Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet hele 122 forskellige løsningsforslag til krydsordets klassiske ledetråd “Trosretning”. På denne side finder du både korte og lange alternativer, fra enkeltord til mere specielle betegnelser, så du forhåbentlig hurtigt kan finde præcis den løsning, der passer ind i dit puslespil.
Begrebet “trosretning” dækker bredt: det kan handle om religiøse retninger, sekter, trosretninger inden for filosofi, politiske ideologier eller kulturelle ismer. Det gør ordet særligt anvendeligt i krydsord, fordi mange relevante svar har typiske endelser som -isme eller er velkendte betegnelser med varierende længde – netop det, som gør en ledetråd fleksibel og populær blandt krydsordskonstruktører og -løsere.
Derfor er “trosretning” et tilbagevendende krydsordsord: det giver mulighed for både entydige og mere åbne løsninger, kan føre til historiske eller nutidige betegnelser, og lader sig ofte varieres med synonymer eller afledninger. Det gør det til et smart ord i både lette og vanskelige opgaver, og til en god udfordring hvis man vil udvide sit ordforråd.
For hvert af de 122 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du kan læse lidt om ordets betydning, oprindelse eller kontekst. Målet er ikke kun at hjælpe dig med at løse krydsordet, men også at gøre dig lidt klogere undervejs – for netop det er krydsord: sjov træning og ordforrådsudvidelse i én pakke. God fornøjelse med løsningen!
Trosretning Krydsord på 3 bogstaver
Vi har fundet ét ord med 3 bogstaver til krydsordet med ledetråden ‘Trosretning’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Zen | Buddhistisk skole med fokus på meditation (zazen) og direkte indsigt. Minimalistisk æstetik og praksis. Som trosretning danner den klostre, mestrelev-tradition og stærk disciplin. |
Trosretning Krydsord på 4 bogstaver
Til ledetråden ‘Trosretning’ fandt vi 4 passende ord på 4 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Isme | Suffiksordet bruges som kortform for enhver retning, fx -isme i politik, kunst og filosofi. I krydsord kan det dække et væld af troslignende skoler, hvor tilhængere følger sæt principper, idealer og fortolkningsrammer. |
| Kult | Religiøst fællesskab eller ritualpraksis knyttet til særlige figurer eller idéer. Kan også betyde en hengiven fanskare omkring noget kulturelt. Metaforisk: en hengivelsesretning, der fungerer som trosfællesskab med egne symboler og normer. |
| Lære | Et sæt af grundlæggende forestillinger og principper. Anvendt religiøst betegner det den autoritative forståelse af troen. I overført betydning kan det være en skole eller retning, fx økonomisk lære, som tilhængere anser for sand og vejledende. |
| Sekt | Afsondret eller mindre religiøs gruppe med særpræget lære og stærk identitetsfølelse. Ofte med skarp grænsedragning til omverdenen. I metaforisk brug betegner det en lukket retning med stram doktrin, fx i politik eller kulturmiljøer. |
Trosretning Krydsord på 5 bogstaver
Disse 6 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Trosretning’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dogme | Grundsætning, som anses for ufravigelig sandhed i en tro. Bruges i religion, men også om faste, uomstødelige opfattelser i kultur og politik. Metaforisk peger det på uforhandlelige principper, der afgrænser en bestemt retning eller skole. |
| Islam | Monoteistisk religion grundlagt på Koranen og profeten Muhammeds sunna. Rummer retninger som sunni, shia og ibadi samt juridiske skoler. Som ‘trosretning’ kan ordet både dække helheden og interne linjer, praksisser og teologier. |
| Orden | Religiøs sammenslutning, ofte monastisk, med bestemte løfter og regler. Kendt fra katolske ordener. Overført bruges det om organiserede fællesskaber med idealer og ritualer, som nærmer sig en trosretning, fx i broderskaber eller esoteriske grupper. |
| Skole | Intellektuel eller åndelig retning, samling af disciplinerede fortolkningsprincipper. Bruges om filosofiske, teologiske og religiøse skoler. Overført: en gennemgående stil eller metode, som tilhængere bekender sig til næsten som en trosretning. |
| Sunni | Den største retning i islam, baseret på profetens sunna og fællesskabets konsensus. Rummer juridiske og teologiske skoler. Som trosretning har den stor intern mangfoldighed, men fælles autoritetskilder og ritualpraksisser. |
