Grammatisk udtryk Krydsord – 97+ ord og beskrivelser

Af Krydsordseksperten 27. juli 2025

Velkommen til Kryds.dk, din ultimative kilde til alt om krydsord! Som krydsordseksperter bestræber vi os på at give dig de bedste og mest udførlige løsninger, så du altid kan komme videre i dine gåder. I denne artikel dykker vi ned i ledetråden Grammatisk udtryk, som vi har fundet hele 97 forskellige løsningsforslag til.

At et grammatisk udtryk er et populært krydsordsord, skyldes især dets bredde og indhold – her kan nemlig gemme sig alt fra små bindeord til komplekse bøjningsformer og sætningsstrukturer. Når du støder på denne ledetråd, åbner der sig et væld af muligheder, som tester både dit ordforråd og din viden om sprogets byggesten.

På Kryds.dk får du ikke bare en lang liste af ord. Til hvert af de 97 løsningsforslag har vi nemlig udarbejdet en kort, præcis beskrivelse, hvor du kan læse om ordets betydning, anvendelse og oprindelse. Det giver ikke blot svaret på dit krydsord, men udvider også dit sprog og dine sproglige kompetencer.

Hensigten med krydsord er ikke kun at finde det rigtige ord, men også at blive klogere på sprog og ordforråd undervejs. Derfor er vores beskrivelser krydret med eksempler og supplerende oplysninger, så du kan få det fulde udbytte af din krydsordsoplevelse.

Rul ned i artiklen og udforsk alle 97 løsningsforslag – måske finder du netop det grammatiske udtryk, der løser dit krydsord, og samtidig lærer du et nyt ord eller to på vejen!

Grammatisk udtryk Krydsord 3 bogstaver

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Grammatisk udtryk'.

Ord	Beskrivelse
Køn	Grammatisk kategori der inddeler substantiver og pronomener i fælleskøn og intetkøn. Køn påvirker bøjning af adjektiver og artikler og er central for kongruens i nominalfraser. I dansk adskiller man sjældent biologisk og grammatisk køn.

Grammatisk udtryk Krydsord på 5 bogstaver

Vi fandt 6 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Grammatisk udtryk'.

Ord	Beskrivelse
Aktiv	Sætningshovedform, hvor subjektet udfører handlingen (Peter læser bogen). Aktiv kontrasteres med passiv, dannes uden hjælpeverb og angiver typisk en håndgribelig, direkte relation mellem subjekt og udsagnsled. Aktiv form bevarer fokus på handlingsudøveren.
Dativ	Kasus for indirekte objekt eller modtager (jeg giver ham gaven). I moderne dansk findes dativformer kun i visse pronomener (ham, hende), og eldre dativformer i substantiver er stort set forsvundet, men dativrest kan eksistere i faste vendinger.
Kasus	Bøjning efter grammatisk funktion som subjekt, objekt eller ejefald. Kasusopdeling omfatter nominativ, akkusativ, genitiv og dativ i ældre sprog, men i moderne dansk er genitiv (-s) den mest fremtrædende, mens andre kasus primært ses i pronomener.
Lemma	Opslagsform eller grundform af et ord i ordbøger og grammatiske analyser. Lemmatisering håndterer bøjningsvarianter ved at stille alle ordformer under ét hovedord (lemma), så f.eks. løb, løber og løbede henføres til lemmaet ’løbe’.
Topik	Sætningens emne eller det, der tales om, i kontrast til fokus, der bærer ny information. Topik fremhæver kendt eller givet information, ofte placeret i begyndelsen af sætningen, og danner sammen med fokus en grundlæggende struktur for informationsfordeling i syntaksen.
Vokal	Talelyd eller bogstav, der udtales med åben passage i mundhulen (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å). Vokaler danner stavelsers centrum og kan være korte eller lange, åbne eller lukkede, og de er grundlæggende for ordets rytme og klang.

Grammatisk udtryk Krydsord på 6 bogstaver

Her er 7 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Grammatisk udtryk' i dit krydsord.

