Velkommen til Kryds.dk - her har vi samlet en omfattende guide til ledetråden Iliaden i krydsord. Som krydsordsekspert har jeg gået nøje til værks og fundet hele 90 forskellige løsningsforslag, så du får maksimal hjælp, uanset om du sidder med en kort 5‑bogstavers‑rutine eller en længere svær udfordring.
Iliaden er et yndet ord i krydsord af flere grunde: det er et klassisk værk, mange kender titlen fra skole og populærkultur, og ordkredsen omkring Iliaden (forfattere, helte, steder, genrer og adjektiver) giver krydsordsskabere et rigt spil af mulige svar. Da ordene spænder fra egennavne til generelle begreber, dukker der ofte varianter op, som passer præcist ind i både korte og lange felter.
På Kryds.dk har vi ikke bare listet de 90 forslag - for hvert forslag giver vi en kort beskrivelse, så du både kan forstå ordets betydning og få lidt ekstra historisk eller sproglig baggrund. Målet er, som krydsord altid har været, at underholde samtidig med at udvide dit ordforråd og din viden.
Rul videre i artiklen for at se alle løsningsforslagene med deres forklaringer. Hver post er lavet, så du hurtigere kan genkende mønstre i bogstaver og finde præcis dét ord, krydsordet efterspørger - og måske lærer du noget nyt om Iliaden undervejs.
Iliaden Krydsord 4 bogstaver
Her er 8 muligheder på 4 bogstaver, der passer til 'Iliaden' i dit krydsord.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Ajax | Den store Ajax (Aias Telamonios), en massiv kriger og Trojas mur for grækerne. Han bærer skjold som et tårn og beskytter flåden. Ajax står for robust styrke, udholdenhed og stringent krigeretik. |
Ares | Krigens rå gud, ofte impulsiv og svingende i loyalitet. Ares såres af Diomedes med Athenes hjælp. Han repræsenterer voldens kaos, i kontrast til Athenes strategiske krigskunst, og giver krigen en dæmonisk dimension. |
Epos | Genren, som Iliaden tilhører: lang narrativ poesi om guder, helte, ære og krig. Epos forener formularisk sprog, faste mønstre og store tematiske spænd. Ordet bruges bredt om omfattende, storslåede fortællinger, også i moderne overført betydning. |
Hera | Zeus’ dronning, ofte partisk til grækernes fordel og i rivalisering med Afrodite. Hera personificerer politisk vilje blandt guderne, intriger og ægteskabelig magtkamp. Hendes indgriben former slagmarkens udfald og gudernes rådslagning. |
Iris | Gudinde og sendebud, regnbuens personifikation, som bringer ordrer fra guderne. Iris er en kommunikativ bro mellem guddommelig beslutning og menneskelig handling. Hendes tilsynekomst markerer vendepunkter i fortællingen. |
Muse | Inspirationsgudinde, påkaldt i Iliadens indledning for at fortælle om Akilleus’ vrede. Muse-påkaldelsen forankrer eposset i guddommelig indsigt. Ordet bruges også overført om kreativ kilde eller åndelig drivkraft i kunstneriske processer. |
Timé | Oldgræsk for ‘ære’ eller ‘status’, også konkret i form af krigsbytte. Konflikten mellem Agamemnon og Akilleus handler om timé. Ordet kaster lys over sociale normer, rang og konfliktstoffet i Iliaden. |
Zeus | Gudernes konge, som balancerer skæbne, løfter og guddommelige indgreb. Zeus’ vægtning mellem parterne skaber spænding og orden. Han reagerer på bønner og tegn, men lader også Moirernes beslutninger stå ved magt. |
Iliaden Krydsord 5 bogstaver
Vi fandt 12 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Homer | Den traditionelle digter bag Iliaden og Odysseen. Uanset historisk person eller skole repræsenterer Homer den orale poesis mester, der forvandlede heroisk tradition til varig litteratur. Navnet bruges metonymisk for klassisk epos og episk fortællekunst. |
Ilias | Værkets græske/latiske titel, ofte brugt i akademiske sammenhænge og tekstudgaver. Ilias betegner det samme som Iliaden og peger på Ilion, Troja, som centrum for handlingen. Titlen bruges også i bibliografier, kataloger og klassiske henvisninger. |
