Af Krydsordseksperten
Velkommen til Kryds.dk’s guide til “Stedord krydsord”
Her på Kryds.dk elsker vi at dykke ned i ordlegens mange facetter, og i denne artikel har vi samlet hele 80 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden Stedord. Uanset om du er nybegynder eller rutineret krydsordsløser, vil du finde masser af inspiration til næste krydsordsudfordring.
Hvorfor er stedord så populære i krydsord?
Stedord (pronominer) er en hjørnesten i vores daglige sprogbrug, da de erstatter navneord og skaber sammenhæng i sætninger. I krydsord spiller de en særlig rolle, netop fordi de ofte optræder i varierende former og bøjningsformer. Den fleksibilitet gør dem til gode kandidater for krydsordsmesteren, der gerne vil udfordre både viden og sprogforståelse.
Udvid dit ordforråd med detaljerede beskrivelser
For hvert af de 80 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort beskrivelse, hvor du kan læse om ordets betydning, brug og eventuelle synonymer. På den måde bliver artiklen ikke kun et svarark, men også en lille leksikon-gennemgang, der styrker dit ordforråd og din sproglige viden.
Sæt krydset med selvtillid
Krydsord handler om mere end blot at udfylde ruder – det er en leg med ord og betydninger, der giver både ro og udfordring. Med vores 80 løsningsforslag og grundige forklaringer er du godt klædt på til at klare “Stedord” på kryds og tværs. God fornøjelse og god krydsordsløsning!
Stedord Krydsord 1 bogstaver
Et enkelt ord med 1 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| I | Anden person flertal som tiltaleform, ofte brugt i formelle situationer. Kan også være romertal for 1 eller symbol for et elektrisk strømfelt. I dansk tale: ’I må gerne vente her.’ |
Stedord Krydsord 2 bogstaver
Vi fandt 6 ord med 2 bogstaver, som matcher 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| De | Tredje person flertal for både personer og ting. Hovedstedsord i fortællestil: ’De gik ned ad gaden hånd i hånd.’ Bruges også i passivkonstruktioner som subjektform. |
| Du | Det personlige stedord i 2. person ental, rettet mod én samtalepartner. Brugt i direkte tiltale, breve og dialog. Kan også optræde i poesi og sang, hvor ’Du’ får næsten helgendyrkende betydning. |
| En | Ubestemt stedord i fælleskøn ental, fx ’en dukker op’. Bruges som erstatning for substantiv, når man ønsker at undgå gentagelse eller skabe mystik. |
| Os | Objektsform af vi, dvs. taleren plus mindst én anden: ’De kom med os.’ Kan også være kemisk symbol for grundstoffet osmium (Os). Optræder desuden i vendinger som ’os mod verden’. |
| To | Talord der fungerer som pronomen: ’To var mødt op’. Ofte i kortfattet beretning, statistik og daglig tale for at angive præcis mængde uden at gentage navneord. |
| Vi | Første person flertal, der inkluderer taleren og mindst én anden. Almindeligt i gruppebeskrivelser og rapporter. Kan også skabe fællesskabsfølelse: ’Vi går i biografen efter arbejde.’ |
Stedord Krydsord på 3 bogstaver
Vi har fundet 25 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alt | Ubestemt stedord for helhed, fx ’alt er muligt’. Forekommer i motiverende tekster, poesi og reklamer, når man ønsker at signalere total omfang eller mulighed. |
| Dem | Objektsform af de, anvendes om flere personer eller ting som objekt: ’Han gav dem kagen.’ Brugerpræpositioner som ’til dem’, ’hos dem’ og er hyppigt i både tale og skrift. |
