning og medier, ofte med fokus på service, repræsentation, medindflydelse og det fælles gode. |
| Byboerne | Folket i byerne, præget af urban livsform, netværk og infrastruktur. Bruges i sociologi, planlægning og kulturstudier. Kontrasteres ofte med landboere, når hverdagsliv, mobilitet, kulturtilbud og politiske præferencer analyseres. |
| Bønderne | Landbrugets folk, historisk rygrad i mange samfund. Folket forstået som jordbrugere, med stærk tilknytning til lokalsamfund, natur og tradition. Spiller kulturel og politisk rolle som symbol på nøjsomhed, realisme og jordnær identitet. |
| Folkelig | Noget der taler til, udspringer af eller resonerer med folket. Bruges om tone, stil og politik, der er jordnær og tilgængelig. Kan være positivt inkluderende eller kritiseres som forenkling og populisme, afhængigt af sammenhæng. |
| Folkeliv | Hverdagens liv blandt folk, set i gader, foreninger, markeder og fester. Bruges i kulturhistorie, etnografi og reportage. Indfanger det rytmiske, uformelle og mangfoldige pulsslag, som gør folket synligt og nærværende. |
| Masserne | En kollektiv betegnelse for det brede flertal af befolkningen. Ofte anvendt i sociologi, politisk teori og kulturkritik. Kan bære både neutral og kritisk tone, eksempelvis i modsætning til eliten, eller som drivkraft i sociale bevægelser. |
| Nationen | En forestillet politisk og kulturel fællesskabenhed, ofte sammenfaldende med et land. Synonymt med folket som suveræn i nationalstaten. Rummer identitet, historie, sprog og værdier, der binder befolkningen sammen i et symbolsk fællesskab. |
| Publikum | Tilskuere eller lyttere ved en begivenhed, i medier eller kultur. Betegner folket som modtagere, brugere og deltagere. Bredden spænder fra teater og sport til nyheder og digitale platforme, hvor fælles opmærksomhed skabes og deles. |
| Skarerne | Flertalsform, der betoner gentagne eller flere store forsamlinger af mennesker. Anvendes om folkelige møder, religiøse sammenkomster, politiske taler og koncerter. Indikerer både mangfoldighed og styrke i antallet, ofte med retorisk vægt. |
| Vælgerne | De stemmeberettigede borgere i et demokrati. Et centralt udtryk for folket som politisk suveræn. Bruges i analyser, kampagner og meningsmålinger, hvor holdninger, præferencer og deltagelse måles og fortolkes som retning for landet. |
Folket Krydsord på 9 bogstaver
Vi har fundet 10 ord med 9 bogstaver til dit krydsord med ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Baglandet | Den brede medlems- og vælgerbase bag et parti, en organisation eller leder. Et politisk ord for folket som støttende fundament. Kan udtrykke legitimitet, pres, retning og jordforbindelse for beslutningstagere i toppen. |
| Danskerne | Nutidig betegnelse for folket i Danmark. Rummer kulturelle vaner, sprog, værdier og institutioner. Anvendes i statistik, politik og hverdagssprog om alt fra mad og humor til demokratiforståelse, velfærdsideal og samfundssind. |
| Folkedans | Kollektive danseformer med rødder i folkelige traditioner. Markerede trin, dragter og musik skaber fælles oplevelse og lokal identitet. Et levende udtryk for folket i bevægelse, hvor fællesskab og kulturarv mødes kropsligt. |
| Folkehelt | En person, som folket hylder for mod, retfærdighed eller uselvisk indsats. Skabes i krydsfeltet mellem historie og fortælling. Legitim kraft i nationens selvforståelse og et symbol på fælles værdier og drømme. |
| Folkeslag | Betegnelse for et folk med fælles kultur, historie, sprog eller etnisk baggrund. Bruges i antropologi, historie og nutidig samfundsbeskrivelse. Kan dække alt fra store nationer til mindre grupper med distinkte traditioner og identiteter. |
| Folkevogn | Betyder “folkets bil” og bruges især om Volkswagen og “Boblen”. En kulturel reference til hverdagsmobilitet, tilgængelighed og massekultur. Symboliserer teknologi til folket, hvor pris, robusthed og enkelhed gjorde ejerskab bredt muligt. |
