Af Krydsordseksperten
Velkommen til Kryds.dk - din faste hjælper, når bogstaverne driller. I vores artikel "Flæsk krydsord" har vi samlet hele 76 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Flæsk". Uanset om du sidder med et dagligt kryds, et søndagsgruble eller en svær temakryds, håber vi, at denne oversigt gør det nemmere at finde den rigtige løsning.
Flæsk er et klassisk krydsordsord i dansk sprogbrug. Dels fordi det er centralt i madkulturen og derfor indgår i mange sammensætninger som flæskesteg, flæskesvær og lignende, dels fordi bogstavsammensætningen med æ ofte hjælper både læsere og skribenter med at skabe gode kryds. Derudover kan "flæsk" optræde både bogstaveligt (som kød) og i overført betydning eller faste vendinger, hvilket gør ordet særligt fleksibelt i krydsordssammenhæng.
For hvert af de 76 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke blot får et bud på et ord, men også lidt baggrundsviden om betydning, brug og eventuelle nuancer. Målet er, at du både løser krydset og samtidig udvider dit ordforråd - for det er jo netop dét, krydsord handler om: sjov, udfordring og læring i ét.
Flæsk Krydsord 2 bogstaver
Der findes ét passende ord på 2 bogstaver til dit krydsord med 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| So | Hungrisen, en del af svineproduktionen og dermed kilden til mange udskæringer flæsk. Ordet kan bruges, når ledetråden går biologisk snarere end kulinarisk til værks, og funderer flæsk i husdyrholdets konkrete terminologi. |
Flæsk Krydsord på 3 bogstaver
Følgende 3 ord med 3 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Klø | At få klø er at få tæsk, en folkelig vending for fysisk nederlag. Udtrykket overlapper med flæsk i jargon, hvor en rå omgang stryg kan omtales som at få flæsk, og dermed placeres klø som et oplagt, overført svar. |
| Lir | Slang for pynt, blær og show, ofte uden egentlig substans. Lir fungerer som metaforisk flæsk i kommunikation og præsentationer, hvor det handler om at se godt ud og imponere, men reelt mest er glanslag og overflødige effekter. |
| Sul | Folkeligt ord for fedt på kroppen og i kødet, beslægtet med flæsk i både bogstavelig og humoristisk tone. Man kan have sul på sidebenene, hvor ordet tydeligt spiller sammen med forestillingen om både mad og maveflæsk. |
Flæsk Krydsord på 4 bogstaver
Vi har fundet 13 ord med 4 bogstaver til dit krydsord med 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bank | Folkeligt ord for prygl eller nederlag, for eksempel at få bank i kamp eller konkurrence. I slang kan bank og flæsk overlappe, hvor flæsk betegner en hård omgang, og ordet bliver således en overført variation over samme tema. |
| Blær | Selvpromoverende attitude, pral eller poseren, hvor indtryk vægtes højere end indhold. Som metafor for flæsk er blær det retoriske fedtlag, der gør noget stort og skinnende, men ofte uden at have den tilsvarende substans i kernen. |
| Fedt | Den fedtholdige del af flæsk, enten som ingrediens, stegefedt eller kropsligt fedt. I overført forstand kan fedt være noget lækkert eller overdådigt, men også betegne unødvendige elementer i tekst og design – det rene sproglige flæsk. |
| Fyld | Generelt ord for noget ekstra, måske overflødigt indhold, både i tekst, tale og design. Som overført flæsk signalerer det, at noget er polstret med noget, der ikke bærer mening, men blot øger volumen – altså retorisk eller æstetisk fedme. |
| Gejl | Overfladisk pynt og staffage, ofte brugt nedsættende om virkemidler, der drukner indholdet. Gejl fungerer som språgligt flæsk, fordi det er det dekorative fedtlag, der tilføjes uden at tilføre kerne eller dybde – bare mere glimmer. |
