Velkommen til Kryds.dk – din hjælp, når bogstaverne driller. I denne artikel har vi samlet hele 91 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden “Ordet”. Listen nedenfor spænder fra korte synonymer og faste udtryk til navne og kulturreferencer, så du kan finde netop det svar, der passer ind i dit puslespil.
Ordet er et småt, men særligt fleksibelt ord i krydsordssammenhæng. Som bestemt form af “ord” kan det pege på alt fra et enkelt udtryk eller et nøglet begreb til en titel eller en talemåde. Dertil kommer, at “Ordet” også optræder som kulturreference (fx Kaj Munks skuespil og Dreyers film), hvilket gør ledetråden ekstra åben for fortolkning – og derfor så populær blandt opsættere og løserne.
Hvorfor dukker “Ordet” så ofte op i krydsord? Fordi det er kort, almindeligt og flertydigt: det kan erstattes af synonymer, indgå i sammensætninger, være del af faste vendinger eller være hentet fra andre sprog og titler. Den alsidighed giver mange mulige svar, og det er netop derfor, vi har fundet så mange forskellige muligheder til én enkelt ledetråd.
Til hvert af de 91 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du både kan teste løsningen i dit kryds og samtidig blive klogere på ordets betydning og anvendelse. Krydsord handler om mere end at udfylde felter – det handler om at udvide ordforrådet. Scroll videre for at se alle forslagene og læse forklaringerne til hvert enkelt ord.
Ordet Krydsord 3 bogstaver
Vi har fundet 2 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ord | Den mest direkte løsning: selve enheden af sprog, tegn og betydning. Krydsordsledetråden “ordet” kan simpelthen pege på “ord”. Bruges også i faste vendinger som “holde sit ord” og “få ordet” om tale- eller løfteret. |
| Rod | Den centrale del af ordet, som bærer grundbetydningen. “Ordet” kan være “rod”, når analysen går mod etymologisk eller morfologisk kerne. Rødder kombineres med affikser og danner variationer og nye begreber. |
Ordet Krydsord 4 bogstaver
Vi har fundet 3 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Film | Carl Th. Dreyers “Ordet” (1955) er en kanoniseret dansk filmklassiker. “Ordet” kan derfor pege på “film”, når mediet efterspørges. Filmen udforsker troens kraft og er kendt for sit lavmælte, intense udtryk. |
| Munk | Kaj Munk skrev skuespillet “Ordet” i 1925. Som løsning kan “Munk” være navnet bag ordets titel. Præst, dramatiker og modstandsmand, kendt for værker, der udfordrer religiøse og etiske dogmer. |
| Term | Et fagligt eller teknisk ord med præcis betydning i et bestemt felt. Ledetråden “ordet” kan derfor være “term”, når fokus er på terminologi. I ordbøger og faglitteratur bruges termen til at afgrænse koncepter nøjagtigt. |
Ordet Krydsord på 5 bogstaver
Disse 10 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Biord | Dansk betegnelse for adverbium, ord der lægger sig til verber, adjektiver eller hele sætninger. “Ordet” kan være “biord”, når ledetråden sikter mod finjustering af betydning. Anvendes til at angive måde, grad, tid og sted. |
| Biord | Adverbium på dansk, ord der modificerer handling eller egenskab. Som løsning på “ordet” markerer “biord” fin styring af betydning. Brugt til graduering, modalitet og præcisering af tid, sted og måde i sætningen. |
| Citat | Et ordret uddrag fra en anden kilde. Som løsning på “ordet” er “citat” relevant ved autoritets- og referencebrug. Marker respekten for originalordet og kontekstens betydning for forståelsen. |
| Glose | Et ord, ofte fremmed, som man lærer udenad i sprogundervisning. “Ordet” kan pege på “glose”, når sammenhængen er lektier, ordlister eller vokabulartræning. Gloser bruges til at udvide ordforråd og forståelse af nye sprog. |
| Idiom | En fast vending, hvis betydning ikke umiddelbart kan udledes af enkeltdelene. “Ordet” kan afkodes som “idiom” ved fokus på sprogets faste konstruktioner. Idiomer kræver ofte kulturel viden for at blive forstået korrekt. |