| Lægfolket | De ikke-fagkyndige eller ikke-indviede i en bestemt disciplin, eksempelvis teologi eller jura. Kontrasterer eksperter og gejstlige, og betegner dermed folket som det brede, almenmenneskelige lag. Bruges i formidling, etik og samfundsdebat. |
| Menigmand | Den almindelige borger i modsætning til autoriteter og eksperter. Et klassisk udtryk i medier og politik, når folkelige synspunkter eller hverdagserfaringer løftes frem. Samler idéen om folket som hverdagsligt, nøgternt og jordnært perspektiv. |
| Samfundet | Den samlede struktur af borgere, institutioner og relationer. Kan bruges synonymt med folket som helhed, men inkluderer også systemerne omkring det. Anvendes bredt, fra sociologi til politik, når helheden prioriteres frem for individer. |
| Urfolkene | De oprindelige folk i et område med særlige rettigheder og kulturarv. Et vigtigt begreb i internationale konventioner. Understreger respekt, repræsentation og beskyttelse af lokale, historiske fællesskaber i mødet med modernitet. |
Folket Krydsord 10 bogstaver
Disse 14 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Folket’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Arbejderne | Folk i lønnet arbejde, manuelt eller serviceorienteret. Et hverdagsnært ord for en bærende del af folket og økonomien. Forekommer i fagforeningssprog, politiske debatter og kulturelle fortællinger om produktion, værdighed og kamp. |
| Arvingerne | Dem, der modtager værdier, traditioner eller ejendom. I overført forstand folkets børn, der arver kultur og samfund. Bruges i ret, familie og identitetspolitik, hvor kontinuitet og fordeling mellem generationer står centralt. |
| Folkedybet | Metafor for folket som en dyb, ofte tavs strøm af holdninger og erfaringer. Bruges i politisk retorik, når ledere søger legitimitet eller advarer mod at miste forbindelsen. Bærer både visdoms- og uforudsigelighedsmetaforik. |
| Folkemusik | Musiktraditioner forankret i folket, ofte overleveret mundtligt. Symboliserer fælles erindring, dans og lokale melodier. Bruges også i moderne genrebetegnelser og festivaler, hvor folkelig deltagelse og kulturel arv fremhæves. |
| Folkeparti | Et politisk parti, der søger bred folkelig opbakning frem for snævre segmenter. Signalerer fokus på almindelige borgeres interesser. Ofte kendetegnet ved pragmatisme, velfærdshensyn og forsøg på at rumme hele folkets mangfoldighed. |
| Folkeånden | Et kulturfilosofisk begreb, der beskriver folkets særlige sjæl, værdier og historiske selvforståelse. Brugt romantisk og nationalistisk, men også kritisk. Fungerer som en fortolkningsramme for, hvad der binder et folk sammen. |
| Husmændene | Småbrugere med begrænset jord, historisk set et betydningsfuldt lag af folket på landet. Forbinder social kamp, andelsbevægelse og lokal samhørighed. Bruges i landbohistorie og som billede på nøjsomt, arbejdsomt hverdagsliv. |
| Landboerne | Folket på landet med tilknytning til natur, jordbrug og små lokalsamfund. Et vigtigt perspektiv i regional udvikling og kulturarv. Kontrasterer bylivets rytme og viser mangfoldighed i folkets levevis og prioriteringer. |
| Menigheden | Det troende fællesskab i en kirke eller religionsretning. Et billede på folket i religiøs sammenhæng. Også brugt metaforisk om en støtteskare, der samles om værdier, ritualer og fortællinger, der binder fællesskabet. |
| Nordboerne | Folk fra de nordiske lande, historisk også med vikingeklang. Et kulturelt fællesskabsord, der forbinder klima, værdier og samfundsformer. Bruges i historiske beskrivelser, turisme og identitetsdebatter om nordisk lighed og forskel. |
| Plebejerne | Det almindelige folk i det antikke Rom, i modsætning til patricierne. Historisk eksempel på folket som politisk kraft, der kræver rettigheder og repræsentation. Brugt som kulturel reference til klassekamp og social mobilitet. |
