Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet inspiration og hjælp til krydsordsløsningen med fokus på ét af de mest almindelige og nyttige emner i krydsord: suffikser. I denne artikel finder du hele 52 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Suffikser”, så der er rig mulighed for at finde præcis den variant, der passer i dit puslespil.
Suffikser (ordafslutninger) er endelser, der ændrer betydning eller ordklasse – tænkt eksempelvis i endelser som -lig, -hed, -else, -bar, -isk eller -ist. I dansk sprog giver suffikser ofte klare tegn på om et ord er et substantiv, adjektiv eller verbalsubstantiv, og de kan være med til at danne et helt nyt begreb ud fra en rod. Derfor er det nyttigt at forstå, hvilke suffikser der findes, når man skal tolke en krydsordsledetråd præcist.
I krydsord er suffikser populære som ledetråd, fordi de kan føre til mange forskellige, men genkendelige svar: de er ofte korte, fleksible og hyppigt forekommende, hvilket betyder at flere ord kan passe ind i et mønster. Desuden giver grammatiske og morfologiske hints (fx om ordklasse eller betydningsnuance) ekstra hjælp til at afgrænse mulighederne – både for begyndere og garvede krydsordsløsere.
For hvert af de 52 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke kun får et muligt svar, men også kan læse lidt om ordets betydning, brug og afledning. Formålet er at gøre dig lidt klogere og udvide dit ordforråd – for krydsord handler ikke kun om at løse gåder, men også om at lære nyt. Rul videre for at se forslagene og læs de forklarende noter til hvert ord.
Suffikser Krydsord på 5 bogstaver
Her er 2 gode bud på ord med 5 bogstaver til ‘Suffikser’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bilag | Materiale vedlagt til slut i dokumenter eller sager; den praktiske slags “suffix”. Direkte dokumenterer de detaljer. I bredere forstand bruges ordet om ekstra efterhæng, vedhæftede filer og supplerende blokke, der afslutter og kompletterer hovedindholdet. |
| Haler | Fysiske haler eller metaforiske tekst- og navnehaler. Direkte beskriver det bagenden. I overført betydning kan det være alt, der sættes bagpå for at markere funktion, oprindelse eller status, eksempelvis koder, endelser og små efternoter. |
Suffikser Krydsord 6 bogstaver
Kun et enkelt ord på 6 bogstaver matcher krydsord-ledetråden ‘Suffikser’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Codaer | Musikalske afslutningsstykker, som fungerer som et værks hale. Direkte er de en efterstillet afrunding. Overført kan ‘coda’ beskrive den sidste lille tilføjelse, effekt eller markør, der sætter præg på afslutningen af et produkt, event eller design. |
Suffikser Krydsord på 7 bogstaver
Her er 2 gode bud på ord med 7 bogstaver til ‘Suffikser’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Pårhæng | Noget, der sættes på efterfølgende og følger med, ofte opfattet som ekstra eller sekundært. Direkte et fysisk påsat element. Overført er det de efterstillede taglines, koder eller mærkater, der kommer i halen af navne, filer eller dokumenter. |
| Vedhæng | Noget der hænger på til sidst, fysisk eller metaforisk. Direkte kan det være et hængende smykke. Overført svarer det til efterstillede mærker, koder, små tilføjelser eller haleelementer, som gør et grundobjekt mere informativt eller specialiseret. |
Suffikser Krydsord 8 bogstaver
Disse 7 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Suffikser’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Efterled | I dansk orddannelse er efterleddet det bagerste led i sammensætninger som ‘husdør’. Selvom det ikke altid er et suffiks, fungerer det ofte tilsvarende ved at specificere betydning. Billedligt bruges ordet om den afsluttende del, halen eller det påklistrede til sidst. |
| Efterord | Et afsluttende afsnit i bøger, ofte med refleksioner eller kontekst. Direkte en tekstlig hale. Overført er det enhver afsluttende kommentar eller markør, som sætter punktum eller binder sløjfe, eksempelvis i rapporter, processer eller præsentationer. |
| Endelser | Den almindelige danske betegnelse for grammatiske slutmorfemer, der sættes bag på ord og markerer fx tal, tid, køn eller bestemthed. I overført betydning bruges ordet om enhver form for afslutning eller hale på noget, eksempelvis kode- eller versionsangivelser. |
| Epiloger | Afsluttende kapitler eller sekvenser, der runder en fortælling af. De fungerer som litterære suffikser. Billedligt anvendes ordet om sidste moduler, conclusion-tags eller wrap-ups i projekter, sager og forløb, som opsummerer og lukker forløbet elegant. |