Ord	Beskrivelse
Anafor	Referentiel teknik, hvor et pronomen eller et ord refererer tilbage til et tidligere nævnt udtryk (Peter kom. Han… ). Anaforiske forhold styrer kohærens i teksten og hjælper læseren med at følge referencer mellem sætninger og afsnit.
Ellips	Udeladelse af et eller flere ord eller led i en sætning, som kan forstås kontekstuelt (Hun drikker kaffe, og han te ). Ellipser undgår gentagelse, skaber stilistisk variation og forudsætter, at lytteren eller læseren kan rekonstruere manglende elementer.
Hiatus	Møde mellem to vokallyde i henholdsvis slutningen og begyndelsen af ord eller stavelser uden sammentrækning (se-aret, ko-ord). Hiatus kan give klanglige udfordringer, påvirke versmålslæsning eller syllabation og behandles forskelligt i poetiske traditioner.
Morfem	Mindste betydningsbærende enhed i sproget, som ikke kan opdeles uden at miste mening. Morfemer kan være fri e (f.eks. hus, løb) eller bundne (f.eks. -er, -hed, -s), og de indgår i ordets struktur som rødder, præfikser, suffikser eller infikser.
Objekt	Generisk betegnelse for sætningsled, der modtager handlingen fra verbet. Objekt kan være direkte (akkusativ) eller indirekte (dativ), afhængigt af verbum valens, og placeres typisk efter verballeddet som led i sætningsstrukturen.
Passiv	Sætningsform, hvor handlingen udføres på subjektet eller er upersonligt (bogen læses af Peter). Passiv kan dannes med -s (handles passive) eller med hjælpeverbet ’blive’ + perfektum participium (blive sendt) og skifter fokus fra udfører til handling eller objekt.
Verbum	Ordklasse for udsagnsord, der beskriver handlinger, tilstande eller processer. Verber bøjes efter tid (tempus), modus (indikativ, konjunktiv, imperativ), tal og person, og udgør sætningens kerne som udsagnsled (prædikat), der forbinder subjekt med handling.

Grammatisk udtryk Krydsord 7 bogstaver

Disse 11 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Grammatisk udtryk'.

Ord	Beskrivelse
Artikel	Bestemt eller ubestemt ord (en, et, den, det), der indikerer substantivets bestemthe d og funktion i sætningen. Artikler kan bøjes efter køn, tal og bestemthed og indgår i nominalfrasens struktur som funktionsord, der præciserer referencen.
Bøjning	Fleksion af ord for at udtrykke grammatiske kategorier som tid, køn, tal, kasus eller bestemthed. Bøjning kan ske ved afledning med endelser (hus → husene, skrive → skrev) eller ved uregelmæssige stammeændringer og omfatter både verber, substantiver og adjektiver.
Fonetik	Læren om tale- og lydernes fysiske artikulation, akustik og perception. Fonetik beskriver, hvordan konsonanter og vokaler dannes i talekanalen, klassificerer lydtyper (plosiver, frikativer, nasaler) og undersøger lydens bølgeegenskaber og hørbarhed.
Futurum	Verbumtid, der angiver handlinger, der vil finde sted i fremtiden (jeg vil gå, hun skal skrive). Danske verber dannes futurum ved hjælpeverberne ’vil’ eller ’skal’ kombineret med infinitiv, og kan udtrykke intention, plan eller nødvendighed.
Genitiv	Ejefald, der angiver tilhørsforhold eller relation (hestens saddel). På dansk dannes genitiv typisk ved at tilføje -s til substantivet, og dette tilfælde kaldes også saxonsk genitiv. Genitiv kan bruges både formelt og i talesprog for at beskrive ejerskab.
Metafor	Rhetorisk figur, der overfører betydning ved at sammenligne to begreber uden sammenligningsord (hende var et fyrtårn). Metaforer skaber nye indsigter og billedlige associationer i sprog, fungerer i både leksikalske vendinger og komplekse kontekstafhængige strukturer for betydningsskabelse.
Numerus	Grammatisk kategori for tal, der inddeler substantiver og pronomener i ental og flertal. Numerus påvirker bøjning af verber i visse sprog og bestemmer artikel- samt adjektivbøjning i nominalfraser på dansk, hvor flertal ofte markeres med -er eller -e.
Prosodi	Undersøgelse af rytme, betoning, intonation og talens melodi i sprogbrug. Prosodi påvirker mening og syntaktisk struktur ved at adskille satsdele, markere spørgsmål eller udsagn og understrege vigtige elementer. Prosodiske mønstre varierer på tværs af sprog og dialekter.
Præsens	Verbumstid, der beskriver nutidige eller generelle handlinger og tilstande (jeg går, hun skriver). Præsens dannes typisk ved at tilføje -r til infinitivets rod, kan også fungere som futurum i visse sammenhænge (jeg rejser i morgen).
Subjekt	Sætningsled der betegner den eller det, der udfører handlingen eller er omdrejningspunkt for tilstanden (Peter læser). Subjektet bøjes i person og tal og kongruerer med verbet i aktive konstruktioner, mens det i passive sætninger kan udelades eller erstattes af agent.
Syntaks	Sætningers struktur og regler for, hvordan ord kombineres til fraser og sætninger. Syntaks omfatter hierarkier som nominalfraser, verbfraser og sætningsled samt principper for ordfølge, kongruens, regering og ledfunktion i sprog.

