Af Krydsordseksperten
Kryds.dk byder velkommen til vores samlede guide for ledetråden "Ideologier" til krydsord. I denne artikel har vi fundet hele 98 forskellige løsningsforslag, så uanset længde eller krydsning bør du kunne finde gode bud på det ord, der passer i dit krydsord.
Ideologier er et populært krydsordsord, fordi det dækker et bredt felt af politiske, filosofiske og sociale retninger - fra klassikere som konservatisme, liberalisme og socialisme til mere specifikke strømninger og forkortelser. Det betyder, at der findes mange varianter, afledte former og synonymer, hvilket gør emnet både udfordrende og særdeles anvendeligt i kryds. Derudover indeholder mange ideologinavne karakteristiske bogstavmønstre, som ofte passer godt ind i gitterets krydsninger.
For hvert af de 98 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du ikke bare får et muligt ord, men også en forklaring på betydningen og baggrunden. Formålet er at hjælpe dig med at vælge det mest plausible svar ud fra krydsordets kontekst - og samtidig udvide dit ordforråd, for det er netop dét krydsord handler om: både løsning og læring.
Scroll videre til listen med løsningsforslagene nedenfor - og brug beskrivelserne som hjælp, når du vælger mellem flere lignende ord. God fornøjelse med løsningen!
Ideologier Krydsord på 5 bogstaver
Disse 2 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ismer | En kort, bred samlebetegnelse for ideologier og tankeretninger. I krydsord fungerer “ismer” ofte som den fleksible, pluralistiske løsning, der kan pege på politiske, filosofiske eller kulturelle doktriner uden at specificere en enkelt skole. |
| Juche | Nordkoreansk ideologi om selvhjulpenhed, national uafhængighed og lederskabets centralitet. Fusionerer marxisme-leninisme med national partikularisme; stærkt autoritær og totalitær i praksis. |
Ideologier Krydsord 6 bogstaver
Vi har fundet ét ord med 6 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dogmer | Ufravigelige læresætninger, der forventes accepteret uden diskussion. Ordet bruges både om religiøse sandheder og robuste ideologiske antagelser, men også overført om stive, uefterprøvede principper i politik, økonomi og kultur. |
Ideologier Krydsord 7 bogstaver
Her er 3 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Maoisme | Variant, der fremhæver bondemassens revolutionære potentiale, folkekrig og kulturrevolution. Har præget oprørsbevægelser i det globale syd og lægger vægt på selvforsyning, masseorganisation og kamp mod “revisionisme”. |
| Nazisme | Ekstrem fascistisk variant, kendetegnet ved racelære, antisemitisme, førerdyrkelse og totalitarisme. Forbinder stat, parti og folk i en aggressiv imperie- og udryddelsespolitik; historisk synonymt med terror, krig og folkemord. |
| Racisme | Ideologi, der hierarkiserer mennesker ud fra forestillede racer og legitimerer diskrimination. Fordømmes bredt, men analyseres som struktur i institutioner og kultur; bekæmpes gennem lovgivning, uddannelse og aktivisme. |
Ideologier Krydsord 8 bogstaver
Disse 9 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fascisme | Autoritær, ultranationalistisk ideologi, der hylder førerprincip, korporativ orden og masseloyalitet. Antiliberal og antimarxistisk, ofte militaristisk og mytebrugende; historisk forbundet med totalitære regimer og undertrykkelse. |
| Laïcisme | Fransk-inspireret sekularisme, der kræver streng offentlig neutralitet og begrænser religiøse symboler i statens rum. Betoner borgerskabets lighed uafhængigt af tro; ofte genstand for debat om frihed, lighed og inklusion. |
| Luddisme | Oprindelig maskinstormerbevægelse, nu symbol på teknologikritik. I moderne debat betegner det modstand mod teknologisk disrution, automatiseringens sociale konsekvenser og ukritisk digitalisering; en kulturel og politisk position. |