| Lemma | Den kanoniske grundform af et ord i leksikografi og NLP. “Ordet” kan være “lemma”, når fokus er ordbogsstruktur eller sprogbehandling. Lemmaet samler bøjede former under én opslagsparaply til systematisk søgning. |
| Logos | Græsk for “ord”, “fornuft” eller “princip”; teologisk knyttet til Kristus. Som svar på “ordet” er “logos” central i Johannesprologen. Også filosofisk nøglebegreb i stoisk og klassisk tænkning om verdens orden. |
| Løsen | Et aftalt ord, der giver adgang, fx i vagttjeneste eller hemmelige sammenhænge. “Ordet” kan være “løsen”, når det handler om at komme forbi en kontrol. Klassisk i eventyr og spionhistorier som sproglig adgangsbillet. |
| Motto | Et kort slagord eller valgsprog, der udtrykker en persons eller institutions grundtanke. “Ordet” kan være “motto”, når fokus er på identitet og mission. Anvendes på våbenskjolde, i organisationer og i branding. |
| Sesam | Som i “Sesam, luk dig op!” – det magiske ord, der åbner grotten. “Ordet” kan derfor være “sesam”, hvor ledeordet antyder adgang via ord. Et kulturelt ikon for kodeord og fortryllelse. |
Ordet Krydsord 6 bogstaver
Disse 12 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Devise | Et valgsprog eller en kort formulering, der indkapsler et princip eller en ambition. Som krydsordsløsning på “ordet” peger “devise” mod identitetsbærende sætninger. Brugt historisk i heraldik og nutidigt i motto-lignende sammenhænge. |
| Dreyer | Carl Th. Dreyer instruerede filmatiseringen “Ordet” i 1955. “Ordet” kan derfor lede til “Dreyer” som navnesvar. En af dansk films største auteurer, berømt for streng stil og åndeligt ladede dramaer. |
| Forled | Den første del i en sammensætning, der bestemmer eller kvalificerer efterleddet. “Ordet” kan være “forled”, når analysen gælder orddannelse. Forled skaber præcision og nye begrebsdannelser gennem sammensatte ord. |
| Morfem | Mindste betydningsbærende enhed i sproget. Som svar på “ordet” kan “morfem” vise ordets indre byggesten. Morfemer kombineres til ord og forklarer bøjning, afledning og sammensætning på mikroniveau. |
| Ordlyd | Den præcise formulering af et udsagn, lov eller aftale. “Ordet” kan være “ordlyd”, når bogstavelighed tæller. Juridisk og kontraktuelt afgør ordlyden ofte tolkningen, så præcision er afgørende. |
| Parole | Et kendings- eller vagtsord, ofte brugt militært eller organisatorisk. Som svar på “ordet” er “parole” nøglen, der giver adgang eller retning. Kan også betyde en kort, samlende besked på et morgenmøde hos politiet. |
| Replik | Et enkelt ytringsord i dialog, typisk i teater og film. “Ordet” kan være “replik”, når talehandlingen i en rolle er i fokus. Bruges også om vittige bemærkninger eller korte svar i samtale. |
| Slogan | Et reklame- eller kampagneord, der fanger opmærksomhed og identitet. Som løsning på “ordet” er “slogan” oplagt i markedsføring og kommunikation. Skabt til at huskes, gentages og knytte brand og budskab sammen. |
| Talord | Dansk for numerale, ord, der udtrykker tal, rækkefølge eller mængde. Som løsning på “ordet” er “talord” relevant, når betydning kvantificeres. Bruges både i praktisk kommunikation og i formel omtale af antal. |
| Udsagn | Et påstående eller erklærende sprogligt indhold. “Ordet” kan være “udsagn”, når sandhedsværdi eller mening vurderes. Bruges i logik, jura og hverdagskommunikation for at udtrykke noget bestemt. |
| Udtryk | Et ord eller en frase, der formidler en bestemt betydning eller nuance. Som krydsordssvar til “ordet” markerer “udtryk” måden, betydning bæres på. Kan også henvise til faste vendinger og idiomer med kulturel tyngde. |
| Ytring | Enhver sproglig frembringelse, skriftlig eller mundtlig. Som løsning på “ordet” peger “ytring” på handlingen at sige noget. Indgår i ytringsfrihedens princip; vægter retten til at give ordet lyd. |
Ordet Krydsord på 7 bogstaver
