Af Krydsordseksperten
Velkommen til Kryds.dk - her har jeg, som krydsordsekspert, samlet og gennemgået ikke mindre end 73 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Fremmed. Under listen finder du alle forslagene, og til hvert enkelt ord har vi lavet en kort beskrivelse, så du både får svaret og samtidig kan udvide dit ordforråd.
Ordet fremmed er et af de klassiske krydsordsord, fordi det kan betyde flere ting: noget udenlandsk, noget uvant eller mærkeligt, eller en person man ikke kender (en fremmed). Den flertydighed giver mange mulige synonymer og bøjningsformer - både substantiver og adjektiver - hvilket gør det nemt at finde ord, der passer ind i både korte og lange felter. Derfor dukker fremmed ofte op i krydsord, og mange krydsere bruger netop denne ledetråd for at få flere løsningsmuligheder.
Derudover er mange af alternativerne brugbare i forskellige kontekster: geografisk (fx udenlandsk), socialt (ukendt person), følelsesmæssigt (fremmedgjort) eller sprogligt (låneord og betegnelser for nationaliteter). Det betyder, at du som krydser får mulighed for at bruge både din viden om andre sprog, kultur og grammatik - og krydsord handler jo netop om at kombinere ordkendskab med logik.
Scroll ned gennem listen over de 73 løsningsforslag, og brug de korte beskrivelser til at vælge det ord, der passer bedst til krydsen. Beskrivelserne er tænkt til at give baggrund, eksempler og eventuelle nuanceforskelle, så du ikke kun får en løsning, men også bliver lidt klogere - præcis hvad krydsord skal gøre.
Fremmed Krydsord 4 bogstaver
Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Gæst | En besøgende, midlertidigt til stede i et hjem, en begivenhed eller et land. Konnoterer gæstfrihed, etikette og midlertidighed. I udvidet forstand også gæsteforskere, gæstearbejdere og gæstestuderende. Marker relationen som ikke permanent, men socialt anerkendt. |
Fremmed Krydsord 5 bogstaver
Her er 3 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alien | Låneord for ‘fremmed’ eller ‘rumvæsen’. I jura kan det betyde udlænding; i populærkultur især ekstraterrestrisk væsen. Konnoterer radikal fremmedhed og uforståethed. Udbredt i film, science fiction og spil. Kan også bruges adjektivisk om noget fremmedartet. |
| Expat | Kortform for expatriate; en udstationeret eller udenlandsk bosat, ofte med midlertidig kontrakt og professionelle grunde. Bruges især om højtkvalificeret arbejdskraft. Har sociokulturelle konnotationer om mobile, transnationale livsformer. Kan overlappe med immigrant, men ofte socialt skelnet. |
| Xeno- | Præfiks fra græsk, betyder ‘fremmed’ eller ‘gæst’. Anvendes i fagtermer som xenofobi, xenotransplantation og xenobiotikum. Nyttigt i krydsord som semantisk nøgle. Marker forskel eller eksternalitet i biologiske, sociale og kulturelle sammenhænge. Indikerer fremmed oprindelse. |
Fremmed Krydsord 6 bogstaver
Her er 5 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Barbar | Historisk betegnelse for fremmede folk, set udefra og ofte nedsættende. Symboliserer kulturel andenhed og civilisationsgrænser i antikken. I moderne brug som metafor for det rå eller uciviliserede, men problematiseret for etnocentrisk blik. Rejser spørgsmål om magt og definitioner. |
| Exogen | Kommer udefra et system; i medicin og biologi om påvirkninger, stoffer eller faktorer af ekstern oprindelse. Kontrasterer endogen. Brugt også i økonomi og geologi. Marker fremmedhed relativt til et systems indre dynamikker. Hjælper med at diagnosticere årsager og effekter. |
| Turist | Rejsende, der besøger et sted for oplevelser, rekreation eller kultur uden varig bosætning. Forbindes med udenlandskhed i lokale miljøer, sæsonpræg og serviceøkonomi. Har dobbelt toning: økonomisk værdi og potentiel forstyrrelse. Kernedel af global oplevelsesindustri. |
| Udansk | Noget, der opfattes som ikke i overensstemmelse med danske normer, smag eller traditioner. Normativ betegnelse, der antyder fremmedhed i forhold til national identitet. Brugt polemisk i kultur- og værdidebatter. Bør anvendes bevidst om implicerede værdidomme og grænsedragninger. |
