Kryds.dk præsenterer her artiklen “Sindet krydsord” – en samlet indgang til svarmulighederne, når ledetråden lyder sindet. Vi har fundet i alt 126 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med en kort 3‑bogstavsopgave eller en lang sammensætning, er chancerne store for, at du kan finde et match her.
Sindet er et klassisk og populært krydsordsord, fordi det favner mange nuancer: humør, temperament, sjæl, bevidsthed og holdning. Det kan udtrykkes som substantiv, adjektiv eller indgå i faste vendinger og sammensætninger, hvilket giver et væld af synonymer og afledte former. Den sproglige fleksibilitet betyder, at krydsere ofte støder på dette tema – og at der derfor er mange mulige løsninger at overveje.
Til hvert af de 126 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke blot får et muligt ord, men også en forklaring på betydning, brug og eventuel nuance. Formålet er, at du både løser krydsordet og samtidig udvider dit ordforråd – for det er netop dét, krydsord handler om: at lære nyt og blive skarpere på sprog og betydninger.
Scroll videre for listen over løsningsforslag eller brug søgefeltet til at indsnævre efter antal bogstaver og bogstavplaceringer. Har du krydsordet foran dig, så brug beskrivelsen til at vurdere register og kontekst – ofte er det netop konteksten, der afslører, hvilket af de mange synonymer der passer bedst.
Sindet Krydsord 2 bogstaver
Til ledetråden ‘Sindet’ fandt vi 2 passende ord på 2 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Id | Det driftstyrede, ubevidste lag i psykoanalysen. Rummer lyst, aggression og primære processer. Bruges sjældnere i dagligsprog, men som begreb peger det mod sindets rå energi og umiddelbare begær. |
| Ro | Sindets hviletilstand, uden uro og overstimulering. Giver klarhed, søvn og restitution. Bruges i daglig tale og terapi som mål for balance. |
Sindet Krydsord 3 bogstaver
Her er 6 muligheder på 3 bogstaver, der passer til ‘Sindet’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Håb | Sindets orientering mod ønsket fremtid. Bærer modstandskraft. Bruges i eksistens, terapi og tro. |
| Jeg | Sindets organiserende centrum: identitet, realitetstest og regulering. I psykoanalyse balancerer det drifter, normer og virkelighed. I dagligsprog peger det på selvforståelse og handlende subjektivitet. |
| Mod | Sindets evne til at handle trods frygt. En etisk og psykologisk dyd. Nærer integritet og vækst. |
| Tro | Tillid i sindet til noget større, sandt eller godt. Kan være religiøs eller sekulær. Former mening og handling. |
| Uro | Indre rastløshed og utryghed i sindet. Kan varsle stress, angst eller ubearbejdede konflikter. Bruges både konkret og metaforisk. |
| Ånd | Både intellekt, kreativ kraft og livsprincip. Anvendes om tænkeevne, kultur og holdninger, fx tidsånd eller kampånd. Refererer til sindets kraft og åndelige dimension, lige fra filosofisk selvforståelse til dagligdags gåpåmod og klarsyn. |
Sindet Krydsord på 4 bogstaver
Vi præsenterer her 8 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Drøm | Nattens billeder i sindet. Bearbejder følelser og erfaringer. Bruges også metaforisk om mål og længsler. |
| Lune | Et ord for skiftende sindsstemning eller gemytlighed. Rummer både mild venlighed og småforanderlig stemning. Bruges i beskrivelser af sociale nuancer, hvor sindets subtile bevægelser får sproglig form. |
| Mani | Ophøjet, energisk sindstilstand med nedsat hæmning. En pol i bipolar lidelse. Fascinerende og farlig. |
| Sans | Evnen til at opfatte, både kropsligt og mentalt. Bruges også om smag og dømmekraft: sund sans. Binder verden til sind. |