| Marxisme | Teori og metode, der analyserer klassekamp, kapitalakkumulation og historisk materialisme. Har givet afsæt for diverse politiske strategier fra socialdemokrati til revolutionær kommunisme; bruges også som kritisk samfundsanalyse i akademia. |
| Nedvækst | Økonomisk-politisk idé om planlagt reduktion af ressourceforbrug for bæredygtighed og trivsel. Udfordrer BNP-fokus og foreslår kortere arbejdstid, deleøkonomi og stærkere fællesgoder; debatteres for fordelingsvirkninger og politisk gennemførlighed. |
| Statisme | Synspunkt, der tilskriver staten en stærk, koordinerende rolle i økonomi og samfund. Kan være planlægningsorienteret eller udviklingsstatlig; kontrasterer markedsdogmer og libertære tilgange ved at prioritere kollektive mål. |
| Tankesæt | Et samlet sæt af antagelser, værdier og måder at ræsonnere på. Ordet kan betegne både formelle ideologier og uformelle mindset, der præger beslutningstagning, organisationskultur eller samfundsopfattelser. |
| Titoisme | Jugoslavisk model med arbejder-selvforvaltning, ikke-tilslutning og decentralisering. Apostroferer uafhængighed fra Moskva og pragmatisme i økonomi; et særpræg i socialistisk idehistorie. |
| Zionisme | National bevægelse for et jødisk hjemland og selvbestemmelse, historisk forbundet med staten Israels etablering. Rummer religiøse og sekulære strømninger; genstand for omfattende politisk debat, især i forhold til regionens konfliktlinjer. |
Ideologier Krydsord på 9 bogstaver
Disse 16 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Anarkisme | Frihedsorienteret ideologi, der vil afskaffe tvangshierarkier, især staten. Lægger vægt på frivillighed, føderation, selvforvaltning og direkte demokrati; rummer mange grene fra mutualisme til anarkokommunisme og anarkosyndikalisme. |
| Apartheid | Systematisk adskillelse og diskrimination efter race eller etnicitet, historisk forbundet med Sydafrika. Bruges også som analytisk betegnelse for regimestrukturer med permanent segregation og ulige rettigheder. |
| Baathisme | Arabisk socialistisk-national ideologi om enhed, frihed og socialisme. Har haft forskellige udformninger i Syrien og Irak; kombinerer statslig modernisering med autoritær styring og partimonopol. |
| Doktriner | Fastlagte læregrundlag eller principper, ofte autoritative og systematiserede. Kan dække politiske, religiøse og militære retningslinjer, og bruges i overført betydning om enhver normativ rettesnor, der styrer handlinger eller overbevisninger i organisationer og samfund. |
| Feminisme | Bevægelse og ideologi for kønslig ligestilling og frigørelse. Rummer mange retninger fra liberal og radikal feminisme til øko- og intersektionelle perspektiver; påvirker lovgivning, arbejdsmarked, kultur og sprog. |
| Frihandel | Ideologi og politik for at fjerne handelsbarrierer og fremme konkurrence. Forbundet med specialisering og velstand, men kritiseret for ulighed og svækket reguleringssuverænitet; central i globaliseringsdebatten. |
| Gaullisme | Fransk konservativ-national ide om statslig suverænitet, stærk udøvende magt og socialt ansvar. Forbundet med Charles de Gaulle; balancerer markedsøkonomi, national uafhængighed og republikanske værdier. |
| Georgisme | Økonomisk-ideologisk idé om at beskatte jordens grundrente, men friholde arbejde og kapital. Vil modvirke spekulation og fremme effektiv ressourceanvendelse; genopstår i nutidige bolig- og byudviklingsdebatter. |
| Humanisme | Værdiorientering, der sætter menneskelig værdighed, fornuft og frihed i centrum. Sekulær humanisme fremhæver etik uden teologi; bruges også bredt om humane politiske tilgange og menneskerettighedsbaseret styring. |
| Islamisme | Politisk ideologi, der søger at ordne staten med udgangspunkt i islamiske principper. Rummer moderate og radikale strømninger, fra velfærdsparti-modeller til teokratiske visioner; central i mange samtidige politiske konflikter. |