Grammatisk udtryk Krydsord 8 bogstaver

Her er 13 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Grammatisk udtryk' i dit krydsord.

Ord	Beskrivelse
Adjektiv	Ordklasse, der karakteriserer egenskaber ved substantiver eller pronomener. Adjektiver kan bøjes i grad (positiv, komparativ, superlativ), køn, tal og bestemthed og bruges ofte attributivt som del af navneords-fraser eller som prädikativt led i sætningen.
Allomorf	Variant af et morfem, der optræder i forskellige former afhængigt af fonologisk eller morfologisk kontekst (børn- vs. barn- i 'børnene' vs. 'barnet'). Allomorfer ændrer udtryk uden at skifte betydning og er centrale i morfologisk analyse.
Attribut	Beskrivende led knyttet til substantiv i nominalfrasen, ofte et adjektiv eller en participiel sætning (den røde bil, den løbende mand). Attributter kvalificerer navneord ved at tilføje egenskabs-, forholds- eller identitetsbeskrivelser, og bøjes i køn, tal og bestemthed.
Fonologi	Studiet af lydsystemer og fonemer i sprog. Fonologi fokuserer på hvordan lydforskelle skaber betydningsforskelle, fonemisk minimalpar (kat–hat), prosodiske mønstre som accent og intonation samt fonologiske regler for assimilation, epentese og lenition.
Intetkøn	Grammatisk kønskategori for substantiver med bestemt artikel ’det’ og endelsen -et i bestemt form (et hus → huset). Intetkøn omfatter ord som ’hus’, ’æg’ og mange kollektive betegnelser, og kønskontrakt med adjektiver og typer er afgørende for kongruens.
Kataphor	Modsat anafor, hvor et pronomen eller ord peger fremad mod et senere udtryk (Når han ankommer, Peter… ). Kataphorer skaber forventning og tekstmæssig dynamik, idet referenten først defineres efter pronomenet og eksemplificerer fremadrettet kohæsion.
Ordfølge	Den lineære rækkefølge af ord i en sætning, som efter regler for syntaks bestemmer betydning og struktur (subjekt → prædikat → objekt). Dansk har typisk VO-ordfølge i hovedsætninger, men omkerende ordfølge i forskellige kontekstuelle konstruktioner (inversion).
Partikel	Uforanderligt ord, der ofte kombineres med verber for at danne nye betydninger (tage afsted, slå op), markerer negation (ikke), grad (lige) eller spørgeånd (mon). Partikler kan stå isoleret og bærer ofte pragmatisk eller aspektuel funktion i sætningen.
Pleonasm	Stilistisk gentagelse eller overflødig konjunk tion (gratis gave, synlig for øjet). Pleonasme kan være ubevidst og grammatisk overflødig, men kan også fungere som retorisk virkemiddel for at understrege eller forstærke betydningen i skrift og tale.
Pro-drop	Sprogkarakteristik, hvor subjektet kan udelades, fordi verbalbøjning eller kontekst tydeliggør personen (Læste bogen i går). Dansk tillader i begrænset omfang pro-drop med første persons pluralis eller i uformel tale, men ikke systematisk som f.eks. i italiensk eller spansk.
Pronomen	Stedord, der erstatter eller henviser til substantiver eller navneforbindelser. Pronomen omfatter personlige (jeg, du), ejestedord (min, din), demonstrative (denne, dette), relative (som, der), interrogative (hvem, hvad) og ubestemte (nogen, ingen) varianter.
Prædikat	Udsagnsleddet i sætningen, der bærer verbal betydning og forbinder subjekt med handling eller tilstand (jeg løber, hun blev syg). Prædikat omfatter verbum og eventuelle hjælpeudsagnsord og kan stå i aktiv eller passiv form.
Semantik	Læren om betydning i sprog, herunder ords, frasers og sætningers indhold og referens. Semantik analyserer relationer som synonymi, antonymi og polysemi samt betydningsnuancer, konnotationer og de konceptuelle rammer, der styrer fortolkning af sproglige tegn.