| Wicca | Moderne hedensk religion med fokus på natur, årshjul og magisk praksis. Har forskellige traditioner og ritualformer. Som trosretning fremhæver wicca personligt ansvar, håndværk og fællesskab, ofte organiseret i covens med initiationssystem. |
Trosretning Krydsord på 6 bogstaver
Til ledetråden ‘Trosretning’ fandt vi 6 passende ord på 6 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Asatro | Moderne genoplivning af nordisk religion med guder som Odin og Freja. Fokuserer på blót, højtider og fællesskaber. Som trosretning kombinerer den tradition, identitet og nutidig etik, ofte med pluralistiske tolkninger af mytestoffet. |
| Bahá’í | Global tro med fokus på enhed, fred og religionsprogression. Anerkender åbenbaringens udvikling gennem profeter. Som trosretning har den et verdensomspændende fællesskab, faste råd og praksisser, og fungerer ofte som brobyggende mellem traditioner. |
| Deisme | Troen på en skabergud, der ikke griber aktivt ind i verden. Historisk knyttet til oplysningstidens fornuftstro. Som trosretning adskiller den sig fra åbenbaringsreligioner. I overført brug kan det markere en distanceret, principiel religiøsitet. |
| Shinto | Japansk religion med fokus på kami (ånder), ritualer og renselse. National religion i perioder, men også folkereligiøs praksis. Som trosretning udmærker den sig ved stærk rituel kontinuitet og integration i hverdagsliv og årstidsfester. |
| Skisma | Opdeling eller brud i en kirke eller bevægelse, som fører til særskilte retninger. Kendt fra store historiske splittelser. Kan beskrive varige fraktioner med egen identitet og regelsæt. Metaforisk: en lejrdeling, der bliver til selvstændig observans. |
| Teisme | Tro på mindst én personlig guddom. Paraplybetegnelse for monoteisme, polyteisme og henoteisme. I diskussioner om trosretning afgrænser teisme en grundposition om gudsforståelse, som står i kontrast til ateisme og visse former for agnosticisme. |
Trosretning Krydsord på 7 bogstaver
Vi har fundet 13 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med ‘Trosretning’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Advaita | Ikke-dualistisk vedanta-lære (Shankara), som hævder Atman og Brahman som én. Betoner erkendelse og frigørelse. Som trosretning udfolder den discipliner, kommentarer og lærdomsudveksling i ashrams og skoler. |
| Ateisme | Fravær af tro på guder. Fungerer som et livssyn og i visse miljøer som stærk ideologisk retning. I overført betydning kan ateisme være en ‘trosretning’ ved at fungere normgivende, samlende og identitetsskabende for tilhængere. |
| Doktrin | Autoritativ lære eller rettesnor, ofte formuleret kort og bindende. Kendes fra religion, politik, diplomati og militær. I udvidet forstand kan det være enhver principfast linje, som grupper følger, næsten som en trosretning med eget aksiomatisk grundlag. |
| Jødedom | Monoteistisk religion med rødder i Tanakh og rabbinerskrifter. Nutidige retninger omfatter ortodoks, konservativ og reform. Metaforisk kan ‘jødedom’ også pege på kulturelle livsformer, hvor religiøs praksis og identitet danner en samlet retning. |
| Kætteri | Betegnelse for tro eller lære, der anses som fejlagtig i et religiøst system. Historisk brugt om forfulgte retninger. I overført forstand: en linje, der provokerer ortodoksien og skaber nybrud eller splittelse i etablerede skoler. |
| Livssyn | Helhedsopfattelse af tilværelsen med etiske, åndelige og eksistentielle elementer. Omfatter både religiøse og sekulære opfattelser. I krydsord passer det som bred pendant til trosretning, da mange livssyn fungerer som identitetsskabende, normative fællesskaber. |
| Nazisme | Ekstrem nationalistisk og racistisk ideologi i Tyskland 1933-45. Pseudoreligiøse ritualer, myter og førerkult. Som ‘trosretning’ har den fungeret totalitært, med doktriner og symboler, der erstattede traditionel religion i offentligheden. |
| Retning | Overordnet betegnelse for en strømning, skole eller linje, som angiver orientering. Kan være teologisk, filosofisk, politisk eller kulturel. I relation til tro dækker ordet både egentlige konfessioner og mere uformelle verdensanskuelser med faste principper. |