| Ukendt | Det, man ikke kender til, endnu ikke har mødt eller ikke kan identificere. Kan gælde personer, fænomener, fakta eller steder. Vægter uvidenhed og manglende fortrolighed snarere end oprindelse. Bruges i matematik, kriminalsager, kultur og dagligsprog. |
Fremmed Krydsord 7 bogstaver
Disse 7 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Allogen | Inden for immunologi: genetisk forskellig, men fra samme art; fx allogen transplantation. Markerer immunologisk fremmedhed, der kan udløse afstødning. Skelnes fra autolog og xenogen. Bruges klinisk, i transplantationsmedicin og vævstypning. Betoner forskel inden for art. |
| Antigen | Molekyle, som genkendes af immunforsvaret; det fremmede fremtræder som antigen og udløser respons. Omfatter mikroorganismer, proteiner, toksiner og modificerede egne molekyler. Nøglebegreb for at skelne selv fra ikke-selv. Anvendes i diagnostik, vacciner og immunterapier. |
| Fremmed | Grundbetydning: ikke hjemmehørende, ukendt eller fra et andet sted. Kan også bruges om en person, man ikke kender. I bredere forstand bruges ordet om det, der virker uvant, anderledes eller kulturelt distanceret. Bærer også filosofiske og sociologiske nuancer. |
| Indført | Bruges om arter, varer eller skikke, der er bragt til et område udefra. I naturforvaltning modstilles hjemmehørende; kan være neutral eller problematisk ved økologisk påvirkning. I handel og kultur betegner det blot udenlandsk oprindelse. Marker fremmed introduktion. |
| Invasiv | Beskriver ikke-hjemmehørende arter, der spreder sig aggressivt og fortrænger lokale arter. Sammenknytter fremmedhed med økologisk påvirkning. Bruges også i medicin om indgreb, men i biodiversitet er fokus på økosystemeffekter. Nøgleord i naturforvaltning og regulering. |
| Udenbys | Fra en anden by end den lokale. Ofte brugt i lokal presse, handelsliv og arrangementer. Marker en let fremmedhed ved mangel på lokalt kendskab eller netværk. Neutral til tone; betoner geografisk udefrakommenhed snarere end kulturforskelle eller nationalitet. |
| Xenofil | Kærlighed til eller forkærlighed for det fremmede, udenlandske eller eksotiske. Bruges om personer, smag og kulturelle strømninger. Kontrasterer xenofobi og fremhæver åbenhed og nysgerrighed. Kan dog problematiseres, hvis fascinationen romantiserer eller essentialiserer andre kulturer. |
Fremmed Krydsord 8 bogstaver
Vi har samlet 10 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Andethed | Dansk ækvivalent til alteritet; beskriver oplevet og konstrueret forskel mellem ‘os’ og ‘dem’. Synliggør, hvordan fremmedhed skabes gennem diskurs, praksis og magt. Anvendes i samfundsvidenskab og humaniora. Hjælper med at forstå inklusion, eksklusion og identitetsdannelse. |
| Eksilant | En person i eksil, ofte af politiske, religiøse eller sikkerhedsmæssige grunde. Indebærer tvungen eller stærkt motiveret fravær fra hjemlandet. Bærer tone af tab, afstand og identitetsforhandling. Knyttet til opposition, diaspora og humanitære beskyttelsesbehov. |
| Eksotisk | Noget der opleves som fremmedartet, sjældent eller fra fjerne egne. Ofte positivt ladet med antydning af sanselighed, særegenhed og nysgerrighed. Kan dog problematiseres for at romantisere eller stereotyper andre kulturer. Anvendes om mad, dyr, rejser og æstetik. |
| Emigrant | Person, der udvandrer fra sit hjemland for at bosætte sig i et andet. Perspektivet ligger på afrejsen, modsat immigrantens på ankomsten. Bruges i historiske og samtidsmæssige sammenhænge om mobilitet, diaspora og arbejdsmarkeder. Knytter til push-pull faktorer. |
| Fremmede | Flertalsform eller substantiveret adjektiv for personer, man ikke kender, eller folk fra andre steder. I socialt perspektiv betegner det grupper uden for det nære fællesskab. Brugt i sociologi, litteratur og daglig tale. Sammendrager mangfoldige erfaringer af andethed. |
| Marsboer | Traditionel betegnelse for hypotetisk beboer af planeten Mars. Brugt humoristisk eller i science fiction. Symboliserer det absolut fremmede og uforståelige. Kan i overført betydning betegne en person, der virker helt uden for lokal kultur eller forståelseshorisont. |
