Epoker krydsord – Velkommen til Kryds.dk! I denne artikel har vi samlet hele 109 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Epoker”, så du får et bredt udvalg af muligheder, når du sidder med et krydsord, der driller.
Ordet “epoker” peger på tidsperioder og historiske faser, men i krydsord kan samme idé udtrykkes på mange måder: alt fra kunst- og kulturperioder til geologiske eller politiske tider. Den brede betydning gør “epoker” til en oplagt ledetråd, fordi der findes mange synonymer, varianter og fagtermer, som passer i forskellige felter og længder.
Derudover er “epoker” et populært krydsords-ord, fordi emnet dukker op i avisernes kultur-, historie- og videnskabsafsnit, og fordi ordkategorierne ofte overlappes (fx “periode”, “tidsalder”, “æra” mv.). Det gør det nemmere for krydsordssættere at lave varierende, men stadig genkendelige, spor – og for dig som løser at finde flere plausible svar ved at tænke i faglige og dagligdags termer.
For hvert af de 109 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du både kan tjekke betydningen og udvide dit ordforråd. Læs videre i listen nedenfor for at få forklaringer, eksempler og tips, der gør det lettere at vælge det rigtige ord i dit næste krydsord.
Epoker Krydsord på 5 bogstaver
Vi præsenterer her 6 ord med 5 bogstaver, der kan bruges til ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Aldre | Flertalsform, der både kan henvise til samfundsmæssige epoker og livets faser. Bruges om alt fra stenalderen til voksenalderen, og peger på varige tilstande og karakteristika, der sætter præg på en tid, en kultur eller en befolkningsgruppe. |
| Eoner | Variantform af æoner, ofte anvendt i naturvidenskabelige oversættelser og populærvidenskab. Betegner kolossale epoker i Jordens eller universets historie og bruges billedligt om meget lange, tilsyneladende endeløse perioder, hvor små ændringer gradvist skaber store forskelle. |
| Faser | Generel betegnelse for trin i et forløb, ofte med målbare eller kvalitative skift. Kan beskrive alt fra økonomiske cyklusser til kunstneriske perioder og livsstadier, hvor man taler om epoker præget af bestemte mønstre, ritualer og beslutningslogikker. |
| Tider | Et generelt ord for afgrænsede eller oplevede historiske forløb, ofte farvet af stemning eller tilstand. Man taler om gode tider, hårde tider eller krigstider, når man vil indfange epokers overordnede økonomiske, politiske eller sociale karakter. |
| Æoner | Meget store geologiske tidsenheder, der indrammer Jordens dybe historie. Bruges også metaforisk om uendeligt lange epoker, hvor tidens skala overstiger menneskets horisont og giver et kosmisk perspektiv på forandringer, udvikling og den langsomme formning af omgivelser. |
| Æraer | Betegner afgrænsede tidsafsnit med fælles kendetegn eller dominerende tendenser. Bruges om geologi, historie, kultur og livsforløb, hvor perioder beskrives gennem ideer, teknologier, styreformer, konflikter eller æstetik og markerer markante skift i samfund og tænkning. |
Epoker Krydsord 6 bogstaver
Vi har samlet 3 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Boomår | Korte, intense vækstperioder, ofte drevet af nye teknologier eller spekulative markeder. Ses som miniepoker, der sætter markant aftryk på brancher og forbrugsmønstre, men som også kan ende brat, når forventninger og realiteter ikke længere stemmer overens. |
| Sekler | Arkaisk eller litterær betegnelse for århundreder, ofte brugt i historisk prosa og kulturkritik. Giver en poetisk klang til epokebeskrivelser, hvor man betoner langstrakte strømninger, langsomme forandringer og et mere højtideligt syn på tidens store, formative perioder. |
| Årtier | Tidsenheder af ti år, ofte forbundet med særlige trends, politiske klimata og kulturelle stilarter. 1960’erne eller 1990’erne fungerer som rammer for at forstå mode, musik, teknologi og værdier, og markerer tydelige skift i generationers erfaringer. |
Epoker Krydsord på 7 bogstaver
Vi har samlet 6 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dekader | Synonymt med årtier, men ofte brugt i statistiske, demografiske og kulturelle analyser. En dekade indrammer trends og nøgletal, så man kan sammenligne epokers tone, forbrug, vækst eller ideer og belyse, hvordan samfund forandrer sig over relativt korte, afmålte perioder. |
