Af Krydsordseksperten
Som krydsordsekspert på Kryds.dk har jeg samlet en omfattende oversigt over svarmuligheder til ledetråden "Bybo". I denne artikel præsenterer vi hele 79 forskellige løsningsforslag - et udvalg, der dækker alt fra direkte synonymer til afledte former, dialektiske varianter og sammensætninger.
"Bybo" betegner enkelt og godt en person, der bor i byen, men i krydsordssammenhæng er ordet langt mere smidigt. Det kan optræde som substantiv eller del af sammensætninger, have flertalsformer, regionale udgaver og ord, der beskriver forskellige slags bybeboere (fx storby-, forstads- eller mindre bytyper). Den fleksibilitet gør "Bybo" til et populært krydsordsord: korte, genkendelige ledetråde og mange mulige vinkler giver hurtigt flere plausible svar.
På Kryds.dk har vi derfor ikke kun listet de 79 mulige svar - vi har også lavet en kort beskrivelse af hvert ord. Det betyder, at du både får hjælp til at finde det rigtige ord til dit krydsord og samtidig udvider dit ordforråd ved at lære nuancerne mellem synonymer, dialektformer og sammensatte betegnelser. Det er netop dét, krydsord handler om: at udfordre, lære nyt og opdage sprogets variationer.
Tag dig tid til at gennemgå listen og beskrivelserne - måske dukker der et nyt yndlingsord op, eller du finder præcis det svar, der passer til netop dit kryds. God fornøjelse med at løse gåderne og udvide din sproglige værktøjskasse!
Bybo Krydsord på 4 bogstaver
Her er 2 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bybo | En person, der bor i en by og navigerer dagligt i tæt bebyggelse, kollektiv trafik og urbane fællesskaber. Begrebet bruges bredt og står ofte i kontrast til landbo, med associationer til kulturtilbud, caféer, arbejdspladser og bylivets særlige tempo. |
| Jyde | En person fra Jylland, med både storbyer og landdistrikter. I mange sammenhænge refererer ordet til byboer i Aarhus, Aalborg, Esbjerg eller Herning, alt efter kontekst, og spiller på regionale identiteter i et urbant, arbejds- og uddannelsespræget liv. |
Bybo Krydsord 5 bogstaver
Her er 4 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bymus | Udtryk lånt fra fablerne, brugt om en, der trives i byen snarere end på landet. Betegnelsen rummer varme og ironi, og peger på bylivets bekvemmeligheder, tempo og tilbud som den foretrukne ramme for hverdagsliv, oplevelser og sociale møder. |
| Fynbo | En person fra Fyn, ofte med Odense som urbant omdrejningspunkt. Betegnelsen kan dække både land og by, men bruges i krydsord og samtale som bybo-pek, når konteksten peger mod øens hovedby, uddannelsesmiljøer og koncentrerede kulturtilbud. |
| Romer | Person fra Rom, både i historisk og nutidig forstand. Udtrykket vækker billeder af antikkens borger og den moderne italienske bybo, og spiller derfor på et spænd mellem historie, kultur og daglig urbanitet, velegnet i krydsord med flere betydningslag. |
| Ærøbo | Indbygger fra Ærø, med Ærøskøbing og Marstal som bylige omdrejningspunkter. I bybo-perspektiv henviser ordet til livet i øens små byer, deres maritime miljøer, handel og foreningsliv, som tilsammen skaber en kompakt urban oplevelse i øformat. |
Bybo Krydsord på 6 bogstaver
Vi har fundet 8 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alsing | Indbygger fra Als, typisk forbundet med Sønderborg og omkringliggende byområder. I en bybo-kontekst viser ordet mod urbane tilbud, uddannelsesinstitutioner og byrum, der former hverdagslivet på øen med stærke bånd til fastlandets netværk og kultur. |
| Byboer | Synonym for bybo, en indbygger i en by, som har sin hverdag præget af urbane strukturer, handel, service og kultur. Ordet spænder fra den lille købstad til storbyen og fremkalder billeder af baggårde, gaderum og kvarterernes forskellige identiteter. |
| Bymand | En mand, der er bosat i byen og identificerer sig med urbane normer og miljøer. Udtrykket kan antyde en vis verdensvanthed, tilknytning til arbejdsliv i service- eller kontorsektoren og en hverdag formet af gadenes puls og kollektiv trafik. |