| Gris | Dyret som leverer flæsket; et neutralt, biologisk knudepunkt for hele kategorien svinekød. Som krydsordssvar fungerer gris som den naturlige kildebetegnelse, og ordet åbner samtidig for køkken, husdyrbrug og tradition som kontekst. |
| Gøgl | Klovneri, show og underholdende påfund, der kan virke som tomme effekter. I overført forstand står gøgl som flæsket pynt, når form trumfer indhold, og det bliver en kritisk markør for kommunikation, der spiller på effekter frem for mening. |
| Orne | Voksent hangris, ofte brugt som begreb i avl og husdyrbrug. Som krydsordssvar relaterer orne til flæsk gennem art og produktion, hvor fx hangrise dog ikke nødvendigvis er til konsum, men alligevel repræsenterer kødets ophav. |
| Pral | At fremhæve sig selv eller sit produkt i store vendinger, ofte mere end fortjent. Pral fungerer som retorisk flæsk, hvor sproget smøres tykt på for at imponere, men kan afklædes som overflødig pynt, når indholdet vurderes nøgternt. |
| Spæk | Det faste, hvide fedt fra gris, som sidder under sværen og kan smeltes til fedt eller bruges i pølser. Overført kan spæk henvise til kropsligt fedt, spæklag eller generelt en rigelig, fed udstyring – altså flæsk i billedlig betydning. |
| Svin | Samlebetegnelse for arten, både neutral og potentielt nedsættende i anden brug. I forhold til flæsk peger ordet på kødets ophav, og i krydsord er svin en ligefrem nøgle, når ledetråden søger dyret frem for udskæringen. |
| Svær | Hudlaget på svinekød, som bliver til sprød flæskesvær ved korrekt stegning. Svær er en integreret del af flæskets oplevelse, hvor det knasende lag danner kontrast til det saftige kød og fedt og symboliserer det eftertragtede stegeresultat. |
| Tæsk | Slag eller bank i fysisk eller billedlig forstand; at få tæsk kan i slang være at få flæsk. Koblingen mellem ord bruges især mundtligt, hvor flæsk træder ind som grovkornet synonym for en ordentlig omgang ubehagelig behandling. |
Flæsk Krydsord 5 bogstaver
Disse 7 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bacon | Røget og ofte saltet flæsk, typisk fra grisens side eller mave, skåret i skiver. I udvidet, overført brug står bacon i dansk tale nogle gange for madmæssig forkælelse eller “det gode”, parallelt med flæsk som noget fedt og ekstra lækkert. |
| Delle | En bulle af fedt på kroppen, beslægtet med maveflæsk og deller i flertalsform. Samme ord bruges om en klassisk dansk frikadelle, som traditionelt laves af svinekød, så betydningen spænder mellem krop og køkken – begge forbundet med flæsk. |
| Flesk | Gammeldags eller dialektal form af flæsk, brugt i ældre tekster og visse egne. Som krydsordssvar kan det være en drilsk variant, der peger på samme betydningsfelt, men med et arkaisk præg og et ortografisk twist. |
| Flæsk | Den direkte betydning er svinekød med fedt og ofte svær, særligt udskæringer som side eller bryst. Overført bruges ordet om noget overflødigt eller pralende pynt, for eksempel reklameflæsk eller sprogligt flæsk i en tekst, der mest er fyld. |
| Prygl | Gammeldags ord for korporlig afstraffelse, beslægtet med tæsk og øretæver. Som overført flæsk er prygl et tydeligt billede på at få en omgang “bank”, hvor ordvalget rummer en hård, fysisk klang og et strejf af arkaisk autoritet. |
| Smult | Smeltet svinefedt, brugt til stegning og bagning, for eksempel til klejner. Smult er et af flæskets biprodukter, hvor fedtets egenskaber udnyttes, og ordet signalerer både kogekunstens traditioner og det konkrete, fedtbaserede håndværk. |
| Sylte | Presset kød, ofte fra grisens hoved eller slag, sat i gelé og skåret i skiver. Sylte er et traditionelt produkt med rødder i flæsk og udnyttelse af hele dyret, og ordet fungerer som et kulturhistorisk flæskesvar. |