| Kemalisme | Tyrkisk republikanisme grundlagt af Atatürk, med sekularisme, nationalisme og modernisering. Betoner statslig reform, civil ret og vestlig orientering; har formet tyrkisk politisk kultur og institutionsstruktur. |
| Leninisme | Organisations- og revolutionslære baseret på et fortropartis rolle, demokratisk centralisme og magterobring. Fokuserer på strategi i semi-feudale eller kapitalistiske samfund og har præget 1900-tallets kommunistiske bevægelser markant. |
| Miljøisme | Bredere betegnelse for ideer og bevægelser, der prioriterer natur- og miljøbeskyttelse. Dækker både pragmatiske reguleringer og dybtgående ændringer i forbrug, energi og transport; overlapper med økologisme, men er ofte mere policy-orienteret. |
| Peronisme | Argentinsk populistisk-strategisk tradition, der kombinerer social retorik, national suverænitet og karismatisk ledelse. Fleksibel ideologisk, men stærkt identitetsskabende; har tværpolitisk tiltrækning og varige institutionelle aftryk. |
| Retninger | Overordnede linjer eller skolebilleder inden for politik, filosofi og kunst. En praktisk samlebetegnelse for ideologier, der favner fra stramme doktriner til mere åbne fortolkningsfællesskaber og bevægelser. |
| Salafisme | Religiøs reformstrømning, der vil vende tilbage til islamiske ur-kilder og tidlige praksisser. Omfatter både apolitiske, politiske og militante retninger; påvirker debatter om religiøs autoritet, modernitet og statens rolle. |
Ideologier Krydsord 10 bogstaver
Disse 11 ord på 10 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Ideologier'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Globalisme | Fortalervirksomhed for global integration, frihandel og multilaterale institutioner. Brugt positivt om samarbejde og negativt som polemisk etiket; i ideologisk forstand en tro på internationale løsninger og sammenhæng. |
| Kommunisme | Samfundsvision om klasseløs økonomi med fælles ejerskab af produktionsmidler. Omfatter både statskommunistiske erfaringer og rådstraditioner; ofte kritiseret for autoritære praksisser, men fastholder idealer om radikal lighed og fællesskab. |
| Minarkisme | Variant af libertarianisme, som går ind for en minimal stat begrænset til kernefunktioner som forsvar, domstole og politi. Ser kollektive opgaver som undtagelser og sætter frivillige ordninger og markedsløsninger i centrum. |
| Monarkisme | Støtte til monarkiet som statsform, ofte begrundet i tradition, enhed og stabilitet. Kan være absolut eller konstitutionel; i moderne politik primært et institutionelt og kulturelt standpunkt. |
| Mutualisme | Anarkistisk-inspireret ide om gensidige kreditinstitutioner, kooperativer og fri konkurrence uden privilegier. Ønsker at opløse udbytning via lige adgang til ressourcer og afskaffelse af monopoler, renter og kunstige barrierer. |
| Nasserisme | Egyptisk panarabisk nationalisme med social reform, antiimperialisme og statslig udvikling. Forbundet med Gamal Abdel Nasser; symbol på postkolonial modernisering og regional lederskab. |
| Socialisme | Ideologi, der vægter social lighed, fællesskab og demokratisk kontrol med økonomien. Rummer mange grene fra reformistiske velfærdsstater til revolutionære modeller; fælles er kritik af ulighed og ønsket om solidariske løsninger. |
| Teknokrati | Styreform eller ideal, hvor eksperter træffer beslutninger på teknisk grundlag. Anvendes også kritisk om depolitisering og styring via indikatorer og modeller; en ideologi om effektivitet, kompetence og evidensbaseret politik. |
| Trotskisme | Retning, der betoner permanent revolution, arbejderdemokrati og internationalisme. Kritiserer stalinismen for bureaukrati og autoritarisme; har inspireret venstrefløjsgrupper, faglige bevægelser og antikoloniale solidaritetsprojekter. |