| Bypige | En ung kvinde eller pige med base i byen, præget af nærhed til skole, fritidstilbud og byens fællesskaber. Udtrykket fremkalder billeder af gårdmiljøer, idrætsfaciliteter, biblioteker og ungdomsliv, hvor byen fungerer som daglig ramme og dannelsesrum. |
| Fanøbo | En person fra Fanø, hvor Nordby udgør det væsentlige bymiljø. Betegnelsen kan i bybo-sammenhæng pege på en hverdagskultur med tæt lokalfællesskab, handel og turisme, hvor øens bylige kvaliteter står centralt i indbyggernes daglige liv. |
| Lollik | En person fra Lolland, ofte med Maribo eller Nakskov som bymæssige knudepunkter. Betegnelsen bruges både kærligt og drilsk, men peger i bybo-kontekst mod øens byliv, lokale fællesskaber og hverdagsrytmer i de større bysamfund på Lolland. |
| Rømøbo | Indbygger fra Rømø, med bysamfund præget af turisme, havneaktivitet og lokal handel. Selvom øen er beskeden i størrelse, kan ordet optræde som bybo-marker, når konteksten er øens kompakte bymiljøer, servicefunktioner og daglige mødesteder. |
| Wiener | Person fra Wien, men også betegnelsen for en pølse og henvisning til klassisk musiktradition. Ordet spænder fra urban identitet i en kulturmetropol til dagligdagens madvare, hvilket giver en krydsordsglad dobbelthed mellem storbyliv og køkkensprog. |
Bybo Krydsord 7 bogstaver
Vi præsenterer her 4 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bydreng | En dreng opvokset eller bosat i byen, med gader, legepladser og klubber som naturlige omgivelser. Udtrykket peger på urbane barneliv og sociale relationer formet af skole, foreninger, trafik og nærhed til byens muligheder og udfordringer. |
| Byrotte | Figurativ betegnelse for en, der elsker og mestrer bylivet, ofte brugt humoristisk. Ordet antyder fortrolighed med gader, transport, kultur og sociale koder, og står i kontrast til landlig idyl, idet det fremhæver den urbane tilværelses rå charme. |
| Pariser | Indbygger i Paris, men også genkendeligt fra pariserhjul og pariserbøf i dansk madkultur. Ordet forener storbyens glamour og historie med hverdagens ordforråd og giver derfor stærk krydsordsværdi, hvor byliv og kulinariske billeder mødes. |
| Samsing | Person fra Samsø, hvor Tranebjerg fungerer som bymæssigt centrum. Selvom øen er landlig, kan betegnelsen optræde i bybo-klange, når fokus er på lokale bysamfund, handel, service og kulturtilbud, der giver en urban struktur i ø-sammenhæng. |
Bybo Krydsord 8 bogstaver
Disse 8 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Berliner | Indbygger i Berlin, men ordet peger også på en berlinerbolle i dansk bagertradition. I bybo-sammenhæng signalerer det metropolens historie, kultur og kreativitet, samtidig med at dobbeltheden til en kage giver krydsordsmæssig, humoristisk dobbelt betydning. |
| Bryggebo | Indbygger på Islands Brygge, forbundet med havnepromenade, nye boligområder og byliv langs vandet. Ordet markerer en urban identitet, hvor moderne arkitektur, grønne byrum og nærhed til centrum præger hverdagens rytme og lokalsamfundets fællesskab. |
| Byborger | Historisk og moderne betegnelse for en indbygger i en by med borgerlige rettigheder og pligter. Ordet rummer både en formel tilknytning til en bykommune og en kulturel identitet med fokus på civilsamfund, handel, foreningsliv og urban deltagelse. |
| Bykvinde | En kvinde, der bor i en by, ofte associeret med mobilitet, selvstændighed og deltagelse i byens sociale og kulturelle liv. Ordet rummer både hverdagslig bytilknytning og en moderne urban identitet, præget af netværk, arbejdspladsnærhed og adgang til tilbud. |
| Gadebarn | Betegnelse for et barn med stærk tilknytning til byens gaderum, leg og sociale møder. Ordet kan bære socialrealistiske undertoner, men beskriver også den urbane hverdag, hvor skoler, klubber og byrum tilsammen udgør en konkret ramme om livet. |
| Londoner | Person fra London, associeret med global metropol, teater og finans. I krydsord sammenfatter ordet en urban identitet med international tyngde, og kan i overført betydning pege på anglophile tendenser eller storbyvaner i stil, sprog og livsform. |