Flæsk Krydsord 6 bogstaver
Her er 4 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Finker | Gryderet eller pålæg af hakkede svinerester, inklusive fedt og kød, ofte krydret kraftigt. Finker er flæskets restforædling og afspejler en tradition for at bruge alt på grisen, hvor fedme og krydderi smelter sammen til dyb smag. |
| Flomme | Det bløde fedt inde i bughulen på gris, brugt til fedtudsmeltning eller bagning. Flomme er tæt forbundet med spæk og flæsk og fungerer ofte som råmateriale til smult, grever og andre traditionelle produkter fra slagtehåndværket. |
| Grever | Sprøde småstykker, der dannes ved udsmeltning af svinefedt, spist som snack eller drys. Grever er flæskets knasende sidestykke og indgår i klassiske serveringer, hvor fedtets restprodukt bliver til noget særligt i brødbidder og pålæg. |
| Ribben | Knogler fra grisen med kød og fedt, serveret som spareribs eller i ribbenssteg. Ribben er flæskets skeletnære kerne, hvor kombinationen af fedt og kød giver den velkendte smag og saftighed, som mange forbinder med svinekød. |
Flæsk Krydsord på 7 bogstaver
Vi har samlet 6 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brunkål | Sød-syrlig kålstuvning, traditionelt serveret med flæsk eller medister. Som krydsordsvar relaterer brunkål stærkt til flæsk, fordi retten står og falder med salte, fede elementer, og navnet vækker minder om lange, duftende efterårs- og vintermiddage. |
| Kamsteg | Steg af svinets kam, gerne med svær, et populært alternativ til ribbenssteg. Forbundet med flæsk via udskæring og fedtmarmorering, og i krydsord udgør det et balancepunkt mellem konkret udskæring og overordnet forestilling om svinekød. |
| Kotelet | Skive af svinekød, ofte fra kammen, med eller uden ben. Selvom kotelet kan være magrere end klassisk flæsk, er den stadig en typisk svineudskæring, som mange forbinder med hverdagsflæsk i pande eller på grill. |
| Mørbrad | Relativt magert stykke fra grisen, men stadig en central svineudskæring. I krydsord forbinder ordet sig med flæsk ved at udgøre en del af svinekødsuniverset, hvor spændet går fra magert mørbrad til fedt, sprødt flæsk. |
| Sideben | Ribbensstykker fra grisens side, som ofte bærer både kød, fedt og svær – altså klassisk flæsk. I talemåder dukker sideben op med sul, når man taler om ekstra polstring på kroppen, hvilket spejler flæskets kropslige konnotationer. |
| Spæklag | Lag af svinefedt under sværen, centralt i mange udskæringer af flæsk. Metaforisk kan det beskrive overflødige lag eller polstring, hvad enten det er i påklædning, kroppen eller et projekts unødige pynt – sprogligt flæsk i flere lag. |
Flæsk Krydsord 8 bogstaver
Til ledetråden 'Flæsk' fandt vi 7 passende ord på 8 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Biksemad | Gryderet af stegte tern af kartofler, kød og løg, ofte baseret på rester af flæskesteg. I praksis optræder flæsk her som base for smag, og biksemad fungerer som et kulinarisk ekko af flæskets hverdagslige anvendelighed. |
| Fedtemad | Smurt rugbrød med svinefedt og ofte løg eller salt, en hverdagsklassiker. Fedtemad forbinder flæsk og brød i sin reneste form, hvor fedtets smag står rent, og ordet er derfor både kulinarisk og kulturhistorisk beslægtet med flæsk. |
| Lammetæv | Kraftige tæsk, et farverigt slangord for en voldsom omgang bank. Ligesom flæsk bruges lammetæv billedligt om at få en over nakken, og ordet forstærker kraften i det, der uddeles, med en næsten humoristisk, bastant tone. |
