Skel krydsord på Kryds.dk samler alt, du behøver, når hintet lyder “Skel”. På siden har vi fundet 79 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med en kort 4-bogstavslytning eller en længere variant, får du masser af bud på, hvad der kan passe ind i dit krydsord.
Ordet “skel” dækker flere betydninger: fra en fysisk grænse eller markskel over en skillelinje mellem to områder til en mere abstrakt sondring eller forskel. Den dobbeltbetydning gør “skel” særligt velegnet i krydsord, fordi samme ledetråd kan pege i forskellige retninger – geografisk, juridisk eller sprogligt – og dermed åbner for mange synonymer og beslægtede ord.
“Skel” er også populært i krydsord, fordi det er kort, fleksibelt og indgår i en række sammensætninger og fagudtryk. Kombinationen af almindelige konsonanter (s, k, l) og flere mulige tolkningslag gør, at ordet krydser mange andre svar i et puslespil og derfor ofte dukker op i både lette og svære opgaver.
Til hvert af de 79 løsningsforslag har vi lavet en beskrivelse, så du kan få mere information om hvert ord og dets betydning. Det hjælper ikke blot med at løse det aktuelle krydsord, men udvider også dit ordforråd – hvilket jo er kernen i at gå på opdagelse med kryds og tværs. God fornøjelse med at bladre igennem forslagene og blive lidt klogere på “skel”.
Skel Krydsord på 3 bogstaver
Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Mur | En massiv skillekonstruktion, som adskiller rum eller territorier. Den er et tydeligt skel mellem inde og ude, og bruges også metaforisk om lukkede positioner, fastlåste holdninger eller uigennemtrængelige grænser i dialog. |
Skel Krydsord på 4 bogstaver
Vi fandt 4 ord med 4 bogstaver, som matcher ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dige | En jord- eller stenopbygning, der holder vand eller dyr væk og markerer grænser. I kulturlandskabet fungerer diger som varige skel mellem marker og natur, og de har både juridisk, økologisk og historisk betydning. |
| Hegn | En fysisk konstruktion, der omkranser eller adskiller arealer. Som skel viser det ejerskab og forhindrer adgang eller passage, men kan også stå som symbol på sociale og mentale grænser, der opretholder adskillelse. |
| Kant | Den yderste linje af et område, en flade eller en genstand. I overført betydning markerer den grænsen for, hvad der er muligt, tilladt eller meningsfuldt, og dermed et skel mellem det centrale og det marginale. |
| Rand | Det yderste bånd omkring noget, hvor det slutter og noget andet begynder. Bruges om geografiske områder, objekter og idéfelter, og markerer skellet mellem kerne og periferi, centrum og udkant, både konkret og metaforisk. |
Skel Krydsord 5 bogstaver
Disse 3 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brink | Kanten af et fald, en skrænt eller et vandløb. Som skel betegner det punktet, hvor terrænet eller forholdene ændrer sig markant, og bruges billedligt om grænsen før et muligt skifte, spring eller brud. |
| Gærde | Traditionelt hegn, ofte af grene eller træ, som markerer skel mellem jordlodder. Ordet indgår i udtryk om at ‘sidde på gærdet’, hvilket i overført betydning beskriver et skel mellem valg, hvor man undlader at tage stilling. |
| Kløft | Et markant gab eller mellemrum, fysisk eller metaforisk, der adskiller to sider. I samfundsdebatten beskriver det sociale, økonomiske eller kulturelle skel, hvor afstande er så store, at brobygning kræver målrettet indsats. |
Skel Krydsord på 6 bogstaver
Vi har samlet 6 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bræmme | Et smalt bånd langs en kant, eksempelvis ved vandløb, mark eller skov. Den fungerer som skel mellem arealer og kan have praktisk, juridisk og økologisk betydning, blandt andet for drift, beskyttelse og klar afgrænsning. |
| Grænse | Den formelle eller uformelle linje, der adskiller områder, ansvar eller begreber. Bruges om alt fra lande og matrikler til personlige og etiske rammer, og markerer punktet, hvor noget ophører, og noget andet begynder eller tager over. |
| Kontur | Den omridslinje, der definerer formen på noget og afgrænser det mod omgivelserne. Anvendes i kunst, kortlægning og planlægning, men også metaforisk til at tydeliggøre skellet mellem begreber, kompetencer eller ansvarsområder. |
| Margin | En yderzone eller sikkerhedsafstand, der afgrænser hovedindholdet. I tekster, økonomi og planlægning definerer marginen skellet mellem det, der tæller direkte, og det, der er buffer eller ramme, ofte med plads til noter eller justering. |