| Storbybo | En indbygger i en storby med høj tæthed, mangfoldighed og komplekse infrastrukturer. Ordet bærer associationer til pendling, metroliv, højhuse og globalt udsyn, og indikerer fortrolighed med kulturudbud, tempo, byrum og sociale koder i metropolen. |
| Urbanist | Fagperson inden for byudvikling, men ofte brugt figurativt om en, der elsker bylivet og forstår dets dynamikker. I overført betydning betegner det en bybo med interesse for arkitektur, mobilitet, byrum, kultur og bæredygtig planlægning i praksis. |
Bybo Krydsord på 9 bogstaver
Her er 11 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bergenser | Person fra Bergen, nært knyttet til havn, regn og historiske hanseforbindelser. Betegnelsen giver bybo-klang i norsk kontekst, hvor kultur, natur og handel mødes, og den fungerer i krydsord som en karakterfuld urban identitet fra Vestnorge. |
| Betonbarn | Billede på et barn, der vokser op mellem boligblokke, karréer og moderne byrum. Ordet bærer både socialrealistiske og kærlige nuancer, hvor fællesskab, tæthed og byens infrastruktur danner ramme om leg, læring og hverdagsliv i urbane omgivelser. |
| Betonboer | En person, der bor i etagebyggeri eller tæt-lav i byen, ofte i modernistiske boligområder. Udtrykket kan være nøgternt eller humoristisk, og peger på en urban hverdag domineret af fællesfaciliteter, gårdrum, kollektiv trafik og nærhed til service. |
| Centrumbo | Person, der bor i bymidten, ofte med butikker, transport og arbejdsliv lige uden for døren. Ordet rummer storbyfordele og udfordringer i ét, og beskriver en bybo-livsstil, hvor kompakthed, adgang og tætte relationer definerer dagligdagens mønstre. |
| Falstring | Indbygger fra Falster, hvor Nykøbing Falster udgør et centralt bymæssigt punkt. Ordet rummer både landlige og urbane realiteter, men i bybo-sammenhæng henviser det typisk til øens byliv, pendling og regionale forbindelser til Lolland-Falster-området. |
| Gadedreng | Udtryk for en byopvokset dreng med gadeliv som naturlig arena. Det kan både være kærligt og barskt farvet, og peger på bybo-identitet formet af selvstændighed, naboer og offentlige rum, hvor erfaring med byens koder bliver en del af opvæksten. |
| Hamburger | Indbygger i Hamburg, men også den verdenskendte burger. Begrebet rummer både et urbant nordtysk havnemiljø og en fastfood-klassiker, hvilket gør det til et oplagt krydsordsord med både geografisk og kulinarisk klang og tydelig bybo-reference. |
| Indrebybo | Beboer i byens historiske centrum, med tæt kultur, turisme og byrum som daglig ramme. Betegnelsen indikerer fortrolighed med støj, liv og nærhed til alt, og en urban identitet, hvor plads, udsigt og tempo er vævet ind i hverdagen. |
| Milaneser | Indbygger i Milano, forbundet med mode, design og storbyøkonomi. Ordet kan også fremkalde mad- og kulturassociationer, hvilket gør det anvendeligt i krydsord som dobbelt markør for bybo og stil, hvor urban elegance og industrielt tempo flettes sammen. |
| Newyorker | Indbygger i New York, men også navnet på et kendt magasin. Ordet indkapsler metropolens intensitet, kulturelle ikonografi og medielandskab, og fungerer krydsordsmæssigt som bro mellem konkret bybo og et bredere kulturelt brand med global genklang. |
| Vejlenser | Indbygger i Vejle, associeret med fjordlandskab, arkitektur og erhvervsudvikling. Ordet betegner en bybo i en midtjysk købstad, hvor byens bakker, trafikknudepunkter og designprofil sætter en tydelig urban signatur på hverdagsliv og byoplevelser. |
Bybo Krydsord 10 bogstaver
Vi præsenterer her 10 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Bybo'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Asfaltbarn | Figurativt ord for et barn opvokset i byen med gader, gårde og pladser som legeplads. Det fremhæver urban dannelse, nærhed til kultur og fællesskaber, men også trafikale vilkår og den særlige robusthed, som bymiljøer ofte kræver af de yngste. |