| Outsider | En, der står uden for et fællesskab, norm eller konkurrencefelt. Kan være socialt, kulturelt eller professionelt marginaliseret, eller bevidst uafhængig. Konnoterer fremmedhed i relation til flertallets skikke. Bruges i sport, kulturstudier og sociologiske analyser. |
| Rumvæsen | Væsen fra det ydre rum; indbegrebet af det radikalt fremmede. Populærkulturelt og spekulativt begreb, der aktiverer forestillinger om anderledes biologi, kultur og teknologi. Optræder som metafor for fremmedhed, møde med det ukendte og grænser for menneskelig forståelse. |
| Xenofobi | Frygt for eller modvilje mod fremmede og det fremmede. Anvendes i samfundsdebat, psykologi og politik. Omfatter fordomme, diskrimination og værts-kulturens reaktioner på udefrakommende. Ordet afslører magtdynamikker og sociale spændinger i mødet med forskellighed. |
| Xenomorf | Kendt fra science fiction som fremmed væsen med afvigende form; også brugt i mineralogi om krystalformer dannet i fremmede omgivelser. Sammenknytter biologisk, æstetisk og geologisk fremmedhed. Betoner anderledes morfologi, der bryder med kendte strukturer og forventninger. |
Fremmed Krydsord 9 bogstaver
Vi fandt 6 ord med 9 bogstaver, som matcher 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alteritet | Fagterm for andethed, den filosofiske idé om det fremmede som konstituerende for identitet. Central i kontinentale tænkere og kulturteori. Betoner relationel forskel og etikkens møde med den anden. Brugt i antropologi, filosofi og litteraturkritik til at tematisere fremmedhed. |
| Besøgende | Person, der midlertidigt kommer et sted hen, uden at have fast tilknytning dertil. Neutral betegnelse brugt i museer, turistsektoren, forskning og arrangementer. Indikerer mobilitet og høj rotation. Fokuserer på nærvær over kort tid uden dyb integration. |
| Forvildet | Om dyr eller planter, der er undsluppet dyrkning og nu findes i naturen som fremmede elementer. Marker overgang fra kultiveret til selvspredende status. Brugt i botanik og naturforvaltning. Antyder fremmedhed ved manglende kontrol og uforudset tilstedeværelse. |
| Immigrant | Person, der flytter til et land for at bosætte sig. Fokus på tilflytning og etablering, ofte længerevarende. Anvendes i demografi, politik og medier. Kan favne arbejds-, studie- og familiesammenføringsmotiver. Skelnes fra turist og pendler ved varighed og intention. |
| Udlænding | Person med statsborgerskab i et andet land end det, vedkommende befinder sig i. Bruges i jura, statistik og dagligsprog. Kan være neutralt eller kontekstbestemt farvet, afhængigt af diskurs om migration, arbejde, opholdstilladelser og kulturel tilhørsforhold. |
| Xenograft | Transplantat mellem forskellige arter; ekstrem form for biologisk fremmedhed. Anvendes i forskning og eksperimentel medicin, men rejser immunologiske og etiske spørgsmål. Kontrasterer allograft og autograft. Betoner biologiske grænser og komplekse immunreaktioner ved artsskel. |
Fremmed Krydsord på 10 bogstaver
Vi præsenterer her 6 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Fremmed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fremmedart | I økologi: art, der ikke naturligt hører hjemme i et område. Samlebetegnelse for introducerede og potentielt invasive arter. Fokus på oprindelse og tilpasning. Bruges i forvaltning, lovgivning og naturpleje. Fremhæver forskel fra hjemmehørende biodiversitet og økosystemer. |
| Fremmedhed | Abstrakt substantiv for oplevelsen af det fremmede, det uvante eller det kulturelt andet. Filosofisk og sociologisk begreb, der belyser distance, identitet og mødet med det anderledes. Anvendes i kulturstudier, litteratur, migrationsteori og interkulturel kommunikation. |
| Fremmedord | Lånt ord fra et andet sprog, ofte med bevaret fremmed stavning eller udtale. Skelnes fra låneord, som er tilpasset mere fuldstændigt. Bruges i ordbøger, sprognævn og stilistik. Kan fremstå dannet, teknisk eller distanceret, alt efter brug og kontekst. |
