Velkommen til Kryds.dk – din danske krydsordspartner. Til denne artikel om ledetråden “Torv” har vi samlet hele 80 mulige løsningsforslag, så du får et bredt udvalg af ord at vælge imellem, uanset hvor i krydsordet bogstaverne står. Listen spænder over alt fra korte, hyppigt brugte synonymer til længere sammensætninger og mere sjældne eller dialektale varianter.
”Torv” er et klassisk krydsordsord, fordi det har flere betydninger og bruges i mange sammenhænge: som byens samlingsplads eller marked, som betegnelsen for tørv/peat og som del af stednavne og sammensætninger. Den dobbelte betydning og muligheden for både ental, flertal og afledte former gør ordet særlig nyttigt for krydsordskonstruktører og samtidig udfordrende for løsere, der skal aflæse konteksten korrekt.
For hvert af de 80 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du kan få mere information om ordets betydning, brug og evt. afledning. Formålet er ikke kun at give svar, men også at udvide dit ordforråd og øge din forståelse – netop det krydsord handler om: at lære mens man løser.
Brug artiklen som både opslagstavle og opslagsværk: tjek beskrivelsen til det forslag, der passer til krydsens bogstavmønster og kontekst, og bliv klogere på nuanceforskelle, stavemåder og hyppig brug i dansk. God fornøjelse med løsningen!
Torv Krydsord på 4 bogstaver
Vi har fundet ét ord med 4 bogstaver til krydsordet med ledetråden ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Tørv | Et andet dansk ord med næsten samme lyd, der betyder brændsel og jordlag fra moser. I overført betydning bruges tørv om hjemmebane eller territorium. I krydsord kan ordspil eller forveksling pege fra torv mod tørv og omvendt. |
Torv Krydsord på 5 bogstaver
Disse 9 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Agora | Oldgræsk betegnelse for byens centrale torv og marked. Ordet bruges i dag som historisk reference eller metafor for et offentligt rum, hvor handel, politik og debat mødes. Agora fremhæver torvets demokratiske og sociale rødder. |
| Arena | Metafor for torvet som kamp- eller debatplads, hvor holdninger brydes og fællesskab skabes. Arenaen er også fysisk: et rum der indrammer seere og deltagere. Torvet fungerer ofte som byens demokratiske arena i det fri. |
| Basar | Et markedsområde med mange små boder, oprindeligt fra Mellemøsten, men også brugt i dansk sammenhæng. En basar på torvet indikerer et tætpakket, farverigt handelsmiljø med forhandling, specialvarer og et eksotisk præg i byens midte. |
| Byrum | Overordnet betegnelse for offentlige rum såsom torve, pladser og gader. Et torv er et centralt byrum, hvor design, belægning, inventar og program skaber rammer for ophold, socialt liv og adgang til byens funktioner og tilbud. |
| Forum | Romersk betegnelse for byens torv, hvor juridiske, politiske og handelsmæssige aktiviteter fandt sted. I moderne sprog bruges forum som metafor for debat- og mødested. Torvet er byens konkrete forum i åben luft. |
| Plads | Et generelt ord for et åbent byrum, ofte omkranset af bygninger, hvor folk mødes og opholder sig. I mange byer er pladsen byens naturlige torv med boder, bænke, springvand og arrangementer, der samler lokalsamfundet til hverdag og fest. |
| Plaza | Spansk ord for torv eller plads, ofte brugt internationalt. I dansk kontekst kan plaza referere til moderne, designede byrum med kommercielle funktioner og events. Det fremhæver torvets rolle som centrum for social og økonomisk aktivitet. |
| Scene | Torvet kan opfattes som byens scene, hvor arrangementer, musik og teater opføres. Ordet bruges også metaforisk om det sted, hvor mennesker træder frem i offentlighedens lys, og hvor byens liv iscenesættes i det daglige. |
| Stade | En enkelt salgsplads eller bod på torvet, ofte udmålt i moduler og med tydelige grænser. Stader gør torvehandlen organiseret og overskuelig, så producenter, madboder og kunsthåndværkere kan præsentere deres varer effektivt og indbydende. |