| Bornholmer | Indbygger på Bornholm, ofte knyttet til Rønne og øens bysamfund. Selvom øen rummer landlige områder, er betegnelsen i bybo-sammenhæng relevant gennem øens handelsbyer, kulturarrangementer og lokale bymiljøer, hvor ø-identitet og urbanitet mødes. |
| Bymenneske | Betegner en person, hvis livsstil og præferencer er tæt forbundet med det urbane. Det indikerer tilknytning til byens rytme, muligheder og sociale liv, ofte med vægt på kultur, omstillingsparathed, netværk og et dagligliv i menneskemylder og byrum. |
| Nørrebroer | Indbygger på Nørrebro i København, forbundet med mangfoldighed, caféer, byrum og kreativ energi. Ordet bruges ofte som urban markør, der indfanger kvarterets kulturelle blanding, gadeliv og beboernes engagement i lokalsamfund og hverdagskultur. |
| Odenseaner | Indbygger i Odense, kendt for H.C. Andersen-arv, letbane og byfornyelse. Ordet betegner en bybo i en stor dansk provinsby med blanding af studieliv, industrihistorie og moderne kultur, hvor urbane kvaliteter og grønne strøg smelter sammen i hverdagen. |
| Osloborger | Indbygger i Oslo, med fjordnær storbyliv, kultur og politik som ramme. Ordet favner nordisk urbanitet, hvor bæredygtighed, natur og byfunktioner går hånd i hånd, og leverer en tydelig bybo-markør i krydsordssammenhæng med regional genkendelighed. |
| Sjællænder | En person fra Sjælland, ofte forbundet med byliv i hovedstaden eller større købstæder. Selvom betegnelsen er regional, fungerer den ofte som bybo-markør, fordi en stor del af øens befolkning er koncentreret i urbane områder og pendlerknudepunkter. |
| Venetianer | Person fra Venedig, med associationer til kanaler, glas og renæssance. Udtrykket bærer en romantisk urbanitet, hvor vandbyens særlige geografi former hverdagen, og giver krydsordsstof via forbindelser til kunsthåndværk, historie og særpræget byliv. |
| Århusianer | Ældre stavemåde for en indbygger i Århus/Aarhus, stadig forstået og brugt historisk eller nostalgipræget. Ordet peger på samme urbane tilhørsforhold, universitetsliv og kulturelle scener, blot med en ortografi, der afspejler tidligere sprogbrug og tidsånd. |
| Østerbroer | Indbygger på Østerbro, et københavnsk kvarter med parker, brede gader og familiepræg. Ordet angiver en urban identitet, hvor roligere byliv, lokale butikker og gode forbindelser skaber en særlig hverdagskvalitet i behagelig afstand til indre by. |
Bybo Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 32 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Bybo':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Aarhusianer | Person fra Aarhus, Jyllands største by, associeret med universitetsmiljø, havnefront og kultur. Betegnelsen rummer både storbyelementer og jysk jordbundenhed, hvor byens kvarterer, caféer og institutioner skaber en markant urban identitet i udvikling. |
| Amagerkaner | Person fra Amager, tæt knyttet til Københavns byliv med metro, kyst og brokvarterer. Betegnelsen rummer en stærk lokal identitet og urban tilknytning, hvor kvarterer som Amagerbro, Islands Brygge og Ørestad repræsenterer forskellige byudtryk. |
| Amsterdamer | Indbygger i Amsterdam, forbundet med cykelkultur, kanaler og tolerant storbyliv. Ordet rummer både handelsbytradition og moderne urbanitet, hvilket gør det velegnet i krydsord, hvor bybo identitet, kultur og byrum integreres i et kompakt udtryk. |
| Andelshaver | Beboer, der ejer andel i en boligforening, ofte placeret i urbane karréer og kvarterer. Udtrykket peger på bymæssige boformer, demokratisk ejerskab, fælles drift og nært naboskab, hvor foreningen skaber ramme om hverdagsliv i byens tæthed. |
| Frankfurter | Person fra Frankfurt, men også en pølsetype kendt i hele verden. Dobbeltbetydningen gør ordet velegnet i krydsord, hvor både bybo-aspektet og madkulturens terminologi er relevante, og hvor storbyens finanscentrum møder hverdagens købmandsdisk. |
