Bydel Krydsord – Krydsordshjælp med 76 svar

Velkommen til Kryds.dk – her finder du vores samling til artiklen “Bydel krydsord”. Vi har samlet i alt 76 forskellige løsningsforslag til ledetråden “Bydel”, så uanset om du sidder med et kort 3‑bogstavsord eller et længere udtryk, er chancerne gode for at finde det rette svar her.

Ordet “bydel” dækker over alt fra kvarter og distrikt til enklaver, forstæder og sogn – kort sagt lokale områder inden for en by eller kommune. Derfor er det et populært krydsords‑ord: det findes i mange synonymer og varianter, det kan bøjes eller indgå i sammensætninger, og det forekommer både som almindeligt sprogbrug og som stednavnsdel. Kombinationen af hyppighed og fleksibilitet gør “bydel” velegnet til både korte og længere løsninger i krydsord.

Til hvert af de 76 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du hurtigt kan få mere information om ordets betydning, brug og eventuelle regionale forskelle. Formålet er ikke kun at give det rigtige svar, men også at udvide dit ordforråd – for det er jo netop dét, krydsord handler om: at lære nye ord og nuancere forståelsen af kendte begreber.

Gå endelig videre til listen og brug beskrivelserne som hjælp, når du løser krydsord. På Kryds.dk håber vi, at både nybegyndere og erfarne løsningshoveder får glæde af samlingen og lærer noget nyt undervejs.

Indholdsfortegnelse

Bydel Krydsord 4 bogstaver

Vi præsenterer her 4 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Hood	Engelsk slangform lånt til dansk om ‘mit kvarter’. Konnoterer streetkultur, tilhørsforhold og lokal loyalitet. Kan dække alt fra boliggårde til hele bydele. Overført bruges det om ens ‘hjemmebane’ i sociale, kulturelle eller professionelle fællesskaber.
Rode	Historisk inddeling i København, brugt til registrering og skat. En rode fungerede som bydel før moderne administrative grænser. Ordet lever i arkiver og lokalhistorie og bruges som tidsmarkør for byens tidligere struktur og organisering.
Sogn	Kirkelig og administrativ enhed, der også opdeler storbyer. Afgrænsningen bruges til folkekirkens forhold og statistik. Kan i praksis opleves som bydelstilknytning. Metaforisk markerer det et fællesskab med delte normer, traditioner og tilhørsforhold.
Zone	Angiver et afgrænset bælte eller område i byen, fx parkeringszone, betalingszone eller beboerzone. Ordet kan stå i stedet for bydel i visse kontekster. I overført betydning bruges det om komfortzone, risikozone eller påvirkningssfære.

Bydel Krydsord 5 bogstaver

Disse 3 ord på 5 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Bydel	Neutral, præcis betegnelse for en afgrænset del af en by, ofte med lokal identitet, egne institutioner og særlige kendetegn. Bruges både administrativt og i hverdagssprog. I overført betydning kan det beskrive en delmængde i en større helhed.
Dalum	Sydlig bydel i Odense med villaområder, institutioner og naturnærhed ved ådalen. Et roligt, grønt kvarter med lokale skoler og foreningsliv. Forener bylivets bekvemmeligheder med nærhed til skov, vand og stisystemer.
Valby	Blandet københavnsk bydel med landsbyagtige strøg, grønne områder og industrihistorie. Rummer Carlsberg-området og Spinderiet. Valby forener det hyggelige og det urbane og fungerer som et vigtigt lokalt centrum i hovedstadsområdet.

