Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet hele 50 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden “Verdslige”. Artiklen “Verdslige krydsord” er tænkt som en praktisk hjælper, når du sidder med blyant eller telefon og mangler det rigtige ord, men også som en lille mini-ordbog, så du kan blive klogere på nuancerne bag hvert bud.
Ordet “verdslige” bruges ofte i krydsord, fordi det dækker flere relaterede betydninger: det kan betyde sekulær eller ikke-religiøs, jordisk og tidsbestemt, eller mere generelt noget hverdagsagtigt og ikke-åndeligt. Det gør ledetråden fleksibel – både korte og lange synonymord, forskellige bøjningsformer og beslægtede begreber kan passe, hvilket giver mange mulige løsninger og gør ordet populært blandt både sætere og løser.
Vi har ikke bare listet de 50 forslag – til hvert løsningsforslag har vi også skrevet en kort beskrivelse, så du kan få mere information om ordets betydning, anvendelse og nuancer. Målet er ikke kun at hjælpe dig med at løse krydsordet lige nu, men også at udvide dit ordforråd – for dét handler krydsord i høj grad om: at lære nye ord og se kendte ord i nye sammenhænge.
Verdslige Krydsord 5 bogstaver
Et enkelt ord med 5 bogstaver er velegnet til ledetråden ‘Verdslige’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Civil | Markerer en ikke-militær, ikke-kirkelig og samfundsmæssig karakter, styret af borgerlige love og praktiske hensyn. Omfatter verdslige domstole, administration og rettigheder, hvor normer forhandles politisk og juridisk, og ikke udledes af religiøse autoriteter eller ritualer. |
Verdslige Krydsord på 6 bogstaver
Vi præsenterer her 4 ord med 6 bogstaver, der kan bruges til ‘Verdslige’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Banale | Henviser til det trivielle og almindelige, uden religiøs eller symbolsk ophøjelse. Kan i verdslig sammenhæng beskrive fokus på det praktiske og dagligdags, hvor betydningen udspringer af nytte, vane og social funktion, snarere end sakral eller metafysisk fortolkning. |
| Civile | Hentyder til det borgerlige eller statslige domæne, adskilt fra kirkelige, militære eller sakrale ordninger. Bruges om love, rettigheder og institutioner, der forvalter verdslige anliggender som forvaltning, uddannelse og retspleje uden religiøs legitimation eller kirkelig myndighed. |
| Laikat | Samlet betegnelse for lægfolk i et trossamfund, i modsætning til gejstligheden. Ordet peger på en verdslig forankring af medlemmernes liv, hvor hverdagslige handlinger, erhverv og borgerlige pligter udfoldes uden kirkeligt embede, ritualforpligtelser eller sakral myndighed. |
| Profan | Henviser til en ikke-hellig, verdslig karakter, ofte i modsætning til det sakrale eller liturgiske. Kan også beskrive en tone, stil eller holdning, der er uformel og jordnær, hvor fokus ligger på hverdagsliv, menneskelige relationer og sociale konventioner frem for teologiske betydninger. |
Verdslige Krydsord på 7 bogstaver
Vi præsenterer her 6 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til ‘Verdslige’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Jordisk | Udtrykker tilknytning til den konkrete, fysiske verden frem for det metafysiske eller guddommelige. Kan beskrive interesser, mål og bekymringer, der er bundet til liv, krop og samfund, og som derfor ofte anskues som praktiske, realistiske og menneskecentrerede. |
| Lægfolk | Fællesbetegnelse for ikke-gejstlige medlemmer af en religion eller et samfund, i modsætning til præster og munke. Ordet bruges bredere om almindelige, verdslige mennesker uden kirkelig uddannelse eller embede, der lever og agerer i den profane, civile verden. |
| Lægmænd | Traditionelt udtryk for ikke-præstelige mænd i religiøse sammenhænge, modsætning til gejstlige. Bruges også generelt om verdslige deltagere i samfunds- og foreningsliv, hvor legitimitet ikke hviler på sakrale indvielser, men på praktisk viden, erfaring og borgerlige rettigheder. |
| Profane | Betegner det ikke-sakrale, det, der står uden for religiøse ritualer og hellige rum. Bruges om kultur, sprog, kunst og begivenheder, der ikke er indviet til religiøse formål, og som derfor afspejler verdslige hensyn, underholdning, viden og samfundsnytte. |
| Sekulær | Henviser til en ikke-religiøs eller kirkeuafhængig karakter, ofte brugt om politik, uddannelse og forvaltning. Ordet markerer en klar grænse til det sakrale og peger på verdenslige prioriteringer, praksisser og viden, som er baseret på fornuft, lov og fælles samfundsnormer. |