| Indvandrer | Dansk betegnelse for person, der er flyttet til landet fra et andet. Anvendes i statistik, integrationspolitik og samfundsdebat. Dækker mange baggrunde og opholdstyper. Kan være neutralt eller præget af diskurs. Fokus på bosætning og tilknytning til det nye samfund. |
| Tilflytter | Person, der er flyttet til et lokalsamfund fra et andet sted. Kan være indenlands eller fra udlandet. Lokale fællesskaber ser ofte tilflyttere som udefrakommende og delvist fremmede, indtil integration sker. Bruges i kommunal planlægning, boligdebat og demografi. |
| Udenlandsk | Beskriver noget med oprindelse i et andet land end det, man selv befinder sig i. Anvendes om varer, personer, sprog, kultur og institutioner. Har neutral tone, men kontrasterer til hjemligt, nationalt og indfødt. Udbredt i både daglig tale og formelle tekster. |
Fremmed Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 35 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Fremmed':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alloantigen | Antigen, der varierer mellem individer af samme art og kan fremkalde immunrespons. Repræsenterer ‘fremmedhed’ for immunsystemet ved transfusioner og transplantationer. Centralt i histokompatibilitet og immunologisk tolerance. Hjælper med at forklare afstødning og kompatibilitet. |
| Fremmedfugl | Fast vending om person, der falder uden for en gruppes normer eller vaner. Metaforisk for social fremmedhed midt i det hjemlige. Kan være kærligt drilsk eller markerende afstand. Bruges i medier, litteratur og daglig tale om anderledes typer og originaler. |
| Fremmedgods | Ting eller værdier, som tilhører andre end den aktuelle besidder; kan antyde tyvekoster. Også i overført betydning om ideer eller udtryk, der ikke passer naturligt ind i en sammenhæng. Betoner ejerskab, tilhørsforhold og uoverensstemmelse mellem indhold og kontekst. |
| Fremmedsind | Poetisk eller ældre betegnelse for et sind præget af afstand til det hjemlige eller nationale. Konnoterer kulturel eller følelsesmæssig fremmedhed. Ses i litteratur og historiske tekster. Anvendes sjældnere i moderne sprog, men bærer stærke kulturelle undertoner. |
| Udenjordisk | Betyder ikke fra Jorden; beskriver livsformer, fænomener eller objekter med ikke-jordisk oprindelse. Brugt i astronomi, science fiction og spekulativ biologi. I overført forstand om noget, der virker uhjemligt eller ufatteligt fremmed. Skaber afstand til det hverdagslige. |
| Fremmedangst | Udviklingspsykologisk fænomen hos småbørn, der reagerer utrygt på ukendte personer. Også brugt bredere om instinktiv modvilje mod fremmede. Skelner mellem naturlige modningsfaser og kulturelt indlært frygt. Er et nøgleord i pædagogik, tilknytningsteori og socialisering. |
| Fremmedartet | Præget af anderledes karakter eller udtryk i forhold til det velkendte. Betoneden ligger på forskel i form, stil eller væsen. Bruges om sprog, kultur, kunst og naturfænomener, der skiller sig ud fra det hjemlige eller forventelige. Neutral til let distanceret tone. |
| Fremmedfrygt | Almindelig betegnelse for frygt eller modvilje mod fremmede mennesker og kulturer. Overlapper med xenofobi, men bruges ofte i daglig sprogbrug og medier. Omfatter emotionelle, sociale og politiske dimensioner. Behandles i integrationspolitik, oplysning og interkulturel dialog. |
| Fremmedgjort | Adjektiv for tilstanden af at være eller føle sig fremmed over for noget, man egentlig er forbundet med. Kan gælde individets forhold til arbejde, fællesskab, kultur eller egen identitet. Vægt på subjektiv erfaring af distance, kulde eller meningsløshed. |
| Fremmedsprog | Et sprog, der læres og bruges uden at være modersmål i den lokale kontekst. Omfatter skolefag, tolkning, oversættelse og international kommunikation. Belyser afstand mellem sproglige systemer og behovet for kompetenceopbygning. Centralt i uddannelse og kulturformidling. |
| Ikke-indfødt | Beskriver arter, kulturer, praksisser eller personer, der ikke stammer fra det pågældende sted. Brugt i økologi om arter og i sociologi om mennesker. Understreger fravær af oprindelig tilhørighed. Kan være neutral, men forbindes ofte med natur- og kulturforvaltning. |