| Stammefolk | Folk organiseret i stammer med egne strukturer og traditioner. Anvendes i antropologi og udviklingsstudier. Understreger mangfoldighed i sociale ordner, hvor kinship, ritualer og lokaløkonomier strukturerer fællesskabet. |
| Tilhørerne | De, der lytter til en tale, koncert eller debat. Folket optræder her som opmærksom, vurderende og reaktionerende forsamling. Understreger kommunikationens sociale dimension og den fælles oplevelse, der binder begivenheden sammen. |
| Tilskuerne | Folk, der overvære en begivenhed visuelt, fx sport, teater eller demonstrationer. Betegner den kollektive tilstedeværelse og fælles spænding. Bruges om folket som publikum, med fokus på engagement, reaktioner og stemning i rummet. |
Folket Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 41 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Folket’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Elektoratet | Formel betegnelse for den samlede gruppe af vælgere. Et analytisk og politologisk ord, der fremhæver folket som valgkreds. Anvendes i forskning, medier og strategi, når segmenter, mobilisering og skift i opinionen diskuteres. |
| Folkekirken | Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, forankret i befolkningen. En institution, der historisk og kulturelt binder folket gennem ritualer, højtider og traditioner. Samtidig en ramme for debat om tro, fællesskab og pluralisme. |
| Folkelighed | Egenskaben af at være folkelig: nærvær, tilgængelighed og resonans hos befolkningen. Et ideal i kultur, medier og politik, men også en kampplads om autenticitet. Afvejer fælles tone mod faglighed, kompleksitet og elitisme. |
| Folkesjælen | Nær beslægtet med folkeånden, men mere poetisk. Peger på den følelsesmæssige og symbolske kerne i folkets identitet. Et billede på fælles følelser, sange, minder og myter, der værner om samhørighed og kulturel kontinuitet. |
| Folkeskolen | Det brede, fælles skolesystem for børn. En grundpille i dannelse, lighed og sammenhængskraft, hvor folket mødes på tværs af baggrunde. Bærer idealet om fælles viden, sprog og muligheder for alle borgere i samfundet. |
| Folketinget | Danmarks parlament, bogstaveligt “folkets ting”. Repræsenterer folket gennem folkevalgte. Lovenes tilblivelsessted og et centralt symbol på demokratisk legitimitet, debat og forhandling mellem interesser på tværs af samfundet. |
| Indbyggerne | De personer, som bor i en by, kommune, region eller nation. Et formelt udtryk, hyppigt brugt i statistik, lovgivning og medier. Understreger bopæl og tilhørsforhold, og fungerer som neutral betegnelse for folket i geografisk forstand. |
| Majoriteten | Det numeriske flertal blandt folket. Et centralt demokratisk princip, men udfordret af mindretalsbeskyttelse. Bruges i meningsmålinger, valg og afstemninger, hvor legitimitet ofte knyttes til flertallets beslutning. |
| Medborgerne | Fremhæver fællesskab og ligestillet deltagelse i samfundslivet. Sætter fokus på relationen mellem mennesker, ansvar og solidaritet. Et inkluderende ord, der betoner fælles tilhørsforhold og det sociale bånd, som binder folket sammen. |
| Menneskerne | Flertalsbetegnelse for os alle, i hverdagslig og eksistentiel forstand. Kan i mange sammenhænge svare til folket, særligt når man taler om erfaringer, behov og drømme. Et bredt, inkluderende ord med humanistisk klangbund. |
| Minoriteten | Den mindre del af folket, ofte med særlige behov for beskyttelse og representation. Vigtigt i rettighedsdiskussioner, inklusion og ligestilling. Understreger, at folket er mangfoldigt og rummer flere stemmer end flertallets. |
| Småkårsfolk | Mennesker med beskedne økonomiske vilkår. Et folkeligt ord, der fremhæver værdighed, flid og realisme frem for luksus. Bruges i kultur og politik for at beskrive brede grupper, der bærer hverdagen, men sjældent dominerer eliterne. |
| Tilhængerne | Folket i rollen som støtter af en sag, et hold eller en leder. Viser den engagerede del af befolkningen, der investerer følelser, tid og opmærksomhed. Bruges i sport, politik og kultur om mobilisering og loyalitet. |
