Af Krydsordseksperten
Velkommen til Kryds.dk's samling af bud på løsninger til ledetråden "Sømænd". På Kryds.dk har vi samlet hele 75 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med et kort eller langt ord, moderne eller gammeldags vending, er chancen stor for at du finder noget, der passer.
Sømænd er et klassisk krydsordsord, fordi det favner et bredt felt af synonymer, titler og fagudtryk - alt fra kortere ord som "matros" til ældre eller mere specifikke betegnelser som "skipper", "sømænd", "sjømand" eller flertalsformer og faste udtryk. Maritime temaer dukker ofte op i aviskryds og konkurrencer, både fordi søfart har stor kulturel betydning i Danmark, og fordi ordene tilbyder fleksible længder og varianter, som gør dem nyttige i puslespil.
Derfor er vores liste på 75 forslag ikke bare en tilfældig samling: hvert forslag ledsages af en kort beskrivelse, så du kan få mere at vide om ordets betydning, oprindelse eller brug. Det gør det lettere ikke bare at løse krydsordet her og nu, men også at udvide dit ordforråd - hvilket trods alt er kernen i krydsordsglæden.
Scroll ned for at se alle 75 løsningsforslag og læs de tilhørende forklaringer - brug dem som hjælp til at knække svære krydsord eller som inspiration til at lære lidt nyt om søfartens ord og betegnelser.
Sømænd Krydsord på 6 bogstaver
Her er 5 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Sømænd' i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Gaster | Folkeligt ord for menige sømænd, ofte brugt i maritim jargon. Dækker bredt over dæksarbejdere og andre praktiske funktioner om bord. Ordet kan også klinge nostalgisk og signalere rå, erfaringsbåret kunnen fra gamle sejlskibs- og dampdag. |
| Kapere | Privateere i dansk-norsk tradition, der med kaperbrev angreb fjendtlige handelsskibe. Sejlende krigsøkonomi med lovens velsignelse. I dag bruges ordet også om at ‘kape’ opmærksomhed eller ideer – en verbal parallel til havets kapringer. |
| Lodser | Eksperter i lokale farvande, der guider skibe sikkert gennem havne, fjorde og vanskelige stræk. En lods kender strøm, dybder og risici. I overført betydning kan ‘lods’ betyde rådgiver eller vejleder, der hjælper sikkert gennem komplekse forhold. |
| Søfolk | Samlebetegnelse for mennesker, der arbejder eller færdes til søs i handelsflåden, fiskeriet eller Søværnet. Ordet bruges også bredt om erfarne havgående typer med saltvand i blodet. I overført betydning kan det dække alle, der trives med frihed og horisont. |
| Søulke | Erfarne, hårdføre sømænd med mange år på havet. Ordet er kærligt og respektfuldt, men peger også på sejhed og rå erfaring. I overført betydning kan det betegne ‘gamle i gårde’ i et fag, som kender alle tricks. |
Sømænd Krydsord 7 bogstaver
Vi præsenterer her 4 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Sømænd'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fiskere | Mennesker der fanger fisk til havs, på kuttere, trawlere og større fartøjer. De er sømænd af profession, præget af hårde vilkår og stærke traditioner. Metaforisk kan ‘fiskere’ betyde dem, der opsøger muligheder eller ‘fisker’ efter viden. |
| Pirater | Søfarende røvere, historisk og nutidigt, ofte organiserede. Ikke lovlige sømænd, men uløseligt knyttet til havet og skibets verden. I overført betydning bruges ordet om dem, der udfordrer spillereglerne eller ‘kaprer’ muligheder offensivt. |
| Riggere | Folk med ansvar for master, rig og tovværk, særligt på traditionelle sejlskibe. Arbejde i højden, præcision og sikkerhed. I overført betydning kan ‘rigger’ betegne tekniske opsættere i andre brancher, men maritimt er det klassisk sømandsarbejde. |