Torv Krydsord på 6 bogstaver
Vi fandt 7 ord med 6 bogstaver, som matcher ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bytorv | Et torv placeret centralt i en by eller bydel, der fungerer som samlingssted for handel, events og hverdagsliv. Bytorvet er ofte omkranset af butikker, caféer og offentlige bygninger og udgør byens uformelle opholdsstue. |
| Gågade | En bilfri handelsgade, der ofte munder ud i eller forbinder flere torve. Gågaden og torvet fungerer sammen som byens primære opholds- og handelsstruktur, hvor fodgængerflow, butiksliv og udeservering skaber et sammenhængende urbant strøg. |
| Marked | Et bredt ord for organiseret handel, ofte midlertidig og gentagende, som typisk afholdes på byens torv. Markedet kan være sæsonbetonet som julemarked, ugentligt torvedag eller temabaseret, og skabe liv, mylder og socialt samvær. |
| Nytorv | Et almindeligt navn for et senere anlagt torv, ofte ved siden af et Gammeltorv. Nytorv indikerer byvækst og ændrede handelsmønstre. I København danner Gammeltorv og Nytorv et sammenhængende pladsrum med historiske og repræsentative funktioner. |
| Piazza | Italiensk ord for plads eller torv, ofte med caféer, springvand og udeservering. Ordet bruges også i dansk sammenhæng som stilreference til urbane, opholdsvenlige pladser. En piazza signalerer socialt liv, ophold og æstetisk velformet byrum. |
| Statue | Et monumentalt element, som ofte står på torve for at hædre personer eller begivenheder. Statuer fungerer som vartegn, mødesteder og historiefortællere i byrummet, og bidrager til torvets identitet og orientering for borgere og besøgende. |
| Torvet | Det generiske navn på den centrale plads i mange byer, ofte bogstaveligt kaldet Torvet. Her mødes handel, ophold og byens arrangementer, og navnet fungerer som et kort og klart referencepunkt i byens orientering og lokale sprogbrug. |
Torv Krydsord 7 bogstaver
Til ledetråden ‘Torv’ fandt vi 7 passende ord på 7 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brosten | Historisk belægningsmateriale, som præger mange danske torve og pladser. Brosten giver taktilitet, robusthed og et særligt bymiljø, og forbindes med markedsrødder, hestekøretøjer og den klassiske torveæstetik, som mange byer ønsker at bevare. |
| Bymidte | Det centrale område af en by, typisk med torv, gågader og offentlige institutioner. Bymidten er byens mest urbane del, hvor torvet udgør en nøgleflade mellem handel, ophold, repræsentation og hverdagslivets mange flow og møder. |
| Centrum | En overordnet betegnelse for byens midte, hvor torvet ofte ligger. Centrum rummer handel, kultur og trafikknudepunkter, og fungerer som det primære orienteringspunkt. Når man siger centrum, tænker mange på torv og omkringliggende strøg. |
| Kødtorv | Historisk betegnelse for det område af et torv, hvor slagtere solgte kød og charcuteri. Kødtorv afspejler byens forsyningslogistik før supermarkederne, og kan ses i stednavne eller som strukturerede zoner i ældre torveanlæg. |
| Madtorv | Et torv eller indendørs område dedikeret til madboder og spiseoplevelser. Madtorv forener street food, specialiteter og socialt samvær, og udgør en moderne fortolkning af torvets rolle som forsyning, smagsrum og urbant mødepunkt. |
| Obelisk | En slank, søjlelignende stenstruktur, der historisk pryder pladser og torve. Obelisker markerer ofte mindesmærker eller centrale akser i byplanen. Som vertikalt fokuspunkt skaber de orientering og symbolsk tyngde i torvets komposition. |
| Strøget | Københavns berømte gågade, der forbinder flere centrale torve som Amagertorv og Nytorv. Strøget fungerer som en udvidet torveakse, hvor shopping, gadeoptræden og ophold smelter sammen til en kontinuerlig byoplevelse og mødested. |
Torv Krydsord på 8 bogstaver