Bydel Krydsord 6 bogstaver

Vi fandt 5 ord med 6 bogstaver, som matcher ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Bolbro	Vestlig bydel i Odense med sportstradition, Odense Stadion og blandet boligmasse. Lokalt handelsliv og foreninger præger hverdagen. Et klassisk bykvarter, hvor historiske lag og nye tiltag mødes i et funktionelt, nabolagsforankret miljø.
Ghetto	Kontroversiel betegnelse for stærkt udsatte boligområder med høj andel almene boliger. Politisk og mediemæssigt belastet. Metaforisk bruges ordet om lukkede miljøer, men det rummer stigmatiserende potentiale og bør anvendes kritisk og præcist.
Holmen	Tidligere orlogsstation i København, omdannet til kulturel bydel med Operaen, skoler og kreative miljøer. Øer, kanaler og historie skaber et særligt sted. Et markant eksempel på, hvordan kulturinstitutioner kan bære en bydelsidentitet.
Midtby	Den centrale del af en by, ofte med handel, kultur og knudepunkter. Bydel i både funktionel og identitetsmæssig forstand. Kan også bruges overført om det centrale i en sag eller et felt, hvor aktivitet og opmærksomhed samler sig.
Område	Meget generel betegnelse for et afgrænset geografisk felt, fx en bydel. Hyppigt ord i krydsord. I overført betydning bruges det om fagfelter, domæner og interessezoner, der fungerer som ‘delområder’ af en større organisatorisk eller social helhed.

Bydel Krydsord på 7 bogstaver

Disse 12 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Borough	Engelsk ord for bydel, især kendt fra London og New York. Indlånt i dansk kontekst som reference til udenlandske byers opdeling. Et typisk krydsordssvar, når ledetråden går i international retning eller angiver angelsaksisk terminologi.
Bykerne	Den historiske eller funktionelle kerne i en by, ofte med ældre struktur og høj tæthed. Opleves som selvstændig bydel med stærk identitet. Bruges også billedligt om det bærende og oprindelige i en idé, institution eller kultur.
Bymidte	Byens kerne med torv, butikker, service og trafik. Bymidten er typisk en bydel med høj tilgængelighed og tæt bebyggelse. I overført betydning bruges det som billede på det samlende eller mest centrale område i en sammenhæng.
Centrum	Latinbaseret ord for byens midte. Knyttes til shoppinggader, kulturinstitutioner og transportknudepunkter. Forstås som en bydel i mange kontekster. Metaforisk betegner det også et tyngdepunkt eller fokusområde i organisationer, debatter eller systemer.
Forstad	Tæt knyttet til storbyen, men ofte med eget centrum og særpræg. En forstad fungerer som bydel i byregionen. Billedligt kan ordet antyde en afledt eller sekundær position i forhold til et mere dominerende centrum eller miljø.
Kvarter	Udbredt dansk ord for bydel eller nabolag, fra storbyens gamle kvarterer til nye byområder. Ordet har også andre betydninger som tidsangivelse. I overført forstand bruges det om et miljø eller en specifik sociale eller kulturel niche.
Kødbyen	Københavns gamle slagtebydel, omdannet til kreativt miljø med restauranter, barer og gallerier. Industrikultur møder natteliv. Et stærkt eksempel på urban transformation, hvor en historisk bydel får ny identitet uden at miste sin rå karakter.
Nabolag	Dagligdags ord for det lokale område omkring ens bolig, med vægt på naboskab og hverdag. Kan dække alt fra villaområder til tætte bykarréer. Bruges også metaforisk om fællesskaber og netværk, hvor man kender hinanden og deler normer.
Risskov	Aarhusiansk bydel med strand, skov og villaområder. Opleves som grøn og eksklusiv, med rekreative kvaliteter tæt på byen. Et eksempel på, hvordan naturværdier og boligliv flettes sammen i en bydel med stærk lokal identitet.
Sædding	Esbjergs nordlige bydel med boliger, kystnærhed og lokale centre. Nærhed til natur og by gør kvarteret attraktivt for familier. Et roligt område, hvor dagligliv, strand og pendling kan kombineres.
Vanløse	Familiepræget bydel med metro- og S-togsknudepunkt. Lavere skala, villakvarterer og lokale handelsgader dominerer. Et roligt, velforbundet område, der binder byen sammen mod vest og fungerer som hverdagsligt anker for mange pendlere.
Ørestad	Stor nyere bydel på Amager, bundet af metroen og kendt for markant arkitektur. Rummer boliger, erhverv, shopping og rekreative arealer. Et nøgleeksempel på planlagt byudvikling, der knytter grønne kiler, infrastruktur og tæt urbanitet sammen.

