Styreform Krydsord – Få svar på krydsordet (72 ord)

Styreform krydsord – Velkommen til Kryds.dk, hvor vi har samlet hele 72 forskellige løsningsforslag til krydsordsledetråden “Styreform”. Uanset om du sidder med et kort 3‑bogstavsfelt eller et langt ord på 10+ bogstaver, finder du her masser af muligheder, der kan passe ind i dit kryds.

Ordet “styreform” optræder ofte i krydsord, fordi det dækker et bredt felt af begreber fra politik, historie og samfundsforhold. Der findes mange synonymer, historiske betegnelser, geografisk afgrænsede systemer og internationale udtryk – alt sammen ord, som både er almindelige i dagligsproget og hyppigt forekommende i quizzer og aviser. Det gør “styreform” til et oplagt emne i krydsord, hvor længde og variation giver god mulighed for leg med ord.

Vi har samlet 72 forslag, der spænder fra klassiske termer som demokrati og monarki til mere nicheprægede eller historiske betegnelser. For hvert løsningsforslag har vi skrevet en kort beskrivelse, så du ikke kun får et ord, men også en forklaring på betydningen – perfekt til at udvide dit ordforråd og få lidt flere baggrundsviden, mens du løser krydsord.

Brug listen som hjælp til at komme videre i dit puslespil, eller læs beskrivelserne for at blive klogere på forskellige styreformer. Scroll ned for at se alle 72 forslag og tilhørende forklaringer – krydsord handler ikke kun om at finde det rigtige ord, men også om at lære nyt undervejs.

Indholdsfortegnelse

Styreform Krydsord 5 bogstaver

Kun et enkelt ord på 5 bogstaver matcher krydsord-ledetråden ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Junta	Militærledelse, der har overtaget magten, ofte efter et kup. Midlertidig eller længerevarende kontrol. Ordet bruges også om små magtfulde kredse, der uformelt styrer en organisation bag kulisserne.

Styreform Krydsord på 6 bogstaver

Vi har samlet 2 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Anarki	Fravær af central statsmagt; orden søges gennem frivillige aftaler. Omtales også som statsløshed. Bruges figurativt om kaos, men også om selvorganisering og flade netværk uden hierarki.
Bystat	Suveræn politisk enhed centreret om en by og dens territorium. Historisk polis eller moderne mikrostater. Bruges også om urban styring med stærk kommunal autonomi og egen økonomisk profil.

Styreform Krydsord på 7 bogstaver

Disse 4 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Despoti	Absolut, personlig magt uden juridiske begrænsninger. Herskeren står over loven. Bruges også om miljøer, hvor chefen agerer suverænt uden gennemsigtighed eller ansvarlighed.
Kalifat	Islamisk styre under en kalif som politisk og religiøs leder. Forstås historisk og ideologisk. Bruges også som referenceramme for projekter, der søger enhed mellem tro, lov og politisk magt.
Monarki	Arveligt statsoverhoved, varierende magt fra ceremoniel til absolut. Forbundet med kontinuitet og tradition. Bruges figurativt om miljøer med stærk formel hierarki, dynastier eller lederkult, hvor arvefølge og loyalitet vægtes højt.
Tyranni	Undertrykkende styre præget af vilkårlighed og frygt. Magten baseres på vold eller trusler. Ordet bruges også om giftige organisationskulturer med intimidering og kontrol som styringsværktøjer.