| Kollegianer | Beboer på kollegium, typisk i universitetsbyer, med fællesskab og kompakt urban livsstil. Ordet forbinder uddannelse, byrum, natliv og netværk, og fremhæver en livsfase, hvor byen er studieplads, opholdssted og socialt laboratorium i ét. |
| Københavner | Person fra København, ofte forbundet med brokvarterer, kanaler, cykelkultur og byens særprægede blanding af gammelt og nyt. Betegnelsen rummer både lokalpatriotisme og stereotype billeder, og bruges i såvel kærlig som drilsk tone i resten af landet. |
| Langelænder | En person fra Langeland, ofte knyttet til Rudkøbing som øens bycentrum. Betegnelsen anvendes i bybo-forstand, når fokus er på de lokale bysamfund, handel og kultur, der binder øens indbyggere sammen i en urban-lignende daglig rammesætning. |
| Stockholmer | Person fra Stockholm, associeret med skærgård, design og nordisk storbykultur. Betegnelsen kombinerer urbanitet med nærhed til vand og natur, og giver krydsordsmæssigt resonans i sin klare bybo-reference og kulturelle tyngde i Skandinavien. |
| Storbyrotte | Figurativ variant af byrotte, accentuerer hårdførhed og smidighed i storbyen. Betegnelsen indikerer en bybo, der navigerer vel i mylder, natteliv og infrastruktur, og bruger byens muligheder aktivt, ofte med et glimt af selvironi og rå urban charme. |
| Valbyborger | Person fra Valby, et byområde med blanding af villakvarterer, kultur og industrihistorie. Betegnelsen rummer en urban hverdag med S-tog, kulturhuse og lokale handelsstrøg, hvor nærheden til centrum balanceres af et stærkt lokalt kvarterssammenhold. |
| Vesterbroer | Person fra Vesterbro, kendt for caféer, restauranter, kultur og byomdannelse. Udtrykket henviser til en urban livsform med historiske karréer, grønne lommer og tæt forbindelse til centrum, hvor kvarterets identitet præger beboernes daglige rytmer. |
| Aalborgenser | Person fra Aalborg, med associationer til havnefront, industriarv og universitetsmiljø. Betegnelsen rummer et urbant hverdagsliv i en nordjysk storby, hvor byudvikling, kulturtilbud og erhverv spiller sammen med en særegen lokal tone og identitet. |
| Esbjergenser | Person fra Esbjerg, præget af havn, energiindustri og Vesterhavets nærhed. Betegnelsen indikerer et bymenneske i en vestdansk storby, hvor maritime erhverv, kulturinstitutioner og moderne infrastruktur danner rammen om et robust, energisk byliv. |
| Herningenser | Indbygger i Herning, kendt for messe- og erhvervsliv, kunstmuseer og midtjysk dynamik. Ordet beskriver en bybo med rødder i handels- og tekstiltraditioner, som i dag lever i en by med kultur, sport og velfungerende byrum og regionale forbindelser. |
| Horsensianer | Indbygger i Horsens, en by præget af kulturhuse, koncertliv og omdannelse af industriområder. Betegnelsen siger bybo med østjysk forankring og en hverdag, hvor nye byrum, uddannelsesinstitutioner og pendling kobler sig på større regionale netværk. |
| Højhusbeboer | Bybo, der bor i højhus med udsigt og fælles faciliteter, ofte i moderne bydele. Betegnelsen peger på en særlig urban intensitet, vertikal tæthed og liv i skyerne, hvor elevatorer, tagterrasser og nærhed til metro og byrum bliver hverdag. |
| Koldingenser | Person fra Kolding, hvor design, uddannelse og fjordbyliv spiller sammen. Betegnelsen favner en urban identitet forankret i en sydjysk købstad med historiske rammer, moderne campusmiljøer og et aktivt centrum med handelsliv og kulturelle aktiviteter. |
| Randrusianer | Kælenavn for en person fra Randers, ofte brugt i folkemunde. Ordet bærer humoristiske undertoner og lokalkolorit, men beskriver samtidig en bybo i en østjysk købstad, hvor byens historie, kultur og erhvervsliv former et konkret urbant hverdagsmiljø. |
| Roskildenser | Indbygger i Roskilde, med domkirke, festival og fjord som markører. Ordet favner en bybo i en historisk købstad, hvor kulturel tyngde og moderne byliv mødes, og hvor pendling, uddannelse og festivalstemning sætter et bredt urbant præg på dagligdagen. |
