Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet et bredt udvalg af bud på, hvordan man kan løse krydsordsledetråden Sjælemesse. I denne artikel præsenterer vi hele 53 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med et svært krydsord eller bare vil nørde sprog, er der masser af muligheder at tage af.
Sjælemesse betegner i sin oprindelige betydning en messe eller gudstjeneste for de afdøde – ofte brugt synonymt med ordet “requiem” – men i krydsord kan ordet pege i flere retninger: liturgiske termer, musikalske komponisttitler, ældre eller mere poetiske udtryk og regionale variationer. Det gør ledetråden både historisk og kulturelt rig, hvilket giver krydsordssættere mulighed for at lege med både sprog og faglighed.
Netop fordi begrebet har mange facetter – religiøse, musikalske og litterære – er Sjælemesse et populært krydsordsord. Det kan give anledning til kortere og længere svar, alternative stavemåder og fremmedsprogslån, og derfor dukker det ofte op i opgaver, hvor man skal tænke både synonymt og associativt. For den opmærksomme løser betyder det også flere chancer for at få fat i det rigtige ord via kryds og tværs-logik.
For hvert af de 53 løsningsforslag har vi desuden skrevet en kort beskrivelse, så du ikke kun får et svar, men også en forklaring og baggrund. På den måde kan du blive klogere på ordets betydning, oprindelse eller brug i forskellige sammenhænge – præcis dét krydsord handler om: at udvide ordforrådet og få øje på nye sproglige nuancer.
Sjælemesse Krydsord på 5 bogstaver
Der findes ét passende ord på 5 bogstaver til dit krydsord med ‘Sjælemesse’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Elegi | Et digt eller musikstykke i sørgmodig tone, ofte til minde om en afdød. Kulturelt beslægtet med rekviemtraditionen. Elegien fungerer som en litterær sjælemesse, hvor sproget bærer tabets vægt, og hvor skønheden hjælper gennem erindring og afsked. |
Sjælemesse Krydsord på 7 bogstaver
Der findes ét passende ord på 7 bogstaver til dit krydsord med ‘Sjælemesse’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Rekviem | Det klassiske ord for en messe for de afdøde i den katolske tradition. Bruges både om selve liturgien og om musikalske værker komponeret over dens tekstled. I overført betydning kan det betegne et sørgmodigt farvel til noget, der er forbi. |
Sjælemesse Krydsord 8 bogstaver
Til ledetråden ‘Sjælemesse’ fandt vi 4 passende ord på 8 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Gravdigt | Digt skrevet til eller om en afdød, tit indgraveret eller oplæst ved mindehøjtideligheder. Forener personligt minde med formel tone. I overført betydning kan det være enhver tekst, der lukker et kapitel med værdighed og virker som en skriftlig sjælemesse. |
| Ligmesse | Traditionel betegnelse for en messe fejret ved liget før jordefærd. Forbundet med bønner for sjælen og overgivelse til Guds nåde. Billedligt kan ordet bruges om en højtidelig, sidste markering før noget uundgåeligt ophør eller en symbolsk begravelse. |
| Nekrolog | Avisportræt ved et dødsfald, som sammenfatter liv, bedrifter og betydning. Verdslig, men rituelt beslægtet med sjælemessens formål: at mindes, forstå og tage afsked. Brugt metaforisk kan en nekrolog være et essayistisk rekviem over ideer eller epoker. |
| Sjælebøn | Bøn for de afdøde sjæle, ofte knyttet til sjælemessens formål. Kan være privat, i menighed eller som led i liturgi. Billedligt betegner ordet enhver hengiven, stille anråbelse om fred for det, der er forbi, men stadig nærværende i erindringen. |
Sjælemesse Krydsord på 9 bogstaver
Vi fandt 10 ord med 9 bogstaver, som matcher ‘Sjælemesse’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dies irae | Den berømte sekvens i sjælemessen om vredens dag. Teksten har inspireret utallige musikværker og er blevet kulturelt symbol på dom, alvor og endelighed. Bruges ofte metonymisk for hele rekviemtraditionen og stemningen omkring død og opgør. |
| Dødemesse | Direkte dansk betegnelse for en messe for de døde. Ordet dækker den liturgiske handling med bønner for afdøde sjæle. Kan også bruges billedligt om en ceremoni eller tekst, der markerer afslutningen på en epoke eller et fællesskabs afsluttede historie. |
| Dødsmarch | Musikalsk form knyttet til begravelser og sørgeprocessioner, kendt fra fx Chopin. Udtrykker skæbnetyngde og processionel alvor. I overført betydning bliver det en lydlig sjælemesse, der ledsager afslutninger, og et billede på den uafvendelige vandring mod slutningen. |