| Staffage | Dekorativt, sekundært tilbehør i kunst, foto eller tekst, der ikke bærer hovedindholdet. Som flæsk i overført betydning er staffage det ekstra fedtlag, der kan pynte, men også risikerer at tage fokus fra substansen, hvis det bruges ukritisk. |
| Svinekød | Den generelle betegnelse for kød fra gris, hvor flæsk udgør den fedtholdige del som side og bryst. I krydsord kan svinekød være et præcist, neutralt svar, når ledetråden peger mod det overordnede kød frem for en specifik udskæring. |
| Æggekage | En luftig omelet-lignende ret, ofte toppet med sprøde tern af flæsk eller bacon. I krydsordslogik hænger æggekage derfor tæt sammen med flæsk, fordi netop flæsk er den klassiske, salte kontrast til den milde, æggefyldige kage. |
| Øretæver | Lussinger eller figurative slag, ofte brugt humoristisk i vendingen øretæver i luften. Koblingen til flæsk ligger i slangens billeddannende kraft, hvor en omgang øretæver kan kaldes flæsk, og begge signalerer en barsk, kropslig konsekvens. |
Flæsk Krydsord 9 bogstaver
Vi præsenterer her 10 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Flæskekam | Udskæring fra grisens kam med svær, ofte brugt til flæskesteg. Ordet er en præcis kulinarisk kobling til flæsk, velvalgt i krydsord hvor ledetråden søger en specifik udskæring snarere end en ret eller generel betegnelse. |
| Maveflæsk | Betegnelse for fedtet på maven, ofte brugt humoristisk eller selvironisk om kropsligt overskud. Ordet trækker direkte tråde til flæsk som fedt og mere løst kød, både i køkkenet og i hverdagsmetaforer om et par ekstra kilo. |
| Nakkesteg | Steg af svinenakke, saftig på grund af fedtmarmorering – derfor tæt beslægtet med flæsk. Bruges i alt fra langtidsstegninger til pulled pork, og står som eksempel på, at flæsk dækker over både fedme, smag og anvendelighed. |
| Pattegris | Ung gris, ofte serveret helstegt ved højtider, med sprød svær og saftigt kød. Pattegris er i den kulinariske praksis en festlig manifestation af flæsk, hvor svinets kød og fedt fremtræder i særlig delikat balance. |
| Saltflæsk | Flæsk konserveret ved saltning, en traditionel metode der fremhæver kødets smag og holdbarhed. Saltflæsk bruges i klassiske retter og som grundingrediens i køkkenet, og ordet er en direkte teknisk variant af den overordnede flæskebetegnelse. |
| Sideflæsk | Udskæring fra grisens side med betydeligt fedtindhold, ofte brugt til stegning eller som baconemne. Sideflæsk er et kernesvar, fordi det navngiver flæsk direkte, både som råvare og som basis for talrige danske hverdagsretter. |
| Skumflæsk | En type skumslik, ofte forbundet med juletid, hvis navn refererer muntret til flæsk. Dermed viser ordet den legende, overførte brug af flæsk som kulturel reference, hvor det søde efterligner det salte i navn og form. |
| Spegeside | Saltet, eventuelt røget side af gris, beslægtet med bacon og brugt i traditionelle retter. Spegeside er rent flæsk i bevaret form og fungerer som nøgleord, når ledetråden søger konserveret svinekød med karakteristisk fedt- og smagsprofil. |
| Svinefedt | Det rene fedt udvundet af flæsk eller spæk, anvendt i madlavning og bagning. Som begreb er det kernen i flæskets fedtkomponent, og i krydsord giver det et teknisk præcist svar, når fokus er på flæskets fedt frem for kød. |
| Svineslag | Bugen eller slaget på grisen, basis for rullepølse og mange former for flæsk. En klassisk del til saltning eller røgning, hvor flæskets egenskaber – fedt, kød og svær – udnyttes for både smag, konsistens og holdbarhed. |
Flæsk Krydsord på 10 bogstaver
Her er 11 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Flæsk'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brystflæsk | Udskæring fra grisens bryst eller maveside, typisk med svær og godt fedtlag. Brystflæsk har den klassiske flæskestruktur og anvendes både som steg, i gryderetter og som grundlag for rullepølse, hvilket kobler kød, fedt og tradition. |