| Omrids | En skitse eller ydre linje, som viser grænsen for en figur eller et område. Den fungerer som et synligt skel og fremhæver, hvor noget begynder og slutter, både i rumlig og begrebslig forstand. |
| Skisma | En dyb splittelse, ofte om læresætninger, værdier eller strategier. Ordet betegner et varigt skel, der deler grupper eller institutioner, og kan medføre parallelle strukturer, rivaliserende autoriteter og langvarige spændinger. |
Skel Krydsord 7 bogstaver
Til ledetråden ‘Skel’ fandt vi 3 passende ord på 7 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Skelnen | Evnen eller handlingen at adskille og differentiere. Ordet betegner et kognitivt og metodisk skel mellem typer, værdier eller sager, og er centralt i vurderinger, diagnostik, klassifikation og strategisk prioritering. |
| Skelpæl | En pæl, der konkret markerer, hvor skellet mellem to matrikler ligger. Den tjener som fysisk reference i marken og er vigtig i naboret og landmåling, hvor præcis placering af grænser forebygger tvister og misforståelser. |
| Tærskel | Et kritisk overgangspunkt, hvor tilstand, funktion eller adfærd ændres. Bruges om husets dørtrin såvel som om fysiologiske, psykologiske og økonomiske niveauer, hvor noget skifter karakter, og et nyt område eller en ny fase begynder. |
Skel Krydsord 8 bogstaver
Vi har fundet 11 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Barriere | En forhindring, fysisk eller symbolsk, der adskiller og begrænser bevægelse eller adgang. Den markerer et skel, som skal overvindes, forhandles eller respekteres, og anvendes om alt fra trafikregulering til sociale skel. |
| Dikotomi | En todeling, hvor et felt opdeles i to gensidigt udelukkende kategorier. Den skaber et skarpt skel, der kan være analytisk nyttigt, men også forsimple virkeligheden, hvis grænserne bliver for absolutte eller ideologiske. |
| Jorddige | Et dige opført af jord, der markerer og beskytter arealer. Det fungerer som skel i landbrug og naturpleje, og viser samtidig grænsen mellem dyrket og udyrket land, eller mellem ejendommes respektive råderum. |
| Markskel | Grænsen mellem to marker eller jordstykker. Den kan være synlig som hegn, dige eller grøft, men også dokumenteret i matrikelkort, og den har betydning for drift, ejerskab, tilskud og naturforvaltning. |
| Naboskel | Grænsen mellem to naboers ejendomme, ofte kilde til praktiske aftaler. Begrebet er centralt i naboret, hvor regler om hegn, beplantning, afstande og vedligeholdelse skal sikre, at skel respekteres og konflikter minimeres. |
| Opdeling | Handlingen at inddele noget i dele eller kategorier. Opdelingen etablerer skel, der gør det muligt at strukturere, fordele ansvar og analysere forskelle, men kan også skabe siloer, hvis grænserne bliver for stive. |
| Overgang | Et forløb eller et punkt, hvor man bevæger sig fra én tilstand til en anden. Marker er et skel, men også en bro, og bruges om alt fra faseændringer og sæsonskift til organisatoriske og personlige transformationer. |
| Periferi | Området ved kanten af et center eller fokus, ofte med svagere intensitet. Angiver et skel mellem det væsentlige og det sekundære, og bruges både geografisk, organisatorisk og kognitivt for at beskrive afstanden til midten. |
| Skelsten | En sten sat for at markere et skel, ofte historisk vigtig. Den fungerer som varigt pejlemærke for ejendomsgrænser og dokumenterer tidligere tiders grænsedragning, hvilket kan være afgørende ved retstvister og restaurering af skel. |
| Stendige | Et dige konstrueret af sten, der afgrænser marker og stier. Historisk og landskabeligt markerer det skel og er ofte beskyttet som kulturspor, fordi det dokumenterer gamle ejendomsgrænser og traditionel jordbrugspraksis. |
| Vandskel | Geografisk skel, der deler nedbør til forskellige afstrømningsområder. Ordet bruges også billedligt om et vendepunkt i udviklinger eller karrierer, hvor forløbet ændrer retning, og et klart før og efter bliver synligt. |
Skel Krydsord på 9 bogstaver
Disse 11 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brudflade | Fladen, der dannes ved et brud, og som synliggør delingen. Metaforisk viser den skellet i en struktur eller relation, hvor bruddet afslører underliggende svagheder, grænser eller forskelle, som ikke længere kan holdes sammen. |