Vi fandt 5 ord med 8 bogstaver, som matcher ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Axeltorv | Navn på torve i flere byer, bl.a. i Helsingør og København. Axeltorv fungerer typisk som central plads med handel og ophold. Navnet afspejler ofte historiske personer eller lokal topografi, som sætter spor i byens rumlige identitet. |
| Græstørv | Udskårne stykker af jord og græsdække, traditionelt brugt til tage eller anlæg. Ordet hører til tørv-familien, men kan optræde i krydsord som et ordspil eller alternativ læsning. Det kontrasterer torvets hårde belægning med naturens dæklag. |
| Mosetørv | Tørv udvundet fra moser, anvendt historisk som brændsel og jordforbedring. Begrebet hører til den natur- og råstofrelaterede betydning af tørv. I krydsord kan mosetørv være en snedigt alternativ løsning, hvis ledetråden spiller på lydlig lighed. |
| Mødested | Et praktisk og symbolsk sted at mødes. Torve bruges hyppigt som mødested, fordi de er lette at finde, rummer siddepladser, markante elementer og ofte ligger tæt på transport, butikker og kulturelle tilbud i byens centrum. |
| Torvedag | Den dag, hvor torvet officielt fungerer som marked med åbne boder og livlig aktivitet. Torvedage er ofte ugentlige eller sæsonbetonede og trækker både lokale og besøgende, der søger friske varer, kulturindslag og hyggeligt byliv. |
Torv Krydsord på 9 bogstaver
Disse 11 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bispetorv | Et torvnavn bl.a. i Aarhus, direkte knyttet til domkirke og museum. Bispetorv er et kulturelt og historisk byrum, der bruges til arrangementer, ophold og som ramme for byens fortællinger i mødet mellem arkæologi, kirke og moderne byliv. |
| Boderække | En række af sammenstillede boder, der danner en handelsfront på torvet. Boderækker skaber orientering for kunder og rytme i bybilledet, hvor lignende varer ofte grupperes, og konkurrencen samtidig giver dynamik og variation i udbuddet. |
| Festplads | En plads, der bruges til byfester, koncerter og fællesarrangementer. Torvet fungerer ofte som byens festplads ved højtider og særlige begivenheder. Her samles borgere på tværs af generationer for at fejre, lytte og dele oplevelser i det fri. |
| Fisketorv | Et torv, hvor fisk og skaldyr sælges, ofte tidligt på dagen og med særlige hygiejnekrav. Fisketorvet er knyttet til kystbyers kultur, lugte og råvarekvalitet, og kan være både arbejdsplads og oplevelsesrum for byens borgere. |
| Grønttorv | Et torv eller område dedikeret til handel med frugt, grønt og planter. Historisk var det en central del af byens forsyning, mens nutidens grønttorv forbinder lokale producenter med forbrugere, og fremhæver sæson, friskhed og nærhed. |
| Kultorvet | Historisk torv i København, opkaldt efter handel med kul. I dag et byrum med caféer, butikker og byliv, der illustrerer, hvordan torve udvikler sig fra rene vareknudepunkter til opholdssteder og urbane scener for hverdagsliv og kultur. |
| Midtpunkt | Et generelt ord for det centrale og samlende punkt, ofte brugt metaforisk om torvets rolle. Midtpunkt signalerer både geografisk og social centralitet, hvor aktiviteter kulminerer, og hvor byens puls er mest følbar og synlig. |
| Nørretorv | Et klassisk torvsnavn i danske købstæder, ofte placeret mod nord i bymidten. Nørretorv fungerer som lokalt centrum med handel, ophold og arrangementer. Navngivningen afspejler byens geografiske orientering og historiske kvartersinddeling. |
| Torvegade | En gade, der fører til eller ligger ved torvet, ofte vigtig for adgang og logistik. Torvegade viser, hvordan torvet er forbundet med byens gadenet og trafik, og fremhæver torvets rolle som centralt ankomst- og mødepunkt. |
| Torvesalg | Salg udført på et torv, typisk fra midlertidige boder eller stader. Begrebet favner både faste ugentlige arrangementer og særlige events, og signalerer nærhed, uformel atmosfære og mulighed for at gøre et godt køb direkte på pladsen. |