Grammatisk udtryk Krydsord 9 bogstaver

Følgende 18 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Grammatisk udtryk'.

Ord	Beskrivelse
Adverbium	Ordklasse der modificerer verber, adjektiver, andre adverbier eller hele sætninger. Adverbier angiver ofte tid, sted, måde, grad eller årsag (f.eks. hurtigt, i går, meget), og bøjes som regel ikke, men kan danne grad ved hjælp af gradpartikler.
Afledning	Orddannelsesproces hvor et nyt ord dannes ved at tilføje præfiks eller suffiks til en rod (skrive → skrivelse, kærlig → kærlighed). Afledte ord ændrer ofte ordklasse eller betydning og er en central mekanisme i morfologi for at udvide ordforrådet.
Akkusativ	Genstands- eller objektkasus, der markerer direkte objekt (jeg ser ham). I moderne dansk optræder akkusativ som distinkte former i personlige pronomener (ham, hende, os), mens substantiver ikke bøj es særskilt, og formen ofte er identisk med nominativ.
Fælleskøn	Grammatisk kønskategori for substantiver, der bøjes med bestemt artikel ’den’ og endelsen -en i bestemt form (hun, en bog → bogen). Fælleskøn omfatter både biologisk maskuline og feminine betegnelser samt mange abstrakte og konkrete navneord.
Imperativ	Bydemåde, der udtrykker befaling eller opfordring (gå, skriv!). Imperativ dannes ved stammeform uden person eller talendelse og bruges til direkte instruktioner eller opfordringer i samtale, skiltning og opskrifter, hvor taleren henvender sig direkte til én eller flere personer.
Indikativ	Modus der angiver konstaterende eller faktuelle udsagn (jeg går, han skriver). Indikativ bruges til at formidle virkelige eller antagede situationsbeskrivelser uden tvivl eller ønske, og er normalt standardmoduset i fortællinger og beskrivende sprogbrug.
Infinitiv	Grundform af verbum uden bøjning for tid, person eller tal (at løbe, at skrive). Infinitiv bruges efter hjælpeudsagnsord (vil, kan) og som navnemåde i sætninger, fungerer også som led i modalsammenhænge og i infinitivskonstruktioner uden ’at’.
Inversion	Ordstillingsfænomen, hvor normalt subjekt–prædikat-ordfølge vendes om (Kommer du i morgen?). Inversion optræder i spørgsmål uden spørgeord, efter visse adverbialled i hovedsætninger og ved emfasemarkering og stemningsændring i dansk prosa og tale.
Kongruens	Overensstemmelse mellem ord i køn, tal og bestemthed i nominalfraser eller mellem subjekt og verballed. Kongruens sikrer grammatisk harmoni (den store bog, de store bøger) og er central for korrekt bøjning af artikler, adjektiver og verber i mange sprog.
Konsonant	Talelyd eller bogstav, der udtales med lukke eller trængsel i taleorganerne (b, k, d, f, g, h osv.). Konsonanter kombineres med vokaler til stavelser, og deres artikulation varierer efter sted (bilabial, dental, velar) og måde (plosiv, frikativ, nasal).
Nominativ	Subjektskasus, der markerer sætningens grundled eller emne (Hunden sover). I dansk fremgår nominativ ofte ved fravær af kasusendelse på substantivet, men personlige pronomener adskiller form for nominativ (jeg, du, han) fra objektformer.
Palindrom	Ord, sætning eller talrække, der læses ens forfra og bagfra (radar, niveliven). Palindromer er sproglige finurligheder, der udfordrer ortografisk og fonetisk symmetri og optræder som gåder, ordspil eller poetiske v idenstykker i både mundtlig og skreven form.
Perfektum	Sammensat verbumtid, der udtrykker, at en handling er sket før et refereret tidspunkt (jeg har gået, hun har skrevet). Perfektum dannes med hjælpeverbet ’har’ og perfektum participium og markerer resultat eller effekt i nutid efter afsluttet handling.
Refleksiv	Verbal brug, hvor subjekt og objekt er samme entitet (hun vasker sig). Refleksive konstruktioner kræver refleksivt pronomen (sig, mig, dig) og markerer, at handlingen rettes mod subjektet selv, hvilket ændrer verbets valens og fortællemåde.
Rotmorfem	Basismorfem eller rod, der bærer det centrale leksikale indhold (kør i køretøj, skriv i skrivemaskine). Rotmorfemer kan ikke deles uden at blive meningsløse og tjener som udgangspunkt for yderligere orddannelse gennem afledning eller sammensætning.
Stilistik	Studiet af sproglige valg og formidlingsmåder i skrift og tale. Stilistik analyserer registre, tone, retoriske figurer og variationer i sprogbrug afhængigt af kontekst, målgruppe og kommunikationsmål. Stilistiske virkemidler omfatter metaforer, syntaktisk variation og ordstil.
Tautologi	Retorisk eller grammatisk gentagelse af samme betydning med forskellige ord (en rund cirkel, først og fremmest). Tautologi kan opfattes som stilistisk svaghed, men kan også anvendes bevidst som forstærkende eller rytmisk virkemiddel i både poesi og prosa.
Transitiv	Karakteristik af verber, der kræver et direkte objekt for at fuldende meningen (spise–en æble, skrive–et brev). Transitive verber angiver handlinger med direkte genstand og danner objektled, som er nødvendigt grammatisk for at undgå ufuldstændige udsagn.

Grammatisk udtryk Krydsord 10 bogstaver

Vi har fundet 10 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med 'Grammatisk udtryk'.