| Selv | Sindets identitetskerne, oplevelsen af at være nogen. Bruges i filosofi og psykologi. Danner rammen for erfaring. |
| Sind | Kernen i betydningen: menneskets indre liv, følelser, tanker og vilje. Bruges både i filosofisk, psykologisk og dagligdags sammenhæng. Kan også stå for ens disposition eller gemyt, fx roligt sind eller hedt sind, og rummer hele det mentale spektrum. |
| Sjæl | Det åndelige eller immaterielle ved mennesket, ofte i religiøs eller poetisk betydning. Kan dække sindets dybder, følsomhed og identitet. Bruges om særligt inderlige oplevelser, sjælefred eller sjælesmerte, og overlapper med forestillinger om sindet i bred forstand. |
| Sorg | Dybt tab og smerte i sindet. En nødvendig helingsproces, men tung. Bruges i omsorg, ritualer og terapi. |
Sindet Krydsord på 5 bogstaver
Her er 16 muligheder på 5 bogstaver, der passer til ‘Sindet’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Angst | Intens frygt eller uro uden klar årsag. En stærk tilstand i sindet, klinisk og eksistentiel. Bruges i terapi, filosofi og hverdag. |
| Begær | Stærk stræben i sindet mod noget ønsket. Kan være kropsligt, mentalt, socialt eller åndeligt. Bruges i etik, psykologi og litteratur, hvor drivkraft og fristelse mødes, og selvkontrol og identitet udfordres. |
| Fokus | Skarp rettet opmærksomhed i sindet. Reducerer støj og styrker præstation. Bruges i sport, studie og terapi, hvor målstyring og fordybelse er centrale. |
| Gemyt | Den stabile del af sindet: humørbund, temperament og livligt væsen. Bruges ofte i udtryk som lystigt gemyt eller tungt gemyt. Indikerer en persons grundlæggende følelsesfarve, og hvordan sindet spontant forholder sig til verden. |
| Glæde | Lys følelse i sindet, fra stille tilfredshed til eufori. Nærer handlekraft og relationer. Bruges i psykologi og livskunst. |
| Hoved | Kropsdel, men også sindets sæde i hverdagssprog. Udtryk som at have hovedet med sig peger på mental tilstedeværelse. |
| Humør | Sindets aktuelle stemning, ofte i deres lette, kortvarige form. Kan spænde fra godt humør til mismod. Bruges i daglig tale, men kan også indgå i psykologi om affektregulering og sociale udtryk for indre tilstande. |
| Indre | Det indre rum i sind og sjæl. Modsætning til ydre. Bruges om personlig dybde, konflikter og autenticitet. |
| Kløgt | Snarrådig, skarp tænkning. Sindets evne til hurtige, gode greb. Bruges rosende, lidt gammeldags. |
| Logik | Reglerne for gyldig tænkning. Et værktøj for sindet til at undgå selvmodsigelser. Bruges i matematik, filosofi og argumentation, og træner klarhed. |
| Natur | Som i sindets natur: den iboende måde at være og reagere på. Bruges om grundtræk i personlighed og dispositioner. Kan også pege mod medfødt anlæg eller art, og bruges både positivt og normativt i karakteristikker. |
| Psyke | Et samlet ord for de mentale funktioner: kognition, følelser, drifter og bevidsthed. Bruges ofte i faglige sammenhænge, men også i hverdagssprog om det indre liv. Kan dække både normal og forstyrret mental funktion, og rummer kliniske konnotationer. |
| Tanke | Det enkelte mentalt indhold i sindet. Kan være ide, billede, plan eller erindring. Bruges i både abstrakt og praktisk forstand, fra pludselig indskydelse til omhyggelig refleksion, og er central for kognition. |
| Vilje | Sindets beslutningskraft: retning, udholdenhed og valg. Bruges om målrettethed, motivation og evnen til at handle trods modstand. Et kernemoment i karakter og selvregulering, hvor tanker omsættes til handling. |
| Vrede | Kraftig affekt i sindet, ofte ved uret. Kan mobilisere eller skade. Bruges i konfliktløsning og selvregulering. |