| Brudlinje | En linje, hvor noget bryder, adskilles eller ændrer karakter. Ses i geologi, konstruktion og politisk analyse, hvor den afslører skel mellem blokke, plader eller holdninger, og dermed viser konflikternes eller forandringens naturlige spor. |
| Grænsebom | Fysisk barriere ved en grænseovergang, der stopper eller regulerer trafik. Den synliggør skellet mellem jurisdiktioner og signalerer, at passage kræver kontrol, dokumentation eller tilladelse, selv når grænsen er administrativt åben. |
| Interface | Låneord for grænseflade, der fremhæver kontaktpunktet mellem systemer eller aktører. Bruges i teknologi, design og service, hvor skellet mellem bruger og system, eller mellem moduler, skal være klart og effektivt designet. |
| Kønskløft | Ulighed eller forskel mellem køn i muligheder, løn, repræsentation eller erfaring. Udtrykket beskriver et samfundsmæssigt skel, der ofte måles og adresseres på arbejdsmarkedet, i politik og i uddannelse for at sikre ligestilling. |
| Skelgrøft | En grøft gravet langs en grænse for at afvande og markere skel. Den er både praktisk og juridisk relevant, fordi den fysisk fastholder afgrænsningen mellem arealer og kan dokumentere en historisk grænsedragning. |
| Skelmærke | Enhver markering, der viser, hvor skellet går, eksempelvis pæl, sten eller indhug. Begrebet er centralt i landmåling og naboret og bruges til at fastholde og synliggøre det afgørende skel mellem rettigheder og områder. |
| Skillevej | Et punkt, hvor veje deler sig, og man må vælge retning. Som metafor betegner det et afgørende skel i beslutninger, strategier eller livsvalg, hvor forskellige spor åbner sig med vidt forskellige konsekvenser. |
| Skillevæg | En væg, der deler et rum i adskilte enheder og skaber fysisk afgrænsning. Metaforisk kan den betegne den mentale eller organisatoriske barriere, der adskiller funktioner, teams eller interesser, så grænser bliver tydelige og roller afklarede. |
| Snitflade | En flade fremkommet ved et snit, der tydeliggør, hvor noget er delt. I analyse og organisering betegner den skellet mellem ansvar og funktioner, og viser hvor samarbejde eller overlevering skal ske struktureret. |
| Sogneskel | Historisk og administrativ grænse mellem sogne. Det markerer et lokalt skel med betydning for kirkesogn, skole, skatteforhold og identitet, og det kan stadig spores i landskabet og i gamle protokoller. |
Skel Krydsord 10 bogstaver
Vi har samlet 8 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden ‘Skel’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fasegrænse | Skellet mellem to faser, eksempelvis fast, flydende eller gas, eller mellem organisatoriske stadier. Begrebet tydeliggør, at egenskaber, regler og adfærd ændres ved grænsen, og at overgangen kan kræve energi eller kontrol. |
| Grænsepost | Vagt- eller kontrolpost ved en grænse, hvor tilsyn udføres. Den markerer et formelt skel med myndighedsudøvelse, og fungerer som et punkt for verificering, registrering og håndhævelse af regler ved passage mellem områder. |
| Indhegning | Et indrammet område, typisk med hegn, som sætter en klar afgrænsning. Begrebet bruges også i overført forstand om at aflukke ressourcer eller viden, hvor et skel trækkes for adgang, ejerskab og kontrol. |
| Klasseskel | En social opdeling efter økonomi, uddannelse eller status. Begrebet beskriver det varige skel mellem grupper med forskellige ressourcer og muligheder, som kan vise sig i bolig, sundhed, netværk og politisk repræsentation. |
| Plankeværk | Et hegn af planker, som tydeligt markerer en afgrænsning. Bruges både praktisk for privatliv og sikkerhed og symbolsk for at understrege et skel mellem offentligt og privat, inde og ude, eller egne og andres anliggender. |
| Rigsgrænse | Et andet ord for statens ydergrænse, der adskiller riget fra andre territorier. Den markerer skel for jurisdiktion, forsvar og udenrigspolitik og danner ramme for national identitet, kontrolregimer og internationale aftaler. |
| Tidsgrænse | En fastsat deadline eller periodeafgrænsning. Den markerer et skel mellem rettidig og forsinket handling og bruges i processer, eksaminer, budrunder og forældelsesregler for at sikre planlægning, retfærdighed og effektivitet. |
| Vendepunkt | Et afgørende moment, hvor retningen ændrer sig. Anvendes om historiske begivenheder, projekter eller personlige forløb, hvor et skel markeres ved, at tendenser brydes, og et nyt kapitel tager over med andre logikker. |