| Østertorv | Et torv med geografisk pejling mod øst, kendt fra flere danske byer. Østertorv fungerer typisk som lokal markedsplads og byrum, hvor spisesteder og butikker møder fodgængerstrømme, og hvor byrummets belægning og inventar skaber opholdsmuligheder. |
Torv Krydsord 10 bogstaver
Vi fandt 13 ord med 10 bogstaver, som matcher ‘Torv’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Amagertorv | Et centralt torv på Strøget i København, kendt for sin belægning og blanding af shopping og ophold. Amagertorv fungerer som et urbant ankerpunkt, hvor turister og lokale krydser spor, og hvor bylivet udfolder sig hele dagen. |
| Brolægning | Den samlede belægning på torvet, ofte sammensat af sten, fliser eller granit. Brolægningen definerer rumlighed, ganglinjer og opholdsflader, og er central for torvets funktionalitet, tilgængelighed og karakter i både nutidige og historiske byrum. |
| Gammeltorv | Et traditionelt torvsnavn i mange danske byer, og et centralt pladsnavn i København. Gammeltorv markerer byens historiske kerne, hvor administration, handel og ret ofte mødtes. I dag fungerer det som byrum med blandet brug og ophold. |
| Kirkeplads | Pladsen foran en kirke, ofte fungerende som lokalt torv. Kirkepladsen bruges til ceremonier, markeder og ophold, og skaber overgang mellem sakralt rum og byens hverdag. Den markerer historisk byens samlingspunkt og identitetsbærende centrum. |
| Knudepunkt | Et sted, hvor trafik, mennesker og funktioner krydser hinanden. Torvets placering gør det til knudepunkt for gående, cyklister og offentlig transport. Samtidig er det socialt knudepunkt for arrangementer, handel og borgernes fælles byliv. |
| Lille torv | Det mindre søstertorv til Store Torv, også kendt fra Aarhus. Lille Torv fungerer ofte som intimt byrum med butikker, caféer og ophold, hvor ganglinjer krydses, og skalaen inviterer til kortere stops, samtale og hverdagslige møder. |
| Markedsbod | En midlertidig eller mobil salgsboks, ofte overdækket, der opstilles på torvet ved marked. Markedsboder præsenterer varer synligt og tilgængeligt, og skaber et patchwork af tilbud, farver og samtaler, som kendetegner torvets levende struktur. |
| Springvand | Et klassisk element på mange torve, både som kunstværk og som socialt midtpunkt. Springvandet skaber lyd, bevægelse og kølighed i byrummet, og bliver ofte aftalested eller fotopunkt, der styrker torvets identitet og opholdskvalitet. |
| Stadeplads | Det konkrete areal, en sælger disponerer over på et torv. Stadepladsen tildeles typisk af kommunen eller markedsarrangøren og er rammen om bodens opbygning, skiltning, lager og kundekontakt. Et centralt begreb i torveorganisering. |
| Store torv | Et udbredt navn på byens største torv, blandt andet i Aarhus. Store Torv signalerer centralitet, kapacitet og repræsentation. Her samles handel, events og byens rytme, ofte flankeret af kirke, rådhus eller betydende handelshuse. |
| Søndertorv | Søsterbetegnelse til Nørretorv, placeret mod syd i byens struktur. Søndertorv kan være mødested, markedsplads og trafikrum i ét. Navnet indgår i et historisk system af byporte, kvarterer og handelsruter, som stadig præger bymidten. |
| Torveplads | En mere specifik betegnelse for det areal på et torv, hvor handel og aktiviteter foregår. Ordet bruges både historisk og i nutid, når en by indretter rammer for stader, boder, udeservering og kulturelle arrangementer. |
| Vestertorv | Et vestligt orienteret torvnavn, der ofte markerer et kvartersmæssigt tyngdepunkt. Vestertorv rummer handel, hverdagsliv og arrangementer, og indgår i en tradition, hvor byens torve navngives efter verdenshjørner for orientering og identitet. |