Ord	Beskrivelse
Apposition	Beskrivende tilføjelse til et substantiv eller pronomen i form af en navneords- eller nominalgruppe umiddelbart efter det (Søren, min bror, kom). Appositioner uddyber eller præciserer en referent og kan stå adskilt med kommaer, bindestreger eller parentes.
Asyndetisk	Sætningsstruktur uden konjunktioner mellem listede elementer (Vinden piskede, regnen silede, natten faldt). Asyndese skaber tempo og intensitet i prosa og tale ved at undlade bindeord, hvilket kan give en opremsende eller dramatisk effekt.
Fri morfem	Morfem, der kan optræde selvstændigt som ord (bog, hus, løbe). Frie morfemer fungerer som grundelementer i orddannelse og kan kombineres med andre frie eller bundne morfemer for at skabe nye ord eller variationer i betydning og funktion.
Komparativ	Anden grad af bøjning for adjektiv eller adverbium, der angiver mere af en egenskab (større, mere interessant). Komparativ dannes ofte ved at tilføje -ere eller ved at sætte ’mere’ foran positivformen og bruges til at sammenligne to størrelser.
Konjunktiv	Modus for hypotetiske, ønskede eller betingede handlinger (hvis jeg var, måtte han skrive). Konjunktiv er sjældent i moderne dansk og optræder mest i faste vendinger (lev vel, længe leve) eller i formelle kontekster for at udtrykke formelt ønske eller betingelse.
Ledsætning	Underordnet sætning, der ikke kan stå selvstændigt og fungerer som led i en hovedsætning (når jeg kommer hjem, fordi han spurgte). Ledsætninger indledes ofte med subjunktioner og kan optræde som substantiv-, adjektiv- eller adverbialled.
Prædikativ	Sætningsled der beskriver subjektet eller objektets tilstand eller egenskab ved hjælp af adjektiv eller substantiv (hun er læge, han blev træt). Prædikativ kan være subjektsprædikat eller objektsprædikat afhængigt af hvilken rolle det knytter sig til.
Præteritum	Verbumtid, der angiver handlinger eller tilstande i fortiden (jeg gik, hun skrev). Præteritum dannes ved bøjning af rod eller ved uregelmæssige stammer og bruges i fortællende sammenhænge til at beskrive hændelser, der er afsluttet på tidspunktet.
Substantiv	Ordklasse der betegner navne på personer, steder, ting, begreber eller fænomener. Substantiver kan bøjes i køn (fælleskøn/intetkøn), tal (ental/flertal) og bestemthe d (ubestemt/bestemt form) og fungerer typisk som subjekt eller objekt i sætninger.
Superlativ	Tredje og højeste grad for adjektiver og adverbier, der angiver mest mulig grad af en egenskab (størst, mest interessant). Superlativ dannes med -est eller ved hjælp af ’mest’ foran positivformen og anvendes til at fremhæve ekstrem eller udpræget kvalitet.

Grammatisk udtryk Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 31 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Grammatisk udtryk':