Styreform Krydsord på 8 bogstaver

Følgende 7 ord med 8 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Diktatur	Magten samles hos en leder eller lille gruppe uden frie valg og rettighedsbeskyttelse. Kritik undertrykkes. Begrebet bruges også metaforisk om autoritære ledelsesstile, hvor lydighed prioriteres over dialog.
Enevælde	Historisk dansk-nordisk betegnelse for absolut monarkisk styre. Magten samles hos én suveræn. Bruges også billedligt om virksomheder eller projekter domineret af en enkelt beslutningstager uden væsentlig indsigelsesmulighed.
Imperium	Overordnet herredømme over flere folk eller territorier, ofte multietnisk og centraliseret. Autoritet udadtil. Bruges også om koncerner eller platforme med global rækkevidde og kommandostruktur.
Oligarki	Få magtfulde personer eller familier styrer staten. Ofte knyttet til økonomisk indflydelse. Udtrykket bruges også metaforisk om netværk, bestyrelser eller brancheklubber, hvor en snæver kreds reelt afgør kursen.
Republik	Statsform uden monark; statsoverhovedet er valgt eller udpeget for en periode. Betoner offentlig sag og borgernes deltagelse. Bruges også billedligt om organisationer, hvor poster bæres af mandat, ikke nedarvning eller personlig loyalitet.
Retsstat	Staten er bundet af lov, domstole er uafhængige, og rettigheder beskyttes. Basal forudsætning for moderne demokrati. Udtrykket bruges også om organisationskulturer med stærke compliance- og governance-strukturer.
Teokrati	Religiøse autoriteter har den øverste politiske magt, og lovgivningen bygger på tro. Legitimiteten er guddommelig. Bruges også om miljøer, hvor doktriner eller dogmer styrer praksis mere end rationel debat.

Styreform Krydsord på 9 bogstaver

Vi fandt 7 ord med 9 bogstaver, som matcher ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Autokrati	En enkelt person udøver uindskrænket politisk magt, ofte med ringe institutionel modvægt. Effektivt, men sårbart. Bruges også om ledere, der centraliserer beslutninger og kontrollerer information tæt.
Demokrati	Folkets styre gennem frie valg, rettigheder og politisk lighed. Regeringen afspejler vælgernes vilje og kan skiftes uden vold. Ordet bruges også i overført forstand om åbne processer, samarbejdskultur og inddragelse i foreninger, virksomheder eller projektgrupper.
Narkostat	Kriminelle netværk omkring narkotikahandel infiltrerer eller kontrollerer staten. Offentlig myndighed udhules. Udtrykket bruges også om organisationer kapret af ulovlige eller gråzoneinteresser.
Nepotisme	Magt og fordele gives til familie og nære relationer frem for meritter. Underminerer tillid og retfærdighed. Bruges også bredt om favorisering i små og store organisationer.
Nomokrati	Lovens styre; autoritet udledes af normer, ikke personer. Nært knyttet til retsstat og forudsigelighed. Bruges også om processer, hvor regler og procedurer overtrumfer personlige hensyn.
Partistat	Partiapparatet og staten smelter sammen; offentlige stillinger og ressourcer kanaliseres gennem partiet. Bruges også om organisationer, hvor interne netværk overtager formelle procedurer.
Piratstat	Område, hvor pirater eller væbnede grupper de facto styrer og beskatter aktiviteter. Svag central stat. Bruges også billedligt om aktører, der opererer uden for reglerne og udnytter gråzoner.

Styreform Krydsord 10 bogstaver

Følgende 8 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Styreform’.

Ord	Beskrivelse
Caesarisme	Stærkmandspolitik, hvor en enkelt leder hæver sig over institutioner med påstået direkte mandat fra folket. Bruges også om CEO-centrerede virksomheder, der tilsidesætter kollektive processer.
Folkestyre	Dansk betegnelse for demokrati med fokus på, at befolkningen har den øverste myndighed. Indebærer repræsentation, rettigheder og kontrol med magten. Bruges også billedligt om beslutningsformer, hvor alle parter høres, og flertallet respektfuldt sætter retningen.
Mafiavælde	Kriminelle klaner udøver reelt herredømme via trusler, beskyttelse og korruption. Staten undergraves. Bruges også metaforisk om lukkede netværk, der styrer beslutninger bag tæppet.
Personkult	Styret legitimeres gennem en lederdyrkelse og propaganda. Kritik anses som illoyalitet. Bruges også om organisationer, hvor brandet og lederen smelter sammen, og loyalitet trumfer faglig uenighed.
Plutokrati	Rigdom giver politisk magt; de velhavende sætter dagsorden. Institutioner kan eksistere, men penge vejer tungest. Bruges også om miljøer, hvor kapital, sponsorater eller investorer styrer beslutninger mere end demokratiske processer.
Sultanisme	Personligt, vilkårligt styre centreret om lederens gunst og frygt. Institutioner er svage og instrumentelle. Begrebet bruges også om organisationer domineret af luner og personlig loyalitet.
Teknokrati	Eksperter og fagfolk styrer ud fra data og faglig viden snarere end politik. Fokus på effektivitet og evidens. Begrebet anvendes også om beslutningskultur, der prioriterer modeller, målinger og ingeniørlogik over værdipolitik.
Unitarstat	Centraliseret stat med én suveræn myndighed; lokale organer er afhængige. Ensartethed prioriteres. Bruges også om strukturer, hvor hovedkontoret bestemmer og filialer udfører.

