Velkommen til Kryds.dk - her får du vores introduktion til artiklen "Gudløshed krydsord". Vi har samlet hele 60 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "gudløshed", så uanset om du sidder med en kort 3‑bogstavs løsning eller et længere ord, er chancen stor for, at du finder noget brugbart hos os.
Begrebet gudløshed dækker over flere nuancer: mangel på tro, ateisme, vanhelligelse eller moralsk afvigelse, alt afhængig af kontekst. I krydsord er det et populært ord, fordi det kan udtrykkes på mange måder - synonymer, vendinger, adjektiver og substantiver - og derfor passer ind i forskellige bogstavlængder og mønstre. Desuden er mange af synonymordene velkendte i både dagligt sprog og litterære tekster, hvilket gør ledetråden hyppigt anvendt blandt krydsordssættere.
Til hvert af de 60 løsningsforslag har vi lavet en kort, informativ beskrivelse, så du ikke kun får selve ordet, men også lærer betydningen og brugen. Formålet er at gøre dig klogere og udvide dit ordforråd - præcis det krydsord handler om: at kombinere logik med sprogforståelse og samtidig få ny viden.
Rul ned gennem listen for at se alle mulighederne, brug beskrivelserne som hjælp, og husk at tænke i både direkte synonymer og mere billedlige eller historiske betegnelser. God fornøjelse med at løse "gudløshed" i dit næste krydsord!
Gudløshed Krydsord 5 bogstaver
Vi fandt præcis ét ord med 5 bogstaver, der passer til 'Gudløshed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Anomi | Sociologisk begreb for normløshed. Ikke specifikt religiøst, men bruges om samfund, hvor fælles værdier er eroderet. I overført betydning forbindes anomi med gudløshed, når fraværet af sakrale normer skaber oplevelse af meningstab, fragmentering eller værdimæssigt vakuum. |
Gudløshed Krydsord 6 bogstaver
Disse 3 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gudløshed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ateist | Person, der ikke tror på nogen gud. Kan være aktivt argumenterende eller stille konstaterende. I krydsord et oplagt svar på gudløshed i personform. Historisk og nutidigt forbundet med sekulære livssyn, videnskabsorientering og kritik af overnaturlige forklaringer. |
| Gudløs | Adjektiv der beskriver personer, værker eller handlinger uden gudstro eller respekt for det hellige. Bruges neutralt og polemisk. I krydsord fungerer det som direkte parallel til ‘gudløshed’ i substantivform, men kan også pege på en bevidst sekulær livsstil. |
| Vantro | Manglende tro, ofte vurderet fra et religiøst ståsted. Kan være deskriptiv eller polemisk. I krydsord knyttes det til gudløshed som begreb for den, der ikke accepterer troslærens grundantagelser, og i udvidet forstand til skeptisk eller afvisende livsholdning. |
Gudløshed Krydsord 7 bogstaver
Disse 5 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gudløshed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ateisme | Overbevisning om, at ingen guder eksisterer. Ofte forbundet med rationelle, videnskabelige eller humanistiske begrundelser. I debatter anvendes ordet både neutralt og polemisk. Kan også beskrive en kultur eller politik, der aktivt fravælger religiøs autoritet og teologisk begrundelse. |
| Frafald | Forlader en religion, men ikke nødvendigvis mod tro generelt. I praksis kan det føre til gudløshed, hvis ny overbevisning ikke indeholder Gud. Bruges bredt om udmeldelser, ændret praksis eller tab af tro i mødet med moderne livsvilkår. |
| Kætteri | Afvigelse fra ortodoks lære. Relaterer til gudløshed, når ortodoksi opløses eller forkastes. Historisk anvendt mod teologiske dissidenter; i overført betydning bruges det om utraditionelle ideer, der bryder med etablerede dogmer – også uden for religionens sfære. |
| Sekulær | Adjektiv for det verdslige og ikke-religiøse. Bruges om stater, skoler, kunst og forskning, hvor religiøse begrundelser ikke gælder. I visse debatter udlagt som gudløs, når det indebærer eksplicit fravær eller marginalisering af religiøse symboler, ritualer og argumenter. |