| Befolkningen | Alle indbyggere i et geografisk område, eksempelvis landet eller en region. Et demografisk ord som både bruges statistisk og politisk. Kan implicere flertalsholdninger, hverdagsliv og den sociale helhed, der udgør samfundets menneskelige grundlag. |
| Borgerskabet | Historisk og sociologisk betegnelse for byernes besiddende og dannede lag. Udtrykker en del af folket med bestemte normer og interesser. Bruges i klasseteori, kulturhistorie og beskrivelse af modernitetens fødsel og værdikampe. |
| Efterkommere | De kommende generationer af et folk eller en familie. Pejler mod kontinuitet og ansvar på tværs af tid. Bruges i debatter om bæredygtighed, kulturarv og migration, hvor folkets fremtidige sammensætning og muligheder overvejes. |
| Folkeeventyr | Fortællinger, der vandrer gennem folket over generationer. Samler myter, moral og hverdagsvisdom i simple, stærke billeder. Bruges i pædagogik og kulturhistorie som nøgle til at forstå, hvad et folk drømmer, frygter og elsker. |
| Folkemængden | En stor samling mennesker, ofte i det offentlige rum, eksempelvis til demonstrationer, koncerter eller markeder. Kan betegne folket i synlig, fysisk form. Bruges både neutralt og dramatisk, afhængigt af kontekstens dynamik og intensitet. |
| Folkepension | Offentlig pension, som tilkommer borgere ved en vis alder. Udtrykker samfundets kontrakt med folket og ideen om tryghed i alderdommen. Et kerneelement i velfærdsstaten, finansieret i fællesskab og bredt forankret politisk. |
| Folkeslagene | Flertalsform, der fremhæver mangfoldigheden blandt verdens forskellige folk. Anvendes i kulturelle og historiske sammenhænge, hvor forskellighed, slægtskab og udvikling beskrives. Indikerer pluraliteten af måder, mennesker danner fællesskaber og identitet. |
| Folkesundhed | Befolkningens samlede sundhedstilstand og de indsatser, der forbedrer den. Ser folket som fælles organisme med delte risici og ressourcer. Omfatter forebyggelse, ulighed, trivsel og systemiske løsninger, hvor helhed prioriteres. |
| Græsrødderne | Folket organiseret i lokale bevægelser og netværk, ofte med fokus på forandring nedefra. Repræsenterer deltagelse, engagement og demokratisk pres. Et vigtigt korrektiv til institutioner og eliter, og en drivkraft i social innovation. |
| Landsmændene | Medborgere fra samme land, ofte brugt med varm eller patriotisk klang. Marker fællesskab, solidaritet og fælles skæbne. Et udtryk, der samler folket omkring nationale begivenheder, udfordringer og fejringer med fælles udsyn. |
| Skatteyderne | Borgere, der bidrager økonomisk til staten. Et politisk ladet ord for folket set gennem finansiering, velfærd og prioriteringer. Bruges i debatter om retfærdighed, service, effektivitet og ansvar i den fælles økonomiske kontrakt. |
| Underklassen | Samfundets mest udsatte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Et kontroversielt begreb, men bruges i analyser af ulighed og marginalisering. Indikerer de dele af folket, der ofte overses, men som bærer på komplekse erfaringer. |
| Folkehøjskole | En skoleform for voksen- og livsoplysning, udsprunget af folkelige bevægelser. Forener dannelse, fællesskab og samfundsengagement uden eksamenspres. Et sted, hvor folket styrker identitet, udsyn og handlekraft gennem samtale og kultur. |
| Folkeregister | Officiel registrering af befolkningens adresser og civilstand. Et administrativt spejl af folket, nødvendig for velfærd og myndighedsservice. Sikrer korrekt fordeling, identifikation og statistik, som danner grundlag for planlægning. |
| Lønmodtagerne | Alle, der modtager løn for arbejde, uanset fag. En bred, moderne betegnelse for folket som arbejdende fællesskab. Centralt i trepartsdialog, velfærd og arbejdsmarkedspolitik, hvor rettigheder, pligter og tryghed forhandles. |