Styreform Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 43 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Styreform’:

Ord	Beskrivelse
Absolutisme	Styreform med uindskrænket suveræn magt hos monark eller leder. Minimal institutionel kontrol. Betegner også en ledelsesstil med centraliserede beslutninger, få balancer og total loyalitet mod toppen.
Aristokrati	Styret af en privilegeret elite, ofte baseret på afstamning, dannelse eller jordbesiddelse. Vægter kontinuitet og status. Bruges også om ekspert- eller eliteprægede kulturer, der værner om tradition og eksklusiv adgang.
Centralisme	Beslutninger samles i toppen; standardisering og ensartet styring. Effektivt, men mindre lokalt spillerum. Bruges også om organisationsdesign, der prioriterer central koordinering frem for lokal autonomi.
Enpartistat	Et enkelt parti monopoliserer magten og kontrollerer statens institutioner. Politisk konkurrence er stærkt begrænset. Begrebet bruges også om organisationer domineret af én fraktion eller kulturstrømning.
Føderalisme	Magt deles mellem nationalt niveau og delstater med egne beføjelser. Balance mellem enhed og mangfoldighed. Bruges også om virksomheder og netværk med autonome enheder under fælles rammer.
Kleptokrati	Styret af tyveri; eliten beriger sig via staten. Korruption og klientilisme trives. Ordet bruges også om systemer, hvor ressourcer systematisk tappes fra fællesskabet til private lommer.
Kolonistyre	Ekstern magt styrer et område uden fuldt medborgerskab til de lokale. Udnyttelse og hierarki forekommer. Bruges også metaforisk om hovedkontorer, der dominerer periferien.
Komitéstyre	Komitéer og udvalg driver processer og afgør politik. Grundig, men risikerer langsomhed. Begrebet bruges også kritisk om beslutningskultur, hvor ansvar fragmenteres i uendelige møder.
Meritokrati	Beføjelser tildeles efter evner, præstationer og kvalifikationer. Idealet er fair konkurrence og kompetence. Bruges også om rekruttering og ledelse i organisationer, hvor målbare resultater trumfer anciennitet eller relationer.
Protektorat	En stat står under en anden stats beskyttelse og kontrol, typisk i udenrigs- og forsvarsanliggender. Autonomi kan være begrænset. Bruges også om ordninger med overopsyn fra en stærkere aktør.
Præstevælde	Dansk betegnelse for styre domineret af gejstlige eller kirkelige institutioner. Religion og stat er tæt forbundne. Bruges også metaforisk om organisationer, hvor et præsteskab af specialister sætter normer og afgrænser adgang.
Sovjetstyre	Råd (sovjetter) udgør den formelle magt, historisk knyttet til revolutionær socialisme. Centralisering fulgte ofte. Udtrykket bruges også om stærkt politiserede rådssystemer med topstyring.
Stratokrati	Militæret udgør selve staten; militære institutioner styrer civilsamfundet. Disciplin og kommandokæder dominerer. Bruges også om organisationer, hvor uniform, rang og ordregivning definerer beslutningsprocesser.
Bonapartisme	Personcentreret styre med militær aura og folkelig appel, ofte over partierne. Henter legitimitet i kriser. Bruges også om ledere, der balancerer populisme, orden og personlig magtbase.
Gerontokrati	Ældre generationer besidder magten; senioritet vægtes højere end reformvilje. Stabilitet prioriteres. Udtrykket bruges også om organisationer, hvor erfaring og anciennitet blokerer for fornyelse og yngre stemmer.
Kakistokrati	De værste eller mindst egnede styrer; inkompetence forenes med magt. Resultatet er misforvaltning. Begrebet bruges også skarpt om tider, hvor uværdige ledere får ansvar for komplekse beslutninger.