| Væsen | Den samlede karakter og sjælelige grundtone i en person. Betegner sindets art og gennemgående stil. Kan også bruges om naturen hos ting eller fænomener, men i menneskelig sammenhæng peger det mod personlighedens indre udtryk. |
Sindet Krydsord 6 bogstaver
Vi har samlet 9 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Affekt | Kraftige, kortvarige følelsesmæssige reaktioner. Tegner sindets akutte respons på begivenheder. Bruges i kliniske og retslige sammenhænge, men også i daglig tale om pludselige udbrud, hvor kontrol og refleksion midlertidigt sættes til side. |
| Empati | Kognitiv og følelsesmæssig forståelse af andres sind. Kan trænes og misbruges. Grundlag for omsorg og samspil. |
| Eufori | Intens glæde og opstemthed i sindet. Kan være naturlig eller stoffremkaldt. Kan sløre dømmekraft. |
| Hjerne | Det fysiske organ bag sindets processer. Bruges metonymisk for tænkning og vilje. Videnskabens port til mental forståelse. |
| Nærvær | At være fuldt til stede med sind og sanser. Modgift mod tankemylder og distraktion. Bruges i relationer, mindfulness og kommunikation. |
| Snilde | Praktisk opfindsomhed i sind og hænder. Løser problemer med enkle midler. Elsket i håndværk og hverdag. |
| Tanker | Mængden af ideer og indre ytringer, som sindet producerer. Rummer både bevidste og halvbevidste strømme. Bruges i psykologiske, filosofiske og litterære beskrivelser, hvor tankeflugt, fokus og mening står i spænd. |
| Vanvid | Ekstrem mental forstyrrelse eller urimelig adfærd. Dramatisk ord for tab af sindets styring. Litterært og klinisk. |
| Visdom | Dybt forankret forståelse af liv og sind. Forener indsigt, etik og mådehold. Filosofisk dyd og hverdagslys. |
Sindet Krydsord 7 bogstaver
Vi præsenterer her 20 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Balance | Harmoni mellem kræfter i sindet og livet. Forebygger stress og udbrændthed. Bruges i coaching, sundhed og daglig praksis. |
| Drifter | De grundlæggende, ofte ubevidste kræfter i sindet. Omfatter begær, aggression, selvopholdelse og tilknytning. Bruges i psykoanalyse og psykologi for at beskrive energi og retning i adfærd, under og over bevidsthedens radar. |
| Emotion | Fagord for følelse, med betoning af biologisk og psykologisk proces. Dækker sindets affektive systemer, deres udløsning og regulering. Anvendes i forskning, terapi og tværfaglige beskrivelser, hvor præcision og modeller er i fokus. |
| Fantasi | Den kreative billeddannelse i sindet. Nærer kunst, opfindelser og leg, men kan også udarte til flugt. Bruges i pædagogik, terapi og dagligliv som kilde til muligheder og mening. |
| Fornuft | Sindets evne til logisk og saglig tænkning. Kontrast til blind affekt eller fordom. Bruges filosofisk og praktisk, som ideal for oplyst dømmekraft i komplekse valg. |
| Galskab | Arkaisk ord for alvorlig psykisk forstyrrelse. Bruges også metaforisk om grænseoverskridende ideer. Lade sindet sprænge rammer. |
| Habitus | Et sociologisk præg på sind og krop: indlærte dispositioner, smag og vaner. Forklarer hvorfor noget føles naturligt. Binder mentalitet til sociale strukturer, og beskriver dybe præferencer, ofte uden fuld bevidsthed. |
| Indsigt | Klar forståelse i sindet af sig selv eller et emne. Resultat af erfaring og refleksion. Giver retning. |
| Klarsyn | Skarp indsigt i sind og forhold. Bruges både åndeligt og praktisk. Modsætning til selvbedrag. |
| Livssyn | Sindets overordnede fortolkning af livet: værdier, tro og mål. Rummer religiøse, filosofiske og sekulære holdninger. Danner bagtæppe for vurderinger og valg og påvirker, hvordan erfaringer indlejres i identitet og mening. |