| Den | Demonstrativt eller neutralt stedord i fælleskøn ental. Henviser til en bestemt ting eller person. Forekommer i konstruktioner som ’Den bog er god’, men også i passivt og som relativt pronomen. |
| Der | Relativt stedord, der ofte erstatter ’som’ ved bevægelse eller position: ’Huset, der ligger ved søen.’ Almindelig i beskrivelser af steder og objekter. |
| Der | Stedsadverbium der angiver afstand: ’Stå der!’ Almindeligt i anvisninger, instruktioner og samtale, når man vil indikere et punkt væk fra taleren. |
| Det | Demonstrativt eller neutralt stedord i intetkøn ental. Bruge til at påpege konkrete genstande eller abstrakte størrelser: ’Det er en fin idé’. Anvendes også i ubestemt subjektsstilling i vejrudtryk. |
| Dig | Objektsform af du, benyttet når den tiltale person er objekt: ’Jeg så dig i går.’ Optræder også i faste vendinger som ’for dig’, ’hos dig’ og i digtning som direkte tiltale. |
| Din | Possessivt stedord i anden person ental fælleskøn, fx ’din taske’, ’din chance’. Anvendes i daglig tale og skrift, markant i tillægsform for at angive ejendomsret til noget. |
| Dit | Possessivt stedord i anden person ental intetkøn, fx ’dit brev’, ’dit arbejde’. Bruges bredt i formelle og uformelle kontekster, når man henvender sig direkte til en person. |
| Fem | Talord som pronomen, fx ’Fem af deltagerne var enige.’ Almindeligt i pedagogiske tekster og meddelelser, når man skal opgøre mindre grupper. |
| Ham | Objektsform af han, henviser til en mandlig entitet: ’Hun ringede til ham i morges.’ Kan stå efter præpositioner som ’til ham’, ’om ham’ og fungere i både skrift og tale. |
| Han | Tredje person maskulint stedord, der henviser til en mandlig eller ukønnet entitet. Almindeligt i både skrift og tale. Ofte brugt i fortællinger: ’Han løb hurtigt væk, inden nogen opdagede ham.’ |
| Her | Stedsadverbium der angiver nærhed: ’Kom her.’ Bruges både som stedord i krydsord og i daglig tale til at opfordre eller beskrive lokalitet tæt på taleren. |
| Hin | Ældre demonstrativt stedord, ofte betydende ’den anden’: ’den ene og hin anden’. Mødes i lyriske eller højtidelige tekster, men er nu sjældent i almindelig daglig tale. |
| Hun | Tredje person feminint stedord, der peger på en kvindelig entitet. Bruges i selvbiografier, romaner og daglig tale. Eksempel: ’Hun vidste med ét, at det var nu, hun skulle handle.’ |
| Jeg | Det personlige stedord i 1. person ental, som taleren bruger om sig selv. Forekommer hyppigt i daglig tale, i litteratur og i sangtekster. Angiver subjektet i sætninger som ’Jeg går en tur i dag.’ |
| Jer | Objektsform af I, henvendelse til flere personer: ’Jeg ringer til jer senere.’ Kan forekomme i spørgende, formelle og uformelle situationer, fx i e-mails eller mundtligt under møder. |
| Mig | Objektsform af jeg, anvendt når taleren er objekt i sætningen: ’Han gav mig bogen.’ Forekommer også efter præpositioner, fx ’med mig’, og i selvstændige talestrukturer. |
| Min | Possessivt stedord i første person ental fælleskøn, der angiver ejerskab eller tilknytning: ’min bog’, ’min idé’. Optræder i uformelle samtaler såvel som i skriftlige tekster og dokumenter. |
| Mit | Possessivt stedord i første person ental intetkøn, fx ’mit hus’, ’mit liv’. Bruges om neutre substantiver og i formelle såvel som uformelle sammenhænge for at angive ejerforhold. |
| Sig | Refleksivt stedord for 3. person, bruges når subjekt og objekt er samme entitet: ’Hun så sig i spejlet.’ Forekommer i passivkonstruktioner og kan markere selvhenvisning eller egenomsorg. |