| Shiisme | Islamisk retning med loyalitet til Ali og imamerne. Omfatter tolv-shia, ismailitter m.fl. Som trosretning kendetegnes den af særlige ritualer, teologi om imamers rolle og stærke pilgrimstraditioner knyttet til hellige steder. |
| Sufisme | Islamisk mystik med vægt på åndelig vejledning, dhikr og kærlighed til Gud. Organiseret i ordener (tariqa). Som trosretning fremhæver den erfaring, poesi og praksis, og fungerer som tvær-sunni-shia bro i mange samfund. |
| Taoisme | Kinesisk religions- og filosofiretning med fokus på at følge dao (vejen). Kombinerer lære, etik og ritualer. I overført betydning bruges taoisme som retning for at leve i harmoni, enkelhed og ikke-tvingende handling (wu wei). |
| Teosofi | Esoterisk retning, der kombinerer elementer fra østlige og vestlige traditioner. Søger skjult visdom og åndelig udvikling. Som trosretning skaber den skoler, litteratur og praksisser, der fungerer som et fælles verdensbillede for tilhængere. |
| Vedanta | Hinduistisk filosofisk tradition baseret på Upanishaderne og Brahma-sutra. Rummer retninger som advaita og dvaita. Som trosretning kombinerer den metafysik, soteriologi og praksis i distinkte skoler. |
Trosretning Krydsord på 8 bogstaver
Vi har fundet 14 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med ‘Trosretning’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Animisme | Tro på, at natur, dyr og ting er besjælede eller har åndelige kræfter. Udbredt i mange oprindelige kulturer og moderne nyåndelighed. Som retning understreger den relationer, ritualer og respekt for åndelige dimensioner i verden. |
| Baptisme | Frikirkelig retning med troendes dåb og menighedsautonomi. Lægger vægt på personlig omvendelse og skriftens autoritet. Som trosretning skaber den levende menighedsfællesskaber, missionsiver og enkel liturgi, ofte uden hierarkisk overbygning. |
| Drusisme | Religiøs tradition med rødder i ismailismen, men med særpræget lære og lukket fællesskab. Kombinerer esoterik og monoteisme. Som trosretning har den stærk social identitet, lokale helligsteder og en diskret teologi, kendt for loyalitet og kontinuitet. |
| Fascisme | Autoritær, national revolutionær ideologi med vægt på enhed, lederskab og mobilisering. Historisk bevægelse med stærke ritualer og myter. Som ‘trosretning’ har den fungeret med dogmer, kult og ensretning af fællesskab. |
| Ibadisme | Tidlig islamisk retning, i dag især i Oman. Kendetegnes ved moderat teologi og særskilt retspraksis. Som trosretning danner den et stabilt fællesskab med egen historie og institutioner, adskilt fra sunni og shia. |
| Ideologi | Sammenhængende idékompleks om samfund, magt og værdier. I overført betydning kan ideologier fungere som ‘sekulære religioner’ med dogmer og ortodoksi. Passer til ledetråden, når trosretning forstås bredt som normativ og identitetsskabende orientering. |
| Jainisme | Indisk religion med fokus på ikke-vold, askese og frigørelse fra karmiske bindinger. Har egne klostertraditioner og lægpraksisser. Som trosretning er den stærkt etisk orienteret, med ritualer og livsvalg, der gennemtrænger daglig praksis. |
| Karaisme | Jødisk retning, der afviser den mundtlige Torahs autoritet og baserer sig på skriftens bogstav. Historiske og nutidige fællesskaber findes. Som trosretning danner den særskilt praksis og kalender. |
| Mahayana | Buddhistisk hovedretning med fokus på bodhisattva-idealet og rummelige læresystemer. Udbredt i Østasien. Som trosretning rummer den mange skoler, ritualer og filosofier, fra zen til ren jord. |
| Marxisme | Teoretisk retning baseret på Marx og Engels, med analyser af kapitalisme og klassekamp. Rummer mange skoler. Som ‘trosretning’ kan den fungere doktrinært, med tidsskrifter, seminarer og ortodoksi versus kætteri. |
| Religion | Samlet ord for et tros- og praksissystem med myter, ritualer, normer og fællesskab. Anvendes også bredt og metaforisk om alt, man hengiver sig til med troens intensitet, eksempelvis politik, sport eller bestemte livsstilsvalg, som næsten fungerer religiøst. |
| Sikhisme | Monoteistisk religion fra Punjab, baseret på Guru Granth Sahib. Lægger vægt på hengivenhed, lighed og tjeneste. Som trosretning har den klare ritualer, symboler og praksisser, der adskiller sig fra både hinduistiske og islamiske traditioner. |