Bydel Krydsord på 8 bogstaver

Her er 15 gode bud på ord med 8 bogstaver til ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Aarhus ø	Ny havnebydel med kanaler, markante højhuse og kulturelle tilbud. Urban transformation på tidligere havnearealer. Et pejlemærke for moderne byudvikling, hvor vand, arkitektur og byliv skaber et nyt ansigt for Aarhus mod bugten.
Brabrand	Aarhusiansk bydel med sø, natur og blandet boligstruktur. Forbinder by og forstad gennem stier og lokale centre. Et område, hvor rekreative kvaliteter og hverdagens funktioner mødes, og hvor fællesskab og frivillighed fylder i hverdagen.
Byområde	Samlende betegnelse for den del af en kommune, der er bebygget og urban. Kan dække enkeltkvarterer eller større sammenhængende bydele. Bruges af planlæggere og i statistik, men forekommer også i daglig tale om den tætte, urbane del.
Distrikt	Administrativ eller funktionel enhed, der kan overlappe en bydel, fx sundheds-, skole- eller postdistrikter. Nærliggende synonym til bydel i mange sammenhænge. Bruges også billedligt om opdelinger i marked, politik eller organisationsstruktur.
Gellerup	Stor modernistisk boligbebyggelse i Aarhus Vest, midt i en omfattende udviklingsplan. Multikulturel bydel med stærke fællesskaber. Fungerer som laboratorie for byomdannelse, hvor infrastruktur, erhverv og kultur skal binde området tættere til byen.
Hasseris	Aalborgs klassiske villabydel med grønne alléer, teglvillaer og rolige gader. Lokalt handelsliv og skoler understøtter hverdagen. En bydel, der symboliserer boligkvalitet, tradition og bynær natur med kort vej til centrum.
Himmelev	Roskildes nordlige bydel med villaveje, skoler og nærhed til fjordlandskab. Et stabilt, familieorienteret område. Lokal identitet og naturværdier spiller sammen og gør bydelen til en eftertragtet base tæt på historisk bykerne.
Indre by	Betegnelse for den centrale bydel, typisk med ældre bygninger, butikker og kultur. Kendt fra flere danske byer. I overført forstand kan det bruges om det indre, koncentrerede lag i et emne, hvor historie og betydning er særligt tydelig.
Kristrup	Randers-bydel med blandet boligmasse og nærhed til industrihistorie. Egen identitet, klubber og skoler understøtter lokallivet. Eksempel på en bydel, der fungerer som selvstændigt hverdagscentrum inden for en større provinsby.
Nordhavn	Udbygget havnebydel i København med fokus på bæredygtighed, cykler og metro. Blandede funktioner og kanaler skaber maritime kvarterer. Illustrerer transformation fra industrihavn til levende bydel med arkitektur, havnebade og byliv ved vandet.
Nordvest	Råt og foranderligt københavnsk kvarter mellem Nørrebro og Bispebjerg. Kåret for sin blanding af værksteder, ungdomskultur og nye boliger. Symbol på byens kantområder, hvor diversitet og eksperimenter driver fornyelsen frem.
Nørrebro	Mangfoldig og tæt bydel med stærkt gadeliv, uafhængige butikker og kultur. Kendt for fællesskaber, aktivisme og nyurban identitet. Superkilen, Assistens Kirkegård og caféstrøg gør kvarteret til et ikon for københavnsk hverdagsliv og diversitet.
Trøjborg	Bydel nord for Aarhus midtby, tæt på universitet og skov. Små butikker, biograf og stærkt lokalmiljø. Kendetegnet ved kompakt bystruktur og nærhed til natur, som understøtter både studieliv og familiehverdage i gå- og cykelafstand.
Vejgaard	Blandingsbydel i Aalborg med etagebyggeri, villakvarterer og liv på Vejgaard Bymidte. Historiske rødder i arbejderkultur. Et funktionelt, hverdagsligt kvarter, hvor lokale butikker og fællesskaber danner rammen om bylivet.
Østerbro	Grøn og familievenlig bydel med Fælledparken, søerne og brede boulevarder. Præget af klassiske facader, skoler og nærhed til vand. Et roligt, velafbalanceret kvarter, der kombinerer bymæssighed med gode rekreative muligheder og lokal handel.