| Introduceret | Generelt om noget, der er bragt ind i et miljø fra et andet sted. I økologi bruges om arter med menneskelig medvirken. Indikerer startpunkt for tilpasning eller spredning. Kan også gælde idéer og teknologier, der virker fremmede før indlejring. |
| Uvedkommende | En, der ikke har adgang eller ret til at være et sted; eller noget, der ikke vedrører sagen. Begrebet sammenfletter fremmedhed med mangel på relevans eller autorisation. Udbredt i jura, sikkerhed og argumentation. Bærer både praktisk og normativ dimension. |
| Xenobiotikum | Stof, der er fremmed for en organisme eller et økosystem, fx lægemidler, pesticider og forurenende kemikalier. Bruges i toksikologi, farmakologi og miljøvidenskab. Marker kemisk fremmedhed med metabolisk og økologisk betydning. Sætter fokus på nedbrydning, bioakkumulation og risikovurdering. |
| Fremmedlegeme | Objekt, stof eller partikel, der ikke hører hjemme i kroppen eller et system. I medicin udløser det immunrespons eller irritation. Bruges også teknisk om udefrakommende elementer i mekanik eller fødevarer. Betoner uoverensstemmelse mellem indre miljø og indført materiale. |
| Fremmedpræget | Beskriver noget, der tydeligt bærer spor af udenlandsk eller anderledes indflydelse. Kan gælde sprog, arkitektur, køkken eller kunst. Indikerer tilstedeværelse af fremmede elementer uden fuld integration. Neutral til let vurderende tone, afhængig af kontekst og modtager. |
| Fremmedsindet | Betegner holdninger eller loyaliteter, der anses som rettet mod noget udenfor det nationale eller lokale fællesskab. Historisk og politisk ladet begreb, ofte polemisk. Kan også beskrive kulturforståelser, der opfattes som udanske. Kontekstsensitivt og normativt farvet. |
| Fremmedvenlig | Vender sig positivt mod fremmede personer og impulser; betoner åbenhed og gæstfrihed. Kan beskrive politik, praksis eller personlighedstræk. Kontrasterer fremmedfjendsk. Bruges i kommunal branding, service og debat om inklusion. Indikerer imødekommenhed over for forskellighed. |
| Kosmopolitisk | Verdensvendt og grænsekrydsende tilgang, der favner det fremmede som naturlig del af hverdagen. Beskriver byer, miljøer og personer. Fokuserer på hjemmefølelse i det internationale. Indirekte relateret til fremmed som modstykke til provinsielt og isoleret. |
| Transkulturel | Går på tværs af kulturer og indebærer møder mellem det hjemlige og det fremmede. Brugt i sundhed, pædagogik og kulturstudier. Viser, hvordan fremmedhed kan overskrides gennem udveksling. Betoner dynamiske processer frem for faste grænser. Modvægt til essentialisme. |
| Fremmedelement | En komponent, person eller idé, som ikke synes at høre naturligt til i en given enhed. Kan bruges teknisk, organisatorisk eller kulturelt. Konnoterer brud på homogenitet eller forventede normer. Neutral i tekniske sammenhænge, potentielt værdiladet i sociale diskussioner. |
| Fremmedfjendsk | Negativt indstillet over for fremmede mennesker, kulturer eller impulser. Indeholder både emotionel og politisk dimension. Synonym med xenofobisk i stærke tilfælde. Bruges i analyser af radikalisering, diskrimination og social eksklusion. Modstilles normer om lighed og gæstfrihed. |
| Fremmedgørelse | Sociologisk og filosofisk begreb for oplevelsen af distance til arbejde, samfund eller sig selv. Kan udspringe af industrialisering, magtesløshed eller kulturel fremmedhed. Bruges hos Marx, i psykologien og i moderne organisationskritik. Forbundet med tab af mening og tilhørsforhold. |
| Fremmedgørende | Noget der skaber distance, gør bekendt stof uvant eller bryder illusionen. Kendt fra teater og didaktik (Brecht’s Verfremdungseffekt) til at fremhæve refleksion. Bruges også bredt om politik, sprog og praksisser, der skubber mennesker væk fra deltagelse og tilknytning. |