| Troslære | Systematisk fremstilling af en religions eller retningens lære. Omfatter dogmer, fortolkninger og autoritative tekster. Kan også bruges bredt om en idépakke, som tilhængere følger loyalt, fx i politiske eller filosofiske bevægelser med stærk doktrinær karakter. |
| Zaydisme | Shiitisk retning udbredt i Yemen, med teologi nær sunni i visse spørgsmål. Anerkender Zayd ibn Ali som imam. Som trosretning forener den juridiske tradition og politisk-religiøs ledelse i regionale fællesskaber. |
Trosretning Krydsord 9 bogstaver
Her er 25 muligheder på 9 bogstaver, der passer til ‘Trosretning’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ahmadiyya | Bevægelse grundlagt af Mirza Ghulam Ahmad i 1800-tallet. Ser ham som lovet messias/mahdī. Som trosretning har den stærk mission, organisation og samfundstjeneste, men møder modstand fra andre muslimer, der ikke anerkender den som ortodoks. |
| Anarkisme | Ideologi, der søger afskaffelse af tvangsmæssig autoritet og stat. Mangfoldige retninger fra kollektivistisk til individualistisk. Som ‘trosretning’ danner den symboler, ritualer og fællesskaber omkring frihed og gensidig hjælp. |
| Anskuelse | Grundlæggende syn på verden eller bestemte spørgsmål. Kan dække en samlet idéretning eller skole. I religiøse sammenhænge peger ordet på fortolkningslinjer, der praktiseres som en retning, også når den er mere filosofisk end teologisk. |
| Arianisme | Tidlig kristen lære, som betoner Sønnen som skabning og underordnet Faderen. Fordømt på Nikæa. Som historisk trosretning skabte den betydelig debat og alternative fællesskaber, og bruges i dag som betegnelse for visse subordinationistiske tendenser. |
| Buddhisme | Lære grundlagt af Buddha om lidelse og frigørelse. Omfatter hovedretninger som theravada, mahayana og vajrayana. I krydsord kan ordet fungere som både religion og som paraply for forskellige skoler, praksisser og filosofiske udlægninger. |
| Feminisme | Bevægelse og idéretning for kønslig ligestilling og frigørelse. Mangfoldige skoler. Som ‘trosretning’ skaber den begrebsapparat, programmer og fællesskaber, som tilhængere bekender sig til, ofte med stærk etisk forpligtelse. |
| Frimureri | Broderskab med rituelle grader, symbolik og etisk dannelse. Ikke en religion, men rummer religiøst-kulturelle elementer. I overført forstand kan det fremstå som en ‘trosretning’ ved sin stærke identitet, ritualer og normative idealer. |
| Hanafisme | Sunnitisk retskole med juridisk metode præget af ræsonnement (ra’y) og analogi. Udbredt i Tyrkiet, Centralasien og Sydasien. Som trosretning markerer den en distinkt fiqh-tradition med skoleprægede fortolkningsprincipper. |
| Hasidisme | Mystisk-ortodoks jødisk bevægelse med karismatiske rebbere og glædesfyldt fromhed. Egen dragt og stærke dynastier. Som trosretning forener den kontemplation, ritual og fællesskab i en intens hverdagsreligion. |
| Hinduisme | Mangfoldig indisk religionsfamilie med tekster som Vedaer og Upanishader. Rummer retninger som shaivisme, vaishnavisme og shaktisme. Som trosretning har den fleksibel teologi og mange ritualspor, hvilket åbner for vidt forskellige observanser. |
| Humanisme | Livssyn med fokus på menneskets værdighed, fornuft og etik uden overnaturlig forankring. Rummer sekulære og religiøse varianter. Som ‘trosretning’ danner den organisationer, ritualer og normer, fx humanistiske ceremonier. |
| Malikisme | Sunnitisk retskole med vægt på Medinas praksis som autoritativ kilde. Udbredt i Nord- og Vestafrika. Som trosretning sætter den lokale skikke og tidlig praksis højt, hvilket præger ret og ritualer. |
| Mandæisme | Gnostisk religion fra Mesopotamien med fokus på dåb, renhed og Johannes Døberens betydning. Har eget sprog og ritualtradition. Som trosretning er den et sjældent, levende eksempel på antik gnosticisme i nutidige diaspora-fællesskaber. |
| Metodisme | Bevægelse fra John Wesley med fokus på helliggørelse, fællesskab og socialt engagement. Har særpræget vækkelsestradition og struktur. Som trosretning kombinerer den teologi og praksis, ofte med stærke sang- og mødekulturer i menighederne. |
| Observans | Iagttagelse af bestemte regler og praksisser inden for en religiøs tradition. Også navn for en underretning med særlig vægt på traditioner. Metaforisk: en loyal tilslutning til en given linje, der viser sig i vaner og loyaliteter. |