| Verdenssyn | Helhedsopfattelser af mennesket, samfundet og historien. Tjener som ideologiernes bagtæppe, men bruges også bredere om personlige værdihorisonter og kulturelle forståelsesrammer, der strukturerer tolkningen af verden. |
| Økologisme | Politisk ideologi, der ser økosystemers bæredygtighed som styrende princip. Fokus på naturens grænser, cirkulær økonomi og forsigtighedsprincip; knyttet til grønne partier, klimaretfærdighed og systemiske omstillinger. |
Ideologier Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 56 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Ideologier':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Antiracisme | Normativ og politisk indsats mod racisme i praksis og struktur. Omfatter bevidstgørelse, reformer og empowerment; stræber efter lige adgang, repræsentation og respekt for mangfoldighed i samfundets institutioner. |
| Føderalisme | Organisering, hvor magt deles mellem central og regionale enheder med forfatningsmæssig garanti. Ideologi i EU- og statsdebatten om subsidiaritet, flerniveaustyring og mindretalsbeskyttelse; alternativ til enhedsstatlig centralisme. |
| Liberalisme | Ideologi med fokus på individuel frihed, rettigheder og begrænset statsmagt. Omfatter mange strømninger fra klassisk laissez-faire til moderne socialliberalisme og præger alt fra markedsdesign til ytringsfriheds- og retsstatsprincipper. |
| Monetarisme | Skole, der prioriterer pengeudbudsstyring og prisstabilitet over aktiv finanspolitik. Ser inflation som et pengepolitisk fænomen og anbefaler regelbaseret centralbankpraksis; forbundet med markedsorienterede reformer. |
| Neutralisme | Normativ præference for neutralitet i internationale konflikter og alliancer. Forbundet med diplomati, mægling og forsvar af handlefrihed; i praksis en strategisk ideologi i småstaters sikkerhedspolitiske traditioner. |
| Sekularisme | Adskillelse mellem religion og stat, med neutralitet i offentlige institutioner. Kan tolkes minimalistisk som ikke-fordelagtiggørelse, eller stærkere som aktiv begrænsning af religion i politik; beskytter trosfrihed og pluralisme. |
| Strømninger | Bevægelser af idéer og holdninger, som påvirker offentligheden over tid. Udtrykket rammer både formelle ideologier og løse tendenser i politik, kultur og æstetik; velegnet som bredt krydsordssvar. |
| Tankeskoler | Skoledannelser i idéhistorie, politik eller filosofi, der deler metode og mål. Bruges om ideologiske traditioner og overførtes om “lejre” i debatkulturen, hvor bestemte tolkninger og argumenter dominerer. |
| Økofascisme | Autoritær, nativistisk grøn retning, der prioriterer miljøet gennem tvang og eksklusion. Kritiseres som misbrug af økologi til etnisk nationalisme; dukker op i debat som advarsel mod anti-demokratiske klimareaktioner. |
| Bonapartisme | Udtryk for personcentreret autoritet, der hævder at hæve sig over klasser og partier. Historisk knyttet til Napoleon; bruges analytisk om regimer, der kombinerer plebiscitær legitimitet og centraliseret magt. |
| Egalitarisme | Grundidé om, at mennesker bør have lige rettigheder, muligheder og ofte resultater. Kan være moralsk princip eller politisk program; spænder fra meritokratisk lighed til radikal omfordeling og strukturel udligning. |
| Imperialisme | Magtprojektion og kontrol over andre områder politisk, økonomisk eller kulturelt. Begrebet bruges både analytisk og normativt om stormagtsadfærd, koloniale arv, ressourceudnyttelse og hegemoniske ordener i verdenssystemet. |
| Irredentisme | Politik, der søger at forene territorier beboet af “egne” med moderlandet. Ofte motiveret af historie, kultur og identitet; kan føre til geopolitisk spænding, revisionisme og tvister om grænser og mindretalsrettigheder. |