| Som | Relativt stedord, der indleder ledsætninger: ’Bogen, som jeg læste.’ Brugt i kompleks sætningsopbygning og formel skrift, men også i mundtlig tale til at binde information sammen. |
| Syv | Talord-pronomen, fx ’Syv kandidater’ eller ’Syv var til stede.’ Forekommer i pressemeddelelser, arrangementslister og hverdag for at vise nøjagtigt antal. |
| Tre | Talord som pronomen, fx ’Tre har allerede stemt’. Meget udbredt i rapporter, afstemninger og daglig fortælling for at vise antal deltagere eller genstande. |
| Vor | Arkaisk eller højtideligt possessivt stedord i første person flertal fælleskøn, fx ’vor konge’, ’vor ære’. Ses i religiøse tekster, formaliteter og historiske dokumenter. |
Stedord Krydsord 4 bogstaver
Her er 14 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alle | Ubestemt flertalsstedord, fx ’alle var til stede’. Meget almindeligt i opsummeringer, rapporter og sociale sammenhænge for at angive fuld deltagelse eller omfattende gruppe. |
| Dens | Possessivt stedord i tredje person ental fælleskøn, der henviser til navngivne ting eller fællesskabsobjekter: ’dens farve’, ’dens betydning’. Ofte i beskrivende sætninger. |
| Dets | Possessivt stedord i tredje person ental intetkøn, fx ’dets formål’, ’dets omfang’. Anvendes om objekter, begreber eller steder uden kønsbestemmelse i grammatikken. |
| Dine | Possessivt stedord i anden person flertal, både fælleskøn og intetkøn, fx ’dine sko’, ’dine drømme’. Almindeligt i samtale og skrift for at indikere flere ting, der tilhører ’dig’. |
| Fire | Talord som pronomen i ental/flertal: ’Fire kom forsent.’ Brugt i arrangementer, referater og statistikker, når man vil fremhæve præcis kvantitet. |
| Hans | Possessivt stedord i tredje person ental maskulinum, fx ’hans barn’, ’hans hus’. Bruges om mænds ejendele, men anvendes også neutralt om ting, når køn ikke er i fokus. |
| Hvad | Spørgende stedord for ting eller begreber: ’Hvad skete der?’ Hyppigt i både formelle og uformelle spørgsmål, i videnskabelige undersøgelser og i dagligdags samtaler. |
| Hvem | Spørgende stedord for personer: ’Hvem ringede på døren?’ Anvendes i alle slags spørgsmål, både skriftligt og mundtligt, og udgør rygraden i informationssøgning i dialog. |
| Hvis | Spørgende possessivt stedord i ental, fx ’Hvis idé var det?’ Sjældnere end ’hvem’, men bruges i formelle sammenhænge og juridiske tekster. |
| Hvor | Spørgende stedord/adverbium for sted: ’Hvor bor du?’ Meget udbredt i alle typer spørgsmål om placering, lokalitet og afledning til underordnede ledsætninger. |
| Mine | Possessivt stedord i første person flertal, både fælleskøn og intetkøn: ’mine venner’, ’mine tanker’. Meget udbredt i dansk skrift og tale, bruges ved flertals-substantiver eller abstrakte størrelser. |
| Otte | Talord som pronomen, fx ’Otte dage tilbage.’ Magernes brug i tidsangivelser, referater og statistikker for at præcisere antal dage, personer eller genstande. |
| Seks | Talord der fungerer som stedord: ’Seks mødte op.’ Brugt i rapporter, daglig tale og statistik, når man vil angive et specifikt antal. |
| Vore | Arkaisk eller højtideligt possessivt stedord i første person flertal flertalsform, fx ’vore børn’, ’vore traditioner’. Anvendes sporadisk i højtidelighed og kirketekster. |
Stedord Krydsord 5 bogstaver
Disse 16 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Denne | Demonstrativt stedord i fælleskøn ental, der peger på noget tættere eller nyintroduceret: ’denne idé’, ’denne dag’. Almindelig i akademiske tekster og præsentationer. |