| Elaldre | Epoker defineret af elektrificering og udbredelsen af elektrisk infrastruktur. Bruges til at beskrive forløb, hvor lys, maskiner og kommunikation redesignes, og hvor hjem, virksomheder og byrum forandres radikalt af tilgængelig, standardiseret og skalerbar energi. |
| Istider | Klimatiske epoker, hvor store dele af Jorden var dækket af iskapper og gletschere. Bruges også metaforisk om kolde, stagnerende perioder i kultur eller politik, hvor bevægelse fryser til, og forandringer tager lang tid at trænge igennem. |
| Stadier | Trinvise niveauer i en udvikling, hvor hver etape har egne kendetegn og logikker. Anvendes om epoker i psykologi, teknologi og kultur, hvor progression og brud kan analyseres, og hvor man kan sammenligne forløb på tværs af personer eller systemer. |
| Tidsrum | Neutral betegnelse for et afmålt forløb af tid, der kan være kort eller meget langt. Anvendes i både dagligsprog og faglige sammenhænge, hvor man vil beskrive epoker uden at tilskrive dem kulturelle, politiske eller æstetiske egenskaber på forhånd. |
| Årgange | Kohorter fra samme år eller periode, brugt i uddannelse, vin, forskning og demografi. Fungere som epoker i mindre skala, hvor man kan sammenligne præstationer, betingelser og stil, og spore, hvordan rammevilkår påvirker et holds kollektive udvikling. |
Epoker Krydsord på 8 bogstaver
Disse 6 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Kohorter | Grupper defineret ved fælles starttidspunkt, ofte fødselsår, studiestart eller behandling. Anvendes til at analysere epoker i befolknings-, sundheds- og socialforskning, hvor man kan se forskelle i risici, muligheder og adfærd på tværs af historiske kontekster. |
| Perioder | En bred og fleksibel betegnelse for tidsforløb med en begyndelse og en slutning, ofte præget af særlige træk. Kan dække historiske, videnskabelige, kunstneriske eller personlige faser, hvor strukturer, vaner og værdier typisk ændres eller konsolideres over tid. |
| Rumaldre | Epoker præget af rumfartens gennembrud, satellitter og udforskning af rummet. Indrammer perioder med teknologisk fremskridt, global kommunikation og nye sikkerhedsdimensioner, og bruges også kulturelt om drømme, æstetik og narrativer forbundet med grænseoverskridende opdagelser. |
| Seniorår | Livsfase hvor erfaring, fritid og nye prioriteringer fylder mere, ofte med ændret arbejdsdeltagelse. Bruges i demografi og socialpolitik til at beskrive epoker med specifikke behov og muligheder, eksempelvis frivillighed, efteruddannelse, sundhedsfokus og intergenerationelle relationer. |
| Slægtled | Led i en slægt, der også kan forstås som epoker i familiens historie. Bruges til at beskrive overlevering af værdier, ressourcer og traditioner, og til at indramme, hvordan historiske begivenheder former muligheder og valg på tværs af generationer. |
| Voksenår | Livsepoken præget af arbejde, familiedannelse og langsigtede forpligtelser. Anvendes også bredt til at kontrastere ungdommens overgangsperioder, og indrammer, hvordan historiske epoker påvirker karrierer, bolig, økonomi og deltagelse i civilsamfund, politik og institutioner. |
Epoker Krydsord på 9 bogstaver
Disse 11 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Atomaldre | Perioder kendetegnet ved atomkraftens og atomvåbnenes betydning for energi, geopolitik og kultur. Bruges som epokemarkør for både fremskridt og frygt, hvor sikkerhed, regulering og etik former beslutninger, forskning og internationale institutioner. |
| Dampaldre | Perioder præget af dampkraftens indtog, industrialisering og transportrevolution. Begrebet indrammer epoker, hvor produktionsformer, byer og arbejdstid ændres, og hvor nye sociale klasser, politiske bevægelser og miljøpåvirkninger kommer til at definere modernitetens begyndelse. |
| Decennier | Latinskpræget betegnelse for tiårsperioder, som anvendes i akademiske og historiske sammenhænge. Gør det muligt at beskrive epoker i finere resolution, for eksempel gennem paralleller mellem decennier i forskellige lande, eller via sektorvise udviklingsforløb i kultur og økonomi. |
| Dynastier | Arvefølger af herskere, der også indrammer epoker med særlige politiske stilarter og institutioner. Bruges især i asiatisk, mellemøstlig og europæisk historie, hvor dynastinavne markerer perioder med kendte reformer, krige, kulturprojekter og skiftende legitimitet. |