| Epitafium | Mindeskrift på gravsten eller i kirkerum, ofte kort og kunstfærdigt. Indrammer et liv i få ord. Epitafiet kan opfattes som sjælemessens skriftlige pendant: en koncentreret bøn og erindring, der fortsætter som tavs liturgi gennem tiden. |
| Gravmesse | Messe i tilknytning til gravlæggelse, ofte med fokus på håb, trøst og forbøn for den afdøde. Kan i udvidet forstand beskrive enhver rituel handling, der lægger noget til hvile. Bruges sjældnere, men semantisk nært beslægtet med sjælemesse. |
| Gravsalme | Salme sunget ved begravelse, ofte med trøst, håb og overgivelse som tema. Kan fungere som en protestantisk parallel til sjælemessens sanglige dimension. Billedligt bruges ordet om tekster eller melodier, der sætter verdig ord på afsked og hvile. |
| Klagesang | Sang eller tekst, der giver stemme til sorg og tab. Rummer bibelsk og folkelig tradition. I forhold til sjælemesse kan klagesangen være det poetiske hjerte, hvor sorgen formuleres. Bruges også metaforisk om kritik eller melankolsk kommentar til udviklinger. |
| Lacrimosa | Sats i Dies irae-sekvensen, forbundet med tårer og sorg. Kendt fra populære rekviemer som Mozarts. Navnet bruges ofte som kortkode for den mest inderlige, grædende del af sjælemessen. I overført betydning betegner det stærk, men værdig, følelsesfuld sørgemusik. |
| Libera me | Responsorium i forbindelse med sjælemessens absolution: Befri mig, Herre. En bøn om frelse gennem dødsangst og dom. Kendt fra mange rekviemkompositioner. I overført betydning rummer udtrykket længslen efter at blive løst fra tabets tyngde og endelighedens skygge. |
| Svanesang | Metafor for et sidste værk eller afskedens præstation. Anvendes om musik, kunst, sport og institutioner. I relation til sjælemesse betegner det den kunstneriske pendant til rekviemet: et værdigt, afrundende farvel, som både sørger og sætter punktum med ynde. |
Sjælemesse Krydsord på 10 bogstaver
Vi fandt 4 ord med 10 bogstaver, som matcher ‘Sjælemesse’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Mindemesse | En messe afholdt til minde om en afdød på en given dag, fx årsdagen for dødsfaldet. Har fokus på taknemmelighed, erindring og forbøn. I overført betydning kan udtrykket dække ceremonier, der markerer kollektive tab eller kulturhistoriske afslutninger. |
| Sørgemesse | Liturgisk fejring præget af sorgens toneart, med bønner og musik i et dæmpet register. Nært beslægtet med rekviem og dødemesse. Billedligt beskriver det en kunstnerisk eller symbolsk handling, der bearbejder tab og forvandling i en større offentlig eller privat sammenhæng. |
| Sørgemusik | Overbegreb for musik, der ledsager sorg og minde. Omfatter rekviemer, elegier, marcher og klagesange. I en bred kulturel kontekst fungerer sørgemusik ofte som sjælemessens æstetiske side, hvor toner bærer det, ord ikke kan, og skaber kollektiv resonans. |
| Vågeandagt | En andagt eller vigilie, ofte aftenen før begravelse, med lys, bøn og stille musik. Tæt beslægtet med sjælemessens stemning. I overført betydning bruges det om fællesskabets vågen og årvågenhed, når noget er ved at gå tabt og skal overgives værdigt. |
Sjælemesse Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 33 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Sjælemesse’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Afskedssang | En sang sunget ved afsked og minde, fra folkesange til moderne ballader. Den musikalske gestus kan fungere som et lille rekviem i sig selv. Bruges billedligt om værker, der runder en kunstners livsværk eller en tidsånd af med følsom værdighed. |
| Afskedstale | En tale holdt ved afsked, ved dødsfald eller andre afslutninger. Sætter ord på tab og taknemmelighed. I relation til sjælemesse fungerer den som homilien eller eulogien, der binder trådene sammen og giver kollektivt sprog til sorgens erfaring. |
| Sjæleandagt | En kortere andagt med fokus på forbøn for de afdøde sjæle og troens håb. Ikke nødvendigvis en fuld messe, men stemningsmæssigt beslægtet. I overført betydning kan det være en stille stund med erindring, musik eller læsning, der virker som et rekviem. |
| In paradisum | Antifon ved udgangen af sjælemessen, ofte sunget under processionen. Lover englenes ledsagelse til paradis. Musikalsk står den for lys, trøst og overgang. Bruges symbolsk om milde, afklarende efterord eller musik, der løfter efter sorgens mørke. |