| Ortodoksi | ’Ret tro’ – den lære, som anses for korrekt og traditionstro. Inden for kristendom henviser det både til Østkirken og til korrekt lære generelt. Overført: den accepterede linje i et miljø, som afgrænser og korrigerer afvigelser. |
| Panteisme | Opfattelsen af, at det guddommelige er identisk med naturen eller universet. En filosofisk-religiøs retning, som ofte forbindes med mystik. Metaforisk bruges det om verdenssyn, hvor helheden ophøjes som det egentligt hellige og meningsgivende. |
| Populisme | Politisk stil/ideologi, der stiller ‘folket’ mod ‘eliten’ og søger direkte mandat. Rummer højre- og venstrevarianter. Som ‘trosretning’ kan den fungere med enkle dogmer, stærke ledere og ritualiserede mobiliseringer. |
| Rosenkors | Mysterie- og esoterisk tradition med rødder i renæssancen, senere ordenstraditioner. Kombinerer symbolik, praksis og indvielse. Som trosretning udgør den et fortolkningsfællesskab med stærke ritualer og læren om skjult, gradvist åbenbaret visdom. |
| Salafisme | Strømning, der søger tilbage til de fromme forfædre (salaf). Vægter bogstavnær fortolkning og praksis. Som trosretning danner den netværk og skoler, fra apolitiske til aktivistiske, med stærk identitetsmarkør i påklædning og ritualer. |
| Shafiisme | Sunnitisk retskole baseret på al-Shafi‘i, med balanceret vægt på hadith og metode. Udbredt i Østafrika og Sydøstasien. Som trosretning udmønter den sig i særlige juridiske afgørelser og ritualdetaljer. |
| Shaivisme | Hinduistisk retning med Shiva som højeste guddom. Har mangfoldige ritualer, templer og filosofier. Som trosretning spænder den fra askese til bhakti, med stærke regionale traditioner. |
| Theravada | Buddhistisk hovedretning udbredt i Sri Lanka og Sydøstasien. Vægter Pali-kanonen og klosterliv. Som trosretning fremhæver den meditation, etik og munkefællesskab som vejen til oplysning. |
| Vajrayana | Tibetansk og mongolsk buddhisme med tantriske praksisser og komplekse ritualer. Kombinerer mahayana-filosofi med esoteriske metoder. Som trosretning betoner den indvielse, visualisering og guru-disipel relation. |
| Yazidisme | Monoteistisk/henoteistisk tradition fra Mellemøsten med egen kosmologi, helligdage og pilgrimssteder. Kendt for dyrkelsen af Påfuglen Englen. Som trosretning er den stærkt identitetsbærende og rummer elementer af ældgamle regionale traditioner. |
Trosretning Krydsord 10 bogstaver
Til ledetråden ‘Trosretning’ fandt vi 19 passende ord på 10 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Adventisme | Kristen bevægelse med fokus på Jesu snarlige genkomst. Syvendedags Adventister markerer sabbat lørdag og sundhedslære. Som trosretning forener den apokalyptik, etik og mission i en global struktur med institutioner, medier og uddannelse. |
| Bekendelse | Troserklæring eller tilhørsforhold til en bestemt lære. Bruges om formelle trosskrifter, men også om personlig tilkendegivelse. Metaforisk: at tilslutte sig en linje, skole eller ideologi så tydeligt, at det næsten fungerer som en identitetsmarkør. |
| Hanbalisme | Sunnitisk retskole kendetegnet ved tekstnærhed og konservatisme. Har inspireret reformbevægelser. Som trosretning indebærer den stramme fortolkninger og tydelig adskillelse mellem tilladt og forbudt, med markant indflydelse i visse lande. |
| Henoteisme | Troen på én overordnet gud uden at benægte andre guders eksistens. Kendt fra visse historiske religioner. Som trosretning markerer den et mellemtrin mellem monoteisme og polyteisme, og den bruges analytisk til at klassificere religiøse systemer. |
| Ismailisme | Shiitisk retning med levende imamtradition og stærk esoterik. Nutidigt ledet af Aga Khan blandt nizarier. Som trosretning kombinerer den lærdom, social udvikling og religiøs praksis, ofte med betydeligt kulturelt engagement. |
| Kalvinisme | Reformert kristendom med rødder hos Jean Calvin og Genève-traditionen. Kendes for betoning af Guds suverænitet og kaldsetik. Som trosretning manifesteres den i presbyterianske og reformerte kirker med egen teologi og kirkestyre. |
| Kommunisme | Radikal socialistisk retning med målet om klasseløst samfund og fælles ejerskab. Historisk knyttet til marxistisk teori. Som ‘trosretning’ har den været præget af stærke partikulturer, kanoniske tekster og ortodoksier. |