| Fodnoter | Selvom de står nederst på sider, er de funktionelt eftertilføjelser til teksten og minder om suffikser. De uddyber, præciserer eller henviser. Billedligt bruges ordet om små, efterstillede forbehold, betingelser eller ekstraoplysninger i kontrakter og specifikationer. |
| Halehæng | Betegner det, der følger med bagpå, bogstaveligt og billedligt. Direkte en hale, der slæber. Overført bruges det om efterfølgende forpligtelser, ekstra krav, efterslæb eller tilføjede elementer, der hæfter sig på en sag, titel, beslutning eller et projekt. |
| Morfemer | Sprogets mindste betydningsbærende enheder, hvoraf suffikser er en type. Morfemer kan være rødder, præfikser eller suffikser. I bredere betydning kan det henvise til de byggeklodser, der føjes til helheder, for at markere funktion, sortering eller status. |
Suffikser Krydsord på 9 bogstaver
Disse 2 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Suffikser’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fleksiver | Teknisk betegnelse for bøjningselementer, ofte realiseret som suffikser. Fleksiver udtrykker grammatiske kategorier uden at ændre ordets leksikale kerne. Metaforisk kan det bruges om de efterstilte koder eller signaler, der bøjer en base til en bestemt funktion. |
| Slutnoter | Noter placeret bagerst i en publikation, som fungerer som tekstens “suffixer”. Direkte er de efterstillet dokumentation. Overført kan udtrykket beskrive enhver afsluttende kommentar, markør eller kode, der samler løse ender og tydeliggør relationer. |
Suffikser Krydsord på 10 bogstaver
Til ledetråden ‘Suffikser’ fandt vi 3 passende ord på 10 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Formativer | Sprogvidenskabelig samlebetegnelse for morfemer, der former grammatiske kategorier; ofte suffikser i dansk og mange andre sprog. Overført kan det betegne de formgivende afrundinger, stempler eller mærkater, man sætter bagefter for at styre fortolkning, filtrering eller sortering. |
| Patronymer | Navnedannelser baseret på fadernavn, i Norden ofte manifesteret i -sen. Selvom hele ordet er navneform, er dannelsen suffiksbåret. Figurativt bruges det om efterstillede navnekoder, der viser slægtstilknytning, oprindelse eller relation i registreringssystemer. |
| Postfikser | Den faglige sprogvidenskabelige term for suffikser, ofte brugt i internationale eller tekniske sammenhænge. Direkte betyder det morfemer efter roden. Overført kan det bruges om enhver efterstillet markør, for eksempel i symbolsystemer, mærkninger og tekniske notationer. |
Suffikser Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 35 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Suffikser’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Appendikser | Bilag eller tillæg bagerst i bøger og rapporter; direkte en tekstlig efterføjelse. Overført betegner det enhver ekstra komponent, modul eller datablok lagt til sidst, som udvider eller dokumenterer uden at forstyrre hovedstrukturen. |
| Diminutiver | Endelser eller mønstre, der danner “formindskede” eller kærlige varianter i mange sprog. I dansk ses relikter, men funktion kendes bredt. Overført bruges det om små, bløde eftertilføjelser, der nedtoner, formilder eller miniaturiserer et grundbegreb. |
| Filendelser | Tekniske suffikser efter filnavne, fx ‘.pdf’, ‘.docx’ eller ‘.jpg’, som angiver format og hjælper systemer med at vælge korrekt program. Overført bruges det om enhver lille hale, der viser type, protokol eller kompatibilitet i digitale arbejdsgange. |
| Tilføjelser | Generel betegnelse for noget, der lægges til – ofte til sidst. Direkte ekstraindhold eller udvidelser. I bredere, figurativ forstand svarer det til suffix-lignende vedhæng i navne, filer, klassifikationer og sagsmapper, som præciserer eller udvider betydningen. |
| Eftertekster | Filmens slut-credits, den meget konkrete teksthale. Direkte et eksempel på et audiovisuelt suffiks. Overført bruges ordet om afsluttende informationsblokke eller metadata, som hæftes bag på præsentationer, videoer, dokumenter og digitale publiceringer. |
| Endemorfemer | Morfemer, der optræder ved ordets slutning, ofte som rene suffikser. De lukker ordets struktur og indkoder grammatiske eller leksikale nuanceforskelle. I udvidet forstand minder de om afsluttende markører, man føjer bagest i identifikatorer, filer eller dokumenter. |