| Guldaldre | Perioder opfattet som en kulturs højdepunkt, præget af kunstnerisk eller videnskabelig storhed. Bruges både historisk og lokalt, for eksempel om dansk guldalder, men også metaforisk om brancher eller organisationer, der gennemlever en ekstraordinær blomstring med varig betydning. |
| Jernaldre | Epoker præget af jernets anvendelse, ændrede magtforhold og mere avancerede redskaber og våben. Pluralformen anerkender regionale forløb og skiftende tidsrammer, og bruges også som metafor for hårde, kampfyldte perioder eller robuste, gennemgribende forandringer i samfund og kultur. |
| Livsfaser | Epoker i et menneskes liv, fra barndom til alderdom, hver med egne normer og muligheder. Bruges til at beskrive uddannelse, karriere, familie og identitet som forløb, der ofte følger mønstre, men også kan tage forskellige veje gennem samfundets rammer. |
| Stenaldre | Epoker kendetegnet ved anvendelsen af stenredskaber og jæger-samlerkulturer, med store regionale variationer. Pluralformen indfanger, at forskellige områder gennemløb sine egne stenaldre, og bruges som skabelon for at tænke i materielt definerede kulturfaser og teknologiske niveauer. |
| Sølvaldre | Epoker betragtet som næstbedste perioder efter en guldalder, med betydelig men ikke maksimal storhed. Anvendes i kulturhistorie, sport og erhverv som nuancering af succesperioder, hvor præstationer er stærke, men ikke definerer det absolutte zenit i udviklingen. |
| Tidsaldre | Store, overordnede epoker kendetegnet ved markante kulturelle, teknologiske eller geologiske særpræg. Udtrykket kan spænde fra oldtidens klassiske inddelinger til moderne begreber som digitalalderen, og fungerer som ramme for at forstå langsigtede samfundsforandringer og kulturhistoriske skift. |
| Ungdomsår | Epoken hvor identitet, uddannelse og netværk konsolideres, med eksperimenter og overgang til selvstændighed. Bruges i kulturhistorie og sociologi til at beskrive generationers særlige vilkår, værdier og stilpræferencer, som præger efterfølgende livsforløb og kollektive erfaringer. |
Epoker Krydsord på 10 bogstaver
Vi præsenterer her 9 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til ‘Epoker’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Barndomsår | De tidlige år i livet, ofte set som en formativ epoke for personlighed og læring. Bruges også nostalgisk og kulturelt, når man beskriver generelle træk ved en tid, hvor opdragelse, normer og medier former en fælles erfaringshorisont. |
| Fredstider | Epoker uden større væbnede konflikter, hvor handel, uddannelse og kultur trives. Begrebet bruges også normativt om perioder med diplomatiske gennembrud og institutionel konsolidering, hvor samfundet kan investere langsigtet og udvide rettigheder, velfærd og infrastruktur. |
| Krigstider | Perioder domineret af væbnede konflikter, mobilisering, mangel og undtagelsestilstand. Bruges også metaforisk om hårde konkurrenceforhold i erhvervsliv eller politik, hvor aktører kæmper om ressourcer, opmærksomhed og overlevelse, og hvor beslutninger træffes hurtigt og konsekvent. |
| Krisetider | Forløb kendetegnet ved akutte problemer, politiske spændinger, økonomisk tilbagegang eller sundhedskriser. Begrebet indrammer epoker, hvor beslutninger træffes under pres, og hvor institutioner testes, hvilket ofte fører til ændringer i lovgivning, teknologi, vaner og kollektive prioriteter. |
| Livsafsnit | Afgrænsede perioder i livet, der kan defineres ved uddannelse, arbejde, relationer eller helbred. Udtrykket betoner, at biografier rummer epoker med egne projekter og rytmer, som tilsammen skaber helhedens kontinuitet og pauser, skift og nyorienteringer. |
| Millennier | Latiniseret udgave af årtusinder, ofte brugt i akademiske sammenhænge og oversættelser. Betegner store epoker, hvor civilisationers opblomstring, migrationer, imperiers fald eller klimatiske forandringer udfolder sig, og hjælper med at rammesætte lange historiske og geologiske perspektiver. |
| Olympiader | Fireårige perioder historisk brugt til at datere begivenheder i antikkens Grækenland. I dag fungerer begrebet også som epokemarkør for sportslige, organisatoriske og politiske skift, hvor værtsbyer, teknologi og kommercielle strukturer forandrer rammerne for global idræt. |