| Konfession | Betegnelse for en kirkelig eller religiøs bekendelsesretning, især inden for kristendommen. Anvendes om underopdelinger som lutheranere, reformerte eller katolikker. Kan i overført betydning bruges om et tydeligt tilhørsforhold til en bestemt principiel linje. |
| Kristendom | Verdensreligion baseret på Jesu liv og lære. Rummer mange trosretninger, fx katolicisme, ortodoksi og protestantisme. I krydsord kan ordet dække både religionen som helhed og, i snæver forstand, en specifik kristen observans eller kirkesamfund. |
| Kvækerisme | Religiøs bevægelse (Venners Samfund) med vægt på stilhed, samvittighed og lighed. Afskaffer ofte sakramenter til fordel for umiddelbar gudserfaring. Som trosretning forener den enkelhed, pacifisme og social ansvarlighed i et åbent fællesskab. |
| Mennonisme | Anabaptistisk retning opkaldt efter Menno Simons. Vægter voksen-dåb, fællesskab, enkel livsførelse og fred. Som trosretning har den stærke menigheder med egen tradition for skole, nødhjælp og diakoni, ofte i tætte lokalsamfund. |
| Monoteisme | Troen på én gud. Paraply for retninger inden for jødedom, kristendom, islam og andre traditioner. I krydsord fungerer ordet som klassifikation af en grundlæggende trosretningstype, der adskiller sig fra polyteistiske og panteistiske forståelser. |
| Mormonisme | Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og beslægtede bevægelser. Bygger på Mormons Bog og yderligere åbenbaringer. Som trosretning har den klar organisation, tempelritualer og særpræget teologi, der skaber tydelig identitet og praksis. |
| Polyteisme | Troen på flere guder. Kendes fra mange historiske og nutidige religioner. Som trosretning åbner den for pantheon, specialiserede kulter og synkretisme. Metaforisk bruges ordet undertiden om miljøer med mange autoriteter og overlappende ‘helligdomme’. |
| Shamanisme | Religiøs praksis med formidlere (shamaner) mellem åndeverden og mennesker. Fokus på ekstase, healing og ritualer. I krydsord kan det svare til en trosretningstype, men også en praksisskole, ofte integreret i bredere kosmologier og lokale traditioner. |
| Socialisme | Ideologi, der betoner lighed, fællesskab og offentlig styring af nøglesektorer. Rummer retninger fra reformisme til revolution. Som ‘trosretning’ samler den dogmer, symboler og organisationer, der former tilhængeres identitet og praksis. |
| Spiritisme | Retning der søger kontakt til ånder og afdøde gennem medier. Historisk bevægelse med stærke ritualer og mødestrukturer. I overført forstand bruges det om idéen om åndelig kommunikation som livssyn, hvor grænserne mellem verdener anses gennemtrængelige. |
| Wahhabisme | Reformistisk/konservativ retning forbundet med Saudi-Arabien. Vægter renselse af praksis og stram monoteisme. Som trosretning har den præget lov, kultur og religiøse institutioner med idealer om tidlig islamisk fromhed og bogstavtro. |
| Økologisme | Ideologi med fokus på bæredygtighed, naturens integritet og systemtænkning. Forener etik, politik og livsstil. Som ‘trosretning’ kan den blive altomfattende, med ritualer, praksisser og fællesskaber, der strukturerer hverdagen. |
Trosretning Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 34 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Trosretning’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Antroposofi | Bevægelse grundlagt af Rudolf Steiner, med fokus på åndelig erkendelse og menneskets udvikling. Har praksisser i pædagogik, landbrug og kunst. Som trosretning forener den spirituel verdensforståelse med konkrete livsformer og fællesskaber. |
| Deobandisme | Sunnimuslimsk reformtradition fra Sydasien, centreret om seminariet i Deoband. Vægter lære, askese og nøgtern praksis. Som trosretning har den stor uddannelsesindsats gennem madrasa-netværk og en stram, tekstnær teologisk profil. |
| Gnosticisme | Mangfoldig strømning i oldtiden med fokus på frelsende indsigt (gnosis). Dualistiske kosmologier og esoteriske læreformer. Som trosretning danner den alternative kristne og præ-kristne skoler, og inspirerer nutidige esoteriske miljøer. |
| Heterodoksi | Afvigende eller alternativ tro/lære i forhold til det ortodokse. Kan betegne minoritetsretninger, dissens eller kreative teologiske skoler. Metaforisk bruges det om synspunkter, der bryder med en dominerende linje, men danner deres egen retning. |