| Sejlere | Personer der sejler, både professionelt og på fritidsplan. Rummer alt fra olympiske kapsejlere til oceansejlere og weekendsejlere. I biologi bruges ‘sejler’ også om visse dyr, som mursejlere, hvilket giver ordet en tvetydighed ud over det rent maritime. |
Sømænd Krydsord på 8 bogstaver
Disse 12 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Sømænd'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bådsmænd | Traditionel leder af dæksarbejde med ansvar for tovværk, rig, vedligehold og mandskab på dækket. En praktisk og autoritativ funktion i skibshierarkiet. Ordet indgår også i talemåder om disciplin og orden, især i marinekultur og søfartshistorie. |
| Jungmænd | Unge eller relativt uerfarne sømænd i lære. Hjælper i mange funktioner for at opnå bred maritim erfaring. I overført betydning kan ‘jungmand’ betegne en nybegynder, der er på vej ind i et fag, en kultur eller en disciplin. |
| Kadetter | Officersaspiranter under uddannelse i Søværnet eller på maritime skoler. Kombinerer teoretisk læring med praktisk sejlads. I bredere betydning kan ordet symbolisere unge på vej mod ledelsesansvar, disciplin og kommandokæde – på havet og i organisationer. |
| Korsarer | Statsstøttede søkrigere/privateere med kaperbreve, en gråzone mellem lovlig krigsførelse og pirateri. Hører hjemme i søfartshistorien. Metaforisk kan ordet pege på strategisk opportunisme og legitimeret angrebstænkning i konkurrence. |
| Lodsmænd | Variant af ‘lodser’, især brugt folkeligt om havnepiloter. De stiger om bord for at føre skibet sikkert ind og ud. Symbolsk repræsenterer de lokalt kendskab og praksisnær ekspertise, som kan navigere igennem snævre passager. |
| Mandskab | Den samlede gruppe af medarbejdere, ofte brugt om menige og specialister under ledelse. Ikke kun maritimt, men stærkt forankret i søfartens sprogbrug. I overført betydning kan det dække et hvilket som helst operativt team i en organisation. |
| Matroser | Menige sømænd på dækket, der håndterer fortøjning, last, vedligehold og vagt. Klassisk titel i handelsflåden og på mange typer skibe. Kan i daglig tale stå som synonym for ‘søfolk’, men bærer også en anelse af tradition og håndværksstolthed. |
| Skippere | Førere af mindre fartøjer eller i daglig tale kaptajner. Har det overordnede ansvar for sejlads, navigation og sikkerhed. I overført betydning kan ‘skipper’ betegne én, der styrer slagets gang, uanset om det handler om projekter, hold eller familier. |
| Stuerter | Service- og logistikpersonale om bord, ansvarlige for kost, indkvartering og forsyninger. I større skibe en central funktion for trivsel og drift. Ordet møder også luftfarten, men på havet er stuerter en del af besætningens rygrad. |
| Styrmænd | Officerer med navigationsansvar, vagthold og planlægning af sejlads. Typisk flere niveauer som andenstyrmand og overstyrmand. I overført betydning kan begrebet bruges om dem, der holder kursen og sikrer retning i projekter, processer og samarbejde. |
| Søfarere | Rejsende og arbejdende til havs, ofte med fokus på langfart og udforskning. Rummer både handelsfolk, ekspeditionsdeltagere og eventyrere. I overført betydning symboliserer det pionerånd, udlængsel og evnen til at navigere i det ukendte. |
| Vikinger | Nordiske søkrigere og handelsfolk, mesterlige sejlere i langskibe. Historisk ikon for skandinavisk søfartskultur. I overført betydning bruges ‘vikinger’ om dristige, handlekraftige aktører, der ror ud i ukendt farvand for at skabe muligheder. |
Sømænd Krydsord 9 bogstaver
Følgende 9 ord med 9 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Sømænd'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Admiraler | Flådens flagofficerer, strategiske ledere af eskadrer og flådestyrker. Ikke ‘menige sømænd’, men ultimativ maritime autoritet. I overført betydning bruges ‘admiral’ om den øverste leder, der sætter retning for komplekse organisationer. |