Ilion | Et andet navn for Troja, den belejrede by, som står i centrum for epossets drama. Navnet fremhæver byens mytiske og poetiske dimension. I krydsord bruges det ofte som variant, når ‘Troja’ ikke passer i felterne. |
Ilios | Poetisk navn for Troja, ofte brugt i verselinjer for metriske og formulariske formål. Ilios indrammer epossets geografiske og kulturelle tyngdepunkt. Navnet markerer samtidig forbindelsen til værkets arkaiske, mundtlige tradition. |
Kleos | Oldgræsk for ‘ry’ eller ‘udødelig berømmelse’. Heltene i Iliaden jagter kleos gennem tapperhed og handlinger, der kan synges. Begrebet belyser epossets æreskodeks og motivet om at leve videre i sangen frem for i kroppen. |
Mênis | Det oldgræske ord for den guddommelige, skæbnetunge vrede, særligt knyttet til Akilleus. Mênis markerer en kosmisk dimension af følelsen, der ryster ordenen. Begrebet er centralt for epossets teologiske og psykologiske dybde. |
Paris | Trojas prins, hvis dom i skønhedskonkurrencen udløser konflikten. Paris bortfører Helena og bliver beskyttet af Afrodite. Han er både årsag til krigen og en ambivalent kriger, ofte kritiseret for sin manglende tapperhed. |
Thebe | Thebe under Plakos, Andromakes barndomsby, plyndret tidligere. Stedet viser krigens længere historie og personlige tab. Thebe fremhæver, at Iliadens nutid hviler på tidligere ødelæggelser, der former karakterernes sorg. |
Troas | Regionen omkring Troja, en mosaik af sletter, floder og høje. Troas er slagmarkens landskab og ramme for hærenes bevægelser. Ordet udvider ‘Troja’ til en hel egn, hvor sagaen udfolder sig. |
Troja | Den berømte by ved Hellespont, skueplads for den langvarige belejring. Troja symboliserer i kulturen både stolt modstand, tragisk undergang og krigens pris. I krydsord er det en kernehentydning, når ledetråden er Iliaden. |
Vrede | Det bærende tema, som allerede proklameres i indledningen: Akilleus’ vrede. Vrede binder ære, krænkelse og hævn sammen og driver handlingen. Ordet bruges også generelt om destruktiv drift, som må tæmmes for fællesskabets skyld. |
Xenia | Gæstevenskabets normer: gensidig respekt, gaver og beskyttelse. Xenia brydes i Trojakrigen, bl.a. gennem Paris’ bortførelse af Helena. Motivet understreger sociale bånds betydning og konsekvenserne ved at krænke dem. |
Iliaden Krydsord 6 bogstaver
Her er 15 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Aoidos | Det oldgræske ord for ‘sanger’ eller ‘barde’, som skaber og fremfører poesi. Aoidoi improviserede inden for faste formler og temaer. Begrebet peger på Iliadens oprindelige miljø af mundtlig digtning før skriftlig fiksering. |
Athene | Visdommens og krigskunstens gudinde, fast allieret med grækerne. Athene hjælper helte som Diomedes og Odysseus og modererer impulser. Hun repræsenterer strategi, selvbeherskelse og teknisk dygtighed i kampen. |
Chryse | Kultsted og by for præsten Chryses, hvis datter Chryseis tages af Agamemnon. Chryse udløser Apollons vrede og forhandlinger. Navnet forankrer eposset i religionens praksis og krigens krænkelse af helligdomme. |
Danaer | Et andet homerisk navn for grækerne, ofte brugt synonymt med Achaier og Argiver. Betegnelsen giver variation og rytme i versene. Ordet peger på den kollektive hær, ikke en enkelt bystat. |
Foinix | Akilleus’ gamle mentor og ledsager, som forsøger at formilde helten i forsoningsscenen. Foinix repræsenterer pædagogisk omsorg, tradition og inderlig appel. Hans tale blander myte, følelser og politik i et forsøg på at genoprette orden. |
Hekabe | Dronning af Troja, Priamos’ hustru, som sørger dybt over sine børn. Hekabe personificerer moderlig fortvivlelse og byens kommende katastrofe. Hendes klager står som kontrapunkt til krigshandlingen og fremhæver Iliadens menneskelige dimension. |