| Menneskeheden | Alle mennesker på jorden, betragtet som ét globalt fællesskab. Perspektivet rækker ud over nationer og kulturer og samler folket på tværs af grænser. Bruges i etik, klima- og fredsdiskussioner, når fælles ansvar og skæbne betones. |
| Middelklassen | Den brede sociale midte med stabil indkomst, uddannelse og forbrugskraft. Ofte fremstillet som folket i balance mellem tradition og modernitet. Nøglegruppe i politik og økonomi, fordi præferencer her ofte afgør retningen. |
| Proletariatet | Marxistisk betegnelse for den klasse, der kun ejer sin arbejdskraft. Ses som historiens forandringskraft og folket i social kamp. Bruges i politisk teori, historie og nutidig analyse af ulighed, arbejdsvilkår og repræsentation. |
| Undersåtterne | Historisk betegnelse for folket under en monark. Indrammer lydighed, pligt og hierarki frem for moderne borgeridealer. Anvendes i beskrivelser af enevælde, kongemagt og det gamle samfunds sociale orden, før demokratiseringen. |
| Vælgerkorpset | Det samlede korps af stemmeberettigede borgere. Ligner elektoratet, men med historisk og institutionel klang. Brugt i valgretlige og parlamentariske sammenhænge, hvor folket ses som den legitimerende kilde for politisk magt. |
| Civilsamfundet | Den del af samfundet, der består af frivillige fællesskaber, foreninger og græsrødder. Repræsenterer folket organiseret nedefra, uden for stat og marked. Et nøglebegreb i demokratisk deltagelse, lokal handlekraft og social sammenhængskraft. |
| Medmenneskerne | Andre mennesker set med etisk blik. Betoner empati, ansvar og fællesskab på tværs af forskelle. Et humanistisk udtryk for folket som noget mere end statistik og politik, hvor omsorg og næstekærlighed vægter tungt. |
| Offentligheden | Det åbne, fælles rum af borgere, medier og meninger, hvor samfundets sager drøftes. Svarer til folket som deltagende samtalepartner i demokratiet. Et centralt begreb i politisk teori, kommunikation og civilsamfundets praksisser. |
| Arbejderklassen | Folket forstået som lønarbejdere i industri og service. Et sociologisk og politisk begreb med rødder i moderniteten. Indikerer interesser, konflikter og solidaritet, ofte sat over for kapital, ejerskab og akademiske eliter. |
| Folkeafstemning | Direkte demokratisk afgørelse, hvor folket stemmer om en konkret sag. Et stærkt udtryk for folkesuverænitet og borgerinddragelse. Bruges ved forfatningsspørgsmål, EU-forhold og andre principielle temaer, hvor legitimitet er afgørende. |
| Folkekarakteren | Forestillinger om gennemgående træk ved et folks temperament, vaner og værdier. Et omstridt begreb, men udbredt i kulturdebat og rejsebeskrivelser. Fungerer som spejl, hvor folket både kan genkende sig selv og udfordres. |
| Folkestemningen | Det overordnede indtryk af, hvad folket mener i en given tid. Udtrykkes gennem meningsmålinger, valg og offentlige reaktioner. Et dynamisk fænomen, der påvirkes af medier, ledere, begivenheder og hverdagslivets erfaringer. |
| Civilbefolkningen | Samlet betegnelse for ikke-militære borgere i et område. Bruges i sikkerhedspolitik, nødhjælp og mediedækning. Synliggør folket som dem, der påvirkes af beslutninger og konflikter, og som har behov for beskyttelse og støtte. |
Tak fordi du læste vores samlede liste med 95 mulige løsninger til ledetråden Folket. Vi håber, at du fandt præcis det ord eller den variant, der passede til dit krydsord – og at artiklen har sparet dig tid i søgningen.
Hvis du ikke fandt det, du søgte, eller gerne vil se alternativer sorteret efter bogstavlængde eller betydning, så kan du altid fortsætte din søgning på Kryds.dk, hvor vi løbende opdaterer databasen med nye forslag og krydsordsløsninger.
Har du forslag til flere ord, som vi burde have med i listen, eller ønsker du hjælp til et konkret krydsord, er du meget velkommen til at skrive en kommentar på siden – eller bruge søgefeltet øverst på kryds.dk for hurtige resultater.
God fornøjelse med dine krydsord – og held og lykke med næste løsning fra Kryds.dk!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.