| Tidsafsnit | Fremhæver opdelingen af historien i afgrænsede dele med interne sammenhænge. Et tidsafsnit kan betegne en kulturhistorisk epoke, en kunstretning, en regeringsperiode eller en videnskabelig fase, og bruges ofte systematisk i undervisning og research. |
| Årtusinder | Meget lange tidsstræk, der rummer store civilisatoriske skift, religiøse udviklinger og teknologiske gennembrud. Årtusinder bruges til at sætte menneskehedens historie i perspektiv, spore kontinuiteter og brud og se kultur og sprog som bevægelser over enorme epoker. |
Epoker Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 68 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Epoker’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bronzealdre | Perioder kendetegnet ved bronzens teknologi, handel og komplekse sociale strukturer. Pluralformen afspejler samtidige og forskudte bronzealdre i flere regioner, og peger på, hvordan metalteknologi skaber nye epoker med militær overlegenhed, kunsthåndværk og udstrakt udveksling. |
| Guldfeberår | Korte epoker med intens tilstrømning af mennesker til nye guldfund, præget af spekulation og hurtig urbanisering. Begrebet illustrerer, hvordan ressourcer skaber boom-bust-cyklusser, og hvordan midlertidige samfund opstår og forsvinder med varige spor i landskab og kultur. |
| Kejsertider | Perioder med kejserligt styre, ofte med centralisering og ceremoniel kultur. Bruges til at indramme epoker, hvor imperier udvider sig, standardiserer administration og symbolik, og hvor politisk legitimitet knyttes til personkult, militær styrke og tradition. |
| Kolonitider | Epoker præget af kolonial ekspansion, råstofudvinding og kulturelle møder. Begrebet dækker både de magtfuldes perspektiver og de koloniseredes erfaringer, og bruges i nutiden til at forstå eftervirkninger, postkoloniale relationer og fortsatte uligheder formet af historien. |
| Livsstadier | Trin i livets udvikling, hvor individets behov, roller og ressourcer ændrer sig. Begrebet gør det muligt at behandle biografien som epoker, hvor strategi, netværk og ansvar omorganiseres, og hvor kulturelle forventninger skifter mellem generationer og historiske kontekster. |
| Modernismer | Kunstneriske og kulturelle strømninger, der bryder med traditioner og eksperimenterer med form og sprog. Pluralformen antyder, at modernisme optræder i flere epoker og varianter, hvor hver bølge skaber sin egen tidsmarkør for det nye, kritiske og fremadskuende. |
| Oliekriseår | År præget af energichok, prisstigninger og politiske omvæltninger knyttet til olie. Indrammer epoker, hvor økonomier omstiller sig, og energipolitik, inflation, transport og industri gennemgår hurtige ændringer, hvilket efterlader varige spor i både politik, teknologi og forbrug. |
| Regenttider | Epoker defineret af den siddende monarks regeringstid og stil. Bruges til at skelne perioder med forskellig udenrigspolitik, hofkultur og administration, og afspejler ofte personlige præferencer, netværk og historiske omstændigheder, der sætter varige spor i staten. |
| Regeringsår | År inden for en given regerings samlede embedstid, brugt til at strukturere politiske forløb. Indrammer epoker med særlige reformpakker, krisestyring og retorik, og gør det muligt at sammenligne prioriteringer og resultater på tværs af tid og partier. |
| Renæssancer | Forskellige genopblomstringer af klassisk kultur eller fornyet interesse for bestemte stilarter og ideer. Pluralformen peger på flere epoker med renæssancepræg, både historisk og i senere genkomst, hvor gamle former revitaliseres og tilpasses nye kontekster og medier. |
| Århundreder | Store tidsblokke på hundrede år, ofte brugt til at navngive epoker og forenkle lange forløb. 1700-tallet og 1800-tallet indfanger tone, konflikter, videnskabelige gennembrud og kunstneriske bevægelser, og skaber overskuelighed i komparative, globale eller nationale historiefortællinger. |
| Digitalaldre | Perioder hvor digital teknologi gennemtrænger kommunikation, medier, økonomi og service. Begrebet peger på epoker med datadrevne beslutninger, platforme og nye magtforhold, og belyser skift i privatliv, arbejde, kulturforbrug og demokratiske processer. |
