Velkommen til Kryds.dk - her får du vores samlede guide til ”Udmark krydsord”. Som krydsordsekspert på Kryds.dk har jeg fundet hele 59 forskellige løsningsforslag til ledetråden ”Udmark”, og dem præsenterer vi videre nede i artiklen. Denne intro giver dig et hurtigt overblik over, hvad udmark betyder, hvorfor ordet dukker så ofte op i krydsord, og hvordan vores liste kan hjælpe dig hurtigere videre.
Begrebet ”udmark” dækker over jord uden for den dyrkede indmark - altså heder, enge, moser, skovarealer og fællesarealer, typisk jord, der ikke er intensivt dyrket. I krydsord bruges det både i bogstavelig forstand og i mere afledte eller regionale former, og det indgår ofte i sammensætninger og faste vendinger. Derfor er det et rigtigt godt krydsords‑ord: det er både konkret og fleksibelt.
”Udmark” er populært i krydsord, fordi det åbner for mange slags svar - synonymer, dialektformer, flertalsformer og sammensætninger - og dermed passer til forskellige bogstavsmønstre og ordlængder. Desuden giver ordets natur mulighed for ordspil og semantiske ledetråde (fx typer af terræn, arealanvendelse eller ældre landbrugsudtryk), hvilket krydsordsmagere ofte udnytter for at lave varierede og udfordrende ledetråde.
Til hvert af de 59 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du kan få mere information om hvert enkelt ord, dets betydning og brug. Det gør det nemmere ikke bare at finde det rigtige svar her og nu, men også at udvide dit ordforråd - præcis det krydsord handler om. Rul ned og udforsk forslagene; hver beskrivelse er tænkt som en lille læringsbid, der kan gøre dig klogere og mere sikker i næste krydsord.
Udmark Krydsord på 3 bogstaver
Her er 2 muligheder på 3 bogstaver, der passer til 'Udmark' i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Eng | Fugtig græsdomineret flade, ofte slået til hø og i ældre tid placeret uden for indmark. Enge var væsentlige udmarksressourcer til vinterfoder. Som krydsordssvar passer eng, fordi den rummer den funktionelle udnyttelse af landskabets åbne, perifere arealer. |
| Kær | Vådområde med højt grundvand og frodig vegetation, ofte udnyttet til høslæt i udmarken. Kær betegner natur, der er for våd til agerbrug, men værdifuld i driften. Det er derfor nært beslægtet med klassiske udmarksarealer og deres sæsonprægede udnyttelse. |
Udmark Krydsord 4 bogstaver
Disse 8 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Ager | Opdyrket mark, men historisk i kontrast til udmark som systemets indre. Som krydsordssvar kan det bruges overfor udmark i den klassiske todeling indmark og udmark. Ordet fremhæver udmarkens modsætning og dermed indirekte dens funktion og placering. |
| Hede | Åbent, næringsfattigt landskab med lyng og græsser, almindeligt i danske udmarksområder. Heden repræsenterer klassisk udmarkskarakter, hvor jorden sjældent opdyrkes intenst. Den bærer også historiske spor af fælles brug, græsning og fattig jordbund i randzonerne. |
| Jord | Fysisk jord og ejendom, der udgør rammen for drift og natur. Som krydsordssvar relaterer jord indirekte til udmark ved at pege på ressourcegrundlaget uden for indmark. Det er bredt, men meningsfuldt, særligt i historiske og juridiske sammenhænge om brug. |
| Klit | Sandformation i kystnære områder, ofte beskyttet og kun ekstensivt udnyttet. Klitter var historisk udmarksarealer til græsning og høst af marehalm. Som krydsordssvar signalerer klit netop det udsatte, uopdyrkede og yderste, der kendetegner udmarkens rumlige position. |
| Krat | Lav, tæt bevoksning af buske og unge træer, ofte udviklet i tidligere udmarksarealer. Krat udtrykker naturens tilbageerobring, når græsning ophører. Som udmarksterm signalerer det det mindre kultiverede, ujævne og vanskeligt tilgængelige, der ligger uden for kernearealerne. |
| Land | Det åbne land uden for bymæssig bebyggelse, et bredt geografisk modstykke til centrum. Som svar til udmark virker det i generel og overført betydning, hvor land angiver periferi, lavere tæthed og naturnær funktion. Ordet dækker mange udmarkstyper samlet. |