| Besætning | Et fartøjs samlede personale, uanset størrelse. Bruges i søfart, luftfart og rumfart. I maritime sammenhænge er det et klassisk svar på ‘sømænd’. Ordet signalerer fælles retning, klart ansvar og faste procedurer under ledelse. |
| Bukaniere | Historiske søkrigere og jagere i Caribien, associeret med pirateri og fribytteri. En farverig del af havets fortællinger. I overført betydning kan de stå for uortodokse metoder, vildskab og frihedstrang i kanten af lov og orden. |
| Bådførere | Førere af mindre fartøjer, redningsbåde og tjenestebåde. Praktisk orienterede sømænd med lokalt ansvar. Ordet mødes også i redningstjeneste og fritidssejlads, hvor styring, sikkerhed og situationsfornemmelse er i centrum. |
| Flådefolk | Personel tilknyttet flåden, fra menige til officerer. Ordet betoner tilhørsforholdet til staten og orlogstraditionen. I overført betydning kan det betegne kernepersoner i en organisation, der repræsenterer dens styrke, disciplin og beredskab. |
| Hovmestre | Chefstuerter eller purser-rolle, ansvarlig for forplejning, budgetter og indkøb om bord. En administrativ og praktisk nøglefunktion. I overført betydning kan ‘hovmester’ stå for ordenssans, logistikkompetence og viden om menneskers trivsel under pres. |
| Kaptajner | Skibets øverste ansvarlige, både i handelsflåden og til dels i flåden som gradbetegnelse. Står for sikkerhed og ledelse om bord. Ordet bruges også metaforisk om den, som fører an eller har kommanden i en given sammenhæng. |
| Skibsfolk | Bred betegnelse for alle, der arbejder om bord, uanset funktion eller rang. Rummer både dæks-, maskin- og servicepersonale. I overført betydning kan ordet dække en tæt sammentømret gruppe, der løfter i flok under trange forhold. |
| Ubådsfolk | Besætninger på undervandsbåde, med særlige rutiner, teknik og disciplin. Et maritimt specialfag krævende psykisk robusthed. I overført betydning kan ‘ubådsfolk’ stå for dem, der arbejder uset, dybt i systemer, men med stor effekt. |
Sømænd Krydsord på 10 bogstaver
Her er 12 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Sømænd'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Argonauter | Mytekongens Jason og hans sømænd i græsk mytologi, kendt for den gyldne vædder. I biologien er Argonauta en pelagisk blæksprutteslægt. Ordet forbinder sejladsens eventyr med videnskabelig navngivning, et dobbeltlag der passer krydsord. |
| Dæksgaster | Menige på dækket, som udfører fortøjning, lastning, rengøring, vagter og vedligehold. Rygsøjlen i skibets praktiske drift. I et bredere billede repræsenterer de sømandskabets håndelag, fysik og sans for sikkerhed i hårdt arbejdende miljøer. |
| Fribyttere | Søkrigere og eventyrere, ofte i pirateri og kaperi. Ordet bruges også om entreprenante, uafhængige sjæle, der tager chancer. I krydsordsammenhæng binder det sømandslivet sammen med den rebelske, risikovillige figur fra historien. |
| Havfiskere | Fiskere, der arbejder på åbent hav, ofte langt fra kysten. Kræver robusthed, navigationssans og sikkerhedskultur. I overført betydning kan ordet bruges om mennesker, der handler i det store, rå rum, langt fra hjemlig støtte. |
| Kapsejlere | Sportssejlere i konkurrence, fra jolle til havkapsejlads. De er sømænd i en sportslig ramme, med fokus på taktik, trim og fart. Metaforisk peger ordet på konkurrenceevne, finjustering og evnen til at læse vind og bølger. |
| Kutterfolk | Besætninger på mindre fiskefartøjer som kuttere. Tæt arbejdende hold, hvor alle hjælper til. Ordet rummer en lokal og håndværkspræget dimension af sømandslivet, hvor man kender havet, vejret og hinanden indgående. |