| Dynastitider | Epoker defineret af et dynastis magtovertagelse, kontinuitet og stil. Bruges til at markere, hvordan slægtsforhold, ceremonier og legitimitet præger politik, kunst og krigsførelse, og hvordan dynastiske skift kan skabe tydelige brudflader i historien. |
| Efterkrigsår | Perioder efter store konflikter, hvor genopbygning, reformer og nye institutioner tager form. Begrebet indfanger epoker med ændrede magtbalancer, økonomiske planlægningsregimer og kulturelle nyorienteringer, som kan skabe langvarig vækst, velfærdsudvidelser og internationalt samarbejde. |
| Filmperioder | Epoker i filmhistorien kendetegnet ved teknologiske skift, stilarter og produktionssystemer. Taler om stumfilmstid, studietid, nybølge og digital æra, og understreger, hvordan distribution, sensorik og publikumsrammer skaber perioder med særlige muligheder, begrænsninger og ikoniske udtryk. |
| Forbudstider | Epoker hvor bestemte varer eller praksisser forbydes, typisk alkohol eller narkotika. Bruges især om 1920’ernes USA, men også bredere, som analyse af, hvordan lovgivning, kriminalitet, moral og økonomi interagerer og skaber uforudsete effekter i samfundet. |
| Generationer | Kohorter født i nogenlunde samme periode, der deler formative oplevelser og kulturelle referencer. Bruges som epokebegreb til at forstå, hvordan værdier, arbejdsvaner og forbrug ændrer sig over tid, og hvordan samfundsudvikling rammer aldersgrupper forskelligt. |
| Modeperioder | Tidsafsnit i modehistorien defineret af silhuetter, materialer og kulturelle referencer. Bruges til at ordne epoker fra korsetter til streetwear, og viser, hvordan økonomi, kønsroller, medier og global handel sætter rytmen for skift i smag og stilbevidsthed. |
| Opgangstider | Epoker præget af vækst, optimisme og udvidede muligheder i økonomi, kultur eller politik. Udbredt i beskrivelser af høj produktivitet, innovation og forbrug, og bruges ofte som kontrast til recessioner, for at synliggøre skiftende cyklusser i samfundets udvikling. |
| Pandemitider | Epoker præget af global smittespredning, sundhedskrise og samfundsmæssige restriktioner. Indrammer perioder, hvor hverdagsliv, arbejdsformer, teknologi og governance forandres hurtigt, og hvor læring om beredskab, tillid og internationalt samarbejde sætter langvarige spor. |
| Pensionistår | Epoken efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor tid og økonomi omdisponeres. Begrebet indfanger variationer mellem generationer og historiske perioder, hvor pensionens længde, vilkår og livsstil afspejler bredere samfundsudviklinger, velfærdsmodeller og kulturelle forventninger. |
| Stilperioder | Inddeler kunst, design og arkitektur i epoker med genkendelige formsprog. Begrebet gør det muligt at aflæse historiske skift i smag og teknik, og forbinder æstetik med samfundets idéstrømninger, økonomi og teknologi, når man kortlægger længere udviklingsforløb. |
| Tidsperioder | Understreger, at der er tale om perioder med tidslig udstrækning, ofte med definerede begyndelser og afslutninger. Bruges i alt fra geologi til politik, hvor man vil markere, at særlige mønstre, strukturer eller ideer prægede det pågældende historiske forløb. |
| Vikingetider | Historiske epoker i Nordeuropa præget af søfart, handel, bosættelser og kulturudveksling. Pluralformen kan markere regionale forløb og overlappende perioder, og bruges både faktuelt og mytologisk som ramme om identitet, eventyrfortælling og kulturelle forestillinger om fortiden. |
| Barokperioder | Markerer epoker præget af barokkens æstetik, dramatiske udtryk og religiøse undertoner. Pluralformen anerkender, at barokken ikke er ensartet på tværs af Europa, men udvikler sig i bølger og lokale variationer i arkitektur, musik, billedkunst og litteratur. |
| Besættelsesår | Perioder, hvor et land er under fremmed kontrol, med censur, modstand og samarbejde. Bruges især om Danmark 1940-45, men også bredere, til at beskrive epoker hvor hverdagsliv, økonomi og politik formes af militær overmagt og nationale dilemmaer. |
| Computeraldre | Epoker formet af beregning, programmerbarhed og automatisering. Dækker over perioder, hvor hardware, software og netværk ændrer produktion, forvaltning, kultur og hverdagsliv, og hvor kompetencer, adgang og etik bliver centrale temaer for samfundets organisering. |