| Mark | Generel betegnelse for dyrket jord, men også rammeord for landskaber uden for by. I krydsord kan mark indgå som overbegreb, der via kontrast eller sammenhæng peger på udmarkedelen. Ordet favner både indmark, udmark og deres historiske samspil. |
| Mose | Vådområde med tørvedannelse og næringsfattige forhold, traditionelt brugt som udmarksressource til tørv og jagt. Som udmark er mosen et perifert, mindre opdyrket landskab. I overført forstand antyder den noget utilgængeligt, urørt og på kanten af det kultiverede. |
Udmark Krydsord 5 bogstaver
Vi har fundet ét ord med 5 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Marsk | Frugtbar, men oversvømmelsestruet kystflade bag diger eller i tidevandsområder, ofte brugt som ekstensive græsningsarealer. Marsken fungerer som en særlig udmarkstype, hvor levevilkår, natur og drift balancerer. Den ligger typisk yderst i landskabet, på kanten af landet. |
Udmark Krydsord på 6 bogstaver
Vi har fundet 7 ord med 6 bogstaver til dit krydsord med 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fælled | Fælles jord uden for indmarken, historisk brugt til græsning og ressourcetag. Ordet lever både som naturtype og bynært minde om tidligere tiders udmarksforvaltning. I overført betydning rummer det også tanken om det fælles, åbne og ikke-privatiserede rum. |
| Opland | Det område, som en by, havn eller institution henter sine ressourcer og brugere fra. Opland fungerer som overført udmark: perifer forsyningszone i forhold til et centrum. Ordet forbinder geografi, økonomi og planlægning i en klar kerne-periferi-figur. |
| Slette | Stort, fladt åbent område, ofte græsdækket og ekstensivt udnyttet. Som svar til udmark udtrykker slette det åbne, dyrkningssvage og græsningsorienterede. Metaforisk peger det på det udstrakte og ubebyggede, der ligger uden for bymæssig tæthed og skov. |
| Steppe | Græsdomineret, tør slette, typisk fra andre regioner, men som begreb et billede på udmarksåbenhed. I overført forstand rammer steppe idéen om uopdyrket, perifert terræn. Den fungerer som et stilistisk, naturgeografisk sidestykke til dansk udmarksforståelse. |
| Tundra | Nordligt, træfattigt område med permafrostnær jord og lav vegetation. Som metafor for udmark signalerer tundra kulde, perifer beliggenhed og minimal kultivering. Den bruges i overført betydning for at beskrive ekstreme yderområder og øde natur uden intensiv menneskelig udnyttelse. |
| Udkant | Uden for centrum, i kanten af byer eller systemer. Udkant er et præcist overført svar til udmark, der fremhæver marginalitet, afstand og lavt tryk på ressourcer. Ordet bruges om både geografi og samfundsforhold, for eksempel i debatten om danske landdistrikter. |
| Udmark | Historisk betegnelse for jord uden for den indhegnede indmark, ofte brugt til fælles græsning, høslæt, brændsel og indsamling. I overført betydning bruges det om alt, der ligger uden for et centrum, magtens kerne eller den tætte bosættelse. |
Udmark Krydsord 7 bogstaver
Disse 8 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bagland | Området bag kysten eller bag en bys centrum, også kaldet hinterland. Som udmarkssvar i overført betydning peger det på forsyningsområde og støttefunktion. Det beskriver rum uden for den tætte kerne, hvor ressourcer hentes og aktiviteter er mere ekstensivt fordelt. |
| Buskads | Tæt buskbevoksning, ofte i randområder og udyrkede arealer. Buskads opstår hyppigt i udmark, hvor driftstrykket er lavt. Det peger i krydsord på det ukultiverede, halvvilde og perifere, og rummer en klar association til uplejet natur uden for indmarkens hegn. |
| Forland | Landet yderst mod havet foran diger eller klitter, ofte ekstensivt udnyttet. Forlandet optræder som udmark i kystnære egne, hvor naturens kræfter former brug og adgang. Begrebet samler kystlandskab, marginalitet og fælles funktioner i en klassisk randzone. |