| Neurose | Ældre klinisk term for angstprægede tilstande uden realitetsbrist. Et mønster i sindet af konflikter og symptomer. Historisk og terapeutisk. |
| Omtanke | Besindig opmærksomhed på konsekvenser. Sindets måde at forebygge fejl og skade. Bruges i etik, omsorg og planlægning, hvor hensyn vejes og valg modnes. |
| Overjeg | Freudiansk struktur for normer, skyld og idealer. Den del af sindet, der dømmer og styrer impulser gennem indre autoritet. Bruges i klinik og kulturkritik, hvor samvittighed og social disciplin er i fokus. |
| Persona | Den sociale maske sindet viser. Et begreb fra Jung. Kan beskytte og skjule, skabe rolle og distance. |
| Psykose | Alvorlig forstyrrelse i sindet med realitetsbrist. Omfatter vrangforestillinger og hallucinationer. Klinisk nøglebegreb. |
| Sindsro | Stabil indre fred trods ydre pres. En klassisk dyd i etik og selvomsorg. Bruges i kriser, meditation og livsfilosofi som ideal for afklaret sind. |
| Sjælero | Stille, varig ro i sindet. Minder om sjælefred, men hverdagsnært. Giver plads til klar tanke. |
| Småsind | Snævert, misundeligt eller småligt sind. Modsætning til storsind. Bruges kritisk om karakter. |
| Åndelag | Sindets åndelige tilbøjelighed og tone. Kan pege på fromhed, kritisk sans eller kreativ drift. Bruges i kultur- og kirkesprog, men også bredt om mental ynde, dybde og retning. |
| Åndsliv | Det tænkende og kulturelle liv i individ og samfund. Pejler sindets virksomhed i kunst, idéer og værdier. Indikerer åndelig søgen, dannelse og refleksion, snarere end blot følelser, og forbinder personlig mentalitet med kulturel praksis. |
Sindet Krydsord 8 bogstaver
Disse 15 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Attitude | En socialt og psykologisk præget indstilling. Afslører sindets umiddelbare orientering mod mennesker, idéer eller opgaver. Bruges i organisation, branding og adfærdsforskning, hvor signalværdi og indre vurdering hænger sammen. |
| Forstand | Praktisk tænkning og forståelse i sindet. Nært beslægtet med fornuft. Bruges rosende om klog, jordnær dømmekraft. |
| Fredsind | Indre fred og mildhed i sindet. Udtrykker forsoning og ro. Bruges religiøst og hverdagsligt. |
| Følelser | De konkrete affekter og emotioner i sindet, såsom glæde, sorg, vrede og frygt. Et nøgleord i forståelse af menneskelig adfærd. Bruges bredt, fra klinisk regulering til poesiens udfoldelse af indre blivende stemninger. |
| Holdning | Ståstedet sindet indtager i værdier og vurderinger. Kan være principfast, nuanceret eller fordomsfuld. Bruges i debat, kultur og personlig udvikling, hvor attituder formes af erfaring, viden og følelser. |
| Karakter | Personlighedens moralske og mentale struktur. Bruges om styrke, pålidelighed og sindets formning gennem erfaring. Kan dække vilje, værdier og disciplin, og betegner ofte det vedvarende i sindet, der holder gennem pres og fristelse. |
| Klogskab | Erfaringens og indsigtens styrke i sindet. Mere end viden: god timelighed og proportion. Et karakterideal. |
| Ligevægt | Balancen i sindet mellem følelser, tanker og handlinger. Forebygger udsving og sammenbrud. Bruges i psykologi, pædagogik og livskunst. |
| Sansning | Processen hvor sanseindtryk bliver til i sindet. Grunden for oplevelse og erkendelse. Udsat for illusioner. |
| Selvværd | Sindets grundlæggende værdisætning af sig selv. Robusthed mod skam og kritik. Næres af relationer og handling. |
| Sindelag | Det dybereliggende indre anlæg, der farver intentioner og handlinger. Bruges om moralsk og følelsesmæssig indstilling, fx godmodigt eller forstokket sindelag. Rammer kernen af, hvordan sindet motiverer og strukturerer adfærd over tid. |