Hektor | Trojas mægtige forsvarer, ædel og pligtopfyldende. Han kæmper for by, familie og ære og falder til sidst for Akilleus. Hektor er helten med tragisk skæbne, der gør fjenden beundringsværdig og eposset mere nuanceret. |
Helena | Verdens skønneste kvinde, bortført eller forført af Paris, gift med Menelaos. Helena repræsenterer skønhedens magt og krigens udløsende årsag. I eposset viser hun selverkendelse og fortrydelse, hvilket komplicerer hendes skyld. |
Hermes | Gudernes sendebud, som i en nøglescene eskorterer Priamos til Akilleus’ telt. Hermes repræsenterer forhandling, list og overgangen mellem verdener. Han muliggør den menneskelige forsoning midt i grusomheden. |
Hybris | Overmod eller grænseoverskridende adfærd, som udfordrer guderne og skæbnen. I Iliaden straffes hybris ofte på slagmarken. Begrebet bruges generelt om selvdestruktiv arrogance i litteratur, etik og moderne kulturkritik. |
Jonisk | Dialektisk farvning i Homer-teksterne, med sproglige træk fra Ionien. Jonisk præger ordvalg, former og epossets lyd. I krydsord kan ‘jonisk’ markere Iliadens stilistiske baggrund og den geografiske kulturzone for traditionen. |
Lemnos | Ø i det nordlige Ægæerhav, forbundet med Hefaistos og leverancer til hæren. Lemnos optræder i logistisk og mytologisk sammenhæng. Toponymet indfletter handelsveje, gudekult og forsyning i epossets bagtæppe. |
Moirer | Skæbnegudinderne, der spinder, måler og klipper livets tråd. I Iliaden står de for den uafvendelige orden, selv guder må respektere. Moirerne gør heltenes valg meningsfulde, fordi tiden og enden er fastlagt. |
Nestor | Den vise, erfarne rådgiver fra Pylos, hvis taler appellerer til tradition og sammenhold. Nestor fungerer som moralist og taktiker. Hans figur giver eposset historisk dybde og social hukommelse, selv når rådene ikke følges. |
Thetis | Havnymfen, Akilleus’ mor, som bønfalder Zeus og får Hefaistos til at smede våben. Thetis legemliggør moderlig omsorg og tragediens forudanelse. Hun forbinder bestemmelser, bøn og våbenmagt i heltenes skæbne. |
Iliaden Krydsord på 7 bogstaver
Her er 15 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Achaier | Et af Homers navne for grækerne i felten mod Troja. Sammen med Danaer og Argiver fungerer betegnelsen poetisk og varierer versene. Ordet er nyttigt i krydsord som alternativ betegnelse for grækerne i Iliaden. |
Aineias | Trojanerhelt beskyttet af guder, fremtidens stamfader i senere tradition. I Iliaden overlever han farer med guddommelig hjælp. Figuren signalerer kontinuitet og efterliv for trojansk slægt, selv når byen trues. |
Antenor | En ældre trojansk rådgiver, ofte fornuftens stemme for forhandling og tilbagegivelse af Helena. Antenor repræsenterer politisk klarsyn midt i æreskonflikter. Hans råd forbliver uhørte og varsler Trojas skæbne. |
Apollon | Lyrets og buens gud, som støtter trojanerne og sender pest over grækerne. Apollon beskytter Hektor og straffer krænkelser mod hans præst. Han gør guddommelig ret og sangens kraft nærværende på slagmarken. |
Argiver | En tredje poetisk betegnelse for grækerne, med forbindelse til Argos. Homers variation mellem Achaier, Danaer og Argiver understreger genrens formelsprog. Krydsord bruger ofte dette som nøgle til ‘Iliaden’-temaer. |
Arkaisk | Betegnelse for den tidlige græske periode, hvor den homeriske tradition konsolideres. ‘Arkaisk’ beskriver også stiltræk: stivnet formularik, faste mønstre og monumental tone. Ordet situerer Iliaden i kulturhistorisk kontekst. |
Briseis | Krigsbytte taget af Akilleus, hvis beslaglæggelse af Agamemnon udløser heltenes konflikt. Briseis repræsenterer timé som konkret værdi og sårbar menneskelig skæbne. Hendes rolle forbinder ære, følelser og politik i eposset. |
Ekfrase | Retorisk figur: en levende, detaljeret beskrivelse af et objekt eller scene. I Iliaden er Akilleus’ skjold et berømt eksempel. Ekfrase forbinder kunstarter og udvider epossets verden med visuelle, næsten billedkunstneriske kvaliteter. |