| Orlogsfolk | Navnets folk i orlogstjeneste, både besætninger, teknisk personale og støttefunktioner. Et ord med historisk klang, der minder om flådens lange traditioner. Anvendes også kulturelt om maritim identitet knyttet til statens skibe og opgaver. |
| Rorgængere | Dem der står ved roret og holder kursen, ofte som del af vagtordning. En klassisk sømandsfunktion med symbolsk tyngde. I overført betydning betegner ‘rorgænger’ lederen, der styrer retningen, især når vinden vender og presset stiger. |
| Sejlmagere | Håndværkere der fremstiller og reparerer sejl, historisk om bord på store sejlskibe og i dag ofte i land. Maritim kernekompetence. I symbolsk forstand repræsenterer de kunst og teknik i kombination med viden om vind, stof og kraft. |
| Skibskokke | Kokke om bord, der sikrer energirig mad i skiftende vejr og vagter. En vigtig del af moralen på lange togter. I overført betydning kan ‘skibskok’ signalere opfindsomhed under begrænsede forhold og evne til at holde holdet kørende. |
| Søkadetter | Navy-kadetter under uddannelse, ofte om bord for at lære praktisk sømandsskab. De repræsenterer næste generation af søofficerer. I overført betydning står de for læring, disciplin og dannelse i en maritim ramme med stolte traditioner. |
| Udkigsmænd | Vagter på udkigspost, der observerer trafik, farer og vejr. En basal, men kritisk sømandsfunktion. Ordet bruges billedligt om dem, der spotter trends eller risici tidligt og varsler resten af ‘besætningen’ i god tid. |
Sømænd Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 33 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Sømænd':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Havets ulve | Poetisk udtryk for hårdføre, kampvante sømænd, ofte i krig eller barsk sejlads. En metafor med dramatisk klang. Brugt i litteratur og journalistik om dem, der dominerer havet, konfronterer storme og mestrer risiko under pres. |
| Havnelodser | Piloter med specialviden om konkrete havne og indsejlinger. Sikrer store skibes manøvrer i trange farvande. I symbolsk forstand repræsenterer de lokal ekspertise og evnen til at oversætte generel viden til præcis, stedbunden handling. |
| Hvalfangere | Sømænd i hvalfangst, historisk og i visse moderne kontekster. Forbundet med lange togter, hårdt arbejde og kontroversiel praksis. I litteratur og kultur symboliserer de storslået fare, udholdenhed og konfrontation med naturens yderste kræfter. |
| Kommandører | Seniorofficerer i Søværnet med ansvar for større skibe eller stabe. Et niveau under admiral. Ordet signalerer kommandoret og styring, også i bredere brug, hvor lederskab og ansvar samles i erfarne hænder med maritim tænkning. |
| Kystsejlere | Sømænd der hovedsageligt sejler langs kyster og i regional fart. Kendskab til lokale forhold, strøm og havne er afgørende. I overført betydning kan det pege på dem, der opererer hjemmevant i nærområdets ‘farvande’ og netværk. |
| Lystsejlere | Fritidssejlere, der sejler for oplevelse, natur og fællesskab. Bærer rigt sømandskab, selv uden professionel ramme. I overført betydning kan ‘lystsejler’ fremkalde frihedssøgende sjæle, der prioriterer livsnydelse og kompetence i egen båd. |
| Maskinister | Fagfolk i maskinrummet, der betjener og overvåger motorer, pumper og tekniske anlæg. Arbejder tæt med maskinmestre om drift og sikkerhed. Ordet bruges også på tog og i industri, men til søs er maskinister en kernegruppe af sømænd. |
| Navigatører | Specialister i navigation, kort, instrumenter og ruteplanlægning. Findes i både sø- og luftfart, men klassisk forbundet med skibe. I overført betydning bruges ordet om dem, der finder vej gennem komplekse systemer og usikker information. |