Torv Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 27 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Torv’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fisketorvet | Et kendt shoppingcenter i København, opkaldt efter det tidligere fiskemarked. Navnet binder indkøb, byrum og handelsarv sammen. For mange fungerer centret som et moderne, overdækket torv med butikker, mad og mødesteder i urbant format. |
| Gabels torv | Et torvsnavn fra Aalborg, der markerer et traditionelt byrum for ophold og handel. Gabels Torv illustrerer, hvordan danske byer bevarer torvets funktion som møde- og gennemstrømningsrum, samtidig med at det tilpasses moderne byliv og trafik. |
| Hestetorvet | Et torvnavn med historisk reference til handel med heste, bl.a. i Roskilde. I dag er Hestetorvet et byrum, der forbinder station, bymidte og events, og viser, hvordan gamle handelsfunktioner omformes til moderne mobilitets- og mødesteder. |
| Loppemarked | Et brugtmarked ofte afholdt på torve og pladser, hvor private sælger ting og sager. Loppemarkedet er både genbrug, skattejagt og social begivenhed, der forvandler torvet til et midlertidigt univers af historier og fund. |
| Rådhusplads | Pladsen foran rådhuset, ofte byens vigtigste torv for officielle begivenheder, fejringer og demonstrationer. Rådhuspladsen kombinerer repræsentation og folkelighed, og med sin beliggenhed understreger den byens demokratiske og administrative tyngdepunkt. |
| Torvehaller | Overdækkede markedsbygninger forankret i torvets handelsfunktion. Her findes specialiserede stader med delikatesser, ost, fisk og bageri samt spiseområder. Torvehaller forbinder historisk torvetradition med moderne gastronomi og urbane madoplevelser. |
| Torvehandel | Selve den handelsaktivitet, der praktiseres på et torv, ofte i mindre skala og direkte fra producent til forbruger. Torvehandel er forbundet med friskhed, sæson, lokalt præg og personlige relationer mellem sælgere og kunder. |
| Torvemarked | Et marked på et torv, ofte med lokale fødevarer, blomster og håndværk. Torvemarkedet kombinerer indkøb, smagsprøver og stemning, med mulighed for spontane møder, gøgl eller musik, og er en væsentlig del af byens sociale liv. |
| Blomstertorv | Et torv eller markedsområde specialiseret i blomster, planter og havevarer. Blomstertorvet er farverigt og duftende, ofte med sæsonpræg og dekorative opstillinger. Det tiltrækker både hobbygartnere og forbipasserende, der lader sig inspirere eller køber buketter. |
| Butikscenter | En samling butikker under ét tag, hvor fællesarealer kan omtales som torv. Butikscentret iscenesætter torveoplevelsen med opholdsrum, boder og events, og giver kunden en fornemmelse af byens torv i kontrollerede, komfortable omgivelser. |
| Byens hjerte | En metafor for torvet som det pulserende centrum i en by. Udtrykket fremhæver torvets rolle som følelsesmæssigt og socialt midtpunkt, hvor borgere orienterer sig, mødes, fejrer, demonstrerer og oplever byens identitet tæt på. |
| Markedsplads | Den klassiske funktion af et torv som sted for handel og bytte. Her sælger kræmmere og producenter deres varer fra boder og stader, typisk frugt, grønt, ost, fisk og håndværk, mens besøgende flanerer og forhandler priser. |
| Offentlighed | I overført betydning betegner torvet den offentlige sfære, hvor idéer, meninger og borgere mødes. Som offentligt rum er torvet fysisk manifestation af offentligheden, hvor debatter, taler og kollektive begivenheder finder synligt sted i byen. |
| Rådhustorvet | Et torv tilknyttet byens rådhus i flere danske byer. Rådhustorvet kombinerer repræsentative funktioner med borgernes adgang til arrangementer, ceremonier og markeder. Pladsen markerer kommunal tilstedeværelse og er ofte indrammet af monumenter. |
| Tørveskæring | Processen med at udskære og indsamle tørv i moser til brændsel. Ordet repræsenterer en landlig og historisk praksis, som står i kontrast til det urbane torv. I krydsord kan det fungere som bevidst ordspil eller tvetydig løsning. |
