Velkommen til Kryds.dk – her har vi samlet en omfattende guide til ledetråden “Dansk farvand” i krydsord. Vi har fundet 75 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med en kort, lang eller lidt kryptisk rute, er chancen stor for, at du finder et passende bud her.
Udtrykket “Dansk farvand” dukker ofte op i krydsord, fordi det dækker over mange forskellige geografiske betegnelser: havområder, sund, vige, kyststrækninger og ældre søfartsudtryk. Mange af svarene er korte stednavne eller maritime termer, hvilket gør dem velegnede til krydsord – de passer ofte med almindelige bogstavkombinationer og giver god variation i sværhedsgraden.
Derudover er emnet populært blandt både landskabskyndige og hverdagssolvere, fordi danske farvande indgår i kultur, historie og regional identitet. At kende forskel på f.eks. Kattegat, Øresund eller Langelandsbælt kan både løse brudstykker i et krydsord og samtidig udvide din almenviden.
Til hvert af de 75 løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du kan læse mere om ordets betydning, oprindelse og anvendelse. Formålet er ikke kun at give svaret, men også at gøre dig klogere og udvide dit ordforråd – præcis dét krydsord handler om. God fornøjelse med løsningen!
Dansk farvand Krydsord 7 bogstaver
Her er 5 gode bud på ord med 7 bogstaver til ‘Dansk farvand’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Alssund | Det smalle sund mellem Als og Jylland ved Sønderborg, historisk knyttet til slagene ved Dybbøl. Alssund har markante strømforhold, broer og tæt trafik af mindre fartøjer, kajakker og sejlere, og fungerer som vigtig lokal forbindelse mellem bugter og fjorde. |
| Drogden | Sejlrenden i Sydlige Øresund vest for Saltholm med Drogden Fyr og Drogdentunnelen som del af Øresundsforbindelsen. Farvandet er travlt, lavvandet og strømpræget, kræver nøje navigation, og er centralt i farvandsadvarsler, ismelding og lodspligt for større skibe. |
| Fursund | Smal passage mellem øen Fur og Salling i Limfjorden, betjent af en hyppig færge. Farvandet er lavvandet, strømpræget og omgivet af geologisk spændende molerskrænter. Sejlere værdsætter læ-områder, men bør respektere render, mærker og lokale strømforhold. |
| Ho bugt | En del af Vadehavet nord for Esbjerg, præget af tidevand, sandvandringer og omfattende fugleliv. Farvandet kan være udfordrende med stærk strøm, tørfald og hurtigt skiftende dybdeforhold. Et område med international naturbeskyttelse og nøje afmærkede sejlrender. |
| Øresund | Sundet mellem Sjælland og Skåne forbinder Kattegat og Østersøen og er et af Nordeuropas travleste farvande. Øresund er også kendt for Øresundsbroen, Øresundsregionen og hyppig omtale i vejrudsigter og sejladsadvarsler, med strøm, tåge og is som sæsonudfordringer. |
Dansk farvand Krydsord på 8 bogstaver
Vi har samlet 7 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden ‘Dansk farvand’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Grønsund | Sundet mellem Falster og Møn/Bogø er kendt for stærke strømme, skiftende dybder og krævende sejlads. Historiske søslag, færgeruter og kystlandskaber præger området, der er rigt på fugleliv og omtaltes i farvandsmeldinger ved tåge, is og vinddrejninger. |
| Isefjord | Stor fjord på Nordvestsjælland med åbning mod Kattegat, sidearme og kystbyer som Holbæk. Fjorden har varierende dybder, stærke vinde langs åbne stræk og naturbeskyttede områder. Den er central for sejlads, fiskeri, badegæster og lokale vejrprognoser. |
| Kalø vig | Den lille bugt ved Kalø Slotsruin og Nationalpark Mols Bjerge giver læfyldte forhold, men byder også på pludselige vinddrejninger fra bakkerne. Sejlads kræver opmærksomhed på grunde, fuglebeskyttelse og lokale strømforhold. Et populært område for naturturisme. |
| Kattegat | Havområdet mellem Danmark og Sverige nord for Øresund og bælterne, med åbne stræk, vindeksponering og vigtig skibstrafik. Kattegat nævnes i vejrudsigter og i debatten om Kattegatforbindelsen, og rummer farvandsmærker, skydeområder, fiskeri og fremtidige havvindmølleparker. |
| Nordsøen | Havet vest for Danmark med grov sø, tidevand og stærk vind, præget af skibstrafik, fiskeri, olie-gas og store havvindmølleparker. Nordsøen omtales i vejr- og bølgeprognoser og er central for energiproduktion, søredning, miljøbeskyttelse og internationale søveje. |