Skel Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 32 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Skel’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Adskillelse | Tilstanden eller processen, hvor noget holdes fra hinanden. Den markerer et skel mellem dele, mennesker eller funktioner, og kan være ønsket af hensyn til sikkerhed og orden eller problematisk, fordi den skaber afstand og skel. |
| Afgrænsning | Processen eller resultatet af at trække en tydelig ramme omkring noget. Bruges om jord, temaer, rettigheder og ansvar, og sørger for, at det fremgår, hvad der er inde eller ude, samt hvor skellet præcist ligger. |
| Demarkation | Fagterm for afgrænsning mellem områder eller discipliner. Kendt fra videnskabsteori (forskellen mellem videnskab og ikke-videnskab), men også anvendt i geografi og jura, hvor en linje trækkes for at afklare rettigheder, ansvar og tilhørsforhold. |
| Distinktion | En præcis skelnen mellem begreber, egenskaber eller kategorier. Begrebet fremhæver behovet for klarhed i analyse og argumentation, hvor et skel gør det muligt at afgøre, hvad der hører til det ene og det andet. |
| Forkastning | Geologisk brudzone, hvor jordskorpen forskydes langs en sprække. Den repræsenterer et fysisk skel mellem blokke og bruges også metaforisk til at beskrive dybe samfundsmæssige eller politiske skel, der kan udløse spændinger og rystelser. |
| Grænseflade | Kontaktzonen mellem to systemer, hvor udveksling og påvirkning sker. I fysik, IT og organisation beskriver den skellet mellem komponenter eller enheder, og hjælper med at definere roller, dataformater, ansvar og kommunikationsveje. |
| Grænseværdi | Et fastsat maksimum eller minimum for en størrelse, som adskiller acceptabelt fra uacceptabelt. Den fungerer som et normativt skel i miljø, arbejdsmiljø, finans og sundhed, hvor overskridelser udløser handling eller sanktion. |
| Kommuneskel | Grænsen mellem kommuner, som fastlægger myndighedsområde og serviceansvar. Skellet afgør, hvilken kommune der administrerer sager, opkræver skat og planlægger, og bruges i statistik og planlægning til at afgrænse data og opgaver. |
| Kulturkløft | En tydelig forskel i normer, sprog eller praksis mellem kulturer. Ordet betegner et skel, der kan skabe misforståelser eller friktion, men som også kan belyse, hvor brobygning og oversættelse er nødvendig for samarbejde. |
| Landegrænse | Grænsen mellem stater, defineret gennem traktater, historik og kontrol. Den udgør et politisk og juridisk skel for suverænitet, lovgivning, told og migration, og kan være både hård, blød eller symbolsk markeret. |
| Pladegrænse | Overgangen mellem tektoniske plader, hvor bevægelser skaber jordskælv og vulkanisme. Som skel er den både aktiv og formende, og begrebet bruges overført om dynamiske kontaktzoner mellem stærke kræfter, som påvirker hinanden. |
| Skilleflade | Overgangen mellem to systemer, materialer eller domæner, hvor egenskaber ændrer sig. I naturvidenskab og teknologi beskriver den grænsen mellem faser eller discipliner, mens den i overført betydning markerer mødet mellem fagligheder eller kulturer. |
| Skillelinje | En tydelig linje, real eller konceptuel, som opdeler felter, zoner eller synspunkter. Den bruges på kort, i modeller og i debatter for at vise forskel og afgrænse grupper, territorier eller ideer, der står på hver sin side. |
| Skillepunkt | Det præcise sted eller tidspunkt, hvor noget deler sig i forskellige forløb. Begrebet markerer et skel, som kan være både teknisk, historisk eller personlig, og hjælper med at definere, hvornår en ny retning begynder. |
| Tærskelzone | Det område omkring en tærskel, hvor effekter træder frem eller ændrer karakter. Begrebet betoner, at skel ikke altid er en skarp linje, men kan være et gradvist felt, hvor overgangens mekanismer er særligt tydelige. |
| Aldersgrænse | Et minimums- eller maksimumsalderkrav for rettigheder, pligter eller adgang. Den trækker et skel mellem forskellige kompetenceniveauer eller beskyttelsesbehov, eksempelvis ved valgret, køb af varer eller deltagelse i aktiviteter. |
| Beløbsgrænse | Et fast beløb, der adskiller, hvad der må, kan eller skal ske. Den sætter skel i økonomi, moms, tilsyn og anskaffelser, hvor forskellige procedurer, kontroller eller sanktionsniveauer gælder over og under grænsen. |