Korporatisme	Interesseorganisationer inddrages institutionelt i styringen; trepartssamarbejde og forhandling. Koordination af interesser. Bruges også om brancheråd og forumstyring i komplekse økosystemer.
Syndikalisme	Fagforeninger og produktionskollektiver styrer økonomi og politik gennem direkte aktion. Arbejdermagt i centrum. Bruges også om virksomhedsmodeller med medarbejdereje og -styring.
Udvalgsstyre	Dansk kommunal model, hvor politiske udvalg har betydelig kompetence. Fordeler ansvar og specialisering. Udtrykket bruges også om organisatoriske set-ups med tematiske teams, der styrer hver sin portefølje.
Autoritarisme	Begrænset politisk pluralisme, svage frihedsrettigheder og stærk udøvende magt. Ikke nødvendigvis total. Bruges også om styringsformer med hierarki, disciplin og lav tolerance for indsigelse.
Bananrepublik	Folkelig betegnelse for svag stat med korruption, afhængig økonomi og ustabil politik. Karikeret, men udbredt. Bruges også sarkastisk om institutioner præget af inkompetence og netværkspleje.
Konføderation	Løst forbund af suveræne stater, der samarbejder om udvalgte områder. Central magt er begrænset. Begrebet bruges også om projekter eller organisationer, der koordinerer uden stærk central styring.
Rådsdemokrati	Magten udøves gennem valgte råd på arbejdspladser og lokalt niveau. Understreger basisdemokrati og delegation. Bruges også om modeller, hvor brugere og ansatte har direkte indflydelse på driften.
Totalitarisme	Staten søger total kontrol over politik, økonomi, kultur og privatliv. Enparti, propaganda og overvågning dominerer. Begrebet anvendes også om ekstreme kontrolsystemer i organisationer eller digitale økosystemer.
Borgmesterstyre	Kommunal model hvor borgmesteren har fremtrædende udøvende rolle. Samler ansvar og repræsentation. Bruges også figurativt om organisationer centreret om en stærk frontfigur.
Magistratsstyre	Kommunal styreform med rådmænd og fagmagistrater, historisk i større byer. Politisk og administrativt lederskab blandes. Bruges også om strukturer med stærke fagspor under politisk koordination.
Militærdiktatur	Statsmagten holdes af militæret eller en generalstab. Politisk opposition undertrykkes. Termen bruges også bredt om situationer, hvor sikkerhedsapparatet sætter rammerne for politik og borgerliv.
Parlamentarisme	Regeringen skal have parlamentets tillid og kan afsættes af et flertal. Skaber ansvarlighed og løbende kontrol. Bruges også om styringspraksis, hvor ledelsen kontinuerligt må søge opbakning fra en repræsenterende forsamling eller komité.
Patrimonialisme	Staten behandles som herskerens private ejendom; loyalitet belønnes personligt. Grænser mellem offentligt og privat udviskes. Bruges også om ledelsesstile med personlig patronage og netværksstyring.
Decentralisering	Kompetencer flyttes ud til lokale niveauer for nærhed og fleksibilitet. Kræver koordination. Begrebet bruges også generelt om fladere strukturer, selvstyrende teams og lokalt ansvar.
Hegemonisk styre	En dominerende aktør sætter rammer for andre uden fuld formel kontrol. Indflydelse via ressourcer og normer. Bruges også om brancher, hvor en markedsleder definerer standarder og spilleregler.
Kollegialt styre	Beslutninger træffes af et kollektivt organ med ligeværdige medlemmer. Ansvar deles. Bruges også om bestyrelser eller direktioner, hvor flertalsafgørelser og fælles ansvar er bærende.
Præsidentialisme	Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef, valgt uafhængigt af parlamentet. Magten adskilles institutionelt. Udtrykket bruges også figurativt om organisationer, hvor en stærk leder har eget mandat og stor autonom beslutningskraft.