| Timelig | Udtrykker det, der hører tiden til, det foranderlige og jordiske i modsætning til det evige. Anvendes om verdslig myndighed, rettigheder og mål, som reguleres af menneskeskabte normer og institutioner, frem for guddommelige eller åndelige retningslinjer. |
Verdslige Krydsord på 8 bogstaver
Her er 7 muligheder på 8 bogstaver, der passer til ‘Verdslige’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Jordiske | Refererer til det, som angår denne verden, naturen og menneskelivet her og nu. Bruges i kontrast til himmelske eller åndelige forhold og peger på konkrete behov, materielle vilkår og sanselige erfaringer, som præger hverdagslivet og samfundets strukturer. |
| Jordnære | Karakteriserer en praktisk, nøgtern tilgang til livet, forankret i konkrete vilkår og erfaring. I modsætning til idealistisk eller sakral orientering peger ordet på verdslig fornuft, realisme og håndtering af hverdagens udfordringer uden ceremoniel eller teologisk indpakning. |
| Materiel | Understreger en fysisk, stoflig eller økonomisk karakter frem for immaterielle, åndelige hensyn. Kan anvendes om mål, goder og behov, der er verdsligt orienterede, eksempelvis ejendom, infrastruktur og forbrug, hvor nytte og funktionalitet prioriteres over religiøs betydning. |
| Sekulære | Betegner det, der ikke er knyttet til religion eller kirke, men til samfund, stat og dagligliv. Bruges om institutioner, værdier og praksisser, der er adskilt fra det sakrale, og som fokuserer på verdslige interesser, rettigheder, beslutninger og menneskelig erfaring. |
| Timelige | Betyder tidslige eller verdslige anliggender i kontrast til det evige og åndelige. Bruges i sammenhænge, hvor menneskers lov, politik, økonomi og forvaltning adskilles fra teologi og kirkelig autoritet, og hvor hensynet er praktisk og historisk betinget. |
| Usakrale | Beskriver det, der ikke er indviet eller helligt, og som derfor hører til den verdslige sfære. Anvendes om rum, handlinger og udtryk, hvor meningen er praktisk eller kulturel frem for religiøs, og hvor formålet er menneskelig nytte, kommunikation eller underholdning. |
| Verdslig | Anvendes om noget, der hører til den profane verden frem for det hellige. Kan bruges om kunst, lovgivning, myndigheder og livssyn, der lægger vægt på menneskelige behov, erfaringer og sociale ordninger frem for religiøse dogmer, ritualer og åbenbaringer. |
Verdslige Krydsord på 9 bogstaver
Til ledetråden ‘Verdslige’ fandt vi 7 passende ord på 9 bogstaver.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Borgerlig | Kan referere til den almindelige, civile orden og retsstatens rammer uden kirkelig styring. Også et politisk begreb, men verdsligt orienteret gennem fokus på ejendomsret, institutioner og praktiske samfundsanliggender, der reguleres af menneskelige love og ikke sakrale dogmer. |
| Kommunale | Relaterer til kommunens verdslige forvaltning af lokale anliggender som skole, velfærd og infrastruktur. Ordet markere sekulær myndighedspraksis, hvor beslutninger træffes ud fra borgerinddragelse, budgetter og praktiske hensyn, uafhængigt af religiøse ritualer eller kirkelige institutioners autoritet. |
| Praktiske | Fokuserer på anvendelighed, funktion og konkrete resultater, frem for symbolik eller religiøs betydning. Verdsligt orienterede handlinger og valg prioriterer gennemførlighed, effektivitet og hverdagsbehov, som ses i håndværk, planlægning, vedligehold og offentlig forvaltning uden ceremoniel dimension. |
| Prosaiske | Betyder nøgterne, hverdagsagtige eller ikke-poetiske udtryk og forhold. I overført betydning beskriver det verdslige perspektiver, hvor form, indhold og mål er praktiske, konkrete og uden sakral ophøjelse, som i administration, tekniske beskrivelser eller rutineprægede processer. |
| Statslige | Angår staten og dens myndigheder, i modsætning til kirkelig eller privat kontrol. I en verdslig forståelse peges på neutral forvaltning, lovgivning og retsudøvelse, der hviler på sekulære principper, pluralisme og fælles rettigheder, ikke på sakral legitimitet eller kirkelige normer. |
| Trivielle | Angiver noget almindeligt eller uopstyltet, uden hellighed eller særlig ophøjelse. I en verdslig betydning peges på dagliglivets nære forhold, standardiserede procedurer og praktiske beslutninger, hvor formålet er funktion og orden frem for religiøs mening eller ceremoni. |