| Internetaldre | Perioder hvor nettet bliver central infrastruktur for kommunikation, handel og kultur. Begrebet fremhæver epoker med netværkseffekter, platformisering og nye former for offentlighed, hvor grænser mellem producent og forbruger udviskes, og globale forbindelser intensiveres. |
| Karrierefaser | Trin i et arbejdsliv fra indgang til mesterskab, ledelse eller omstilling. Bruges til at beskrive epoker, hvor kompetencer, netværk og mål ændrer sig, og hvor branchers konjunkturer og teknologiske skift påvirker muligheder, roller og strategiske valg. |
| Kunstperioder | Strukturerer kunsthistorien i epoker med fælles stil, teknik og tema. Bruges til at forstå udviklingen fra renæssance til modernisme og videre, og hjælper med at placere værker i tid, netværk og kontekst, så sammenligninger bliver meningsfulde og præcise. |
| Mellemistider | Varmere klimaperioder mellem istider, hvor flora og fauna breder sig, og mennesker migrerer. Begrebet bruges også overført om åndehuller mellem kriser, hvor samfund stabiliseres, teknologier udbredes, og nye ideer får plads, før næste konvulsion sætter ind. |
| Mellemkrigsår | Betegner årene mellem to store krige, særligt perioden 1918-1939. Bruges også generelt om korte epoker med skrøbelig stabilitet, kulturel innovation og politisk polarisering, hvor man både ser fremskridt og understrømme, der varsler kommende konflikter eller systemskift. |
| Nedgangstider | Epoker præget af stagnation, krise, faldende produktion eller kulturel udtørring. Bruges i økonomi, historie og organisationsstudier til at markere perioder, hvor tidligere succes møder modvind, og hvor nye strategier eller reformer kræves for at undgå langsigtet forfald. |
| Storhedsfaser | Trin i en succesfuld udvikling, hvor synlighed, kvalitet og resultater topper. Begrebet gør det muligt at beskrive epoker i et forløb, hvor selv en lang storhedstid kan bestå af flere faser med hver deres højdepunkter, udfordringer og særpræg. |
| Storhedstider | Perioder hvor en nation, kunstretning, virksomhed eller bevægelse når sit højeste niveau. Udtrykket fremhæver momentum, anerkendelse og gennemslagskraft, og bruges både retrospektivt og i samtidige analyser til at beskrive epoker, der normativt forstås som særligt glansfulde. |
| Styreperioder | Epoker defineret af et bestemt styresystem eller regime, demokratisk eller autoritært. Begrebet indfanger rammer for beslutninger, rettigheder og institutioner og beskriver, hvordan lovgivning, værdier og praksis udvikler sig i kohærente forløb med klare begyndelser og afslutninger. |
| Mellemperioder | Overgangsfaser mellem to tydeligere epoker, hvor nye mønstre prøves af. Bruges til at beskrive diffuse forløb, hvor gamle og nye strukturer sameksisterer, og hvor analytikere må følge svage signaler for at forstå retning og kommende konsolidering. |
| Oprørsperioder | Epoker med organiseret modstand, protest og forsøg på regimeskifte. Dækker alt fra kortvarige opstande til langstrakte konflikter, hvor sociale alliancer, ideologier og teknologi ændrer magtbalancer, og efterlader varige spor i lovgivning, politisk kultur og erindring. |
| Reformperioder | Epoker kendetegnet ved omfattende ændringer af institutioner, markeder eller sociale rettigheder. Beskriver forløb med politisk vilje til fornyelse, hvor lovpakker, strukturændringer og implementering sætter et varigt præg, selv når reformtempo og retning senere igen skifter. |
| Højkonjunkturer | Økonomiske opgangsfaser med høj beskæftigelse, investeringer og stigende indkomster. Ses som epoker, hvor efterspørgsel og optimisme driver værdiansættelser og innovation, men hvor risiko for ubalancer og bobler også kan bygge sig op under overfladen. |
| Karrierestadier | Niveauer i en professionel udvikling, ofte koblet til ansvar, indflydelse og specialisering. Begrebet indrammer epoker, hvor man opbygger ekspertise, skifter spor eller konsoliderer ledelse, og hvor organisationers kultur og markedets tempo præger progression og timing. |
| Lavkonjunkturer | Økonomiske nedgangsperioder med stigende arbejdsløshed, lavere vækst og faldende investeringer. Bruges til at analysere epoker, hvor forbrug dæmpes, og politiske tiltag forsøger at stabilisere systemet, mens strukturelle problemer og omstillinger bliver tydelige og uomgængelige. |