| Katolicisme | Den romersk-katolske kirkes tro og praksis, med paven som overhoved. Globalt udbredt med mangfoldig spiritualitet og ordener. Som trosretning har den stærk doktrin, sakramenter og tradition, der danner en sammenhængende identitet for troende. |
| Liberalisme | Politisk ideologi med fokus på frihed, rettigheder og begrænset stat. Metaforisk en ‘trosretning’ i den forstand, at den samler principper, værdier og skoler, som tilhængere bekender sig til i samfundsdebat og praksis. |
| Pragmatisme | Filosofisk retning, der vurderer sandhed efter praktiske konsekvenser. Amerikansk oprindelse. Som ‘trosretning’ fungerer den metodisk og normativt i videnskab, ledelse og politik, med egne kanontekster og skoler. |
| Scientologi | Religiøs bevægelse grundlagt af L. Ron Hubbard, med fokus på auditoring og åndelig frigørelse. Har egen terminologi og organisatorisk struktur. Som trosretning forener den teknikker, kosmologi og fællesskab under en samlet, autoritativ lære. |
| Trosretning | Overordnet betegnelse for en religiøs, ideologisk eller filosofisk retning, som mennesker orienterer sig efter. Bruges både om konkrete religioner og om mere overførte “lejr-” og holdningsdannelser, fx politiske eller værdimæssige observanser i samfundsdebatten. |
| Agnosticisme | Holdning der afstår fra at hævde viden om guders eksistens. En erkendelsesretning mere end en egentlig tro, men den fungerer ofte som livssyn. Bruges som svar, når trosretning søges i bredere filosofisk forstand. |
| Anglikanisme | Engelsk kirkelig tradition mellem katolsk og reformert. Mangfoldig teologi, fælles bønnebøger og episkopal struktur. Som trosretning spænder den ‘via media’ mellem høj- og lavkirkelighed, og danner et verdensomspændende kirkefællesskab. |
| Kirkeretning | En specifik retning eller gren inden for kristendommen, ofte adskilt ved teologi, liturgi eller kirkestyre. Bruges også generelt om interne strømpunkter i større kirker. I bred metaforisk brug: en bestemt måde at organisere tro og praksis. |
| Lutheranisme | Kristen retning baseret på Martin Luthers lære, med vægt på retfærdiggørelse ved tro. I Danmark statsbærende tradition. Som trosretning har den klare bekendelser, liturgi og kirkeordning, samtidig med variationer mellem nationale kirker. |
| Nationalisme | Ideologi, der prioriterer nationens enhed, kultur og suverænitet. Kan antage civic eller etnisk form. Som ‘trosretning’ former den symbolske ritualer, myter og dogmer, der skaber intens tilhørsfølelse og grænsedragning. |
| Neopaganisme | Samlende betegnelse for moderne hedenske retninger, der genoptager eller nyfortolker førkristne traditioner. Omfatter fx wicca og asatro. Som trosretning vægter den naturens cyklusser, myter og ritualer i nutidigt, ofte kreativt fællesskab. |
| Rastafarisme | Religiøs og kulturel bevægelse med rødder i Etiopien-symbolik og panafrikanisme. Ser ofte Haile Selassie som frelserfigur. Som trosretning forener den teologi, livsstil, musik og modkultur, og fungerer identitetsskabende i diasporaer. |
| Rationalisme | Erkendelsesteori, der betoner fornuftens primat. Har religiøse og sekulære udtryk. Som ‘trosretning’ kan den stå i opposition til åbenbaringstro, men fungere identitetsskabende med stærk tillid til logik og system. |
| Utilitarisme | Etisk teori om størst mulig lykke for flest mulige. Har stærke skoler og anvendelser. Som ‘trosretning’ kan den være normgivende i politik, jura og bioetik, med principper anvendt næsten dogmatisk. |
| Vaishnavisme | Hinduistisk retning med Vishnu/Krishna som højeste gud. Betoner bhakti og nåde. Som trosretning har den store bevægelser, helgenpoesi og templer, fx i Gaudiya-traditionen. |
| Konfucianisme | Kinesisk etisk-filosofisk tradition med vægt på rituelt liv, dannelse og sociale relationer. Har religiøse dimensioner i praksis. Som retning fungerer den normativt og identitetsskabende i kultur og politik, ofte med næsten ‘religiøs’ autoritet. |
| Konservatisme | Politisk retning, som værner tradition, orden og gradvise forandringer. Kan fungere som ‘trosretning’, hvor autoriteter, institutioner og værdier ses som normgivende. Rummer egne ‘ortodoksier’ og fortolkningsskoler i forskellige lande. |