Vi præsenterer her 21 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Antonym | Et ord med modsat betydning af et andet. Som svar på “ordet” kan “antonym” være relevant ved betydningskontraster. Hjælper med at definere begreber gennem modsætninger og skabe retorisk spænding. |
| Budskab | Det indhold, ordet vil formidle. Som løsning på “ordet” kan “budskab” bruges, når betydningen vægtes. Bruges i kommunikation, retorik og marketing til at beskrive kernen i det, der skal forstås. |
| Endelse | Den bøjningstilføjelse, der sættes sidst i ordet. Som svar på “ordet” markerer “endelse” grammatiske funktioner, fx tid og tal. Kernen i morfologisk fleksion og afgørende for korrekt syntaktisk kongruens. |
| Homofon | Ord der udtales ens, men staves forskelligt og betyder noget forskelligt. “Ordet” kan være “homofon”, når lydlig lighed skaber forveksling. Bruges i ordspil, rim og sproglig leg. |
| Homonym | Ord der lyder eller staves ens men har forskellig betydning. “Ordet” kan være “homonym”, når tvetydighed og ordspil er i fokus. Skaber ofte humor eller misforståelser i sproglig interaktion. |
| Kodeord | Et ord, der bruges til at aktivere, identificere eller give adgang. Som løsning på “ordet” peger “kodeord” på sikkerhed og hemmelighed. Anvendes i alt fra lege og klubber til IT og krypterede systemer. |
| Kristus | I kristen teologi identificeres “Ordet” med Kristus i Johannesprologen. “Ordet” kan derfor pege på “Kristus” i religiøs kontekst. Betoner inkarnationen: at Guds ord blev menneske og tog bolig iblandt os. |
| Låneord | Et adopteret ord fra et andet sprog, ofte tilpasset dansk udtale og stavning. “Ordet” kan være “låneord”, når fokus er sprogkontakt. Mange låneord bliver så integrerede, at de opfattes som hjemlige. |
| Maksime | En normgivende leveregel eller almengyldig sætning. “Ordet” kan være “maksime”, når betydningen er et princip for handling. Filosofisk bruges maksimen som vejledende udsagn, der styrer vurderinger og praksis. |
| Modeord | Et ord, der er modernistisk eller populært i en periode. Som løsning på “ordet” peger “modeord” mod tidsånd og trends. Ofte brugt i medier og erhverv, men kan hurtigt føles slidt eller buzzagtigt. |
| Præfiks | Et forstavelsesmorfem, der sættes foran roden og ændrer betydning. Som løsning på “ordet” kan “præfiks” pege på ordets forled. Brugt til negation, intensivering eller retningsangivelse i mange sprog. |
| Påstand | Et udsagn fremsat som sandt, ofte uden bevis i situationen. “Ordet” kan være “påstand”, når retorisk eller juridisk konflikt er i spil. Kernen i argumentation, der kræver belæg for at blive overbevisende. |
| Sentens | En kort og autoritativ læresætning, ofte belærende i tonen. Som løsning på “ordet” antyder “sentens” vægt og normativ betydning. Bruges i klassisk retorik og moraliserende sammenhænge, hvor ordet tildeles autoritet. |
| Sentens | En kort, normativ sætning med autoritet. “Ordet” kan være “sentens”, når læresætningens vægt søges. I retorik og filosofi bruges sentenser for at destillere erfaring til autoritative udsagn. |
| Slagord | Et kort, mindeværdigt udtryk brugt til at mobilisere eller påvirke. “Ordet” kan være “slagord”, når fokus er politik, reklame eller bevægelser. Slagord destillerer komplekse budskaber til let genkendelige formuleringer. |
| Stedord | Dansk term for pronomen, ord der henviser i stedet for navneord. Som løsning på “ordet” er “stedord” relevant ved reference og kohæsion. Holder teksten sammen ved at pege tilbage eller frem til kendte størrelser. |
| Suffiks | Et efterstavelsesmorfem, der tilføjes efter roden. “Ordet” kan være “suffiks”, når fokus er bøjning eller afledning. Bruges til at danne ordklasser, markere tal, bestemthed eller skabe nye semantiske nuancer. |
| Synonym | Et ord med nogenlunde samme betydning som et andet. “Ordet” kan være “synonym”, når opgaven handler om alternativer og variation. Bruges til nuancer, stilskifte og for at undgå gentagelser i tekst. |