Glaukos | Lykisk kriger og ven af Sarpedon, kendt for våbenbyttet med Diomedes. Scenen understreger gæstevenskabets bånd og traditionens hukommelse. Glaukos’ figur forener aristokratisk etik og taktisk kløgt midt i kaos. |
Iliaden | Det græske nationalepos om Trojakrigen, traditionelt tilskrevet Homer, skildrer især Akilleus’ vrede i krigens sidste år. Værket rummer 24 sange i heksameter og forener heltedåd, gudemagt, blodig realisme og refleksioner over ære, skæbne og død. |
Kalchas | Seeren, der tolker gudernes vilje og afslører årsager til Apollons vrede. Kalchas’ indsigt skaber politisk friktion blandt grækerne. Han repræsenterer den profetiske stemme, som forbinder menneskelig handling med guddommelig orden. |
Machaon | Græsk læge og kriger, søn af Asklepios, der behandler sårede helte. Machaon viser den medicinske dimension i eposset: sårpleje, kirurgi og urter. Figuren fremhæver, at sejr også afhænger af helbredelse og omsorg. |
Nemesis | Gengældelse eller guddommelig retfærdighed, der rammer hybris. I Iliadens univers er den en moralsk kraft, som udligner. Ordet lever videre som symbol på uundgåelig straf og skæbnens jævnmål. |
Priamos | Trojas aldrende konge, far til Hektor og Paris, bærer byrden af krig og tab. Hans bøn til Akilleus om Hektors lig er epossets rørende højdepunkt. Priamos repræsenterer kongelig værdighed og menneskelig sorg. |
Rapsode | En professionel fremfører af episke sange, der reciterede Homer-digte ved fester og konkurrencer. Rapsoder bar traditionen videre gennem hukommelse og formelstil. Ordet signalerer epossets performative side og den mundtlige transmission. |
Iliaden Krydsord på 8 bogstaver
Vi har samlet 16 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Afrodite | Kærlighedens gudinde, beskytter Paris og Helena, men sårbar i kamp. Afrodite indikerer, hvordan skønhed, begær og ære kolliderer. Hendes rolle forbinder den erotiske årsag til krigen med dens blodige konsekvenser. |
Akilleus | Iliadens mest frygtede kriger, søn af Thetis, leder af Myrmidonerne. Hans vrede, ære og sorg driver handlingen, især efter Patroklos’ død. Akilleus indkredser heltemod, mortalitet og den gådefulde tiltrækning ved kleos. |
Aristeia | En helt’s bedste stund på slagmarken, hvor han skinner med ekstraordinært mod. Iliaden fremhæver aristeia-øjeblikke for bl.a. Diomedes, Hektor og Akilleus. Begrebet bruges også om peak-performance i moderne, overført betydning. |
Astyanax | Hektor og Andromakes lille søn, et symbol på fremtid og sårbarhed. Hans tilstedeværelse i farvelscenen understreger familiens tab og byens skæbne. Figuren kaster et humaniserende lys over Iliadens krigerverden. |
Chryseis | Præstens datter, taget af Agamemnon og årsag til Apollons plage. Hendes tilbagegivelse indleder striden om Briseis. Figuren illustrerer forholdet mellem guder, bytte og kongelig autoritet, samt bristede normer for respekt. |
Dardaner | Et homerisk navn for trojanerne eller deres slægt, med rødder i Dardanos. Betegnelsen udvider byens identitet til en dynastisk og regional ramme. I eposset fungerer ordet poetisk og genealogisk. |
Diomedes | En af grækernes mest frygtløse krigere, kendt for sin aristeia i bog 5. Med Athenes hjælp sårer han guder som Ares og Afrodite. Diomedes repræsenterer mod, fremdrift og guddommeligt forstærket heltekraft. |
Epiteter | Formulariske tilnavne som ‘den rapfodede Akilleus’ eller ‘ugleøjet Athene’. Epiteter letter memorering, skaber rytme og karakteriserer figurer. De er et kendetegn ved homerisk stil og en nøgle til forståelse af eposset. |
Menelaos | Spartas konge, Helens ægtemand, bror til Agamemnon. Han kæmper for at få sin hustru tilbage og for værdighed. Menelaos står for familiær ret og krænkelsens hævn i epossets moralske landskab. |