Ord	Beskrivelse
Deklination	Bøjning af substantiver, adjektiver og pronomen i køn, tal og kasus. Deklination dækker paradigmer for substantivers eller adjektivers endelser (mand, mands, manden, mænd). I dansk er deklination begrænset til køns- og antalformer samt den genitivske -s.
Enjambement	Versafslutning i poesi, hvor syntaktisk enhed fortsætter over linjeskift (…han går / videre ned ad gaden). Enjambement påvirker rytme, betoning og betydningsopbygning i digtning ved at bryde syntaktisk flow og skabe spænding ved versovergang.
Gradbøjning	Bøjning af adjektiver og adverbier i graderne positiv, komparativ og superlativ (stor, større, størst). Gradbøjning udtrykker relative egenskaber og kan dannes med suf fiskser, suppletive former eller gradpartikler som meget og mest i kombination med positivformen.
Intransitiv	Verber, der ikke tager direkte objekt (sove, løbe, fejle). Intransitive verber beskriver handlinger eller tilstande, hvor ingen genstand modtager handlingen, og de står derfor alene uden direkte objektled, selvom de kan ledsages af adverbier eller præpositionsled.
Komparation	Processen med bøjning af adjektiver eller adverbier i grad (positiv, komparativ, superlativ). Komparation beskriver, hvordan egenskaber skaleres relativt, og omfatter såvel regelmæssige som uregelmæssige former samt syntaktiske strategier med gradpartikler.
Konjugation	Bøjning af verber efter tid, person, tal og modus. Konjugation beskriver paradigmatiske bøjninger, som i dansk deles i regelmæssige klasser (kan, vil, skal) og uregelmæssige verber, hvor stammevokal eller endelse ændres ved forskellige former (skrive → skrev → skrevet).
Konjunktion	Bindeord, der forbinder ord, sætninger eller sætningselementer. Samordnende konjunktioner (og, men, eller) binder ligeværdige led, mens undermenings- eller subjunktionskonjunktioner (fordi, at, hvis) indleder bisætninger og angiver afhængighed.
Kædesætning	Komplekst sætningsnetværk bestående af en række ledsætninger, hvor hver sætning indleder den næste (han sagde, at hun troede, at de ville komme). Kædesætninger kan skabe lange, indviklede udsagn, karakteristiske for formel eller juridisk prosa.
Parentetisk	Syntaktisk funktion, hvor en sætning eller sætningselement ophæver normal struktur til sidebemærkning (jeg vil – hvis jeg må – foreslå en pause). Parentetiske indskud adskilles typisk med bindestreger eller kommaer og bidrager med ekstra information uden at forstyrre hovedstruktur.
Participium	Verbalform, der kombinerer egenskaber fra adjektiver og verber. Participier findes som præsens participium (dansk -ende) og perfektum participium, bruges aktivt i sammensatte tider og passiver samt som adjektivisk tillægsform eller led i participielle konstruktioner.
Præposition	Forholdsord, der indleder præpositionelle led og udtrykker rumlige, tidslige eller logiske relationer (f.eks. i, på, under, mellem). Præpositioner styrer ofte kasus i andre sprog, men på dansk efterfølges de typisk af nominativformen af et substantiv eller pronomen.