| Højmose | Mose dannet af sphagnum, hævet over terrænet og næringsfattig. Højmose er klassisk udmarksnatur med ringe dyrkningsværdi, men stor økologisk betydning. Den knytter udmark til naturbevarelse og historisk ressourcebrug, især i forhold til tørveskæring og begrænset græsning. |
| Lavmose | Mose i lavninger, næringsrigere end højmose og ofte knyttet til udmarksbrug. Lavmoser leverede hø og foderressourcer, men lå uden for intensiv dyrkning. De udgør derfor en udmarkstype, der forener produktivitet med det perifere og fælles prægede landskab. |
| Provins | De dele af landet uden for hovedstaden, ofte forbundet med lavere centralitet. I overført betydning svarer provins til udmarkens placering uden for kernen. Ordet beskriver geografisk og kulturel periferi og bruges til at markere centrum-periferi-dynamikker. |
| Rørskov | Tæt bevoksning af tagrør i vådområder, typisk i sø- og fjordkanter. Rørskov ligger ofte i udmarksprægede randzoner og udnyttes ekstensivt. Den forbinder udmark med våd natur, skjul, fugleliv og historisk ressourcebrug til fletværk, tække og materialeudnyttelse. |
| Ødemark | Stor, øde strækning ofte uden mennesker, drift og faste veje. Som svar til udmark favner det både geografi og stemning, og bruges ofte for at fremhæve isolation, marginalitet og det ubeboede, i såvel dansk natur som i bredere kulturel sammenhæng. |
Udmark Krydsord 8 bogstaver
Vi præsenterer her 14 ord med 8 bogstaver, der kan bruges til 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brakmark | Agerjord lagt midlertidigt ud af drift, ofte placeret i yderkanter og brugt som græsningsressource. Som udmarkssvar viser brakmark overgang mellem dyrket og udyrket. Den afspejler ekstensiv udnyttelse, jordhvile og landskabets skiftende intensitet uden for kernedriften. |
| Græsgang | Areal brugt til græsning, typisk i udmarken og ofte med fælles adgang. Græsgangen knytter udmark til daglig drift og ressourcetildeling. Som krydsordssvar giver det en konkret, funktionel betegnelse for den udyrkede del af landskabet uden for indmark. |
| Græsning | Økologisk og driftsmæssig proces, hvor dyr afgræsser arealer, ofte udmarksjord. Græsning var selve nøglen til udmarkens brugsværdi. Ordet indrammer forbindelsen mellem natur og drift, og fungerer som indirekte, men præcist svar på udmarksledetråden. |
| Klithede | Hedevegetation på sandede klitter, præget af lyng og græsser. Klithede er en fusionsnaturtype af klit og udmark, der illustrerer ekstensiv brug, sårbarhed og uopdyrket karakter. Den rummer tydeligt udmarkens åbne, vindeksponerede og randbundne identitet ved kysten. |
| Landsogn | Sogn i landlige omgivelser, historisk ramme om drift, udmark og fællesskab. Som krydsordssvar gives en institutionel nøgle til udmarkens virkelighed, hvor sognet organiserede fælles ressourcer. Begrebet forbinder kulturlandskab, myndighed og perifer brug. |
| Landzone | Administrativ betegnelse for områder uden for byzone og sommerhuszone. Landzonen indeholder hovedparten af udmarksprægede naturarealer. Ordet fungerer derfor som et moderne, juridisk-administrativt spejl af udmarkens placering uden for den tætte, bymæssige struktur. |
| Lynghede | Hede domineret af lyng, ofte knyttet til fattige sandjorder og udmarksdrift. Som krydsordssvar til udmark er det et kernetræf, fordi det betegner netop den udyrkede, åbne natur, der traditionelt lå uden for landsbyens indhegnede marker og intens dyrkning. |
| Lyngmark | Historisk betegnelse for lyngklædte arealer brugt ekstensivt til græsning og brændsel. Lyngmarken er et skoleeksempel på udmark, hvor ringe jordbonitet møder praktisk udnyttelse. Ordet bærer både naturhistorie og kulturbrug i sig og passer præcist til ledetråden. |
| Natureng | Eng uden intensiv omlægning eller gødskning, ofte plejet med græsning eller høslæt. Naturengen er en klassisk udmarkstype, hvor drift og biodiversitet mødes. Den viser, hvordan udmark i dag forvaltes for naturhensyn, men bevarer sin åbne, perifere identitet. |