| Flæskesteg | Steg af svinekød med svær, typisk kam eller ribben, stegt til sværen er sprød. Retten forbindes med højtider og dansk madkultur, og flæsk er her både råvare og symbol på det fyldige, fede og festlige i køkkenet. |
| Flæskesvær | Sprødstegt svær fra svinekød, populær som snack eller som top på flæskesteg. Ordets tilknytning til flæsk er direkte gennem sværen, men bruges også billedligt om noget sprødt, knasende lækkert og uimodståeligt i madlige sammenhænge. |
| Gule ærter | Mættende ærtesuppe, traditionelt tilberedt med flæsk, bacon eller røget kød. Retten er et historisk eksempel på, hvordan flæsk fungerer som hjertet i danske gryderetter, hvor fedme og røg giver dybde og fylde til de simple råvarer. |
| Kogt flæsk | Flæsk tilberedt ved kogning, ofte brugt som ingrediens i supper, gule ærter eller sylte. Udskæringen bevarer både fedt og kødstruktur og viser, at flæsk ikke kun handler om stegning og sprød svær, men også om fylde i gryderetter. |
| Kokosflæsk | Sødt julekonfekt af sukker og kokos, som i form og navn spiller på associationen til flæsk. Her er flæsk overført til slikverdenen, hvor udseende og navn er vigtigere end kød, og ordet peger på dansk juletradition og humor. |
| Nakkefilet | Udskæring fra grisenakke med god fedtmarmorering, ideel til stegning eller grill. Flæsk-dimensionen ligger i fedtfordelingen, der giver mørhed og smag, og ordet fungerer som præcist kødfagligt svar i en krydsordssammenhæng. |
| Rullepølse | Pålæg lavet af rul af svineslag, krydret og presset, ofte serveret på rugbrød. Rullepølse er tæt på flæsk via udskæring og fedme, og udgør en konserveret, skiveskåret manifestation af grisens fedt-kød-balance i køkkenet. |
| Spegepølse | Tørret og røget pølse, ofte delvist baseret på svinekød og fedt. I relation til flæsk repræsenterer spegepølse den konserverede, krydrede udgave af svinets fedt og kød, og ordet kan dukke op som bredt charcuteri-relateret svar. |
| Svinekæber | Kødfulde stykker fra grisens kæbe, møre ved langtidsstegning eller braisering. De er ikke klassisk flæsk som bacon, men stammer fra svin og deler fedtmarmoreret rigdom med flæsk, hvilket gør dem relevante i gastronomisk sammenhæng. |
| Svineskank | Underbensstykke fra svin, ideel til langtidsstegning og kraftige retter. Selvom det ikke er flæsk i snæver forstand, deler skanken mange egenskaber med flæsk gennem fedtmarmorering og fyldig smag og passer godt i tunge, vinterlige retter. |
Flæsk Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 14 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Flæsk':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Grønlangkål | Juleklassiker af hakket kål med fløde og fedt, ofte serveret med flæsk og brunede kartofler. Retten viser flæskets rolle som smagsbærer, hvor det salte og fedmefulde spiller op mod kålens cremede sødme og skaber balanceret vintermad. |
| Leverpostej | Smørbart pålæg af svinelever, fedt og krydderier, en dansk madpakkeklassiker. Forbindelsen til flæsk ligger i svineoprindelsen og det anvendte fedt, og i bred madkontekst ses leverpostej som en søster til andre svinebaserede specialiteter. |
| Ribbenssteg | Steg skåret af grisens ribben med svær, nært beslægtet med flæsk i både smag og struktur. Serveres ofte i juletiden, hvor fokus på sprød svær og saftigt kød tydeliggør flæskets dobbelthed som både fedme og festlighed. |