Direkte demokrati	Borgerne beslutter selv konkrete lovforslag via folkeafstemninger og borgerinitiativer. Reducerer afstanden mellem vælgere og beslutninger. Bruges også metaforisk om strukturer med hyppige afstemninger, åbne digitale platforme eller kollektivt samtykke i fællesskaber.
Dualistisk monarki	Monark deler magten med regering og parlament, men bevarer betydelige beføjelser. En mellemform mellem absolutisme og konstitutionelt monarki. Bruges også om ordninger med delt autoritet mellem tradition og moderne institutioner.
Liberalt demokrati	Demokrati bundet til retsstat, individuelle frihedsrettigheder og magtadskillelse. Flertallet regerer, men mindretallet beskyttes. Betegner også organisatoriske kulturer, hvor ytringsfrihed, gennemsigtighed og checks and balances er centrale styringsprincipper.
Illiberalt demokrati	Valg afholdes, men frihedsrettigheder og institutionelle garantier svækkes. Flertallets vilje dominerer uden tilstrækkelig retslig begrænsning. Ordet bruges også om miljøer, hvor formelle processer findes, men reelle kontroller, gennemsigtighed og rettigheder er undermineret.
Semi-præsidentialisme	Blandet model med direkte valgt præsident og en premierminister ansvarlig over for parlamentet. Magten deles og kan skifte balance. Bruges også om dobbelte ledelsesstrukturer, hvor to topfigurer deler ansvar og legitimitet.
Deliberativt demokrati	Vægter begrundet samtale, argumenter og borgerdialog før beslutning. Målet er bedre, mere legitime valg gennem refleksion og inddragelse. Udtrykket bruges også om processer i virksomheder og civilsamfund, hvor dialog fremhæves over hurtige afstemninger.
Demokratisk centralisme	Debat internt, men efter beslutning forventes enighed og disciplin. Forbundet med leninistiske partier. Bruges også figurativt om organisationer med stram intern linje efter fastlagte beslutninger.
Konstitutionelt monarki	Monarkens beføjelser er begrænset af forfatning og folkevalgte organer. Monarken fungerer primært ceremonielt. Bruges også om ordninger, hvor tradition og symbolsk autoritet eksisterer side om side med demokratisk beslutningskraft.
Parlamentarisk republik	Republik, hvor regeringen afhænger af parlamentets tillid, og statsoverhovedet ofte er ceremoniel. Giver fleksibel regeringsdannelse. Udtrykket bruges også om systemer, hvor symbolsk ledelse adskilles fra politisk ansvarlig ledelse.
Repræsentativt demokrati	Styret gennem valgte repræsentanter, der lovgiver og kontrollerer regeringen. Forener effektivitet med legitimitet via valg og partier. Bruges figurativt om ordninger, hvor få taler på manges vegne, f.eks. bestyrelser eller talspersoner i organisationer.

Tak for i dag! Vi håber, at du fandt lige netop det svar på ledetråden “Styreform”, som du søgte efter. I artiklen har vi gennemgået 72 forskellige løsningsforslag, så der burde være gode bud, uanset hvor krævende dit krydsord er.

Hvis du stadig sidder fast, kan et par hurtige tips måske hjælpe: tjek antal bogstaver i rubrikken, overvej synonymer eller afledte ord, og husk at mange krydsord benytter både danske og internationalt brugte termer. Overvej også bøjningsformer (ental/flertal) – ofte er det dét, der gør forskellen.

Vil du finde flere løsningsforslag og inspiration, så kig forbi Kryds.dk. Her opdaterer vi løbende med nye ordløsninger, hintartikler og hjælpsomme oversigter til både begyndere og øvede korsordsløsere.

Har du ønsker til fremtidige temaer eller forslag til ord, vi bør tage med, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sætter stor pris på feedback – og ellers: god fornøjelse med næste krydsord!