| Allesjælesdag | Sammenskrevet form brugt i dansk omtale af Alle sjæles dag. Refererer til samme tradition med bønner og messer for de afdøde. Kan i overført betydning markere en kollektiv dag for sorgbearbejdning og kulturel erindring, beslægtet med sjælemessens grundtone. |
| Mindeceremoni | Overordnet betegnelse for en ritualiseret afsked eller erindringsstund for en afdød. Behøver ikke være religiøs, men kan indeholde elementer fra sjælemessen, som musik, lys og bøn. Bruges også metaforisk om formelle farvel til projekter eller institutioner. |
| Årsmindemesse | En messe holdt på årsdagen for et dødsfald, hvor man beder for den afdøde og mindes livet. En form for ritualiseret erindring. I overført betydning kan det være en årlig markering, der holder hukommelsen levende om tab og håb. |
| Faurés rekviem | Skabt 1887–1890, præget af mildhed, trøst og lys. Kendte satser inkluderer Pie Jesu og In Paradisum. Et rekviem uden dommedagsbrag, men med stille fred. Fungerer som en musikalsk sjælemesse, der favner håbet om hvile og blid overgivelse. |
| Messeintention | Den særlige intention, en messe fejres for, fx sjælefrelse for en afdød. Katolsk praksis med konkret dedikation. I bredere sprogbrug kan det betyde et tydeligt formål med en mindeceremoni, og dermed forankre sjælemessens mening i et navn og en historie. |
| Verdis rekviem | Komponeret 1874 til minde om Alessandro Manzoni. Dramatisk, næsten operamæssigt i udtryk, med et flammende Dies irae. Forener liturgisk tekst med Verdís sceniske kraft. Et koncertalt sjælemesse-monument, hvor menneskelig angst og håb mødes i overvældende klang. |
| Alle sjæles dag | Kirkelig mindedag for de afdøde, hvor sjælemesser traditionelt fejres. Faldt historisk den 2. november. I bred dansk brug markerer dagen erindring og bøn for dem, vi har mistet. Står ofte som kalenderlig pendant til sjælemessens liturgiske praksis. |
| Dvořáks rekviem | Op. 89, 1890, et stort koncertværk med symfonisk spændvidde. Forener slavisk melodik med liturgisk alvor. Et dybtfølt, melodisk rekviem, ofte opført i koncertsale. Viser, hvordan sjælemessens bøn kan udfoldes i rigt orkestreret, romantisk sprog. |
| Ligetis rekviem | 1963–1965, ekspressivt, klangfladebaseret og udfordrende. Kendt fra film som 2001: A Space Odyssey. Skaber et auditivt rum af skræk, mørke og transcendens. Et nutidigt sjælemessigt rum, hvor stemmen opløses til støv og igen samles i kollektiv klage. |
| Mozarts rekviem | Kv 626, efterladt ufærdigt i 1791 og fuldendt af Süssmayr. Et ikonisk værk, hvor Lacrimosa og Introitus er særligt elsket. Har formet forestillingen om sjælemessens lyd. Bruges ofte koncertant og ved ceremonier som musikalsk bøn for de afdøde. |
| Rutters rekviem | 1985, melodisk tilgængeligt med lyrisk korstil, orgel og orkester. Integrerer engelske tekster ved siden af latinen. Ofte brugt af amatører og professionelle kor. Et moderne rekviem, der forener tradition og evangelikal varme til en trøstende sjælemessestemning. |
| Begravelsesmarch | Særskilt betegnelse for marchmusik ved begravelser. Mindre dramatisk end dødsmarch i konnotationer, men tilsvarende rituel. Kan i figurativ betydning beskrive en ceremoniel afslutning, der skrider frem med rolig værdighed, som en lydlig ramme om farvellet. |
| Begravelsesmesse | En messe afholdt i forbindelse med begravelse eller bisættelse. Brugt særligt i katolsk og anglikansk sammenhæng, men forståelig i bred dansk kirkelig kontekst. I overført betydning kan det være en rituel afsked med et projekt, en institution eller en æra. |
| Berlioz’ rekviem | Grande messe des morts, 1837, kolossalt besat med kor, orkester og ekstra brassensembler. Monumental klang og arkitektonisk vision. Skaber en kosmisk skala omkring sjælemessens tekster. Brugt som symbol på menneskelig skrøbelighed stillet overfor det uendelige. |
| Duruflés rekviem | Op. 9, 1947, væver gregorianske melodier ind i rig harmonik. Et værk af ro, klarhed og liturgisk respekt. Fremkalder sjælemessens bønnetone i en raffineret fransk dragt. Ofte fremført i både orkester- og orgelversioner til kirkelig og koncertant brug. |
| Requiem aeternam | Introitus-teksten i rekviemet: Evig hvile giv dem, Herre. Bruges som ikonisk udtryk for sjælemessens bøn. Forekommer i salmetekster, musikalske satser og kunstneriske referencer. I overført betydning betegner det ønsket om endelig fred for noget afsluttet. |