| Deres | Possessivt stedord i tredje person flertal, fx ’deres bil’, ’deres synspunkt’. Almindelig i nyheder, reportage og formelle dokumenter for at vise ejerskab hos flere individer. |
| Derpå | Pronominal adverbialkombination for efterfølgende tid eller handling: ’Derpå startede mødet.’ Almindelig i narrative tekster og formelle beretninger. |
| Dette | Demonstrativt stedord i intetkøn ental, fx ’dette problem’, ’dette kapitel’. Brugt til at fremhæve noget specifikt, ofte i rapporter, artikler og undervisningsmateriale. |
| Disse | Demonstrativt stedord i flertal, både fælleskøn og intetkøn, fx ’disse bøger’, ’disse spørgsmål’. Hyppigt i både tale og skrift for at pege på nævnte flertalsobjekter. |
| Flere | Ubestemt stedord for et antal over to, fx ’flere valgmuligheder’. Anvendes i undersøgelser, statistik og daglig tale, når man vil understrege mangfoldighed. |
| Hende | Objektsform af hun, anvendes ved henvisning til kvindelige personer: ’Jeg så hende på stationen.’ Brugerpræpositioner som ’hos hende’ og ’med hende’ og ses ofte i dialog og reportage. |
| Herpå | Pronominal adverbialkombination, der angiver relation: ’Beslutningen herpå var hurtig.’ Optræder i juridisk sprog, rapporter og skriftlige instruktioner. |
| Ingen | Negativt ubestemt stedord for personer eller ting, fx ’ingen svarede’. Anvendes i benægtelser, advarsler og rapporter for at understrege total fravær. |
| Intet | Negativt ubestemt stedord for ting eller begreber, fx ’intet nyt under solen’. Almindeligt i skriftlige refleksioner og taler, når man vil understrege fuldstændig mangel. |
| Jeres | Possessivt stedord i anden person flertal, fx ’jeres beslutning’, ’jeres resultat’. Brugt ved tiltale af flere personer, hyppigt i gruppediskussioner, møder og skriftlige henvendelser. |
| Mange | Ubestemt stedord for stort antal, fx ’mange mennesker’. Forekommer i meddelelser, undersøgelser og taler for at beskrive omfang eller popularitet. |
| Nogen | Ubestemt stedord for personer/flertal, fx ’nogen kom forbi’. Brugt i både spørgsmål og påstande for at markere ubestemthed, almindeligt i dagligt sprog og litteratur. |
| Noget | Ubestemt stedord for ting eller abstrakte størrelser, fx ’noget interessant’. Forekommer i spørgsmål og konstateringer, hyppigt i reklamer og dagligdags tale. |
| Samme | Demonstrativt stedord, der indikerer identitet eller gentagelse: ’samme sted’, ’samme årsag’. Udbredt i logiske argumenter og daglig tale for at undgå gentagelse af navneord. |
| Sådan | Demonstrativt pronomen/adverbium, der beskriver måde eller kvalitet: ’sådan praksis’, ’sådan opførsel’. Optræder ofte i vejledninger, taler og daglig kommunikation. |
Stedord Krydsord 6 bogstaver
Disse 10 ord på 6 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alting | Ubestemt stedord med favoritærtoning, fx ’alting forandrer sig’. Brugt i filosofiske overvejelser, digtning og hverdagssprog for at understrege universel omfang. |
| Derfra | Pronominal adverbialkombination, der angiver oprindelse: ’Derfra sejlede de videre.’ Hyppig i beretninger, historiske tekster og rejsebeskrivelser. |
| Dertil | Pronominal adverbialkombination, der angiver bevægelse væk fra taleren mod et fremmed sted: ’Send brevet dertil.’ Hyppig i forretningskorrespondance. |