Spoonerisme	Fejl i ordstillinger, hvor lyde eller stavelser byttes rundt mellem to ord (’hane og mæne’ i stedet for ’mane og hæn’). Spoonerismer optræder ofte ved uheld, men kan også være bevidste jokes og leder til humoristisk sprogleg omkring lydstruktur.
Adverbialled	Sætningsled, der angiver tid, sted, måde, årsag eller hensigt (i morgen, hurtigt, for at lære). Adverbialled kan bestå af adverbier, præpositionsforbindelser eller ledsætninger og tilføjer omstændighedsbeskrivelser, der kvalificerer verballeddet.
Determinativ	Ubestemt eller bestemt ord, der præciserer substantivets reference i kartografiske eller eksistentielle termer (denne, samme, enhver). Determinativet står foran substantivet og indikerer nærhed, kvantitet, entydighed eller eksklusion, og indgår som funktionelt led i nominalfraser.
Fokussætning	Syntaktisk struktur, der fremhæver ny eller kontrastiv information som centralt element i sætningen. Fokus kan markeres ved inversion, prosodi eller særlige partikler, og fokussætninger styrer informationsstruktur, læserens opmærksomhed og effekt i kommunikationen.
Gradpartikel	Små funktionsord som meget, ganske, lidt, helt, der ændrer styrke eller grad af adjektiver, adverbier eller helsætninger (meget smuk, helt sikkert). Gradpartikler er uforanderlige og modificerer betydning ved at tilføje eller trække intensitet fra det ord, de står ved.
Hovedsætning	Den overordnede sætning, der kan stå alene og udtrykke en fuldstændig tanke (jeg går nu). Hovedsætninger indeholder typisk subjekt og prædikat og kan forbindes med konjunktioner for at danne sammensatte sætninger eller ledsætningsstrukturer.
Interjektion	Udråbsord eller udråb, der udtrykker følelser, lyde eller impulser (hej, av, ups, åh). Interjektioner står ofte alene som sætninger eller sætningselementer, kan afvige fra almindelig bøjning og udgør en særlig ordklasse uden grammatisk tilknytning til struktur.
Modifikation	Syntaktisk eller semantisk ændring af et ords betydning ved hjælp af adjektiver, adverbier eller præpositionsled (et gammelt hus, i dyb stilhed). Modifikation præciserer eller begrænser leksikalsk mening og bidrager til nuanceret beskrivelse i kommunikation.
Morfosyntaks	Grænsefelt mellem morfologi og syntaks, der studerer bøjning og ordklasser i relation til sætningsstruktur. Morfosyntaktiske analyser afdækker, hvordan morfemer og ordformer interagerer med syntaktiske funktioner og regler for ordstilling, kongruens og ledafhængighed.
Bundet morfem	Morfem, der ikke kan optræde selvstændigt, men kun som led i ord (for-, -hed, -s). Bundne morfemer tilføjes til frie morfemer for at ændre ordklasse, bøjningsform eller betydning og er afgørende for fleksion og derivation.
Polysyndetisk	Modsat asyndese; gentagen brug af konjunktioner mellem led i oplistning (og skyerne kom, og vinden vendte, og regnen tog til). Polysyndese kan give rytmisk, næsten ceremoniel effekt, understrege hvert led og skabe en følelse af ophobning.
Sammensætning	Kombination af to eller flere frie morfemer til et nyt ord (højhus, skolebog). Sammensætninger kan være ledstillingsord (hovedord + forled) og bærer betydningen af både helordet og dets dele, med hovedledet som det centrale betydningsbærende element.