| Overdrev | Gammel betegnelse for udmarksgræsgange med høj biodiversitet, skabt og vedligeholdt af græsning. Overdrevet var ofte fællesjord og står i dag som både naturtype og kulturhistorisk minde, hvor udmarkens funktion som fælles ressourcer er tydelig og centralt for forståelsen. |
| Periferi | Kanten eller udkanten af et område, i modsætning til centrum. I relation til udmark beskriver periferi det rumlige og sociale yderområde, hvor intensiteten falder. Det anvendes ofte metaforisk om geografi, økonomi og kultur, der befinder sig uden for hovedstrukturen. |
| Randzone | Bæltet langs vandløb og søer med begrænset dyrkning, udlagt til natur og beskyttelse. Randzonen er bogstaveligt talt i landskabets kant, som udmarken. Ordet forener moderne regulering med den klassiske idé om perifere, ekstensivt brugte arealer i det åbne land. |
| Vildmark | Udyrket natur præget af fravær af bebyggelse og infrastruktur, hvor naturen dominerer. Ordet fungerer som et stærkt billedligt sidestykke til udmarken, når man vil beskrive det utemmede, det perifere og det, der ligger uden for civilisationens sikre rammer. |
| Yderkant | Selve kanten yderst på et område eller en struktur. Som svar til udmark er det en præcis, men mere generel betegnelse, der understreger placeringen uden for midten. Det bruges både bogstaveligt om landskab og metaforisk om systemers grænser. |
Udmark Krydsord på 9 bogstaver
Til ledetråden 'Udmark' fandt vi 4 passende ord på 9 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alminding | Fællesareal under særlig forvaltning, kendt fra blandt andet Bornholm. Almindingen repræsenterer udmark i juridisk og historisk forstand, hvor landsbyens medlemmer delte ressourcer. Begrebet forbinder natur, ret og brug, og svarer præcist til ledetråden i kulturhistorisk perspektiv. |
| Grænseegn | Egn nær en grænse, med historisk præget brug og ofte tyndere befolkning. Som udmarkssvar i overført forstand henviser det til yderområder, hvor drift og kultur ligger i periferien. Ordet indrammer kanten som noget både sårbart og særligt ressourcebetinget. |
| Hedeareal | Samlebetegnelse for arealer med hedelyng og andre hedeplanter, typisk udyrkede og ekstensivt brugte. Hedearealet er udmark i både funktion og placering. Som krydsordssvar giver ordet en nutidig, administrativt anvendelig betegnelse for den klassiske åbne udmarksnatur. |
| Strandeng | Saltholdig eng nær kysten, traditionelt afgræsset som udmark. Strandengene forbinder hav og land samt drift og natur. De er typiske grænseflader i landskabet, hvor udmarkens rolle som ekstensivt græsningsareal og fælles ressource står tydeligt frem historisk og økologisk. |
Udmark Krydsord på 10 bogstaver
Vi fandt 7 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Udmark'.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Grænseland | Område tæt ved en national eller regional grænse, ofte med blandet identitet. Grænseland fungerer som overført udmark ved at markere udkanten, hvor flere systemer mødes. Ordet peger på randens særlige dynamikker, lavere centralitet og blandede påvirkninger. |
| Naturareal | Samlebetegnelse for arealer uden intensiv dyrkning, ofte i landzonens udkant. Naturarealer rummer udmarkens egenskaber: åbenhed, ekstensiv brug og perifer beliggenhed. Som svar favner ordet nutidig forvaltningssprog, men peger stadig direkte tilbage på udmarkens funktion. |
| Randområde | Generel betegnelse for område i kanten af et system eller en bebyggelse. Som svar til udmark fungerer det i overført betydning: geografi, samfund og natur mødes i periferien. Det indfanger udmarkens placering uden for centrum og dens marginale karakter. |
| Sandområde | Areal domineret af sandede jorder, ofte nær kyst eller i indlandsklitter, med lav dyrkningsværdi. Sandområder blev traditionelt brugt ekstensivt som udmark. Ordet indfanger den fattige jord, spredte bevoksning og randplacering, der kendetegner udmarkens åbne landskaber. |