| Verdslige | Beskriver forhold, værdier eller personer uden direkte tilknytning til religion, åndelighed eller kirkelige institutioner. Anvendes om almindelige, samfundsmæssige anliggender, kulturelle udtryk og hverdagens ansporinger, hvor fokus ligger på det praktiske, menneskelige og historisk-timelige frem for det sakrale. |
Verdslige Krydsord på 10 bogstaver
Følgende 7 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Verdslige’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Borgerlige | Begrebet kan betegne samfundets civile sfære og almindelige samfundsnormer, adskilt fra kirkelige autoriteter. I politisk forstand peger det på liberale eller konservative retninger, men som krydsordssvar kan det beskrive verdslige strukturer, rettigheder og ordensprincipper for dagliglivet. |
| Dagligdags | Henviser til noget velkendt, rutinemæssigt og uopstyltet, der er del af det almindelige liv. Kan beskrive praksisser og værdier, hvor det verdslige og praktiske prioriteres over det symbolske og sakrale, eksempelvis i arbejde, husholdning og almindelige sociale sammenhænge. |
| Jordbundne | Angiver en fast forankring i virkelighedens betingelser, ofte med vægt på praktiske løsninger. Kan bruges om verdslige perspektiver, der prioriterer det mulige og håndgribelige frem for det transcendente, hvor beslutninger baseres på erfaring, nytte og samfundsmæssige hensyn. |
| Lægkvinder | Betegner kvinder uden kirkelig indvielse eller gejstligt embede. Udtrykker i bredere forstand verdslig deltagelse i sociale, politiske og kulturelle sammenhænge, hvor autoritet udledes af samfundets love, uddannelse og erfaring, frem for religiøse ritualer eller sakral autoritet. |
| Materielle | Betegner forhold knyttet til fysiske ressourcer, økonomi og ejendele, frem for åndelige eller religiøse mål. Bruges om verdslige interesser som forbrug, produktion og velstand, hvor fokus er på det konkrete udbytte og livets praktiske betingelser i samfund og husholdning. |
| Offentlige | Vedrører stat, kommune og fælles institutioner, adskilt fra kirkelige domæner. Verdsligt markerer ordet neutralitet over for trosretninger, hvor ydelser, regler og beslutninger træffes ud fra fælles lovgivning, hensyn til borgerrettigheder og praktiske forvaltningsprincipper. |
| Økonomiske | Betragter verden gennem ressourcer, incitamenter og fordelingsmekanismer, frem for åndelige mål. Verdsligt brug understreger budgetter, effektivitet og regulering, hvor rationelle kalkyler, markeder og institutioner styrer valg, i stedet for sakrale normer eller teologisk legitimation. |
Verdslige Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 18 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Verdslige’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Hverdagslig | Angiver en nøgtern, daglig og ikke-højtidelig karakter. Kan bruges om adfærd, tale og æstetik, der forholder sig til praktiske forhold, sociale koder og almindelige behov, og som derfor tydeligt står i kontrast til det hellige eller ceremonielle. |
| Lægpersoner | Henviser til personer, der ikke tilhører præsteskabet eller har kirkelig autoritet. I udvidet betydning markeres en verdslig position, hvor dagligliv, arbejde og samfundsansvar bæres uden hensyn til sakrale funktioner, men efter almindelige love, normer og rationalitet. |
| Pragmatiske | Beskriver en løsningsorienteret, virkelighedsnær tilgang, der prioriterer det, der virker. I verdslig betydning handler det om at vægte erfaring, konsekvenser og nytte over dogmer, ideologi eller sakrale principper, både i politik, forvaltning, erhverv og hverdagslige beslutninger. |
| Verdensvant | Udtrykker en sikker, erfaren omgang med sociale, kulturelle og praktiske sammenhænge i verden. Kan stå for et verdsligt udsyn, kosmopolitisk sans og nøgtern dømmekraft, hvor fokus er på konkrete muligheder, netværk og menneskelige dynamikker frem for det sakrale. |
| Humanistiske | Sætter mennesket, dets værdighed og fornuft i centrum, ofte uafhængigt af teologi. Verdsligt peger ordet på etik, uddannelse og kultur, der bygger på kritisk tænkning, empati og fælles ansvar, frem for autoritet baseret på åbenbaring eller kirkelig tradition. |
| Hverdagslige | Beskriver det almindelige, rutineprægede og konkrete i livet, som ikke er ophøjet eller sakralt. Bruges om sprog, handlinger og beslutninger, der er jordnære og pragmatiske, samt om kultur, der spejler dagliglivets erfaringer og praktiske hensyn. |