| Taleret | At have “ordet” betyder at have ret til at tale. Som løsning peger “taleret” på den formelle eller sociale tilskikkelse, hvor taletiden gives. Bruges i møder, debat og retssal. |
| Vending | En fast sproglig konstruktion eller formulering, ofte idiomatisk. “Ordet” kan være “vending”, når ledeordet peger mod formuleringsmåde. Anvendes om udtryk, man gentager, og som har stabil betydning i sprogfællesskabet. |
| Vokabel | Synonym til glose, typisk brugt i sprogindlæring. Hvis “ordet” forstås som et læringsobjekt på en liste, er “vokabel” oplagt svar. Indikerer ordet som en selvstændig enhed, der knyttes til oversættelse og udtale. |
Ordet Krydsord på 8 bogstaver
Vi fandt 13 ord med 8 bogstaver, som matcher ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Aforisme | En kort, prægnant formulering af en indsigt, ofte vittig eller filosofisk. Som svar på “ordet” markerer “aforisme” ordet som tænksomt koncentrat. Bruges litterært og retorisk til at indfange komplekse idéer i få ord. |
| Banneord | Et kraftigt udtryk brugt til at udtrykke vrede, smerte eller forbløffelse. “Ordet” kan være “banneord”, når fokus er følelsesladet sprog. Socialt reguleret, men også aflad og retorisk virkemiddel. |
| Bindeord | Dansk for konjunktion, ord der forbinder sætninger og led. Som svar på “ordet” peger “bindeord” på sammenhæng og struktur. Muliggør logiske relationer som årsag, modsætning og tilføjelse i argumentation og fortælling. |
| Buzzword | Et smart klingende ord brugt til at imponere, ofte uden dybde. “Ordet” kan være “buzzword”, når sprogbruget er trenddrevet. Hyppigt i ledelsesretorik, tech og marketing – mere signal end substans. |
| Efterled | Den afsluttende del af en sammensætning, som ofte bærer grundbetydningen. Som løsning på “ordet” viser “efterled” strukturen i danske sammensætninger. Samspillet mellem forled og efterled danner specialiserede betegnelser. |
| Homograf | Ord der staves ens men kan udtales eller betyde forskelligt. Som løsning på “ordet” peger “homograf” mod skriftlig tvetydighed. Viser, hvordan kontekst og udtale afgør betydning i praksis. |
| Kendeord | Grammatisk betegnelse for artikel, fx “en”, “et”, “den”. “Ordet” kan være “kendeord”, når fokus er ordklasser. Kendeordet angiver bestemthet eller ubestemthet og hjælper med at afgrænse substantiver i sætningen. |
| Navneord | Dansk term for substantiv, ordklassen for ting, personer og begreber. “Ordet” kan være “navneord”, når ledetråden sigter mod grammatik. Bruges i skolen til at klassificere ord og danne overblik over sætningens struktur. |
| Ordsprog | En kort, fastsmedet læresætning eller leveregel, ofte med moralsk pointe. “Ordet” kan være “ordsprog”, når betydningen handler om folkelig visdom. Ordsprog gengiver erfaringer i kondenseret form og bruges opdragende eller humoristisk. |
| Polysemi | At ét ord har flere beslægtede betydninger. Som svar på “ordet” fremhæver “polysemi” sprogets fleksibilitet. Gør, at ord kan bruges i flere kontekster med skiftende nuancer, uden at være helt forskellige ord. |
| Skuespil | Kaj Munks “Ordet” er et berømt dansk skuespil fra 1925. Som løsning kan “skuespil” være korrekt, når titlen antydes. Værket tematiserer tro, mirakel og konflikt mellem liv og lære i et jysk miljø. |
| Stavning | Måden et ord skrives på med bogstaver. Som svar på “ordet” peger “stavning” på korrekt ortografisk form. Central i skriftlig kommunikation, eksaminer og sproglig standardisering. |
| Talemåde | En velkendt og ofte billedlig vending i dagligsprog. “Ordet” kan være “talemåde”, når fokus er på sprogbrugens faste skabeloner. Talemåder skaber farve og fælles forståelse gennem kulturelt forankrede formuleringer. |
Ordet Krydsord 9 bogstaver