| Sjæleliv | Et klassisk ord for sindets indre aktivitet: tanker, følelser, drømme og vilje. Bruges ofte i litterære og filosofiske sammenhænge. Kalder på dybde, inderlighed og refleksion, og kan beskrive både harmoni og konflikt i det indre. |
| Stemning | Det generelle følelsesklima i sindet eller i et rum. Kan være tung, opløftet, nervøs eller rolig. Bruges om både individuel indre tilstand og sociale atmosfærer, og forbinder psykologi med kulturel perception. |
| Storsind | Generøsitet i sind og handling. Evnen til at tilgive og give plads. Bruges som moralsk ideal. |
| Tankesæt | Den måde sindet strukturerer ideer og problemer på. Et mønster af antagelser og strategier. Bruges som dansk pendant til mindset, og beskriver både begrænsende og frigørende kognitive rammer i læring, arbejde og livssyn. |
Sindet Krydsord 9 bogstaver
Her er 15 gode bud på ord med 9 bogstaver til ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Anskuelse | Grundlæggende måde at se og forstå på. En mental vinkel. Bruges i filosofi, pædagogik og debat. |
| Barnesind | Sindets barnlige, åbne og legende kvalitet. Bruges rosende om undren, men også naivitet. En kilde til kreativitet. |
| Bekymring | Vedvarende, ofte fremadrettet uro i sindet. Kan beskytte, men også dræne. Bruges i daglig tale og psykologisk rådgivning. |
| Erindring | Sindets lagring af oplevelser og viden. Indbefatter både episodisk og semantisk hukommelse. Bruges poetisk om mindernes lys og klinisk om hukommelsesfunktion, tab og rekonstruktion. |
| Identitet | Den selvforståelse sindet bærer og forhandler. Sammensat af erfaring, relationer og værdier. Foranderlig og robust. |
| Indre liv | Den kontinuerlige aktivitet i sindet: tanker, følelser, billeder. Et felt for mening og bearbejdning. |
| Intellekt | Den abstrakte, analyserende side af sindet. Evnen til at begrebsliggøre og ræsonnere. Akademisk og praktisk. |
| Intuition | Umiddelbar indsigt uden bevidst ræsonnement. Et erfaringsmættet blik i sindet, der genkender mønstre. Bruges i beslutningstagning, kunst og terapi, men rummer også risici for bias. |
| Kognition | Tænkningens samlede processer: perception, hukommelse, sprog, problemløsning. En nøgledel af sindets funktionelle arkitektur. Bruges i forskning, terapi og uddannelse, og dækker både styrker og vanskeligheder. |
| Melankoli | Tung, eftertænksom tristhed i sindet. Kan være skabende eller hæmmende. Bruges litterært og klinisk. |
| Oplysning | Sindets frigørelse gennem fornuft og viden. Historisk bevægelse og personlig udvikling. Lys mod uvidenhed. |
| Sjælefred | Dybt forankret ro i sind og sjæl. Et åndeligt mål og hverdagsideal. Vokser af accept og mening. |
| Tankegang | En bestemt måde at ræsonnere eller forbinde tanker på. Afslører sindets logik, omveje og præmisser. Bruges i debat, analyse og hverdagsbeskrivelser for at forklare, hvorfor noget virker indlysende for nogen og uforståeligt for andre. |
| Ubevidste | Det område af sindet, som ikke er tilgængeligt for umiddelbar refleksion. Former tanker, følelser og handlinger bag kulisserne. Et centralt begreb i psykodynamisk teori og kreativitetens mysterium. |
| Åndskraft | Sindets energi, mod og idéstyrke. Viser sig i kriser og skabelse. Bruges i kultur og personlig udvikling. |
Sindet Krydsord på 10 bogstaver
Følgende 14 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Sindet’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bevidsthed | Evnen til at opleve, registrere og reflektere. Omfatter vågenhed, opmærksomhed og selvbevidsthed. Bruges i filosofi og psykologi om sindets tilstedeværelse, men også i daglig tale om klarhed, nærvær og fokus i tanke og handling. |