| Kolonialisme | Etablering af bosættelser og politisk dominans over fremmede territorier. Har formet globale relationer, økonomier og identiteter; følges ofte af dekoloniale debatter om restitution, kulturarv, sprog og strukturel ulighed. |
| Korporatisme | Model, hvor samfundet organiseres i korporationer efter erhverv og funktion, ofte koordineret med staten. Findes i både autoritære og konsensusprægede udgaver; i moderne kontekst også forbundet med trepartssamarbejde og interesseafstemning. |
| Nationalisme | Ideen om nationens politiske selvbestemmelse og kulturelle samhørighed. Rummer både liberale, civiske og etniske varianter; kan være frigørende i antikoloniale sammenhænge, men også ekskluderende i chauvinistiske eller aggressive former. |
| Objektivisme | Ayn Rands filosofi, der hylder rationel egeninteresse, individuel frihed og laissez-faire-kapitalisme. Anses af tilhængere som en moralfilosofi, men omtales ofte som ideologi, fordi den foreskriver en bestemt samfundsorden og dydsetik. |
| Supremacisme | Tanke om ét gruppes overlegenhed og ret til dominans, ofte knyttet til hvidt overherredømme. Fordømmes som ekstremistisk og antidemokratisk; analyseres i sikkerhedspolitik, radikalisering og online mobilisering. |
| Autoritarisme | Styreprincip, hvor magt koncentreres og politiske friheder begrænses. Kan ledsages af propaganda, censur og undertrykkelse; optræder som karakteristik af regimer og som ideologisk præference for orden over pluralisme. |
| Distributisme | Katolsk-inspireret ide om bredt ejerskab, småskalaproduktion og kooperativer. Kritiserer både monopolkapitalisme og statssocialisme; fremhæver lokalsamfund, familieøkonomi og moralsk forankret marked. |
| Isolationisme | Politik, der vil begrænse udenrigsengagement, alliancer og interventioner. Motiveres af suverænitet, omkostninger og hjemligt fokus; en tilbagevendende strømning i stormagter og småstater afhængig af strategisk situation. |
| Keynesianisme | Økonomisk doktrin for aktiv finanspolitik, stabilisering og modcyklisk styring. Anbefaler offentlige investeringer ved recession og regulering af efterspørgsel; kobles ofte til velfærdsstatens udbygning og fuld beskæftigelse. |
| Konservatisme | Værdisæt, der betoner tradition, gradvise forandringer og institutionel kontinuitet. Skeptisk over for utopier og sociale eksperimenter, og fremhæver ansvar, kulturarv og civil samfundskraft som bærende elementer for orden og frihed. |
| Læresætninger | Kerneformuleringer, som udgør fundamentet for en ideologi eller tro. Passer i krydsord som en mere neutrale betegnelse, der kan dække både politiske programmer, religiøse dogmer og faglige principper, som styrer praksis. |
| Mercantilisme | Historisk økonomisk doktrin, der søger handelsoverskud og statslig styring for national styrke. Synlig i moderne industripolitik og strategisk handel; en vedholdende idé under nye former. |
| Posthumanisme | Filosofisk-strategisk ramme, der udfordrer humanismens centrumstilling. Betoner relationer mellem mennesker, teknologi, dyr og miljø, og inspirerer til politikker, der overskrider antropocentriske hierarkier og traditionelle rettighedsforståelser. |
| Totalitarisme | Ideologi og styreform, der søger total kontrol over samfund og individ. Kendetegnet ved ét parti, førerkult, terror og ideologisk mobilisering; historisk forbundet med fascisme og stalinisme, men bruges bredere analytisk. |
| Økosocialisme | Kobler socialistisk lighedsideal med økologisk bæredygtighed. Kritiserer både kapitalisme og produktivistisk socialisme; foreslår demokratisk planlægning, grøn industriomlægning og social retfærdighed i klimapolitik. |
| Antiglobalisme | Kritik af globaliseringens økonomiske og kulturelle effekter. Favner venstreorienteret retfærdighedskritik og højrenational modstand mod åbne grænser; fokuserer på lokalt demokrati, arbejdsforhold, suverænitet og cultural backlash. |