Meriones | Idomeneus’ nære våbenfælle fra Kreta, smidig bueskytte og kriger. Meriones illustrerer de effektive sekundære helte, som understøtter lederne. Han fremhæver hærens dybde og den kollektive indsats bag de store navne. |
Odysseus | Den snilde helt fra Ithaka, diplomat og strateg blandt grækerne. Odysseus mæglede ofte og bar autoritet i forsamlinger. I Iliaden viser han både kampkraft og kløgt, et forvarsel om hans egen senere odyssé. |
Oldgræsk | Språket, som Iliaden er formet i, i en arkaisk, joniskfarvet variant. Oldgræsk muliggør heksameter og de formulariske strukturer. I studier knytter ordet værket til filologi, epigrafik og klassisk uddannelse. |
Pandaros | Trojansk bueskytte, der bryder våbenhvilen ved at såre Menelaos. Pandaros’ handling antænder kampene igen og viser, hvordan enkeltakter kan afspore diplomati. Han illustrerer skødesløshedens og krigslistenens farer. |
Poseidon | Havets gud, som nærer vrede mod trojanerne og hjælper grækerne i kritiske øjeblikke. Poseidon repræsenterer naturkraftens tyngde og dynastisk rivalisering med Zeus. Han markerer stormens magt i krigens gang. |
Sarpedon | Lykiernes konge, søn af Zeus, en tapper allieret til Troja. Hans død rører selv guderne og fremhæver skæbnens ubønhørlighed. Sarpedon balancerer heroisk ideal og tragisk nødvendighed i epossets kosmos. |
Trojaner | Byens forsvarere, ledet af Priamos og Hektor, støttet af flere allierede. Ordet dækker både befolkning og hær. I moderne sprog bruges ‘trojaner’ også om skjult software, men her peger det på Iliadens belejringsdrama. |
Iliaden Krydsord på 9 bogstaver
Vi fandt 9 ord med 9 bogstaver, som matcher 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Agamemnon | Øverstkommanderende for de græske styrker, konge af Mykene. Hans strid med Akilleus om Chryseis/Briseis udløser epossets centrale konflikt. Agamemnon symboliserer autoritet, politisk byrde og svaghederne ved lederskab under pres. |
Andromake | Hektors hustru, hvis klager og advarsler giver eposset indre liv og civil dimension. Hun forudser Trojas fald og familiens ulykke. Andromake tydeliggør krigens omkostninger for kvinder og børn. |
Automedon | Akilleus’ kyndige kusk og våbenfælle, der håndterer hestene og vognen i kamp. Automedon symboliserer logistikkens og færdighedernes betydning på slagmarken. Hans rolle giver indblik i krigsteknikkens praktiske dimensioner. |
Hefaistos | Smedeguden, halt men mægtig, der smeder Akilleus’ gudeskjold. Hefaistos viser håndværkets skaberkraft som modstykke til destruktionen. Hans kunst binder kosmos ind i krigen og produkter af arbejde i blodets verden. |
Idomeneus | Kongen af Kreta, en solid og respekteret græsk leder. Idomeneus kæmper beslutsomt og med taktisk sans. Hans tilstedeværelse viser bredden i koalitionen og de mange regionale herskere samlet under Agamemnons banner. |
Lyrnessos | Byen, som Akilleus plyndrede, hvorfra Briseis blev taget. Lyrnessos viser krigens perifere scener og forspil til hovedkonflikter. Stedet forbinder erobring, bytte og personlige bånd, der siden får stor dramatisk betydning. |
Patroklos | Akilleus’ nærmeste ven og våbenfælle, hvis død forvandler krigens gang. Patroklos’ fald udløser Akilleus’ hævn og kulminationen mod Hektor. Figuren belyser venskab, loyalitet og den etiske kerne i heltekulturen. |
Prooimion | Den ceremonielle indledning til eposset, hvor digteren påkalder musen og angiver tema. I Iliaden rettes fokus på ‘vreden’. Begrebet bruges i klassisk filologi om værkers åbningspartier og deres programerklæringer. |
Thersites | Den grimt beskrevne soldat, som spidder de store med grov tale. Thersites udstiller demokratisk frimodighed og dens grænser i hærens hierarki. Figuren fungerer som satirisk kontrast til helteidealet og kollektiv disciplin. |
Iliaden Krydsord på 10 bogstaver
Disse 6 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Iliaden'.