| Oddesund | Forbindelsen i den vestlige Limfjord ved Oddesundbroen, med markant tidevand og strømsætning. Farvandet bruges af fiskere, fritidssejlere og færgetrafik i nærområdet. Kending af strømretning, vind og sigtbarhed er afgørende for sikker passage gennem sundet. |
| Omø sund | Sundet ved Omø ud for Vest- og Sydvestsjælland, en del af bælthavet med kystnære grunde og strøm. Farvandet bruges af lokale færger og sejlere. Opmærksomhed på mærker, dybder og vindkanalisering er nødvendig, især ved snævre passager tæt ved kysten. |
Dansk farvand Krydsord 9 bogstaver
Her er 12 gode bud på ord med 9 bogstaver til ‘Dansk farvand’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Aggersund | Narrowt stræde i Limfjorden, krydset af Aggersundbroen, med kraftige strømme ved vindskift og tidepåvirkning. Stedet er historisk for befæstninger fra Anden Verdenskrig. Navigation kræver præcis styring, timing med strøm, og respekt for brohøjder og signaler. |
| Bælthavet | Fællesbetegnelse for farvandene omkring bælterne mellem Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, med lavvandede områder, render og stærke strømforhold. Bælthavet rummer både sårbare naturtyper og travle sejlrender, og nævnes i DMI’s farvandsudsigter, havplaner og navigationsadvarsler. |
| Fanø bugt | Bugten vest for Esbjerg, beskyttet af øen Fanø, med tidevand og dynamiske sandbanker. Farvandet rummer adgangsveje til Esbjerg Havn, rekreative aktiviteter og følsom natur. Sejlads kræver præcis kendskab til render, strøm, tørfald og lokale vejrfænomener. |
| Faxe bugt | Bugten sydøst for Sjælland mellem Stevns og Møn, præget af åbent Østersøvand, dønninger og kystklinter. Området er kendt for geologi, fiskeri og havsport. Navigationsmæssigt kræver det opmærksomhed på kystnære rev, strøm og vejrskift over relativt åbent farvand. |
| Hjelm dyb | En dyb rende i Kattegat ved øen Hjelm og Helgenæs, ofte brugt af skibe til og fra Aarhus. Strømforhold, vind og dønninger kan være udfordrende. Området kræver opmærksomhed på navigationsmærker, dybdekurver og skiftende vejr over åbent farvand. |
| Horns rev | Et stort revsystem i Nordsøen ud for Blåvands Huk, hjemsted for nogle af Danmarks ældste og største havvindmølleparker. Farvandet har stærk strøm, kraftig sø og krævende navigation, og omtales ofte i offshore-operationer, sikkerhedsplaner og vejr- og bølgevarsler. |
| Køge bugt | Bugten syd for København med badestrande og Køge Bugt Strandpark. Farvandet bruges både rekreativt og til skibstrafik mod havne. Også kendt fra S-togsstrækningen Køgebugtbanen. Vind, strøm og isvintre historisk set har formet sejlads- og kystforhold. |
| Lillebælt | Det smalle stræde mellem Fyn og Jylland har kraftige tidevandsstrømme, dybe huller og rig natur. Lillebælt forbindes også med Lillebæltsbroerne og marsvin, dykning og lystfiskeri, samt krævende navigation for mindre fartøjer i skiftende vejr- og strømforhold. |
| Skagerrak | Det dybe stræde mellem Danmark, Norge og Sverige forbinder Nordsøen og Kattegat og kan byde på hårdt vejr, høj sø og stærke strømme. Skagerrak er også navn på en højspændingsforbindelse, og omtales ofte i maritime varsler og farvandsudsigter. |
| Stege nor | Laguneagtigt nor ved Stege på Møn, adskilt fra åben bugt af smalle passager. Farvandet er lavvandet, naturpræget og populært til rekreativ sejlads. Navigation kræver særlig opmærksomhed på mærker, dybdekurver og vind, der kan presse vandet og påvirke passager. |
| Storebælt | Strædet mellem Sjælland og Fyn binder Østersøen sammen med Kattegat og rummer stærke strømme, dybe render og betydelig skibstrafik. Storebælt er også synonymt med Storebæltsforbindelsen og er et nøgleområde i dansk infrastruktur, søsikkerhed, fiskeri og vejrvarsling. |
| Østersøen | Det brakke randhav, som Danmark møder via bælter, Øresund og Bornholm, har særpræget økologi, isvintre i historisk perspektiv og intens skibstrafik. Østersøen er også en politisk og økonomisk korridor, med rørledninger, fiskeri, fergefarter og miljøovervågning. |
Dansk farvand Krydsord på 10 bogstaver