Direkte objekt	Sætningsled i akkusativ, der modtager eller undergår verbets handling (jeg skriver brevet). Det direkte objekt svarer på spørgsmålene hvad? eller hvem?, og det kongruerer ikke med verbet, men det er grammatisk nødvendigt for transitive verber.
Relativsætning	En type ledsætning, der beskriver eller præciserer et substantiv eller pronomen i hovedsætningen (bogen, som hun læser). Relativsætninger indledes med relative pronomen (som, der, hvis) og fungerer som attribut eller adjektivisk led i nominalfraser.
Genitivattribut	Eje- eller besiddelsesled, der står i genitiv (Peters bog, byens gader). Genitivattributten udtrykker relation mellem to substantiver og dannes på dansk som regel ved tilføjelse af -s eller ved brug af præpositionsled (bog af Peter).
Indirekte objekt	Sætningsled, der angiver modtager eller interesseret part i handlingen (jeg gav hende blomster). Indirekte objekt stiller spørgsmålene til hvem? eller for hvem? og kræver typisk transitivt verbum eller særlige præpositionskonstruktioner.
Onomatopoietikon	Ord, der efterligner naturlige lyde eller lydeffekter (pang, plask, vov). Onomatopoietiske udtryk tilføjer lydlig dimension til sproget, bruges i fortællinger, tegneserier og sangtekster og illustrerer forholdet mellem form og betydning i sproglig kreativitet.
Pluskvamperfektum	Sammensat fortidsform, der beskriver en handling, der var afsluttet før en anden fortidig handling (jeg havde spist, hun havde skrevet). Dannes med hjælpeverbet ’havde’ og perfektum participium og bruges til at placere begivenheder i et fortidigt tidsforløb.
Præsens participium	Verbalform med endelsen -ende, der kan fungere som adjektiv eller del af sammensatte tider (en løbende mand, han er løbende). Præsens participium beskriver en igangværende handling og kan bruges attributivt eller adverbielt i både moderne og ældre dansk.
Perfektum participium	Tillægsform, der indgår i perfektum, pluskvamperfektum og passiv (han har skrevet, brevet er sendt). Perfektum participium bøjes typisk uændret og kan også fungere som adjektivisk tillægsform, der beskriver en tilstand efter handlingen.

Tak for din interesse
Vi håber, at du har fundet netop det grammatiske udtryk, du søgte i denne omfattende liste med 97 løsningsforslag. Krydsord kan til tider være en udfordring, men med de rette ord på plads bliver gåden pludselig meget lettere at løse.

Fortsæt jagten på flere krydsordsløsninger
Er du stadig på udkig efter hjælp til andre krydsord? Besøg Kryds.dk, hvor vi dagligt opdaterer vores database med nye ledetråde, svar og inspirerende temaer. Uanset om det drejer sig om korte ord, flerstavsord eller fagtermer, har vi løsningen klar til dig.

Hold dig skarp og nysgerrig
Krydsord strækker både sprogforståelse og viden – og med tiden bliver du kun bedre. Kom tilbage til Kryds.dk, når du møder en udfordring, eller del dine egne favoritter i kommentarfeltet. God fornøjelse med næste krydsord!