| Kooperativisme | Fremmer medarbejder- og brugereje gennem andelsselskaber og kooperativer. Sætter demokrati i økonomien og lokal værdiskabelse i centrum; anvendes i landbrug, energi, finans og platformøkonomi. |
| Neoliberalisme | Strømning, der betoner markedsmekanismer, konkurrence og deregulering. Bruges både deskriptivt om reformer siden 1970’erne og polemisk om en generel politisk-økonomisk orientering mod privatisering, globalisering og styringslogikker inspireret af markedet. |
| Protektionisme | Politik for at beskytte indenlandske industrier via told, kvoter og standarder. Begrundes med industripolitik, sikkerhed og arbejdspladser; kritiseres for ineffektivitet og gentagne gengældelsesspiraler i handel. |
| Republikanisme | Politisk tradition, der vægter borgerdyd, frihed som ikke-dominans og magtens deling. Forstår staten som res publica; i moderne versioner kombineret med deltagelsesdemokrati og social medborgerskab. |
| Rådskommunisme | Strømning, der ser arbejder- og soldaterråd som demokratisk basis for socialisme. Afviser partistat og central kontrol; vægter direkte demokrati på produktionssteder og lokal niveau i stedet for repræsentativt hierarki. |
| Tankeretninger | Overordnede spor af ideer, der samler beslægtede synspunkter og metoder. Bruges om politiske ideologier, filosofiske skoler og kulturelle strømninger og som en god samlebetegnelse i krydsord for “ideologier”. |
| Transhumanisme | Vision om at forbedre mennesket gennem teknologi, biotek og kunstig intelligens. Rejser etiske spørgsmål om retfærdighed, risici og identitet; inspirerer både politiske programmer og kulturelle debatter om fremtidens menneske. |
| Fundamentalisme | Streng bogstavelig fastholdelse af religiøse eller ideologiske grundtekster. Bruges også overført om ufleksible, puristiske positioner i politik og kultur, hvor kompromis og modernisering afvises til fordel for “renhed”. |
| Libertarianisme | Frihedsorienteret ideologi, der vil minimere statens rolle til beskyttelse af liv, frihed og ejendom. Spænder fra minarkisme til anarkokapitalisme og præger debatter om skat, regulering, narkopolitik, våbenlovgivning og civil ret. |
| Ordoliberalisme | Tysk-inspireret tradition, der kombinerer markedsøkonomi med stærk retslig rammesætning. Staten skal sikre konkurrence, modvirke monopoler og beskytte ordensprincipper, ikke styre priser; har præget europæisk økonomisk tænkning og konkurrencelovgivning. |
| Traditionalisme | Værdiorientering, der ophøjer tradition og kontinuitet som sandhedskilde og rettesnor. Inden for politik kan den være kulturkonservativ, religiøs eller civilisatorisk og sætte sig op mod modernisme og relativisme. |
| Accelerationisme | Tanke om at fremskynde kapitalismens eller teknologiens dynamikker for at fremkalde transformation. Findes i venstre- og højrevarianter samt teknologiske versioner; provokerer debatter om risiko, etik og strategi. |
| Anarkokommunisme | Vision om statsløst samfund med fælles ejerskab og distribuerende netværk, uden lønarbejde og marked. Vægter frivilligt samarbejde, behovsprincippet og horisontale strukturer; kritiserer autoritære løsninger på sociale problemer. |
| Antikolonialisme | Bevægelse og ideologi, der modarbejder kolonial herredømme og kæmper for national selvstændighed. Favner politiske, kulturelle og økonomiske strategier, og fortsætter som kritik af postkoloniale magtforhold og neokoloniale praksisser. |
| Etnonationalisme | Variant, der knytter nation til fælles etnicitet, sprog og afstamning. Kan styrke gruppesammenhold, men risikerer eksklusion og konflikt; ofte koblet til migrationspolitik, identitetsspørgsmål og territorial krav. |
| Interventionisme | Tilhænger af aktivt indgreb i andre stater af humanitære, sikkerheds- eller geopolitiske grunde. Spænder fra sanktioner til militære operationer; debatteres ift. legitimitet, proportionalitet og uforudsete konsekvenser. |