| Oldtidsperioder | Epoker i den fjerne fortid, struktureret efter kultur, teknik og politiske enheder. Begrebet gør det muligt at sammenligne civilisationers udvikling på tværs af regioner og årtusinder, og indfanger skift i skrift, religion, statsdannelse og materiel kultur. |
| Opdagelsestider | Perioder præget af ekspeditioner, kortlægning og møder mellem kulturer. Bruges historisk om søfartens epoker, men også om videnskabelige gennembrud i mikro- og makrokosmos, hvor nysgerrighed, finansiering og risiko driver grænseoverskridende projekter og nye verdensbilleder. |
| Oplysningstider | Epoker domineret af fornuft, kritik af autoritet og videnskabelig tænkning. Udtrykket indfanger både historiske forløb og senere genoplivninger af oplysningens idealer, hvor rationalitet, rettigheder og reformer former samfundets institutioner, skolesystemer og politiske kulturer. |
| Postmodernismer | Forskellige retninger, der udfordrer modernismens sandhedsanspråk og store fortællinger. Betegner epoker eller faser med ironi, pastiche og mangfoldige perspektiver, hvor grænser mellem højkultur og populærkultur opløses, og hvor identitet og autoritet forhandles på nye måder. |
| Udviklingsfaser | Sekvenser i en gradvis forandringsproces, fra tidlige eksperimenter til moden konsolidering. Begrebet anvendes om epoker i teknologi, organisationer og politik, men også om individets læring og modning, hvor hvert trin har sine karakteristika, udfordringer og milepæle. |
| Comebackperioder | Faser hvor personer, virksomheder eller genrer vender stærkt tilbage efter nedgang. Bruges som epokemarkør for genopbygning, repositionering og ny relevans, ofte drevet af ændrede markeder, ny teknologi eller kreativ rebranding, der skaber fornyet momentum og interesse. |
| Depressionstider | Perioder med alvorlig økonomisk tilbagegang, massarbejdsløshed og social nød. Dækker historiske epoker som 1930’erne, men bruges også generelt om langvarige kriser, hvor politiske svar, innovation og sociale sikkerhedsnet redefinerer samfundets bæredygtighed og sammenhængskraft. |
| Industriperioder | Faser i industrialiseringens udvikling, fra mekanisering til masseproduktion og automatisering. Bruges til at forstå epoker, hvor nye materialer, energi og arbejdsorganisering skaber vækst, urbanisering og sociale reformer, men også konflikter og miljøpåvirkninger. |
| Renæssancebølger | Periodiske genoplivninger af ideer eller stilarter, der giver ny energi til en kultur. Begrebet markerer epoker, hvor gamle former moderniseres og genfortolkes, og hvor historisk arv bliver drivkraft for innovation, identitet og markante skift i æstetik. |
| Revolutionstider | Epoker med hurtige, dybtgående forandringer af politiske, sociale eller økonomiske strukturer. Bruges om alt fra 1789 til digitale revolutioner, og indrammer øjeblikke, hvor legitimitet omfordeles, institutioner skiftes, og nye normer sætter sig med stor gennemslagskraft. |
| Romantikperioder | Perioder kendetegnet ved romantikkens fokus på følelse, natur, individualitet og national myte. Pluralformen peger på flere, overlappende romantikker i forskellige lande og kunstarter, hvor følelsesliv og identitet bliver definerende akser for kulturens selvforståelse. |
| Informationsaldre | Epoker domineret af informationens produktion, distribution og værdi. Bruges til at forklare, hvordan viden bliver den primære ressource, og hvordan netværk, medier og dataformer skaber nye former for magt, sårbarhed, kreativitet og økonomisk vækst. |
| Overgangsperioder | Mellemfaser, hvor tidligere strukturer opløses og nye opstår. Bruges om demokratisk transition, teknologisk skifte eller kulturel omstilling, og fremhæver epoker, hvor usikkerhed og eksperimenter dominerer, før et nyt stabilt mønster sætter sig i institutioner og hverdagsliv. |
| Regeringsperioder | Tidsrum hvor en bestemt regering har magten, ofte med et konsistent politisk program. Anvendes til at opdele moderne historie i epoker præget af reformer, prioriteringer og krisestyring, og gør det muligt at evaluere resultater og skift i retning. |
| Arkitekturperioder | Epoker defineret af arkitektoniske principper, materialer og byidealer. Bruges til at beskrive skift fra romansk til gotik, klassicisme, modernisme og brutalismen, og viser, hvordan bygninger og byrum både afspejler og former deres samtidige samfundsorganisation og værdier. |