| Derved | Pronominal adverbialkombination, der angiver årsag eller forbindelse: ’Derved opstod konflikt.’ Anvendes i akademiske analyser, rapporter og juridiske argumenter. |
| Enhver | Ubestemt stedord, der betyder ’hver enkelt’, fx ’enhver har ret til ytringsfrihed’. Bruges i juridiske og formelle tekster for at indikere universel anvendelse. |
| Hendes | Possessivt stedord i tredje person ental femininum, fx ’hendes idé’, ’hendes rolle’. Udbredt i tekster, rapporter og artikler, når der henvises til en kvindes ejendele eller tilknytning. |
| Herfra | Pronominal adverbialkombination, der angiver afgangspunkt: ’Herfra går vejen mod nord.’ Almindelig i rejseskildringer, vejvisning og geografiundervisning. |
| Hertil | Pronominal adverbialkombination, der angiver retning mod taleren: ’Kom hertil.’ Ofte brugt i skriftlig vejledning og mundtlig instruktion. |
| Herved | Pronominal adverbialkombination, der angiver midlet: ’Herved bekræfter vi modtagelsen.’ Ofte brugt i formelle breve, kontrakter og juridiske tekster. |
| Hvilke | Spørgende flertalsform, fx ’Hvilke bøger vil du læse?’ Anvendes ved udvælgelse i pluralis, både i skriftlige undersøgelser og mundtlig kommunikation. |
Stedord Krydsord 7 bogstaver
Disse 6 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Hvilken | Spørgende bestemt form i fælleskøn ental, fx ’Hvilken vej skal vi gå?’ Bruges til at udvælge blandt flere muligheder, almindelig i dialog og testspørgsmål. |
| Hvordan | Spørgende stedord/adverbium for måde: ’Hvordan løser vi opgaven?’ Ofte anvendt i instruktion, vejledning, reportage og interviews, når fremgangsmåde beskrives. |
| Hvorfor | Spørgende stedord/adverbium for årsag: ’Hvorfor skete det?’ Uundværligt i forklarende sammenhænge, journalistik, forskning og daglig samtale for at afdække motiver og grunde. |
| Hvorfra | Spørgende pronominal adverbialkombination, der angiver afgangssted: ’Hvorfra kom du?’ Brugt i undersøgelser, interviews og rejsebøger. |
| Hvorhen | Spørgende pronominal adverbialkombination for bevægelsesretning: ’Hvorhen går toget?’ Almindelig i daglig spørgsmål om rejser, logistik og orientering. |
| Hvornår | Spørgende stedord/adverbium for tid: ’Hvornår kommer toget?’ Særdeles hyppigt i tidsmæssige forespørgsler, både i daglig tale, planlægning og skriftlige dialogformer. |
Stedord Krydsord på 8 bogstaver
Kun et enkelt ord på 8 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Hinanden | Gensidigt stedord, der markerer indbyrdes handling: ’de krammede hinanden’. Uundværligt i beskrivelser af to eller flere personers samspil i såvel fiktive som faktuelle tekster. |
Stedord Krydsord på 9 bogstaver
Vi fandt præcis ét ord med 9 bogstaver, der passer til 'Stedord'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ingenting | Negativt ubestemt stedord med intensivering, fx ’der skete ingenting’. Brugt for at understrege absolut fravær, hyppigt i skønlitteratur og avisartikler. |
Vi håber, at du med vores liste over 80 bud på stedord har fundet præcis det svar, du ledte efter. Det kan være en udfordring at navigere i mængden af mulige former, men forhåbentlig har du nu det rette ord på plads i dit krydsord.
Er der stadig et par ubesvarede felter tilbage, eller er du allerede sulten efter nye udfordringer? På Kryds.dk opdaterer vi løbende vores samling af krydsordsløsninger, tips og tricks til at knække selv de sværeste opgaver.
Besøg os igen snart og dyk ned i endnu flere spændende ordgåder, der holder hjernen skarp. Held og lykke med næste krydsord!