| Kristendemokrati | Ideologi, der forener socialt ansvar, subsidiaritet og markedsøkonomi med kristen etik. Vægter familie, civilsamfund og mellemliggende institutioner; har præget europæisk velfærdspolitik og integrationsmodeller. |
| Neokonservatisme | Moderne konservativ strømning, særligt forbundet med aktivistisk udenrigspolitik, værdipolitik og markedsvenlige reformer. Ofte knyttet til tanken om amerikansk lederskab, demokratisering udefra og en moralsk forankret realpolitisk tilgang. |
| Anarkokapitalisme | Anarkistisk og libertariansk inspireret idé om et statsløst samfund med privat retshåndhævelse og fuld kontraktfrihed. Offentlige opgaver tænkes udført via markedet; et radikalt frihedsprojekt, men også kontroversielt og kritiseret. |
| Internationalisme | Solidaritet og samarbejde på tværs af grænser, ofte med fokus på arbejderbevægelse, menneskerettigheder og fred. Modstilles national isolation; tager form som multilateralisme, transnationale bevægelser og fælles institutioner. |
| Socialliberalisme | Syntese, der forener individuelle frihedsrettigheder med socialt ansvar og vis regulering. Prioriterer velfærd, uddannelse og inklusion som forudsætninger for frihed og lige muligheder, samtidig med respekt for markedsøkonomi og pluralisme. |
| Anarkosyndikalisme | Retning, der bruger faglig organisering og generalstrejke til at opbygge et selvforvaltet samfund. Ser arbejdskollektiver og føderationer som nøglen til frihed; kombinerer anarkistisk politik med syndikalistiske metoder. |
| Grøn konservatisme | Søger at forene naturbevarelse med konservative værdier og ansvarsetik. Fremhæver forvaltning, lokalt ejerskab og traditioners bæredygtighed; skeptisk over for radikal vækstkritik, men positiv over for markedsbaserede grønne incitamenter. |
| Intersektionalisme | Analytisk og politisk tilgang, der undersøger, hvordan forskellige magtakserskæringer skaber ulighed. Anvendes i aktivisme, forskning og politikudvikling; udvider feminismen til samtidige dimensioner som race, klasse, seksualitet og handicap. |
| Socialdemokratisme | Reformistisk retning, der kombinerer markedsøkonomi med stærk velfærdsstat, trepartsmodeller og social tryghed. Bygger på kompromis mellem kapital og arbejde, og vægter fuld beskæftigelse, uddannelse og kollektiv risikodeling. |
| Civisk nationalisme | Forstår nation som fællesskab baseret på borgerskab, forfatning og delte værdier frem for afstamning. Betoner inklusion og loyalitet til demokratiske institutioner; ofte forbundet med republikanisme og retsstatstanke. |
| Demokratisk socialisme | Søger at forene socialisme med parlamentarisk demokrati, retssikkerhed og pluralisme. Vil omfordeling, stærk velfærd og medbestemmelse i økonomien, men gennem demokratiske processer frem for revolutionære brud eller autoritære midler. |
Tak fordi du læste vores samling af 98 løsningsforslag til krydsordsledetråden Ideologier. Vi håber, du har fundet præcis det ord eller den variant, du søgte - enten det var en kort form, en fagterm eller en mere udbredt betegnelse.
Hvis du stadig er i tvivl, kan et par hurtige tips hjælpe: tjek antal bogstaver i dit krydsord, overvej flertals- eller entalsformer, og husk regionale eller historiske betegnelser. Mange af forslagene dækker både mere almindelige og mere specialiserede ideologier, så det kan betale sig at prøve flere varianter i felterne.
Du kan finde endnu flere løsninger, inspiration og søgeværktøjer på Kryds.dk. Del gerne artiklen med andre krydsordsentusiaster, eller kontakt os med forslag til nye emner - vi opdaterer løbende vores lister og elsker at høre fra læsere.
God fornøjelse med resten af krydsordet - og velkommen tilbage på Kryds.dk næste gang du mangler hjælp til et kneben ord eller en svær ledetråd!