| Skepsis | Principiel tvivl eller tilbageholdenhed over for påstande uden tilstrækkelig evidens. I religiøse spørgsmål kan skepsis udmønte sig i gudløshed, når troen ikke accepteres. Anvendes bredt om kritisk tænkning, der undgår at tillægge det hellige særlig erkendelsesmæssig status. |
Gudløshed Krydsord på 8 bogstaver
Til ledetråden 'Gudløshed' fandt vi 4 passende ord på 8 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Apostasi | Frafald fra en tro eller bekendelse. I teologi en alvorlig brudshandling; i sociologi et skifte i identitet. Kan opfattes som skridt mod gudløshed, især når tidligere religiøse normer bevidst udskiftes med sekulære livsformer og værdier. |
| Blasfemi | Ytring eller handling, der håner eller krænker det hellige. Ikke identisk med gudløshed, men forbindes ofte, fordi respekt for guddommen ophæves. I moderne samfund diskuteres blasfemi som ytringsfrihed og sekulær kunstnerisk praksis, hvor religiøse autoriteter udfordres. |
| Laicisme | Franskinspireret model for streng statslig neutralitet over for religion. Ofte forstået som aktiv beskyttelse af det offentlige rum mod religiøse privilegier. Af kritikere opfattet som gudløshed i praksis, fordi religiøse symboler og argumenter marginaliseres i civilsfæren. |
| Ugudelig | Beskriver mangel på gudsfrygt eller tro, ofte med moralsk undertone. Traditionelt teologisk term, men kan bruges neutralt om sekulære valg. I kulturkritik anvendes ordet om værker, tanker og handlinger, der demonstrativt undsiger hellighedens krav eller religiøs autoritet. |
Gudløshed Krydsord på 9 bogstaver
Disse 6 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gudløshed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fritænker | Person, der orienterer sig efter fornuft frem for religiøs autoritet. Ofte forbundet med gudløshed i praksis, selv hvis vedkommende er agnostiker. Historisk en betegnelse for intellektuelle, der udfordrede kirkelige dogmer, moralregler og mirakelforestillinger i offentligheden. |
| Gudløshed | Direkte betegnelse for fraværet af tro på Gud eller guder. Bruges også om et samfunds eller en kulturs verdsliggørelse, hvor religiøse autoriteter mister indflydelse. I overført betydning kan det dække profan livsførelse uden henvisning til hellige normer. |
| Hedenskab | I kirkehistorisk sprog betegner det ikke-kristne religioner, men er også brugt som ‘gudløshed’ i polemisk forstand. I moderne kultur kan ordet markere et liv uden kristen norm, en profan festkultur eller en naturreligiøs praksis uden personlig gudsforståelse. |
| Humanisme | Mennesket sættes i centrum for etik og dannelse, snarere end guddommelig autoritet. Sekulær humanisme forbindes med gudløshed, men humanisme kan også være religiøs. I krydsord bruges ordet ofte i betydningen et ikke-teistisk værdigrundlag for samfund, uddannelse og rettigheder. |
| Nihilisme | Filosofisk position, der betvivler objektive værdier, mening og teleologi. Ikke nødvendigvis anti-religiøs, men ofte koblet til gudløshed, fordi guddommelig garanti for mening afvises. I kulturdebat beskriver ordet følelser af tomhed i verdslige, afsakraliserede moderniteter. |
| Troløshed | Mangel på troskab eller loyalitet. Primært om menneskelige relationer, men i overført, religiøs betydning kan det betegne svigt af troen og dermed gudløshed. I krydsord kan ordet fungere som metafor for et brud med sakrale forpligtelser og løfter. |
Gudløshed Krydsord på 10 bogstaver
Disse 8 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Gudløshed'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Amoralitet | Fravær af moralske normer eller ligegyldighed over for moral. Ikke nødvendigvis gudløs, men forbindes ofte, når moral ikke forankres i religion. I debat bruges ordet polemisk om sekulære samfundsformer, der afviser guddommelig lov som grundlag for etik. |
| Antiteisme | Aktiv modstand mod teisme, ikke blot fravær af tro. Positionen betragter gudstro som skadelig eller irrationel. I kulturkamp fremstår antiteisme som programmatisk gudløshed, idet religiøse institutioner, dogmer og ritualer anses for at hindre menneskelig autonomi og fremskridt. |