| Strandhede | Hedetype i kystnære områder, præget af saltpåvirkning og vind. Strandhede er en udpræget udmarksnatur med ekstensiv drift og høj sårbarhed. Som krydsordssvar kobler det udmarkens åbne, perifere karakter sammen med kystens grænseland mellem land og hav. |
| Yderområde | Område placeret yderst i en region eller struktur, ofte med lavere intensitet af aktivitet. I forhold til udmark betegner det både rumlig og funktionel periferi. Ordet bruges i planlægning, naturforvaltning og regionalpolitik til at markere marginale landskaber og funktioner. |
| Åbent land | Det ubebyggede, landbrugs- og naturprægede landskab uden for byer og skove. Udtrykket overlapper udmark i både rumlig placering og ekstensiv brug. Som krydsordssvar giver det en nutidig, men tro gengivelse af udmarkens åbne, uindhegnede karakter og funktion. |
Udmark Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 8 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Udmark':
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Klitplantage | Plantet skov på klitter for at binde sand, ofte brugt til rekreation og ekstensiv udnyttelse. Selvom tilplantet, bevarer den udmarkspræget funktion og beliggenhed. Den viser, hvordan udmark kan forvaltes aktivt, men stadig ligge perifert i det åbne landskab. |
| Landdistrikt | Områder i det åbne land uden for bymæssige centre, ofte med lav befolkningstæthed. Som overført udmarksbegreb angiver det periferi, struktur og funktion. Det anvendes i planlægning og politik for at skelne mellem centrum og yderområder, som udmark idéelt illustrerer. |
| Marginaljord | Jord af ringe dyrkningsværdi, ofte udnyttet ekstensivt som udmark. Begrebet bruges i agronomi og planlægning for at markere arealer, der bedst plejes gennem naturtiltag eller græsning. Det rammer udmarkens funktion som lavintensivt, men stadig nyttigt landskab. |
| Udyrket land | Areal uden aktiv opdyrkning, enten af naturhensyn eller lav jordbonitet. Udtrykket ligger meget tæt på udmarkens kernebetydning som ressourcemæssigt perifert område. Det anvendes i både historiske og nutidige beskrivelser af landskabets marginale, åbne zoner. |
| Det åbne land | Fast vending for dansk landskab uden for bymæssig bebyggelse, ofte med ager, enge, heder og udyrkede pletter. Det åbne land spiller samme rolle som udmark ved at markere det perifere, ekstensivt udnyttede og landskabeligt dominerede. Et nutidigt, bredt dækkende svar. |
| Græsningsskov | Skov, hvor undervegetation afgræsses, historisk udbredt i udmarken. Begrebet illustrerer blandingen af skov og udmarksbrug, hvor træer og græsning sameksisterer ekstensivt. Det forbinder kulturhistorie, biodiversitet og perifer drift i ét ord, egnet til ledetråden. |
| Græsningsareal | Areal udlagt til eller anvendt for græsning, almindeligt i udmarksområder. Ordet samler naturtype og driftsform i én præcis betegnelse. Det fungerer som et moderne, administrativt genkendeligt svar på udmark, der passer til både naturpleje og historisk landbrug. |
| Udkantsdanmark | Populær betegnelse for landets perifere egne, langt fra de store byer. Som overført parallel til udmark signalerer det marginalitet, lav befolkningstæthed og færre muligheder. Det er kulturelt og politisk ladet, men rammer præcist ideen om landskabets yderzoner. |
Tak fordi du læste med i vores gennemgang af mulige løsningsforslag til ledetråden "Udmark". Vi håbede, at du har fundet det, du søgte blandt de 59 forslag - og at listen gjorde det lettere at komme videre i dit krydsord.
Hvis du stadig mangler et alternativ eller vil have hjælp til en bestemt bogstavkombination, er du velkommen til at bruge søgefunktionen eller krydsordsarkivet på Kryds.dk. Her finder du mange flere forslag, forklaringer og inspiration til både nemme og svære krydsord.
Vi opdaterer løbende vores sider, så tjek gerne tilbage eller følg os for flere løsningsforslag og tips. God krydsordsløsning - og held og lykke med de næste felter!