| Depression | Vedvarende nedtrykt sindstilstand, med tab af lyst og energi. Klinisk og eksistentiel. Kræver forståelse og behandling. |
| Dømmekraft | Evnen i sindet til at skelne og vurdere rigtigt i usikre sager. Et møde mellem erfaring, viden og intuition. Bruges om ledelse, etik og hverdagsvalg. |
| Eftertanke | Det at vende noget i sindet, langsomt og grundigt. Pejler en besindig, refleksiv holdning. Bruges som ideal i dømmekraft og læring, hvor man lader erfaring bundfælde sig og former en velovervejet beslutning. |
| Erkendelse | At komme til viden og indsigt. Et filosofisk og psykologisk nøgleord for sindets griben om verden. Indbefatter sansning, begrebsliggørelse og vurdering, og rummer også selverkendelsens personlige dimension. |
| Hukommelse | Evnen til at lagre og genkalde information. En grundpille i sindets kontinuitet, identitet og læring. Bruges i alt fra hverdagens huskelister til neuropsykologiens studier af strukturer og svigt. |
| Indlevelse | Sindets evne til at føle med andre. En del af social forståelse. Styrker relationer og etik. |
| Medfølelse | Empati med handling og varme. Sindets aktive omsorg. Centralt i etik, terapi og fællesskab. |
| Mentalitet | Et samlende udtryk for tankesæt, vaner og holdninger i et individ eller en gruppe. Beskriver kulturens eller personens sindslige præferencer. Bruges om kollektive mønstre, men også om enkeltes psykologiske indstilling til liv og udfordringer. |
| Mindreværd | Følelse i sindet af at være utilstrækkelig. Kan motivere eller lamme. Bearbejdes i terapi og modnes til selvaccept. |
| Perception | Fortolkning af sanseindtryk i sindet. Fra rå data til meningsfulde helheder. Studeres i psykologi og design. |
| Refleksion | Det at tænke over noget i dybden. En bevidst tilbagevenden af sindet til egne tanker og erfaringer. Bruges i læring, ledelse og terapi, hvor indsigt opstår gennem eftertænksomhed. |
| Selvtillid | Tro i sindet på egne evner her og nu. Situationsbunden, men opbyggelig. Forveksles ofte med selvværd. |
| Sindrighed | Snild, gennemtænkt opfindsomhed i sindet. Viser sig i løsninger og konstruktioner. Bruges rosende. |
Sindet Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 21 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Sindet’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Følelsesliv | Hele spektret af følelser som udspiller sig i sindet. Omfatter både varige tilbøjeligheder og øjeblikkets affekter. Bruges i psykologi, pædagogik og hverdagsbeskrivelse, hvor man vil tale om dybde, rigdom eller sårbarhed i indre oplevelser. |
| Indbildning | Sindets evne til at skabe indre billeder og forestillinger, ofte uden realitetsgrundlag. Kan være skabende fantasi eller forvrængende illusion. Bruges både positivt og kritisk i beskrivelser af oplevelse. |
| Indstilling | Sindets måde at være rettet mod en opgave eller sag. Kan være åben, kritisk, positiv eller forbeholden. Dækker også vilje: at være sindet på noget. Anvendes i arbejdsliv, læring og hverdagsbeslutninger. |
| Intelligens | Sindets problemløsningsevne, mønstergenkendelse og læring. Måles, men rummer mange former. Social, kreativ og logisk. |
| Mindfulness | Bevidst nærvær i sindet, uden dom. En praksis for ro, fokus og accept. Udbredt i sundhed og arbejdsliv. |
| Selvindsigt | Kendskab til eget sind: mønstre, styrker, skygger. Forudsætning for udvikling og relationel klarhed. |
| Tankemylder | Overvældende, ofte ustruktureret strøm af tanker. Et uroligt sindsbillede, forbundet med stress, angst eller søvnproblemer. Bruges i hverdagssprog og terapi, og peger på behovet for ro, struktur og opmærksom regulering. |