| Gudsfravær | Erfaring eller påstand om, at Gud ikke er nærværende. Teologisk tema, men bruges også eksistentielt og kunstnerisk. Kan signalere gudløshed i praksis, når fraværet bliver normativt udgangspunkt for livstolkning, æstetik og etik uden transcendent reference. |
| Irreligiøs | Adjektiv der angiver manglende religiøsitet. Kan beskrive personer, miljøer eller politik, hvor religion ikke spiller rolle. Kobles til gudløshed, når praksis og værdisæt bevidst fravælger teologiske begrundelser og sakral autoritet til fordel for autonome, menneskeskabte normer. |
| Postteisme | Tanke om at bevæge sig ‘efter’ teismen, hvor Gud ikke længere spiller rolle i teologi eller spiritualitet. Ikke entydigt ateistisk, men gudsbegrebet afvikles. I praksis opleves det som gudløshed, når religiøs praksis løsriver sig fra personlig gudsforestilling. |
| Profanitet | Det profane er det ikke-hellige. Profanitet kan betegne sprog, handlinger eller institutioner uden sakral dimension. I overført betydning forbindes profanitet med gudløshed, når religiøs reference systematisk erstattes af tekniske, juridiske eller økonomiske rationaler. |
| Scientisme | Troen på, at videnskabelige metoder er den eneste legitime vej til viden. Kan fremstå gudløs, fordi religiøse eller metafysiske udsagn reduceres til ikke-viden. I kritik fremhæves tendens til at udvide naturvidenskabens metode til etik, æstetik og politik. |
| Trosløshed | Mangel på tro eller bekendelse. Ikke identisk med ateisme, men kan fungere som praktisk gudløshed, når religiøs forankring er fraværende. Bruges i personbeskrivelser, sociologiske analyser og kulturkritik om livsformer, der undviger sakrale forpligtelser og autoriteter. |
Gudløshed Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 33 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Gudløshed':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Afkristning | Samfundsproces hvor kristendommens kulturelle og institutionelle betydning svinder. Ses i skoleskemaer, ritualpraksis, helligdagsbrug og symboler. Kan tolkes som gudløshed i kollektiv målestok, når kristen terminologi og autoritet mister socialt og politisk tyngdepunkt. |
| Dogmeløshed | Fravær af bindende trosdogmer. Kan være ideal for åben, kritisk tænkning og pluralisme. Opleves som gudløshed, når autoritative lærepunkter om Gud opløses eller relativiseres, og troens faste rammer erstattes af personlig, sekulær eller pragmatisk orientering. |
| Fritænkning | Intellektuel tradition, der prioriterer fornuft og erfaring frem for åbenbaring og autoritet. Historisk knyttet til oplysningstid og kritik af præstestyre. I bred forstand en kultur, hvor religiøse dogmer suspenderes, så et ‘gudløst’ rationale kan dominere etik, politik og videnskab. |
| Helligbrøde | Grov krænkelse af det hellige, i gerning eller tale. Nært beslægtet med sakrilegium. Forbindes ofte med gudløshed, fordi handlingen ophæver religiøs ærbødighed. Kan bruges metaforisk om nedbrydning af institutioner eller værdier, der opfattes som ‘ukrænkelige’ i en kultur. |
| Ikonoklasme | Billedstorm eller modstand mod hellige billeder. Historisk religiøst, men i nutid også symbolsk for at nedbryde autoriteter. Kan markere en gudløs impuls, når hellighedens tegn bevidst fjernes for at fremhæve rationalitet, lighed eller politisk neutralitet i det offentlige rum. |
| Kirkeløshed | Fravær af tilknytning til kirke eller kirkegang. Kan dække både manglende tro og blot organisatorisk afstand. Relaterer til gudløshed, når kirkelivets rammer, dogmer og ritualer forlades, og hverdagen organiseres uden sakrale institutioner og kollektiv religiøs praksis. |
| Naturalisme | Antager, at naturen og dens love er tilstrækkelige forklaringer. Metafysiske og overnaturlige forklaringer anses som overflødige. I religiøse debatter tolkes naturalisme ofte som gudløshed, fordi guddommelig indgriben udelukkes i både kosmologi, biologi og erkendelsesteori. |
| Positivisme | Filosofi der kun anerkender empirisk verificerbare udsagn. Metafysik og teologi afvises som meningsløse. Ordets gudløse konnotation ligger i afskæringen af religiøse forklaringer fra vidensdomænet. Forbindes med modernitetens afsakralisering og teknisk-instrumentel fornuft i styring. |