Bydel Krydsord 9 bogstaver

Vi har samlet 6 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Bykvarter	Præcis betegnelse for et afgrænset område i byen med eget præg, historie og funktioner. Bruges i både markedsføring, turisme og hverdagsbrug. Kan også benyttes metaforisk om ‘kvarterer’ i kultur- eller erhvervslivet, der har særskilt identitet.
Chinatown	Etnisk præget bydel forankret i kinesisk diaspora, kendt fra mange storbyer. I dansk sammenhæng bruges ordet typisk som international reference. Overført beskriver det en kulturel enklave, hvor sprog, mad og handel skaber særpræget identitet.
Sydhavnen	Blanding af traditionel arbejderbydel og nye kanalkvarterer som Sluseholmen. Kendt for maritimt miljø, boligøer og nærhed til natur. Viser, hvordan gamle bydele kan fornyes og udvides, mens historiske træk og lokale fællesskaber bevares.
Trekroner	Roskilde-bydel med RUC, nye boligområder og station. En planlagt campusbydel med fokus på grøn mobilitet. Illustrerer moderne byudvikling, hvor uddannelse, bolig og infrastruktur organiseres i et sammenhængende, bæredygtigt bymiljø.
Vesterbro	Københavnsk bydel kendt for caféer, restauranter og kultur, med fortid som red light-område. I dag en dynamisk blanding af børnefamilier, kreativt erhverv og natteliv. Rummer Kødbyen og viser urban forandring fra rå til raffineret.
Vollsmose	Odense-bydel kendt for almene boliger og stor mangfoldighed. Omfattende helhedsplaner er i gang for at styrke byliv, tryghed og beskæftigelse. Et eksempel på samtidsbyens sociale udfordringer og potentialer for fornyelse gennem langsigtede indsatser.

Bydel Krydsord på 10 bogstaver

Vi har fundet 2 ord med 10 bogstaver til dit krydsord med ‘Bydel’.

Ord	Beskrivelse
Amager øst	Københavnsk bydel på østsiden af Amager, med strandpark, metro og blandede boligområder. Rummer både ældre kvarterer og nyere bebyggelser. En bydel i forandring, hvor natur, vand og byliv er tæt forbundet i hverdagen.
Bispebjerg	Nordvestlig bydel med blandet bebyggelse, grønne kirkegårde og ikoniske røde kirsebæralléer. Rummer uddannelser, boliger og erhverv. Et område i udvikling, hvor industriarv og nye kreative miljøer skaber forandring og lokal forankring.

Bydel Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 29 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Bydel’:

Ord	Beskrivelse
Amager vest	Stor bydel med bl.a. Ørestad og Kalvebod Fælled som grøn modvægt. Kendetegnet ved nybyggeri, metro og luftige strukturer. Eksempel på planlagt byvækst, hvor natur, infrastruktur og moderne arkitektur skaber en særlig rumlig karakter.
Lokalområde	Planlægnings- og hverdagsord for det nære geografiske felt omkring bolig og institutioner. Kan være sammenfaldende med en bydel. Metaforisk bruges det om en afgrænset målgruppe eller anvendelseskontekst, hvor man arbejder tæt på brugerne.
Slumkvarter	Betegnelse for socialt udsatte byområder med dårlige boligforhold, historisk og globalt. I dansk nutid bruges ordet med varsomhed. Overført kan det markere forsømthed eller mangel på ressourcer, men begrebet er værdiladet og kræver kontekst.
Yderkvarter	Byens ydre områder, ofte mere boligprægede end det centrale. Kan rumme både nye udstykninger og ældre arbejderkvarterer. Overført bruges det om periferien i et felt, hvor der er større afstand til magt, opmærksomhed eller ressourcer.
Boligkvarter	Primært beboelsesområde med fokus på boliger frem for industri og detailhandel. Kan være alt fra tæt-lav til etagebyggeri. Bruges også metaforisk om ‘hjemlige’ eller stille zoner i en organisation eller et større projektlandskab.
Campusområde	Universitetets eller skolens samlede kvarter, med studie, bolig og service i ét område. Fungerer ofte som en bydel i byen. Metaforisk antyder det et fagligt økosystem, hvor læring, netværk og innovation er spatialt koncentreret.
Havnekvarter	Historisk industrielt, nu ofte transformeret til bolig, kultur og kontorer ved vandet. En bydelstype med stærk identitet og udsigt. Metaforisk står det for grænselandet mellem by og verden, handel, ankomst og forandring.
Højhusområde	Bydel præget af høje beboelses- eller kontorbygninger, med stærk vertikalitet og tæthed. Knytter ofte byliv til stationer og service. Metaforisk udtryk for ambition, udsyn og komprimeret aktivitet, hvor meget samles i et lille geografisk aftryk.
Postdistrikt	Område defineret af postnummer og omdeling. Ofte anvendt som shorthand for bydele, fx ‘2100’ for Østerbro. Overført kan det betyde et symbolsk identitetsmærke, hvor en kode bliver en social markør for livsstil, status og tilhørsforhold.
Villakvarter	Område med fritliggende enfamiliehuse, haver og rolige gader. Kendes for grønne strukturer og familiepræg. I overført forstand kan det signalere tryghed, stabilitet og et bestemt socialt lag med middel- til højindkomster og ordnede forhold.
Frederiksberg	Selvstændig kommune omsluttet af København, men ofte oplevet som bydel i hovedstaden. Kendt for parker, boulevarder og livlige handelsgader. Forener urban kvalitet, kultur og grønt byrum i en tæt og velfungeret bystruktur.
Kulturkvarter	Område med museer, teatre, koncerthuse og kreative miljøer. En profilskarp bydel, som tiltrækker besøgende. Overført beskriver det den kulturelle scene eller åndelige infrastruktur, hvor produktion, formidling og oplevelse samles i en tæt konstellation.
Skoledistrikt	Optageområde for en folkeskole, der ofte følger kvarterets grænser. Påvirker boligvalg og identitet. Metaforisk bruges det om inddelinger, der kanaliserer tilhørsforhold og adgang, fx i organisationer, hvor ansvar og ressourcer fordeles geografisk.
Arrondissement	Fransk betegnelse for bydel, kendt fra Paris’ 20 arrondissementer. Bruges i dansk om andre landes administrative bydele. Velegnet i krydsord, når ledetråden peger mod udenlandske byinddelinger og historiske administrative opdelinger.
Brønshøj-husum	Ydre københavnsk bydel med landsbyrødder, Utterslev Mose og villakvarterer. Lokalt handelsliv og foreningskultur spiller en stor rolle. Et roligt, grønt område, der lever sit eget liv uden for Indre Bys tempo og turisme.
Carlsberg byen	Ny bydel på det tidligere bryggeriområde i Valby/Vesterbro. Kendetegnet ved tårne, kulturarv og blandet by. Demonstrerer moderne byudvikling med boliger, skoler, erhverv og liv i gadeniveau, der sammenvæver historiske spor med samtidsarkitektur.
Christianshavn	Kanalbydel med maritim stemning, brostensgader og historiske pakhuse. Rummer også fristaden Christiania og kulturinstitutioner. En særegen kombination af landsbyfølelse og storby, hvor vandet, broerne og fællesskaber binder området sammen.