| Skibsdrenge | Yngre medhjælpere om bord, historisk kaldt til alskens ærinder. En lærlingeagtig rolle, der gav adgang til et maritimt liv. I nutidens sprog bruges det nostalgisk og skildrer en social rangorden om bord, som var tydeligere før. |
| Skibsførere | Licenserede masters med juridisk og operativt ansvar for skibets drift. Overordnet beslutningstager i sikkerhed, rute og last. I overført betydning bruges ‘skibsfører’ om topansvarlige ledere, der bærer både myndighed og konsekvens. |
| Søkaptajner | Sea captains i handelsflåden med højest civile nautiske certifikat. Ansvar for sejlads, last og mandskab. Betegnelsen bærer både juridisk tyngde og tradition. I overført betydning klangbund for den ultimative autoritet på rejsen. |
| Søofficerer | Uddannede ledere i Søværn eller handelsflåde, ansvarlige for navigation, sikkerhed, teknik eller tjenestegrene. Titlen bærer autoritet og kommandokæde. I overført betydning forbindes den med disciplin, beslutningskraft og evnen til at lede i usikkerhed. |
| Søværnsfolk | Samlebetegnelse for ansatte og værnepligtige i Søværnet. Dækker sejlende og landbårne funktioner, men rodfæstet i sømilitær kultur. I bredere brug kan det symbolisere et fællesskab med klare værdier, ritualer og fælles mission til søs. |
| Trawlerfolk | Besætninger på trawlere, som slæber net efter fisk. Et specialiseret sømandsfag med fokus på fangst, håndtering og sikkerhed i krævende vejr. Udtrykket fremkalder industrifiskeri, rutine, rytmer og den særlige kultur om bord. |
| Kahytsdrenge | Unge hjælpere i kahytten, med service og praktiske pligter. Tæt knyttet til skibets hverdag bag kulisserne. I kulturel fremstilling står rollen for socialisering ind i sømandslivet, disciplin og hierarki, blandet med kammeratskab og læreplads. |
| Maskinmestre | Teknisk ansvarlige officerer for skibets maskineri, energisystemer og drift. Kombination af ledelse, vedligehold og fejlfinding. Titlen bruges også i landbaserede industrier, men i maritim kontekst er de uundværlige for sikker fremdrift og energieffektivitet. |
| Oceansejlere | Sømænd og sejlere, der krydser oceaner på langfart, ofte i krævende forhold. Står for udholdenhed, planlægning og selvhjulpenhed. Ordet er stærkt forbundet med eventyr og store distancer – en aristokrati blandt søfarere. |
| Orlogsgaster | Menige sømænd i orlogstjeneste, med pligter om bord på flådefartøjer. Historisk betegnelse, der stadig anvendes. Begrebet vækker billeder af tradition, disciplin og hverdagsarbejde i stålskibes og kanoners tidsalder, men med moderne professionalisme. |
| Redningsmænd | Folk i søredningstjeneste, historisk kystredningsvæsen og moderne SAR-besætninger. Ikke altid ‘sømænd’ efter rang, men klart havgående fagfolk. Udtrykker mod, hurtig reaktion og færdigheder i barske forhold, ofte i samarbejde med flådefartøjer. |
| Signalgaster | Besætningsmedlemmer med ansvar for visuelle og auditive signaler, flag og lys. En klassisk maritim disciplin fra sejlskibenes tid til nyere skibe. Udtrykket fremkalder præcision, kodeforståelse og koordination i sømilitære sammenhænge. |
| Dæksofficerer | Officerer på dæksafdelingen med navigation, last og sikkerhed som hovedområder. Hierarki typisk fra kadet til overstyrmand. Ordet er en præcis faglig betegnelse, der i krydsord dækker den ledende del af sømandskabet. |
| Færgemandskab | Besætning på færger, fra dæksfolk til officerer. Et maritimt miljø med høj passagersikkerhed og faste ruter. I bredere optik kan ordet bruges om driftssikre hold, hvor rutine og punktlighed er en del af sømandsprofessionen. |