| Indkøbscenter | Et moderne, overdækket handelskompleks, som ofte organiseres omkring centrale atrier kaldet torve. Indkøbscentrets torv fungerer som mødested, eventflade og distributionspunkt for butikker, og overfører torvets sociale og handelsmæssige logik til indendørs formater. |
| Kræmmermarked | Et større marked med omrejsende handlende, ofte afholdt på torve eller åbne pladser. Kræmmermarkedet kombinerer underholdning, madboder og blandede varer, og trækker et bredt publikum med løfter om gode tilbud og folkelig stemning. |
| Rådhuspladsen | Den kendte centrale plads i København, et nationalt ikon for byrum og offentlighed. Rådhuspladsen rummer events, demonstrationer og hverdagsmøder, og fungerer som trafikalt knudepunkt. Den legemliggør torvets rolle i storbyens kollektive liv. |
| Samlingspunkt | Et sted, hvor folk mødes, ofte spontant, og som tilbyder funktioner og rammer for ophold. Torvet er netop et sådant samlingspunkt, hvor events, demonstrationer, markeder og hverdagsmøder finder sted i et delt urbant rum. |
| Torvehallerne | Det konkrete navn på de moderne markeder ved Israels Plads i København. Torvehallerne rummer madboder, råvarer og små spisesteder, og fungere som et nutidigt torv, der forener indkøb, kvalitet og byliv i et arkitektonisk rammesat miljø. |
| Torvestemning | Den særlige atmosfære, der opstår på et torv, når boder, dufte, musik og menneskemylder blander sig. Torvestemning forbindes med urban livfuldhed, spontanitet, småsnak og et sanseindtryk af byens puls og nærvær på åben plads. |
| Kongens nytorv | Et ikonisk torv i København anlagt som monumental plads. Omgivet af teater, hoteller og historiske bygninger, fungerer det som repræsentativt byrum og trafikknudepunkt. Pladsen er samtidig et symbol på centralitet og offentlighed i hovedstaden. |
| Vesterbro torv | Et torvnavn kendt fra Aarhus og andre byer, placeret i eller ved Vesterbro-kvarteret. Vesterbro Torv fungerer som lokalt center for handel og ophold, med caféer, byliv og forbindelser til omkringliggende gader og funktioner. |
| Sankt hans torv | Et torv på Nørrebro i København, der forener caféer, kultur og byliv. Pladsen bruges til ophold, events og udeservering, og illustrerer, hvordan moderne torve fungerer som sociale rum og mødesteder i tætte bykvarterer. |
| Sankt knuds torv | Et central torvnavn i Aarhus, opkaldt efter helgenen Knud. Pladsen fungerer som byrum og transportknudepunkt, med adgang til letbane og butikker. Samler hverdagslivets strømme og fungerer som overgang mellem handelsgade og kulturelle tilbud. |
| Sankt clemens torv | Et torvnavn i Aarhus knyttet til åen og byens historiske kerne. Sankt Clemens Torv rummer butikker, restauranter og opholdsarealer, og fungerer som overgangsrum mellem gågade, åmiljø og byens centrale handelsstrøg. |
| Demonstrationsplads | En plads, hvor borgere praktiserer ytringsfrihed og forsamling ved demonstrationer. Torvet, med sin synlighed og centrale beliggenhed, er oplagt som demonstrationsplads, hvor budskaber kan ses og høres, og hvor byens demokratiske liv udspiller sig. |
Tak fordi du læste med i vores store gennemgang af løsningsforslag til ledetråden Torv. Vi har samlet i alt 80 forskellige forslag, så forhåbentlig er der noget, der passer til netop dit krydsord – fra korte, enstavelsesord til længere udtryk og stednavne.
Vi håber, du har fundet det, du søgte. Skulle svaret stadig være gemt et sted, så prøv gerne at bruge Kryds.dks søgefunktion eller kig rundt i vores andre artikler med samleoversigter og synonymer – der er mange flere forslag og varianter, som kan hjælpe med at knække selv de sværeste ledetråde.
Har du ris eller ros, eller kender du et godt alternativ, vi mangler på listen? Skriv endelig til os eller gem siden som bogmærke – vi opdaterer løbende vores lister, så Kryds.dk altid er klar med flere løsningsforslag og tips til dit næste krydsord.