| Sakrilegium | Overtrædelse mod det hellige, fx vanhelligelse af rum eller genstande. Ikke identisk med gudløshed, men peger på handlinger, hvor respekt for guddommelig autoritet er sat ud af kraft. Anvendes i kunst- og kulturkritik om bevidst provokation af religiøse følelser. |
| Sekularisme | Normativ idé om adskillelse mellem stat og religion. Bliver ofte sidestillet med gudløshed af kritikere, mens tilhængere ser det som neutralitet. I krydsord dækker det både politisk princip og kulturel tendens mod at afvikle religiøse begrundelser i det offentlige rum. |
| Sekularitet | Tilstand af at være sekulær. Begrebslig markør for gudløs struktur, hvor myndighed, viden og etik begrundes uden teologi. Anvendes i sociologi og idéhistorie om moderne ordner, der prioriterer menneskerettigheder, videnskab og procedure over hellighed og åbenbaring. |
| Ugudelighed | Bibel- og kirkesprog for mangel på gudsfrygt og fromhed, ofte med moralsk vurdering. Kan i moderne sprog bruges om adfærd, der bryder med religiøst funderede normer. I krydsord peger det både på irreligiøsitet og på moralsk ‘forfald’ set fra et religiøst perspektiv. |
| Verdslighed | Det jordiske og ikke-religiøse som livsholdning og samfundstilstand. Betonede hverdagens, statens og kulturens ikke-sakrale karakter. I overført betydning udtryk for afstand til dogmer og sakralitet, hvor ‘gudløshed’ beskriver fraværet af religiøs begrundelse for regler og værdier. |
| Agnosticisme | Holdning, der anser spørgsmålet om Guds eksistens for ukendt eller principielt uerkendeligt. Ikke identisk med ateisme, men kan opleves som praktisk gudløshed, når religion ikke styrer livsvalg. Bruges om filosofisk tilbageholdenhed og metodisk skepsis over for metafysiske påstande. |
| Materialisme | Verdenssyn hvor alt i sidste ende er materie. Afviser immaterielle sjæle og guder som forklaringsgrundlag. Forbundet med gudløshed, når etik og politik begrundes uden transcendens. Anvendes også kritisk om samfund, der tilbedes forbrug, tingliggørelse og profane værdier. |
| Rationalisme | Betoner fornuft som erkendelsens primærkilde. Ikke nødvendigvis anti-teistisk, men i praksis ofte i spænding med åbenbaringstro. I kulturdebatter beskriver ordet en gudløs orientering, hvor logik, konsistens og argument erstatter autoritetstro, mirakler og sakrale begrundelser. |
| Vanhelligelse | At behandle det hellige uærbødigt, fx ved at profanere et gudshus. Overlapper med sakrilegium og helligbrøde. Forbundet med gudløshed, fordi handlingen suspenderer hellighedens krav og sætter profane behov, æstetik eller politik over religiøs autoritet og rituel orden. |
| Gudsbenægtelse | Synonymt med gudsfornægtelse, men lidt sjældnere form. Betegner aktivt at benægte Guds eksistens eller relevans. Kan i kulturkritiske sammenhænge beskrive værker og miljøer, hvor religiøse forklaringer erstattes af verdslige analyser og dermed fremstår som principielt gudløse. |
| Gudsforladthed | Følelse af at være forladt af Gud; også om steder ‘langt fra alting’. I kultur og litteratur bruges det om eksistentiel tomhed, der kan tolkes som gudløs atmosfære. I krydsord peger det både mod teologisk tema og sekulær stemningsangivelse. |
| Irreligiøsitet | Neutral betegnelse for manglende religiøs tilknytning eller interesse. Dækker mennesker, miljøer eller praksisser uden religiøs tro eller deltagelse. I udvidet forstand kan det signalere et hverdagsliv, der ikke struktureres af ritualer, helligdage eller dogmer, men af verdslige værdier. |
| Sekularisering | Sociologisk proces, hvor religion mister betydning i samfund og individers liv. Ses på institutionelt plan, i hverdagspraksis og i kulturens symbolik. Kan fremstå som ‘gudløshed’, når hellighedens sprog og autoritet afløses af verdslige normer og begrundelser. |
| Afsakralisering | At fjerne et objekts, rums eller praksis’ hellige status. Skift fra sakral til profan funktion. Begrebet relaterer til gudløshed, fordi det markerer overgang fra guddommelig legitimitet til verdslige begrundelser, æstetik eller brugsværdi i kultur og institutioner. |