| Handelssøfolk | Sømænd ansat i handelsflåden på fragtskibe, tankere, container- og passagerskibe. En civil maritim hovedgruppe. I overført betydning repræsenterer de den globale handel og de usynlige kæder, der forbinder verdensøkonomien via havet. |
| Kvartermestre | Søværnets mellemledere og specialister, traditionelt med ror, navigation eller våben som kerne. En NCO-rolle med tyngde og praksiskompetence. I overført betydning peger ordet på bindeleddet mellem strategi og udførelse i krævende miljøer. |
| Marinesoldater | Marineinfanterister, der opererer fra skibe og kystnært. Ikke traditionelle ‘sømænd’, men tæt forbundet med flådeoperationer og skibe. I overført betydning kan ordet pege på robuste specialister, der kan operere fleksibelt på grænsen mellem sø og land. |
| Proviantmestre | Ansvarlige for proviant, lagre og forsyninger om bord, tæt knyttet til stuerter og hovmestre. En funktion, hvor planlægning og hygiejne er centrale. Ordet bærer historisk klang fra langfartens dage og store lagerrum under dæk. |
| Skibsbesætning | Hele holdet om bord, samlet som en enhed med fælles ansvar for drift, sikkerhed og sejlads. Begrebet omfatter alle faggrupper på skibet. Bruges også metaforisk om team, der skal få komplekse systemer til at fungere i fællesskab. |
| Maskinofficerer | Officerer i maskinafdelingen, ansvarlige for fremdrift, energi og tekniske systemer. De leder maskinister og teknikere. I bredere forstand symboliserer de sømandskabets teknologiske søjle, hvor stabil drift er kritisk for hele rejsen. |
| Orlogskaptajner | Højere officersgrad i flåden (kommandørkaptajn/kommandør-niveau afhængigt af system). Står for ledelse af større enheder og komplekse operationer. I krydsord kan det fungere som specificeret maritimt svar med tydelig søofficersprofil. |
| Langfartssejlere | Besætninger og skippere på lange togter, kommercielt eller som ekspeditioner. Ressourcestyring, vedligehold og mental robusthed er nøgler. Udtrykket favner både professionelle og private, der lever drømmen om det lange stræk over åbent hav. |
| Skibsassistenter | Allround medhjælpere på juniorniveau, der lærer dæksarbejde, sikkerhed og rutiner. Et moderne indstigningspunkt til søfartens fag. Begrebet favner både læring, progression og den praktiske, alsidige rolle i daglig drift. |
| Kommandørkaptajner | Højere officersgrad i flåden, ofte forbindelsen mellem skibsledelse og strategisk niveau. Et klassisk maritimt rangled. I krydsord markerer ordet en præcis søofficersidentitet, der ligger tydeligt inden for ‘sømænd’ som kategori. |
| Skibstelegrafister | Historiske og moderne kommunikatorer, især i radiotelegrafiens æra. Håndterede nødsignaler, meldinger og koordinering. Ordet rummer en teknologisk udviklingshistorie, hvor sømænd også var avancerede operatører af kommunikation på åbent hav. |
Tak fordi du læste vores liste med de 75 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Sømænd. Vi håber, at du har fundet præcis det ord, du søgte - eller i hvert fald fået inspiration til flere mulige svar.
Husk, når du vælger mellem de forskellige forslag, at tage højde for krydsordets længde, eventuelle bogstaver du allerede kender, og om der er tale om flertal, ental eller ældre/regionale udtryk. Nogle af forslagene er synonymer eller variationer, så prøv gerne flere muligheder i dit kryds for at se, hvad der passer med krydsende ord.
Vil du have flere forslag eller løsninger på andre krydsord? Besøg os på Kryds.dk, hvor du kan finde flere lister, tips og inspiration til både små og store kryds. Kommentér gerne artiklen, hvis du mangler hjælp til et specifikt kryds - vi hjælper gerne videre.
God fornøjelse med krydseriet, og held og lykke med at få det hele til at gå op!
Venlig hilsen, redaktionen på Kryds.dk