Disse 12 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Betydning | Det indhold, et ord formidler. Som svar på “ordet” peger “betydning” mod semantik og fortolkning. Handler om, hvad der menes, og hvordan kontekst og kultur former forståelsen af sproglige tegn. |
| Etymologi | Læren om ordenes oprindelse og historiske udvikling. “Ordet” kan være “etymologi”, når nysgerrigheden retter sig mod rødder og låneveje. Forklarer betydningsskift, lydlige ændringer og kulturel påvirkning. |
| Grundform | Den ubøjede basisform af et ord. Som løsning på “ordet” peger “grundform” på ordet i neutral leksikal form. Bruges ved ordbogsopslag, ordlister og sprogindlæring for at skabe overblik over variationer. |
| Kommentar | Et ord eller en tekst, der uddyber eller vurderer. “Ordet” kan være “kommentar”, når meningsytring efterspørges. I medier og sociale platforme er kommentarer bærere af debat og fortolkning. |
| Orddeling | Reglerne for, hvordan ord deles ved linjeskift eller forståelsesformål. Som løsning på “ordet” er “orddeling” relevant i typografi og retskrivning. Påvirker både læsbarhed og korrekt sprogbrug. |
| Ordklasse | Kategorien et ord hører til, fx substantiv, verbum eller adjektiv. “Ordet” kan være “ordklasse”, når fokus er grammatisk systematik. Klassificeringen hjælper forståelse af sætningers opbygning og semantiske roller. |
| Ortografi | Regelsættet for korrekt stavning og skrivemåde i et sprog. “Ordet” kan være “ortografi”, når betydningen gælder norm og standard. Dækker retskrivning, store og små bogstaver, bindestreger og sær-/samskrivning. |
| Skældsord | Et nedsættende ord brugt til at fornærme eller nedgøre. Som løsning på “ordet” peger “skældsord” mod sprogbrugens aggressive sider. Rejses ofte debat om grænser, kontekst og sociale konsekvenser. |
| Trylleord | Et magisk ord, der giver adgang eller udløser forvandling i fortællinger. “Ordet” kan være “trylleord”, når fokus er eventyr og fantasi. Symboliserer sprogets kraft til at åbne døre og ændre virkelighed. |
| Udråbsord | Dansk for interjektion, spontane udråb som udtrykker følelser eller reaktion. “Ordet” kan være “udråbsord”, når ledetråden angår stemning og tone. Ofte korte ord, der bærer betydning uden syntaktisk integration. |
| Udtalelse | En officiel eller formel ytring på vegne af en person eller institution. Som løsning på “ordet” peger “udtalelse” mod autoriseret kommunikation. Bruges i presse, jura og arbejdsliv til at præcisere holdninger. |
| Valgsprog | Et normbærende motto for personer, familier eller institutioner. “Ordet” kan være “valgsprog”, når identitetsmarkør søges. Historisk knyttet til våbenskjolde; i dag også brugt i organisationers profilering. |
Ordet Krydsord 10 bogstaver
Disse 9 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Ordet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bemærkning | En kort ytring, ofte kommenterende eller forklarende. Som svar på “ordet” understreger “bemærkning” det lille, præcise ordskifte. Kan være neutral, ironisk eller belærende alt efter kontekstens tone. |
| Betegnelse | Et ord eller udtryk, der navngiver eller beskriver noget. “Ordet” kan være “betegnelse”, når meningen er navngivning eller kategorisering. Bruges i både hverdags- og fagsprog, når noget skal identificeres sprogligt og afgrænses. |
| Denotation | Et ords grundbetydning, den direkte reference. Som løsning på “ordet” fremhæver “denotation” den bogstavelige mening. Kontrasteres ofte med konnotation for at adskille neutral betydning fra værdi- og følelseslag. |
| Evangelium | “Guds ord” i kristen tale kan betegne evangeliet. “Ordet” kan derfor være “evangelium”, når budskabet er centralt. Dækker de gode nyheder om frelse, som forkyndes i kirke og mission. |
| Fremmedord | Et ord lånt fra et andet sprog, ofte med bevaret fremmed præg. Som svar på “ordet” markerer “fremmedord” sprogets påvirkning udefra. Kan kræve forklaring af udtale og stavning, især i formelle tekster. |