| Matrikelskel | Den officielle, registrerede grænse mellem ejendomme i matriklen. Skellet er juridisk bindende og danner grundlag for tinglysning, byggetilladelser og naboretlige forhold, hvor præcis afgrænsning er afgørende. |
| Polarisering | En udvikling, hvor positioner trækkes mod hver sin yderlighed. Den forstærker skel mellem grupper og gør kompromiser sværere, fordi forståelse og overlap mindskes, og den midterste zone forsvinder eller bliver marginal. |
| Tærskelværdi | Et angivet niveau, som adskiller acceptable fra uacceptable tilstande eller aktiverer en ny tilstand. Ses i miljømålinger, medicin, statistik og økonomi som et skel, der styrer handlinger, vurderinger og regler, når grænsen overskrides. |
| Ansvarsgrænse | Linjen mellem, hvad man er ansvarlig for, og hvad der ligger udenfor. Den bruges i kontrakter, governance og daglig drift for at klarlægge skel, undgå overlap og sikre, at pligter og risici er tydeligt placeret. |
| Bagatelgrænse | Et niveau under hvilket sager, beløb eller afvigelser ikke behandles. Den skaber et praktisk skel mellem væsentligt og uvæsentligt, hvilket reducerer administrativ byrde, men kan diskuteres i fairness og incitamenter. |
| Overgangszone | Et bælte mellem to forskellige områder eller tilstande, hvor egenskaber gradvist skifter. Zonen markerer skel ved at indeholde træk fra begge sider, eksempelvis i økologi, byplanlægning, geologi og social forandring. |
| Skæringsflade | Kontaktfladen der opstår, når to rumlige legemer mødes. Bruges teknisk og metaforisk om det konkrete skel, hvor relationer, friktion eller udveksling finder sted, og hvor afgrænsning og sammenhæng tydeliggøres samtidigt. |
| Skæringslinje | Den linje, hvor to flader mødes, eller hvor kurver krydser hinanden. Angiver et geometrisk og begrebsligt skel, der både adskiller og forbinder, og bruges derfor som metafor for mødepunkter med klare grænser. |
| Grænsedragning | Den konkrete eller konceptuelle handling at fastlægge en grænse. Forekommer i jura, politik, planlægning og teoriudvikling, hvor skellet må defineres og dokumenteres, så konflikter undgås og kompetencer, territorier eller emner bliver korrekt opdelt. |
| Promillegrænse | Lovfastsat grænse for alkohol i blodet ved kørsel og arbejde. Den markerer et skel mellem lovlig og ulovlig adfærd, og fungerer som et klart, målbart kriterium, der skal beskytte sikkerhed og ansvarlighed. |
| Generationsskel | Forskelle i værdier, teknologi, stil og erfaring mellem aldersgrupper. Ordet markerer et skel, hvor livssyn og vaner kan kollidere, men også komplementere hinanden, når gensidig forståelse og dialog etablerer broer. |
| Hastighedsgrænse | Den højeste tilladte fart på en vejstrækning. Grænsen udgør et skel mellem sikker og risikabel adfærd, og afspejler hensyn til trafiksikkerhed, støj, miljø og lokale forhold, der samlet definerer acceptable rammer. |
| Kompetencegrænse | Afgrænsning af hvem der må beslutte hvad. Den markerer skel mellem niveauer, afdelinger og myndigheder, og forebygger konflikter ved at tydeliggøre ansvar og mandat, så beslutninger træffes det rette sted og dokumenteres korrekt. |
| Territoriegrænse | En grænse, der afgrænser et kontrolleret område, statsligt eller organisatorisk. Bruges både om suveræne stater, beskyttede områder og domæner i cyberspace, hvor skel fastlægger, hvem der har rettigheder og kompetence. |
| Demarkationslinje | Den eksplicitte linje, som markerer en demarkation. Kan være indtegnet på kort, aftalt i traktater eller fastsat i dokumenter, og fungerer som et formelt skel mellem territorier, jurisdiktioner, systemer eller meningsfelter. |
Tak fordi du læste med. I artiklen har vi samlet hele 79 forskellige løsningsforslag til krydsordsledetråden “Skel” – forhåbentlig ligger ét eller flere af dem lige til højrebenet, så du hurtigt kan komme videre i dit krydsord.
Vi håber, du har fundet det, du søgte. Hvis ikke, så prøv at bruge vores søgefelt eller kig i relaterede kategorier for alternative vendinger og synonymer – nogle gange er det små variationer i stavemåde eller bøjningsform, der gør forskellen.
Du kan finde flere løsninger og inspiration til krydsord her på Kryds.dk. Besøg siden for flere lister, forklaringer og hjælpemidler, der gør krydsordsløsningen både hurtigere og sjovere.
Rigtig god fornøjelse med krydsordene – og skriv endelig, hvis du ønsker flere forslag til en bestemt ledetråd.