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Akilleshæl | Udtryk for en fatal svaghed hos en ellers stærk person. Selve hæl-myten ligger uden for Iliadens handling, men figuren Akilleus gør udtrykket relevant. Anvendes flittigt i overført betydning om sårbarheder i systemer og planer. |
Heksameter | Det metrum, som Iliaden er skrevet i: daktylisk heksameter. Rytmen understøtter mundtlig fremførelse og hjælper hukommelsen. I krydsord kan ‘heksameter’ være nøgle til form, struktur og den klassiske poesis lydlige signatur. |
Hellespont | Sundet ved Troja, senere kaldet Dardanellerne, livsnerve for skibstrafik og krig. Hellespont danner geografisk ramme og strategisk betydning for belejringen. Navnet forbinder mytisk krig med faktiske farvande og ruter. |
Idabjerget | Bjergmassivet nær Troja, hvor guder samles og Paris engang vogter får. Ida er scene for beslutninger, udsyn og domme. Geografien sammenbinder guddommelig oversigt og byens skæbne i epossets billedverden. |
Myrmidoner | Akilleus’ elitekrigere fra Fthia, kendt for disciplin og slagkraft. De følger Patroklos i fatal kamp og kæmper senere under Akilleus’ hævn. Navnet er tæt knyttet til helten og epossets mest intense scener. |
Skamandros | Floden ved Troja, også personificeret som flodgud, der strides med Akilleus. Skamandros symboliserer naturens modstand mod krigens overmål. Navnet indrammer slagmarkens geografi og gudernes indblanding i menneskers konflikt. |
Iliaden Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 9 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Iliaden':
Ord | Beskrivelse |
---|---|
Formelsprog | Gentagne vendinger, vers og mønstre, der støtter den mundtlige komposition. Formelsproget sikrer metrum, rytme og hukommelsesstøtte for rapsoden. Det er et strukturelt kendetegn, der giver Iliaden genkendelighed og sangbar stabilitet. |
Parisdommen | Prins Paris’ valg af Afrodite som den skønneste, mod løftet om Helena, udløser krigen. Episoden er præludium til Iliaden og forklarer konfliktens rødder. I kulturhistorien symboliserer den fatale valg og skønhedens politiske pris. |
Stridens æble | Eris’ guldæble ‘til den skønneste’ skaber gudernes rivalisering og fører til Parisdommen. Udtrykket betegner i dag en årsag til konflikt, ofte lille men eksplosiv. Det forbinder myte, intrige og Iliadens bagtæppe. |
Trojansk hest | Den list, der senere indtager Troja, beskrives ikke i selve Iliaden, men hører til samme sagnkreds. Begrebet symboliserer snedige bagdøre og skjulte farer. I moderne brug refererer det også til skadelig software forklædt som hjælp. |
Skibskataloget | Den lange opremsning af de græske kontingenter, deres byer og skibe. Afsnittet dokumenterer geografisk bredde og fælles indsats. Det bruges også som metonym for epossets listepassager og dets katalogiske kraft. |
Akilles’ skjold | Det gudeskabte skjold smedet af Hefaistos med kosmiske scener og byliv. Beskrivelsen er en ekfrase, der rummer hele verden i miniature. Skjoldet forener krig og kultur, blod og fest, orden og kaos. |
Homerisk latter | Udtryk brugt om rungende, ustyrlig latter, som litterært spor i Homer. I eposserne ler guder højt, hvilket kontrasterer menneskers lidelse. Overført bruges formuleringen om smittende, overvældende munterhed i selskabelige eller satiriske scener. |
Mundtlig tradition | Det miljø, hvori Iliaden blev formet, transformeret og bevaret før nedskrivning. Mundtlighed forklarer formler, gentagelser og fleksible scener. Begrebet bruges også om kulturel hukommelse, der lever gennem fortælling og performance. |
Homerisk sammenligning | Udvidede, malende sammenligninger, der forbinder kamp og dagligliv, natur og mennesker. Disse billeder sænker tempoet og åbner for refleksion. De er centrale i Iliadens poetik og gør krigens scener rige, konkrete og universelle. |
Tak fordi du læste med til slutningen af vores samling med 90 forslag til krydsløsninger under ledetråden "Iliaden". Vi håber, du har fundet det, du søgte - både det korte svar, der passer i dit felt, og måske et par alternative varianter, der kunne inspirere til nye forventninger i dit puslespil.
Hvis du stadig mangler et bestemt ord, eller hvis du vil have hjælp til bøjninger, stavemåder eller alternative navne fra græsk mytologi, så prøv at bruge søgefeltet på Kryds.dk eller kig i vores andre artikler og ordlister. Vi opdaterer løbende med nye lister og eksempler, så chancen er stor for, at svaret dukker op.
Har du forslag til flere mulige løsninger, rettelser eller ønsker til fremtidige temaer? Send os gerne en besked - vi sætter pris på læserinput og idéer, der kan gøre vores samlinger endnu bedre.
God fornøjelse med krydsordene - og husk, flere løsninger og inspiration venter på Kryds.dk.