Frederiksbjerg	Aarhusiansk bydel syd for åen, kendt for Ingerslevs Boulevard, markeder og caféer. Klassiske etageejendomme og lokale butikker skaber kvartersstemning. Et velfungerende bykvarter, hvor hverdagens service, byliv og rekreative muligheder mødes.
Islands brygge	Havnefrontsbydel med park, havnebad og blandet bolig- og erhverv. Populær for byliv ved vandet og udsigt til Indre By. Eksempel på, hvordan tidligere havnearealer bliver til levende kvarterer med stærk identitet og rekreativ kvalitet.
Latinerkvarter	Historisk inspireret bydel med små gader, caféer og studie- eller bohemeliv. Findes i flere danske byer som navn eller idé. Metaforisk peger det på lærdom, charme og en uformel, kreativ atmosfære, der binder mennesker og steder sammen.
Øgadekvarteret	Aalborgs klassiske etagekvarter med regelmæssigt gadenet, gårdrum og nærhed til byens tilbud. Opleves som intimt og urbant. Et eksempel på den nordiske stenby, hvor hverdagens funktioner er tilgængelige i gå- og cykelafstand.
Erhvervskvarter	Bydel præget af kontorer, service og virksomheder, fra business districts til blandede erhvervsområder. Omtales i byudvikling og pendlertrafik. Overført bruges det om de rum, hvor handel, netværk og beslutninger foregår i højere koncentration.
Industrikvarter	Område med produktion, logistik og erhvervsfunktioner, ofte perifert placeret. En klar funktionel bydelstype. Metaforisk forbindes det med ‘maskinrum’, drift og robusthed, hvor effektivitet og infrastruktur er vigtigere end repræsentation og pynt.
Rækkehuskvarter	Tæt-lav bebyggelse i kæder med fællesarealer og nærhed. En bydelstype, der balancerer privatliv og fællesskab. Overført udtrykker det kompakt organisering og delte ressourcer, hvor beboere eller aktører er tæt forbundne i hverdagen.
Stationskvarter	Området omkring en banegård, traditionelt præget af hoteller, caféer og service. Ofte et dynamisk bydelspunkt og mobilitetsknudepunkt. Overført kan det betyde et sted, hvor strømme mødes, og hvor kortvarige ophold skaber liv og omsætning.
Parcelhuskvarter	Kendetegnet af enfamiliehuse på parceller, ofte fra efterkrigstidens udbygning. Typisk bilorienteret og med stisystemer og skole tæt på. Billedligt kan det beskrive den brede mainstream, hvor normalitet og hverdagsrytme sætter dagsordenen.
Skibhuskvarteret	Østligt odenseansk bykvarter tæt på havnen, med ældre bebyggelse, butikker og stærkt lokalmiljø. Gaderne bærer præg af byens industrifortid. Et levende kvarter, hvor små erhverv, boligliv og byomdannelse står side om side.
Forretningskvarter	Butiks- og handelspræget bydel, fra hovedgade til storcenternære gader. Kædet sammen med byliv og service. Metaforisk bruges det om det ‘marked’, hvor idéer, projekter og relationer ‘handles’ og sættes i cirkulation mellem aktører.
Middelalderkvarter	Den ældste bydel med snævre gader, historiske huse og irregulær struktur. Attraktiv for turister og handelsliv. Billedligt bruges det om et ‘oprindelseslag’ i en kultur eller organisation, hvor tradition og identitet er særligt synlig og stærk.

Tak fordi du læste vores samling med de 76 mulige løsningsforslag til krydsord med ledetråden Bydel. Vi har forsøgt at dække både korte og længere ord, lokale betegnelser og lidt mere usædvanlige varianter, så du forhåbentlig fandt et bud, der passede til netop din opgave.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte – og at listen gjorde det lidt nemmere at knække næste krydsord. Hvis et af ordene ikke passede, kan du altid gå tilbage og tjekke de andre forslag; ofte er det små variationer i stavning eller dialekt, der gør forskellen.

Vil du have endnu flere løsningsforslag eller inspiration til andre krydsordssignaler, så kig forbi Kryds.dk. Du kan bruge søgefeltet, udforske kategorierne eller se vores øvrige artikler med samlinger af mulige svar – vi opdaterer løbende med nye forslag og tips.

Har du ønsker eller forslag til fremtidige emner, er du altid velkommen til at kontakte os. God fornøjelse med krydserne – og held og lykke med at finde det rigtige ord!