| Landedomæner | Landekode-topdomæner (ccTLD’er) som ‘.dk’, ‘.se’ eller ‘.de’, fungerende som geografiske suffikser. Metaforisk dækker betegnelsen over efterstillede nationale eller regionale markører i produktlinjer, distributionskoder og dokumenthoveddata, der angiver oprindelse eller jurisdiktion. |
| Postskripter | P.S.-tilføjelser i breve eller e-mails, bogstaveligt talt efterstillet tekst. Direkte er de tekstlige suffikser. I bredere betydning bruges ordet om små efterhæng, der tilfører ekstra kontekst, korrektioner eller pointer efter den formelle afslutning. |
| Suffikstræer | Datastrukturer (træer) der organiserer alle suffikser af en streng. Direkte anvendelse af suffix-begrebet i algoritmik. I billedlig forstand fremhæver de ideen om, at haleelementer kan struktureres hierarkisk for at accelerere søgning, analyse og komprimering. |
| Augmentativer | Endelser eller konstruktioner, der forstørrer eller forstærker betydningen, hyppige i andre sprog. I overført niveau kan ordet beskrive de efterstillede markører, der signalerer “stor”, “kraftig” eller “udvidet” i produktnavne, internal kodepræfikser og modelangivelser. |
| Efterskrifter | Yderligere tekstafsnit til sidst, som fungerer som en slags sproglig hale. Direkte udvider de hovedindholdet. Overført dækker begrebet alle former for afsluttende bemærkninger, disclaimere eller markeringer, som tilføjes bagpå for at styre fortolkning. |
| Kasusendelser | Endelser der markerer kasus (fx nominativ, akkusativ) i sprog med rigt kasussystem. Dansk har primært genitiv -s. Overført bruges betegnelsen om efterstillede koder, der udtrykker en enheds rolle eller relation i formelle eller tekniske kontekster. |
| Modusendelser | Endelser som udtrykker modus (indikativ, konjunktiv, imperativ) i sprog med tydelig modusmarkering. Overført kan udtrykket bruges om efterstillede signaler, der viser hensigt, status eller tilladelsesniveau i koder, workflows og dokumenttyper. |
| Domæneendelser | Navnesuffikser for internetdomæner som ‘.dk’, ‘.com’ eller ‘.org’. De signalerer tilhørsforhold, geografi eller formål. I figurativ brug bliver det enhver efterstillet markør, der placerer et navn i et større hierarki, økosystem eller netværk. |
| Efterstavelser | Et naturligt synonym for suffikser: små stavelses- eller bogstavsekvenser, som sættes efter rodmorfemet og ændrer ordets betydning eller grammatiske funktion. I bredere forstand kan det betegne alt, hvad der føjes til slutningen af en tekst, et navn eller en betegnelse. |
| Personendelser | Endelser der markerer person og tal på verbalformen i sprog med personbøjning. Dansk har stort set ingen personendelser, men fænomenet er velkendt. I bredere betydning kan det være identitets- eller rollemarkører, der tilføjes som hale. |
| Pluralendelser | Endelser, der markerer flertal, fx ‘-er’, ‘-e’, ‘-r’ eller ‘-s’ i dansk. I overført betydning beskriver det standardhale, der bruges til at signalere mængde, kategoriudvidelse eller samling i navne, koder og tekniske registreringer. |
| Suffiksarrayer | Computerstrukturer, der indekserer alle suffikser i en streng for hurtig søgning. Direkte er de en algoritmisk brug af ‘suffiks’. Overført illustrerer de princippet om systematiske hale-registreringer, som optimerer opslag, filtrering og mønstergenkendelse. |
| Tempusendelser | Endelser der angiver tid, fx ‘-r’ i præsens og ‘-ede’/’-te’ i præteritum i dansk. Billedligt kan det dække over tidsstempler og versionstagger, der lægges bag på betegnelser eller filnavne for at vise status, alder eller udviklingstrin. |
| Genitivendelser | Endelser som viser ejefald, i dansk typisk ‘-s’. De signalerer tilhørsforhold eller relationer. Overført kan det betegne små efterhæng i etiketter og skemaer, der markerer ejer, kilde eller tilknytning til en given entitet i systemer og registreringer. |
| Topleveldomæner | De øverste domæneniveauer (TLD’er), som optræder som suffiks i webadresser. Direkte er de tekniske endelser. Overført kan de forstås som de ultimative haleetiketter, der indrammer en identitet og bestemmer dens rum i et organiseret navnerum. |
| Agentivsuffikser | Suffikser der danner aktørbetegnelser, fx ‘-er’ i ‘løber’ eller ‘-ør’ i låneord. De navngiver udøver af en handling. Overført bruges det om haleformede mærkater, der indikerer ansvarlig, kilde eller operatør i proceslinjer, logfiler eller metadata. |