| Bruckners rekviem | Requiem i d-mol, 1849, tidligt værk med klar Mozart- og klassicismepræg, men allerede brucknersk alvor. Kombinerer kor, solister og orkester med kirkelig tyngde. Et ungt, men oprigtigt bud på sjælemessen, som peger frem mod hans senere sakrale monumentalitet. |
| Mindegudstjeneste | Gudstjeneste til minde om en eller flere afdøde, ofte i folkekirkelig kontekst. Rummer salmer, bønner og ord til trøst. Billedligt bruges det om ceremonier, der sammenfatter et fællesskabs sorg og håb, og kan dermed fungere som en slags sjælemesse. |
| Pizzettis rekviem | Messa di Requiem, 1922, italiensk senromantisk stil med arkaiske undertoner. Vægter koral og modal koloristik. Et højtidsfuldt, tætvævet korværk, der klinger som en liturgisk meditation. Viser sjælemessen som et tidløst rum for bøn og musikalsk fordybelse. |
| Cherubinis rekviem | Requiem i c-mol, 1816, kendt for mørk koloristisk kontrol og liturgisk værdighed. Opført ved Beethovens begravelse. Undgår solister, hvilket intensiverer koret som bærer af bønnen. Et klassisk referenceværk for sjælemessens formsprog i det tidlige 1800-tal. |
| Mindehøjtidelighed | En kirkelig eller verdslig ceremoni, der markerer et dødsfald eller en tragisk begivenhed. Omfatter ofte taler, musik og stilhed. Kan opfattes som sjælemesse i bred forstand, idet den samler de efterladte i respektfuld erindring og fælles symbolsk afsked. |
| Schnittkes rekviem | 1975, skrevet til teaterbrug, men ofte opført koncertant. Ekletisk og intens, med percussion, kor og orgel i uortodoks kombination. Et moderne spejl af sjælemessens rå angst og håb. Viser, at rekviemtraditionen kan fornyes uden at miste sin tyngde. |
| Missa pro defunctis | Latinsk betegnelse for messe for de afdøde, den klassiske liturgiske form bag rekviemet. Begrebet bruges i musikvidenskab, liturgi og koncertprogrammer. I dansk sammenhæng genkendes det som sjælemessens kerneformel og står ofte som værktitel eller programangivelse. |
| Officium defunctorum | Det latinske dødeofficium, tidebønner for de afdøde, beslægtet med sjælemessens bønnetradition. Udgør en liturgisk ramme med salmer, læsninger og responsorier. Optræder også som værktitel hos komponister, og kan forstås som sjælemessens udvidede bønneunivers. |
| Saint-saëns’ rekviem | Op. 54, 1878, mindre kendt end Faurés, men med rig harmonik og lyrisk udtryk. En ædel, ceremoniel tonefarve præger værket. Giver sjælemessen en fransk-romantisk dragt, hvor værdighed og varme forenes i en stille, kontemplativ bøn om fred. |
| Brahms’ tyske rekviem | Et tysk rekviem, 1865–1868, med bibeltekster på tysk frem for den latinske messe. Trøster de levende lige så meget som de døde. Koncertalt værk med dyb humanitet. En bred, protestantisk resonansbund til sjælemessens idé om trøst og mening. |
| Brittens krigsrekviem | War Requiem, 1962, blander latinsk messe med Wilfred Owens antikrigsdigte. Et stærkt fredsmanifest, urokkeligt og rystende. Kombinerer kor, solister og orkestre. Et moderne sjælemesse-ritual for krigens ofre, hvor liturgi møder samtidskritik og moralsk appel. |
| Michael haydns rekviem | Requiem i c-mol, 1771, skrevet over tabet af ærkebiskoppens søn. Påvirkede Mozarts rekviem. Klassisk form med følelsesmæssig nerve. Et historisk vigtigt værk, der bærer sjælemessens rituelle alvor i stilfuld form, født af personlig og fælles sorg. |
| Andrew lloyd webbers rekviem | 1985, tonal forening af klassisk og moderne sensibilitet. Kendt for Pie Jesu, ofte sunget af barnesopran. Koncertant rekviem med bred appel. Viser, hvordan sjælemessens temaer kan formidles i et mere populært, tilgængeligt tonesprog uden at miste inderlighed. |
Tak for i dag – og god krydsløsning!
Her i artiklen har vi samlet hele 53 forskellige forslag til, hvordan ledetråden “Sjælemesse” kan løses i krydsord. Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at en eller flere af mulighederne passede til dit gitter.
Fandt du ikke lige det rigtige? Prøv søgefeltet på sitet, filtrér efter ordlængde eller bogstaver, eller skriv et par oplysninger i kommentarfeltet (antal bogstaver, kendte bogstaver), så hjælper vi gerne videre.
Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk – følg os for flere tips, daglige gåder og opdaterede løsningsforslag. God fornøjelse!