| Neologisme | Et nydannet ord eller en ny betydning af et eksisterende ord. “Ordet” kan være “neologisme”, når sproget fornyes af kultur, teknologi eller mode. Ikke alle nyord overlever, men nogle bliver hurtigt almindelige. |
| Opslagsord | Hovedordet i et ordbogsopslag, den form man søger under. Som svar på “ordet” betyder “opslagsord” ordet i dets leksikalske hovedform. Bruges i ordbøger, leksika og digitale søgesystemer som referencepunkt. |
| Tillægsord | Dansk term for adjektiv, der beskriver egenskaber ved navneord. Som svar på “ordet” viser “tillægsord” ordets kvalificerende rolle. Bruges til at nuancere beskrivelser og skabe præcision i tale og skrift. |
| Udsagnsord | Dansk betegnelse for verbum, ordklassen for handling, proces og tilstand. “Ordet” kan pege på “udsagnsord”, når grammatisk funktion er i fokus. Bestemmer ofte sætningens kerne og tid gennem bøjning og kongruens. |
Ordet Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 9 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Ordet’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Abrakadabra | Klassisk trylleformular i scenemagi og fortællinger. Som løsning på “ordet” er “abrakadabra” arketypen på magisk sprog. Brugt performativt til at signalere, at noget usandsynligt lige er sket eller sker. |
| Catchphrase | Et kendingsudtryk for en person, figur eller kampagne, ofte gentaget humoristisk. “Ordet” kan pege på “catchphrase”, når fokus er popkultur. Den fungerer som sproglig signatur, der skaber genkendelse og fanskab. |
| Forholdsord | Dansk betegnelse for præposition, ord der angiver relationer i tid, sted og måde. “Ordet” kan være “forholdsord”, når fokus er syntaktiske forbindelser. Små, men betydningsbærende ord, der binder sætningens led sammen. |
| Forkyndelse | At tale eller prædike ordet offentligt, særligt i religiøs sammenhæng. “Ordet” kan være “forkyndelse”, når handlingen betones. Marker sprog som virkende handling, der kalder, trøster og udfordrer tilhørerne. |
| Formulering | Måden ordet er sat sammen på for at udtrykke noget. Som svar på “ordet” kan “formulering” pege på den sproglige udformning. Handler om valg af ord, syntaks og tone for at ramme hensigten. |
| Hokus pokus | En anden traditionel trylleformular, ofte brugt humoristisk. “Ordet” kan være “hokus pokus”, når magi eller humør er i spil. Indikerer at ordet i sig selv gør noget – et performativt sproghandlingstrick. |
| Konnotation | De medbetydninger et ord bærer udover den rene denotation. “Ordet” kan være “konnotation”, når fokus er tone og associationer. Bruges i retorik og analyse til at afdække værdiladning og følelsesmæssige farver. |
| Kraftudtryk | Et stærkt, ofte groft ord, der forstærker følelser i tale. Som svar på “ordet” fremhæver “kraftudtryk” sprog som ventil. Bruges dramatisk, humoristisk eller afreagerende, men kan støde i formelle sammenhænge. |
| Sammensætning | Et ord dannet af to eller flere led, der til sammen skaber ny betydning. “Ordet” kan være “sammensætning”, når tale er om dansk orddannelse. Udbredt i fagsprog og hverdagsdansk for præcis, kompakt betydningsdannelse. |
Vi håber, du har fundet det, du søgte. I artiklen har vi samlet hele 91 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden “Ordet” – forhåbentlig var én (eller flere) af dem den rette løsning til dit puslespil.
Vil du fortsætte jagten på den perfekte løsning, kan du finde endnu flere forslag, forklaringer og inspiration her på Kryds.dk. Brug søgefeltet eller vores kategorier for hurtigt at finde flere ordlister og emner, der passer til dine krydsord.
Er du i tvivl om stavning, bøjningsform eller hvilken betydning der passer bedst til din ledetråd, så kontakt os gerne eller brug søgefunktionen igen – vi opdaterer løbende vores lister og hjælper gerne med tips til sværere opgaver.
God fornøjelse med krydsordene og på gensyn på Kryds.dk!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.