| Temperament | De medfødte eller varigt prægede sider af sindet, fx hedt, roligt eller kolerisk temperament. Kan beskrive, hvordan reaktioner opstår og udfolder sig. Bruges om både affektive mønstre og psykologisk energi i social og følelsesmæssig adfærd. |
| Forestilling | Et indre billede eller begrebslig skitse i sindet. Dækker alt fra tankeeksperimenter til mentale simulationer. Bruges i kognition, kunst og hverdagsplanlægning, hvor man prøver scenarier af. |
| Menneskesind | Den samlede betegnelse for menneskets indre. Kompleks, modsigelsesfuld og skabende. Bruges i kultur og psykologi. |
| Opmærksomhed | Sindets selektive fokus. Styrer hvad der bemærkes, hukommelse og læring. Bruges i kognition, mindfulness og arbejdsliv, hvor nærvær er en nøglefærdighed. |
| Rationalitet | Systematisk, målrettet brug af tænkning og evidens. Et princip for sindets beslutningsprocesser. Bruges i økonomi, filosofi og videnskab, men udfordres af bias og begrænsninger. |
| Samvittighed | Sindets moralske sensor: følelse for rigtigt og forkert. Vækker skyld, skam eller stolthed, og guider handlinger. Bruges etisk, religiøst og psykologisk, ofte som indre dommer og kompas. |
| Fornuftsvæsen | Betegnelse for mennesket som bærer af sind og fornuft. Filosofisk begreb, der fremhæver rationalitetens rolle i tilværelsen. |
| Sindsstemning | Øjeblikkets følelsesmæssige farve i sindet. Kan være lys, tung, urolig eller opløftet. Bruges både klinisk og hverdagssprogligt om skiftende følelsesklima, og indfanger dynamikken mellem krop, tanker og omgivelser. |
| Sindstilstand | Et bredt udtryk for sindets aktuelle funktion og følelse. Kan være realistisk, drømmeagtig, dissocieret eller koncentreret. Anvendes i psykologi og filosofi for at beskrive kvaliteter ved bevidst oplevelse og adfærd. |
| Selverkendelse | Dyb erkendelse af egen natur og begrænsning. En dannelsesrejse i sindet. Befriende og krævende. |
| Sindsbevægelse | Pludselig, stærk følelsesreaktion i sindet. Kan være rørende, skræmmende eller opløftende. Bruges i rets- og litteratursprog om affektive gennembrud. |
| Åndsnærværelse | Hurtig, klar sindstilstand i pressede øjeblikke. Evnen til at handle rigtigt nu. En dyrebar egenskab. |
| Sindsforvirring | Kaotisk, desorganiseret sindstilstand. Kan være akut eller kronisk. Bruges klinisk og i daglig tale. |
| Underbevidsthed | De mentale processer uden for direkte bevidsthed. Rummer vaner, symboler og uforløste konflikter. Bruges i psykoanalyse, men også i daglig tale om skjulte motiver og pludselige indskydelser fra sindets dyb. |
Vi håber, at du fandt præcis det ord, du ledte efter blandt de 126 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Sindet”. Krydsord kan sommetider kræve både synonymer, afledninger og lidt kreativ tænkning, så vi har forsøgt at dække så mange muligheder som muligt.
Hvis det stadig driller, så prøv at tjekke længden af ordet, bogstaver du allerede har, eller om krydsen kræver en bestemt bøjningsform. Ofte ligger løsningen gemt i et nærtliggende synonym eller en idiomatisk vending – og husk, at mange ord kan optræde i flere varianter.
Vil du have flere forslag eller hjælp til andre ledetråde? Du kan finde endnu flere løsningsforslag, tips og lister over ord her på Kryds.dk. Vi opdaterer løbende vores databaser, så kom gerne tilbage eller brug søgefunktionen, hvis du har endnu en udfordring.
Tak fordi du læste med – held og lykke med resten af krydsordet, og skriv endelig igen, hvis du vil have hjælp til en konkret række eller bogstavkombination.
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.