| Røget flæsk | Flæsk, der er konserveret og smagssat gennem røgning, beslægtet med bacon og spegeside. Bruges i supper, stuvninger og som smagsgiver, og udtrykket peger på både håndværket og den karakteristiske duft, som definerer røget svinekød. |
| Stegt flæsk | Klassisk dansk ret af sprødstegte skiver flæsk, ofte serveret med persillesovs. Udtrykket er næsten synonymt med dansk madtradition og fungerer som konkret svar på ledetråden, når flæsk menes i sin mest folkelige, velsmagende form. |
| Sælgerflæsk | Udtryk for smigrende fraser, overdreven ros og glittet præsentation i salgssammenhænge. Flæsk bruges her billedligt om fyld og gejl, som skal imponere mere end informere, hvilket gør ordet til en tydelig overført pendant til kødets fedme. |
| Flæsketorvet | Historisk plads i Københavns Kødby, forbundet med handel med flæsk og kød. Som stednavn er det et kulturelt ekko af flæskets rolle i byens fødevarehistorie og fungerer derfor som tematisk korrekt, indirekte svar på ledetråden. |
| Persillesovs | Klassisk grøn hvid sovs, nærmest uadskillelig fra stegt flæsk i dansk madkultur. Ordet fungerer som indirekte flæskesvar, fordi retten typisk nævnes som duo, og mange krydsord forbinder sovsen direkte med flæskets mest berømte servering. |
| Reklameflæsk | Nedsættende betegnelse for oppustet, pralende reklamesprog uden reel substans. Ordet viser flæsk som metafor for overflødigt fyld, pynt og lir, når indholdet er for tyndt, men retorikken fedtes og glitrer for at sælge budskabet. |
| Stribet flæsk | Flæsk med tydelige lag af fedt og kød, kendt som streaky bacon i engelsksproget sammenhæng. I dansk kontekst peger ordet på den karakteristiske struktur, som giver både sprødhed og saft i panden, og tydeliggør flæskets visuelle kendetegn. |
| Flæsketerninger | Små tern af flæsk, anvendt som smagsgiver i æggekage, stuvninger og grøntsagsretter. Ordet indkredser flæsk som ingrediens snarere end udskæring, og viser hvordan flæsk bruges i mindre, koncentrerede bidder for at give salt, fedme og umami. |
| Sprødstegt flæsk | Flæsk stegt til gylden sprødhed, ofte som hovedbestanddel i nationalretten med persillesovs. Udtrykket specificerer den eftertragtede tekstur og får dermed en særlig status, hvor flæsk associeres med knas, saft og maksimal smagsfylde. |
| Brændende kærlighed | Kartoffelmos med sprød bacon eller flæsk og løg, en dansk komfortklassiker. Retten illustrerer flæsk som både smagsgiver og teksturkontrast, og ordet bliver et indirekte flæskesvar gennem den faste, traditionelle kobling til svinekød. |
| Flæskestegssandwich | Sandwich med skiver af flæskesteg, sprød svær, rødkål og sylt. En moderne klassiker, hvor flæsk er helten, og ordet i sig selv angiver den direkte forbindelse til svinekødets mest elskede tilberedning, klemt mellem brød med saft og knas. |
Tak fordi du læste med - vi håber, at du fandt præcis det, du søgte blandt de 76 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Flæsk". Vi har samlet både korte og lange, sjældne og mere almindelige bud for at give dig så mange muligheder som muligt.
Hvis du ikke fandt det rigtige ord lige med det samme, så prøv at overveje alternative stavemåder, flertalsformer eller sammensatte ord. Tænk også på dialektiske og ældre udtryk, som nogle gange dukker op i krydsord. Ofte hjælper det at kigge på bogstavmønstre og eventuelle kendte bogstaver fra krydset for at indsnævre valgene.
Vil du have flere forslag eller hjælp til andre ledetråde? Du kan finde flere løsninger og inspirationsartikler til krydsord her på Kryds.dk. Brug søgefeltet på siden eller vores andre lister med ledetråde og svar.
God fornøjelse med krydsordene - og kom endelig tilbage, hvis du mangler flere idéer eller en hånd til at knække et særligt svært kryds!