| Kommercielle | Henviser til markeds- og handelsorienterede forhold, styret af økonomiske incitamenter. I en verdslig sammenhæng markerer ordet fokus på profit, konkurrence og forbrugskultur, hvor beslutninger træffes ud fra nytte og efterspørgsel, ikke ud fra sakral autoritet eller religiøse forskrifter. |
| Verdensvante | Beskriver personer, der er erfarne i livets praktiske og sociale forhold, kyndige i omgang med verden. I figurativ forstand peger det på en verdslig dannelse og blik for realiteter, snarere end en indadvendt, religiøs eller asketisk tilgang til tilværelsen. |
| Profaniserede | Betegner at noget er flyttet fra det hellige til det almindelige, ikke-rituelle domæne. Kan handle om bygninger, begreber eller skikke, der mister sakral status og indgår i verdslig brug, administration eller kultur, ofte styret af praktiske hensyn og offentlig nytte. |
| Religionsløse | Udtrykker et fravær af religiøs tro eller praksis og dermed en verdslig orientering. Kan beskrive livssyn, institutioner eller politik, hvor menneskelig erfaring, videnskab og fælles normer danner grundlag for beslutninger og værdier frem for teologiske dogmer. |
| Ikke-kirkelige | Betegner noget, der ikke hører under kirken eller dens institutioner. Bruges om verdslige skoler, domstole, ceremonier og normer, hvor autoritet og praksis er baseret på sekulære love, etiske overvejelser og samfundets skiftende behov, frem for kirkelige traditioner. |
| Ikke-religiøse | Henviser til fravær af religiøs tro, autoritet eller praksis i en given sammenhæng. Anvendes om verdslige verdensbilleder, etik og beslutningsprocesser, hvor fornuft, empiri og sociale hensyn prioriteres, og hvor symbolik og ritualer ikke har sakral betydning. |
| Naturalistiske | Forklarer fænomener ud fra naturens love og årsager, uden at henvise til overnaturlige forklaringer. Verdsligt bruges det om perspektiver, der baseres på observation, videnskab og empiri, hvor viden og praksis styres af verificerbare forhold frem for sakrale autoriteter. |
| Sekulariserede | Angiver at noget tidligere kirkeligt eller sakralt er blevet gjort verdsligt, eksempelvis skoler eller ritualer. Bruges også om samfundsprocesser, hvor religion får mindre offentlig betydning, mens lovgivning, politik og kultur retter sig mod neutrale, fælles borgerlige rammer. |
| Kirkeuafhængige | Udtrykker organisatorisk eller normativ uafhængighed af kirkelige institutioner. Bruges om verdslige myndigheder, uddannelser og foreninger, hvor regler, værdier og beslutninger fastlægges uden teologisk autoritet, med fokus på pluralisme, borgerrettigheder og praktisk samfundsforvaltning. |
| Konfessionsløse | Beskriver personer eller institutioner uden tilknytning til et bestemt trossamfund. Fremhæver en verdslig, neutral position, som ofte tilstræber ligebehandling og pluralisme i offentlige rum, skoler og myndigheder, hvor religiøs tilhørsforhold ikke afgør rettigheder eller praksisser. |
| Materialistiske | Fremhæver materielle vilkår, fysiske goder og sanselige behov som forklaringsramme eller mål. I verdslig forstand vægter man jordisk velfærd, produktion og forbrug over religiøse idealer, og vurderer handlinger efter nytte, velstand og praktisk udbytte snarere end åndelig mening. |
| Rationalistiske | Fremhæver fornuft, logik og argumentation som grundlag for viden og handling. I verdslig betydning peges på beslutninger og institutioner, der legitimeres gennem begrundelser og evidens, snarere end gennem åbenbaring, tradition eller hellige tekster, eksempelvis i jura, politik og videnskab. |
Tak for denne gang! Vi håber, du har fundet det, du søgte blandt de 50 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Verdslige”. Målet med listen var at give inspiration og hurtige bud, så du nemmere kan komme videre i dit krydsord.
Kunne du ikke finde det helt rigtige ord her, eller vil du se alternativer i andre længder og varianter, så kan du finde flere løsninger og tips til krydsord på Kryds.dk. Brug søgefeltet eller vores kategorier for at finde ledetråde og svar, der passer til dit krydsord.
Vi modtager gerne feedback og idéer: fortæl os hvilket svar der hjalp dig mest, eller foreslå nye ledetråde, du vil have hjælp til. Du kan også følge os på sociale medier eller tilmelde dig nyhedsbrevet for at få flere krydsordstips direkte i din indbakke.
God fornøjelse med krydsordene – og husk, at du altid er velkommen tilbage på Kryds.dk, når næste gåde melder sig!
Del indlægget
Videre i ordjagten
Udforsk flere ledetråde, synonymer og korte forklaringer på Kryds.dk, og find det ord, der passer.