| Bøjningsendelser | Endelser, der markerer grammatiske træk som tal, tid eller bestemthed, fx ‘-er’, ‘-ede’ eller ‘-en’. I bredere betydning kan de ses som standardiserede haleangivelser, man sætter for at matche regler i et system, en formular eller en konvention. |
| Adverbialsuffikser | Endelser der danner biord, fx ‘-vis’ i dansk (‘stykvis’, ‘delvis’). Direkte ændrer de funktionskategori. Billedligt fungerer de som efterhæng, der angiver måde, frekvens eller omfang i systembetegnelser, sporingskoder og funktionsmarkeringer i dokumentation. |
| Afledningsendelser | Slutmorfemer, der danner nye ordklasser eller afledninger som ‘ven’ → ‘venlig’ eller ‘tryg’ → ‘tryghed’. Overført bruges udtrykket om systematiske eftertilføjelser i navngivning, mærkning eller klassifikation, der gør et grundbegreb mere specifikt eller konverterer dets rolle. |
| Afledningsmorfemer | De morfemer, der skaber nye ord eller ordklasser ved afledning, som typisk sidder efter roden. Billedligt svarer det til de små efterhæng, der ændrer et produkts eller begrebs anvendelse, fx ‘Pro’, ‘Mini’ eller interne kodesuffixer i modelnavne. |
| Komparativendelser | Endelser som markerer anden grad af sammenligning for adjektiver, fx ‘-ere’ i visse mønstre. I dansk suppleres de ofte af ‘mere’. Overført bruges udtrykket om enhver standardiseret hæftning, der angiver “mere”-varianten i navne, serier eller produktlinjer. |
| Postfiksnotationer | Også kaldet omvendt polsk notation: operatoren placeres efter operanderne. Direkte en ‘efterstillet’ notationsform. Overført viser det, hvordan afsluttende markører kan bære den afgørende information i systemer, processer eller sprog, der favoriserer haleplacering. |
| Superlativendelser | Endelser der markerer højeste grad, fx ‘-est’ i nogle mønstre, mens dansk ofte bruger ‘mest’. Billedligt kan betegnelsen dække over efterstillede koder eller etiketter, der angiver topniveau, flagskibsversion eller ultimativ variant af en model, titel eller kategori. |
| Slægtsnavneendelser | Endelser, der karakteriserer familienavne, fx -sen i dansk onomastik. Direkte belyser de historisk navnedannelse med suffiks. Overført kan de betegne standardiserede haleformater i stamdata, som viser type, herkomst eller status for identifikatorer. |
| Deklinationsendelser | Endelser, der indgår i substantivers og adjektivers bøjning, ofte i sprog med kasus og køn. Billedligt kan det betegne de efterstillede standardmoduler, der kobles på for at få en enhed til at passe i en bestemt struktur eller klasse. |
| Konjugationsendelser | Samlebetegnelse for verbale endelser, der realiserer bøjningen i en given konjugation. Direkte handler det om suffikser på verber. Figurativt kan det være standardhale-formater i systemer, der tilpasser et element til en bestemt funktionsfamilie. |
| Verbaliseringssuffikser | Endelser der danner udsagnsord fra andre ordklasser, fx ‘-isere’ i mange låneord. I bredere forstand kan det beskrive efterstillede omdannelsesmarkører, der gør et statisk begreb handlingsorienteret i beskrivelser, workflows, proceskoder eller funktionsnavngivning. |
| Nominaliseringssuffikser | Suffikser der danner navneord ud fra andre ordklasser, fx ‘-ning’, ‘-else’ eller ‘-hed’ i dansk. Metaforisk svarer de til labels, der gør en proces eller egenskab til et “tingnavn”, også brugt som afsluttende koder i skemaer og datastrukturer. |
| Adjektiviseringssuffikser | Suffikser som danner tillægsord, fx ‘-lig’, ‘-bar’ eller ‘-agtig’. De ændrer en rod til en egenskabsbeskrivelse. Overført kan de ses som haleetiketter, der farver et navn eller en enhed med en bestemt karakter, kvalitet eller anvendbarhedsgrad i kataloger. |
Tak fordi du læste med – forhåbentlig har de 52 forskellige løsningsforslag til suffikser i krydsordet givet dig lige præcis det svar, du søgte. Vi har samlet varianter og muligheder, så du nemmere kan finde det rigtige ord ud fra krydsningernes bogstaver.
Hvis du stadig mangler et ord, så husk at tjekke bogstaverne på tværs af krydset: ofte kan en enkelt krydsning afsløre, hvilket suffiks der passer bedst. Prøv også at overveje alternative stavemåder og afledninger – mange suffikser optræder i flere former afhængig af ordets oprindelse eller bøjning.
Du kan finde flere løsninger og inspiration til krydsord her på Kryds.dk. Besøg siden for flere lister, tips og daglige forslag – og skriv endelig, hvis du har ønsker til kommende temaer eller ordlister, vi kan lave.
God fornøjelse med dine krydsord, og på gensyn hos Kryds.dk!