| Koloniseringstider | Epoker hvor bosættelse, udnyttelse og administration i nye områder intensiveres. Bruges til at afdække magt, økonomi og kultur, inklusive modstand og synkretisme, og til at forstå langsigtede konsekvenser for identitet, territorier og globale relationer. |
| Litteraturperioder | Samler epoker med fælles motiver, genretræk og æstetiske strategier i litteraturen. Giver overblik over, hvordan tematikker, fortællestemmer og publikum ændres i samspil med samfund, teknologi og medier, og muliggør komparative studier på tværs af sprog og regioner. |
| Renæssanceperioder | Fremhæver, at renæssancen udfolder sig forskelligt i tid og rum, med nationale varianter. Pluralformen peger på flere epoker med genopdagelse af antikken, videnskabelige gennembrud og kunstnerisk nyskabelse, hvor humanisme og nye verdensbilleder sætter dybe spor. |
| Teknologiske aldre | Epoker defineret af dominerende teknologier, fra sten og metal til elektricitet og digitale netværk. Begrebet kobler innovation til samfundsforandring, og bruges til at forklare ændringer i produktion, kommunikation, mobilitet, viden og sociale relationer. |
| Forfatningsperioder | Tidsafsnit markeret af en gældende forfatning og tilhørende magtfordeling. Bruges til at sige, at samfundets spilleregler danner epoker med særlig politisk kultur, hvor institutionelle rammer styrer, hvilke reformer, konflikter og kompromiser der er mulige. |
| Historiske perioder | Fremhæver epoker som analytiske enheder i historieforskningen. Dækker forløb kendetegnet ved specifikke styreformer, økonomier, konflikter eller kulturelle udtryk og bruges til at strukturere viden, sammenligne regioner og forklare udviklingslinjer i menneskers liv og samfund. |
| Middelalderperioder | Inddeler middelalderen i tidlig, høj og sen fase, hver med særpræg. Bruges til at nuancere epoken efter økonomiske strukturer, byvækst, tro, institutioner og kunst, så man kan forstå udviklingslinjer og regionale variationer frem for én monolitisk tidsblok. |
| Produktgenerationer | Sekvenser af produktudvikling med markante forbedringer eller nye features. Bruges til at inddele epoker på markedet, hvor design, teknologi og brugerbehov ændrer sig, og hvor hver generation både bygger på forrige og forbereder grundlag for næste iteration. |
| Virksomhedsperioder | Faser i en organisations livscyklus, fra opstart til vækst, modenhed og omstilling. Betegner epoker, hvor strategi, finansiering, kultur og governance justeres, og hvor externe chok eller teknologiske skift sætter retning for nye forretningsmodeller og prioriteringer. |
| Kulminationsperioder | Epoker hvor trends eller udviklinger når deres højeste intensitet og bliver afgørende. Bruges til at markere øjeblikke, hvor ideer konsolideres, modstand brydes, og resultaterne bliver varige, før en afmatning, omstilling eller afløser sætter ind i næste fase. |
| Urbaniseringsperioder | Epoker kendetegnet ved byvækst, infrastrukturudbygning og ændrede leveformer. Begrebet beskriver forløb, hvor land-by-relationer, mobilitet og boligmarkeder ændres, og hvor byplanlægning, sundhed og kulturtilbud sætter rytme og muligheder for hverdagsliv og økonomi. |
Tak fordi du læste med. I denne artikel har vi samlet hele 109 forskellige løsningsforslag til krydsordets ledetråd “Epoker” – fra korte og klassiske svar til mere utraditionelle muligheder. Målet har været at give dig masser af idéer, så du hurtigt kan finde den løsning, der passer til dit krydsord.
Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at en af de listede muligheder hjalp dig videre. Hvis ikke, så husk at nogle krydsord kræver præcis længde eller særlig stavemåde; tag et hurtigt kig igen eller prøv en af de nærliggende varianter i listen.
Vil du finde flere løsninger eller inspiration til andre krydsordsledetråde, kan du altid søge videre her på Kryds.dk. Brug søgefeltet, udforsk kategorierne eller browse vores arkiv med synonymer og alternative ord – vi opdaterer løbende med nye forslag og guides.
Har du spørgsmål, ønsker eller gode forslag til flere løsningsord, hører vi gerne fra dig. Held og lykke med krydsordene – og velkommen tilbage på Kryds.dk!