| Storbyboheme | Kunstnerisk eller livsstilspræget bybo, der vægter frihed, kultur og uformelle fællesskaber. Ordet antyder kreativitet, café- og galleri-liv, og en urban identitet, hvor økonomiske kompromiser byttes for nærhed til kunstneriske miljøer og sociale scener. |
| Storbyborger | En byborger i metropolsk skala, hvor byens myndighed, kulturinstitutioner og erhvervsliv er centralt. Betegnelsen antyder en bevidst urban deltagelse, engagement i lokale kvarterer og aktiv brug af byens rum, fra parker til pladser og detailhandel. |
| Sønderborger | Person fra Sønderborg, en grænsepræget by med havn, universitet og kultur. Ordet markerer en urban identitet i et område, hvor nationale og regionale forbindelser, historie og moderne byudvikling smelter sammen i byens rum og hverdagens mønstre. |
| Brokvartersbo | En, der bor i Københavns klassiske brokvarterer, præget af karréer, caféer og blandede funktioner. Udtrykket peger på en urban livsform med gåafstand til alt, lokale fællesskaber og et bylandskab, der inviterer til hverdagsliv på gadeniveau. |
| Asfaltmenneske | Metafor for en voksen, hvis vaner, identitet og præferencer er præget af storbyens rytme. Ordet understreger nærhed til kultur, job, transport og service, og en bevidsthed om byens muligheder og kompromiser frem for landlig ro og afstand. |
| Silkeborgenser | Person fra Silkeborg, hvor søer, skove og kulturinstitutioner rammer bylivet ind. Betegnelsen rummer et urbant tilhørsforhold midt i natur, med lokalt handelsliv, fritidsliv og pendling, der tilsammen skaber en dynamisk, men rodfæstet byidentitet. |
| Storbymenneske | En person, der trives i storbyens intensive rytme, tilbud og netværk. Begrebet fremhæver identitet, livsstil og præferencer, hvor fleksibilitet, digital mobilitet, natteliv og internationale impulser spiller sammen med et hverdagsliv i konstant bevægelse. |
| Frederiksberger | Indbygger i Frederiksberg, en selvstændig kommune midt i København, kendt for parker, boulevarder og klassiske karréer. Ordet antyder en urban identitet med lokal særpræg, kulturelle tilbud og en tæt bystruktur med grønne fristeder og velholdte byrum. |
| Etageboligbeboer | Person bosat i etagebyggeri, ofte forbundet med bymæssig tæthed og fælles ejendomsdrift. Ordet indikerer en urban livsform, hvor elevatorer, altaner, cykelkældre og gårdrum udgør daglige rammer, og lokalområdet giver adgang til butikker og transport. |
| Hovedstadsborger | Indbygger i landets hovedstadsområde, ofte med adgang til nationalt niveau af kultur og infrastruktur. Ordet signalerer et urbant udgangspunkt, hvor storbyfordele, pendling og mangfoldighed er vilkår, og hvor byens identitet former hverdagsliv og tilhørsforhold. |
| Københavnersnude | Humoristisk, kærligt eller drilsk udtryk for en københavner. Ordet fremhæver en særlig urban attitude, selvsikkerhed og byvante manerer, og bruges ofte med et glimt i øjet om den hovedstadsprægede bybo, der føler sig hjemme i storbyens rytme. |
| Lejlighedsbeboer | En, der bor i lejlighed, typisk i byen, med etagedæk, opgange og gårdmiljø. Betegnelsen fremhæver urbane boligmønstre, delefaciliteter og naboskab, og peger på en boligform, der understøtter bylivets tæthed og adgang til arbejdspladser og kultur. |
Tak fordi du læste vores samling af løsningsforslag til "Bybo" - i alt 79 forskellige forslag samlet i artiklen. Vi håber, du har fundet det svar, du ledte efter, og at listen gjorde det lettere at løse krydsordet.
Hvis du stadig mangler en løsning, så prøv gerne at søge på andre varianter på siden eller bruge Kryds.dk's søgefunktion for at filtrere efter ordlængde, bogstaver eller synonymer. Du kan finde flere krydsløsninger og inspiration her: Kryds.dk.
Har du forslag til yderligere ord, som bør med i listen, eller vil du dele en særlig svær krydsordsopgave? Skriv til os - vi sætter pris på feedback og tips fra læsere, så vi kan gøre guiden endnu bedre.
God krydsordsløsning - og kig endelig forbi Kryds.dk igen næste gang, du har brug for idéer eller hjælp til et krydsord.