| Fremmedsproget | Om person, tekst eller undervisning på et sprog, der ikke er modersmålet i konteksten. Kan betegne bøger, film, undervisning eller talere. Indikerer sproglig afstand og behov for oversættelse eller læring. Brugt i uddannelse, kulturudveksling og sprogpolitik. |
| Udlandsdansker | Dansk statsborger bosat i udlandet. Forener hjemmehørende national identitet med fremmed kontekst. Indgår i spørgsmål om skatteforhold, stemmeret, uddannelse og tilknytning. Spejler dobbelte orienteringer mellem hjem og værtsland. Udbredt i globaliserede arbejds- og studiemiljøer. |
| Fremmedartighed | Substantivering af fremmedartet; angiver graden af anderledeshed eller uvant præg. Brugt i kunstkritik, etnografi og sprogbeskrivelser. Hjælper med at kvalificere og nuancere oplevelser af det fremmede. Placering mellem fascination, fremmedgørelse og kritisk analyse. |
| Fremmedgjorthed | Substantiverer tilstanden ved fremmedgjort; fokuserer på varig følelse af distance til arbejde, fællesskab eller sig selv. Anvendes i sociologi, psykologi og kulturkritik. Formidler erfaringsdimensionen ved fremmedgørelse. Understreger både indre og ydre kilder til afstand. |
| Fremmedkulturel | Vedrører kulturelle udtryk, normer eller vaner, som opleves som anderledes end de lokale. Bruges i social- og integrationsdebat, ofte om minoriteter. Kan være beskrivende, men bør anvendes med omtanke for ikke at essentialisere. Fokus på kulturel distance og udveksling. |
| Fremmedsproglig | Vedrører kompetencer, undervisning eller forskning i sprog, der ikke er modersmål. Bruges om uddannelser, didaktik og profilering. Signaliserer afstand mellem sproglige systemer og behov for interkulturel kompetence. Nært beslægtet med fremmedsproget, men fokuserer på faglighed og praksis. |
| U defrakommende | Beskriver noget eller nogen, der kommer udefra et givent miljø, organisation eller lokalsamfund. Kan bruges positivt om nye impulser eller neutralt om eksterne faktorer. Marker forskel i oprindelse mere end værdi. Udbredt i politik, erhverv og lokal debat. |
| Allotransplantat | Væv eller organ transplanteret mellem genetisk forskellige individer af samme art. Immunologisk fremmedhed håndteres med vævstypning og immunsuppression. Klinisk standard i mange behandlinger. Afgrænser sig fra autotransplantat og xenotransplantat. Kræver nøje matchning og opfølgning. |
| Fremmedklingende | Om ord, navne eller lyd, der lyder udenlandske eller uvante i en given sproglig kontekst. Signaliserer fonetisk fremmedhed. Bruges i navnediskussioner, litteratur og musik. Kan vække nysgerrighed eller afstand. Forbinder sanseindtryk med kulturel og sproglig identifikation. |
| Ikkehjemmehørende | Fagligt begreb især i naturforvaltning for arter, der ikke har naturlig udbredelse i et område. Kan også bruges bredere om praksisser eller elementer, der ikke passer i en kontekst. Fremhæver oprindelse og tilpasning. Anvendt i invasionsbiologi og politik. |
| Fremmedkropsreaktion | Immunologisk respons mod et indsat materiale eller objekt i kroppen, fx implantater. Udtrykker biologisk detektion af fremmedhed og efterfølgende inflammation eller kapseldannelse. Vigtigt i biomaterialer, medicinsk design og kirurgi. Sammenfatter mødet mellem krop og ikke-selv. |
Tak for at du læste "Fremmed krydsord". I artiklen har vi samlet 73 forskellige løsningsforslag, så forhåbentlig har du fundet det svar, du søgte - eller i hvert fald fået nogle nye idéer til din løsning.
Kunne du ikke finde præcis det ord, du havde brug for, så prøv at bruge antal bogstaver og de krydsende bogstaver som pejlemærker. Mange af forslagene dækker forskellige betydningsnuancer af "fremmed" (fx "ukendt", "udlænding", "alien", "fremmedgjort" osv.), så en hurtig sammenligning med krydset kan ofte afsløre det rigtige valg.
Vil du se flere forslag eller andre krydsordsløsninger, kan du finde masser af inspiration og flere ordlister på Kryds.dk. Brug søgefeltet, eller kig i vores emnekategorier for flere leads og alternative ord.
Har du feedback, et særlig svært krydsord, eller ønsker du, at vi laver en lignende liste til en anden ledetråd? Skriv gerne til os - vi hjælper gerne. God fornøjelse med resten af krydsordet!