| Overbevisning | Dybt forankret opfattelse af, hvad der er sandt og rigtigt. Anvendes både religiøst og i værdipolitiske sammenhænge. Metaforisk kan en stærk overbevisning fungere som trosretning, når den giver retningslinjer, ritualer og gruppetilhørsforhold. |
| Reformjødedom | Liberal retning i jødedommen, som vægter etiske bud over rituel lov. Moderniserer praksis og liturgi. Som trosretning prioriterer den individets samvittighed og inklusion, ofte med lokalt tilpassede gudstjenesteformer. |
| Protestantisme | Samlebetegnelse for reformationsarv med vægt på skriften og nåden. Omfatter lutheranere, reformerte, anglikanere m.fl. Som trosretning rummer den interne forskelligheder, men fælles historisk udgangspunkt og karakteristiske former for gudstjeneste. |
| Trosbekendelse | Fast formuleret erklæring af troens indhold, fx den apostolske eller nikænske bekendelse. Angiver kernen i en retning. I overført betydning kan ordet bruges om enhver kompakt programerklæring, der styrer en gruppes tanke og praksis. |
| Libertarianisme | Ideologi med maksimal individuel frihed, minimal stat og stærk ejendomsret. Rummer flere skoler. Som ‘trosretning’ samler den principielle standpunkter, kanoniske forfattere og fællesskaber, der fungerer identitetsskabende. |
| Pentekostalisme | Karismatisk retning med fokus på Helligåndens gaver, tungetale og helbredelse. Global vækkelsesbevægelse med distinctive gudstjenesteformer. Som trosretning samler den stærke oplevelser, mission og hverdagsfromhed under en forventning om åndelig kraft. |
| Zoroastrianisme | Gammel iransk religion grundlagt af Zarathustra, centreret om kampen mellem sandhed og løgn. Brugen af ild i ritualer er markant. I krydsord repræsenterer det en distinkt trosretning med historisk betydning og nutidige minoritetsfællesskaber. |
| Eksistentialisme | Filosofisk retning om frihed, ansvar og meningsskabelse i en absurd verden. Teistiske og ateistiske varianter. Som ‘trosretning’ kan den fungere livsvej, med tekster, praksis og etisk sensibilitet. |
| Ortodoks jødedom | Retning i jødedommen, der fastholder halakhas autoritet og traditionel praksis. Omfatter moderne ortodokse og harediske miljøer. Som trosretning kendetegnes den af lovoverholdelse, uddannelse og klare fællesskabsstrukturer. |
| Presbyterianisme | Reformert retning med ældsteråd (presbytere) som bærende kirkestyre. Teologisk knyttet til kalvinistisk arv. Som trosretning forener den stram organisation med lokal forankring og robust bekendelsesgrundlag, særligt udbredt i Skotland og Amerika. |
| Religionsretning | En gren, skole eller konfession inden for en religion. Dækker både store verdensreligioners hovedretninger og små sekter. Kan i overført betydning pege på en bestemt idéstrømning, der får religiøs karakter gennem stærk overbevisning og fælles ritualer. |
| Konservativ jødedom | Midterretning i jødedommen, der søger balance mellem tradition og modernitet. Halakha fortolkes dynamisk. Som trosretning forener den synagogeliv, lærdom og tilpasning til nutidige vilkår uden at opgive kontinuitet. |
| Orientalsk ortodoksi | Kristne kirker adskilt fra kalkedonsk teologi, fx koptisk og armensk kirke. Egen liturgi, sprog og tradition. Som trosretning bevarer de gamle ritualformer og fællesskaber, ofte som historiske mindretal med stærk kulturel forankring. |
Vi har her samlet hele 122 forskellige løsningsforslag til ledetråden Trosretning, fra de største verdensreligioner til mindre trosretninger og historiske betegnelser. Vi håber, at du fandt præcis det ord, du ledte efter – eller i det mindste fik inspiration til nye muligheder, når du arbejder med dit krydsord.
Hvis du stadig sidder fast, kan det ofte hjælpe at tjekke krydsende bogstaver, tænke i alternative betegnelser (fx sect, retning, tro) eller overveje lokale og ældre udtryk. Nogle gange er forkortelser eller flertalsformer også brugt i avisernes krydsord, så prøv forskellige varianter af de forslag, du fandt i listen.
Vil du have flere løsningsforslag eller hjælp til andre krydsordsord? Du kan altid finde flere ordlister, ledetråde og løsninger her på Kryds.dk. Gem siden, søg i vores arkiv, eller kig forbi igen – vi opdaterer løbende med nye forslag og artikler.
Tak fordi du læste med – held og lykke med krydsordene, og skriv endelig, hvis du vil have hjælp til en særlig svær ledetråd!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.