| Desakralisering | Synonymt med afsakralisering. Fremhæver processen, hvor det hellige opløses eller transformeres til almindelig, profan brug. I kunst, politik og arkitektur beskriver ordet gudløs omkodning af symboler, ritualer og rum, der tidligere bar religiøse betydninger og autoritetsmarkører. |
| Gudsbespottelse | At spotte Gud eller det hellige. Nært beslægtet med blasfemi, men med eksplicit teologisk reference. Kan bruges i religiøs, juridisk og kulturel sammenhæng. Forbindes ofte med gudløshed, når spotten indgår i en bredere sekulær kritik af religionens autoritet. |
| Gudsfornægtelse | Udtrykkelig afvisning af Guds eksistens eller legitimitet. Klassisk teologisk term med stærk normativ valør. I moderne debat bruges det også om kunst, satire eller politiske holdninger, der udfordrer helligt sprog og derfor kan læses som erklæret gudløshed. |
| Religionskritik | Systematisk kritik af religioners sandhedspåstande, magt og etik. Fra oplysningstidens filosoffer til moderne sociologer og psykologer. Kan tolkes som gudløshed, når troens autoritet erstattes af rationelle, empiriske eller etiske argumenter uden henvisning til transcendente kilder. |
| Religionsløshed | Tilstand uden religiøs tilknytning, identitet eller praksis. Kan være aktivt valg eller kulturel baggrund. I praksis tolkes det som gudløshed, når individers livsvalg, ritualer og verdenssyn helt struktureres uden reference til gud, kirke eller åbenbaring. |
| Verdsliggørelse | Aktiv eller gradvis omdannelse af institutioner, praksisser og symboler fra religiøse til ikke-religiøse former. Bruges om skoler, lovgivning og ceremoniers forandring. I krydsord relaterer det til samme semantik som sekularisering og peger mod en gudløs offentlighed. |
| Afmytologisering | Teologisk og hermeneutisk strategi, der udlægger mytiske udsagn symbolsk eller ‘afmystificerer’ dem. Kan føre til gudløs læsning, når mirakler, engle og åbenbaring tolkes som eksistentielle billeder. I bred kultur bruges det om at opløse hellig forklaring til rationelle forklaringer. |
| Antiklerikalisme | Modstand mod præsters og kirkers politiske magt. Behøver ikke afvise tro, men forbindes ofte med gudløshed, fordi religiøse autoriteter afvises. Historisk knyttet til republikanske bevægelser, skolereformer og kritik af kirkelig indflydelse på lovgivning og morale. |
| Antireligiøsitet | Negativ holdning til religion som institution og tro. Kan være filosofisk, politisk eller kulturel. Opleves som gudløshed, fordi religiøse fortolkningsrammer aktivt modarbejdes. Ofte knyttet til krav om neutral stat, kritisk undervisning og begrænsning af dogmatisk indflydelse. |
| Religionsskepsis | Tvivl specifikt rettet mod religioners sandhed og nytte. Skiller sig fra generel skepsis ved fokus på tro og institutioner. Kan føre til gudløshed i livssyn og praksis, hvor moralske og politiske krav begrundes uden teologiske forudsætninger eller dogmer. |
| Konfessionsløshed | Ingen binding til bestemt trosbekendelse. Bruges om individer og institutioner. Kan antyde gudløshed, hvis fraværet af bekendelse ledsages af afvisning af gudstro og dogmer. I politik og uddannelse markerer det neutralitet, ofte tolket som sekulær, ikke-teistisk orientering. |
Tak fordi du læste med i vores gennemgang af forslag til krydsordet med ledetråden "Gudløshed". Vi har samlet 60 forskellige løsningsmuligheder - fra korte ord til længere synonymer og varianter - så du forhåbentlig kunne finde en, der passer til netop dine krydsende bogstaver og antal felter.
Vi håbede at du har fundet det du søgte, og at du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk. Hvis ét af forslagene ikke passer, så prøv at dobbeltchecke krydsende bogstaver eller se nogle af de nærliggende synonymer i listen, som ofte gør tricket.
Har du kommentarer, forslag til flere ord eller et særligt svært krydsord, du vil have hjælp til? Skriv gerne til os eller brug søgefeltet på Kryds.dk - vi opdaterer løbende vores ordlister og løsninger for at gøre det nemmere for dig.
God fornøjelse med resten af krydsordet - og held og lykke med næste udfordring!