Følgende 6 ord med 10 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Dansk farvand’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Langør nor | Lavvandet nor på Samsøs nordøstside med smalle indløb, beskyttet natur og fuglerigdom. Farvandet er ideelt til kajak og småbåde, men kræver præcis navigation og hensyn til dyreliv. Vind og vandstand påvirker dybder, hvorfor opdaterede lokale oplysninger er vigtige. |
| Limfjorden | Det gennemgående farvand tværs over Nordjylland, forbundet til Nordsøen ved Thyborøn og Kattegat ved Hals. Limfjorden rummer marsvin, østers og muslinger, komplekse strømforhold, broer og tunneler, samt krævende navigation gennem bredninger, sunde og kanaler. |
| Rønne bugt | Bugten ved Bornholms vestkyst omkring Rønne, anløbsområde for færger med udsyn til åbent Østersøvand. Dønninger og vind kan give rullende sø. Farvandet bruges til fiskeri, sejlads og badning, men kræver respekt for vejrvarsler og anløbsforhold. |
| Samsø bælt | Farvandet omkring Samsø mellem Jylland og Sjælland, præget af åbent vand, strømsætning og eksponering mod Kattegat. Området benyttes af færger, sejlere og fiskere. Navigation kræver respekt for vinddrevet bølgeopbygning, dybder og sejlrender i tilknytning til bælterne. |
| Stege bugt | Bugten ved Møn syd for Stege, med forbindelse til Stege Nor gennem snævre passager. Området er lavvandet, naturpræget og eftertragtet af lystfiskere og sejlere. Navigation fordrer omhu med grunde, bundforhold, mærker og vejrskift over åbent Østersøvand. |
| Ålbæk bugt | Stor bugt syd for Skagen mod Frederikshavn, åben mod Skagerrak med vindeksponering og ankerliggepladser. Farvandet kan hurtigt blive groft ved pålandsvind. Området er brugt til ankring, fiskeri og sejlads, med opmærksomhed på strøm, bølger og kystnære revler. |
Dansk farvand Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 45 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Dansk farvand’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Aarhus bugt | Den åbne bugt ud for Aarhus med skibstrafik, sejlrender, bademuligheder og nærliggende havvindprojekter. Vinddrevet sø kan bygge hurtigt i pålandsvind, og strøm sætter langs kysten. Området bruges af fragtskibe, færger, kapsejlere og kystnære vandaktiviteter. |
| Agersø sund | Sundet ved Agersø og Sjælland nær Stigsnæs, med lokale færgeruter og kystnære strømforhold. Farvandet rummer lavvandede partier, vige og læområder, men kræver nøjagtig navigation i render og hensyn til naturbeskyttelse, skiftende vejr og småbådstransit. |
| Femern bælt | Strædet mellem Lolland og tyske Fehmarn forbinder Østersøens indre og vestlige dele. Farvandet er kendt for Rødby–Puttgarden-færgen og det kommende Femern-tunnelprojekt, der ændrer trafikale ruter, redningsberedskab og navigationsmønstre i regionen markant. |
| Helnæs bugt | Bugten syd for Fyn ved halvøen Helnæs, med lave dybder, ålegræsenge og stille vige. Farvandet er populært for waders, kajak og småbådsejlads, men kræver kendskab til grunde, vindretning og naturhensyn i et område med høj biodiversitet og rolig sejlads. |
| Sejerø bugt | Bugten nordvest for Sjælland, med øerne Sejerø og Nekselø som markante pejlemærker. Åbent vand mod Kattegat giver hurtig søopbygning. Farvandet er populært blandt sejlere og fiskere, men kræver respekt for dybdefald, rev og skiftende vejrforhold. |
| Skive fjord | En arm af Limfjorden med lavvandede områder, naturskønne kyster og roligere forhold end de åbne bredninger. Fjorden tiltrækker kapsejlads, kajak, SUP og lystfiskeri, men kræver stadig opmærksomhed på vindpres, strømforhold og lokale grunde nær kysterne. |
| Sælvig bugt | Bugten på Samsøs vestkyst med færgehavn i Sælvig og læfyldte ankerpladser. Farvandet er relativt roligt sammenlignet med åbent Kattegat, men vind- og strømforhold kan stadig overraske. Et populært opholdssted for sejlere på rutefart gennem bælterne. |
| Tannis bugt | Bugten mellem Hirtshals og Skagen, eksponeret mod Skagerraks bølger, strøm og blæst. Farvandet kan overraske med korte, stejle søer ved vindskift. Området bruges til fiskeri og kystnære aktiviteter, men fordrer forsigtighed med dybder, brænding og vejrskift. |
| Vejle fjord | Fjord på Østjylland med skovklædte bakker, Vejlefjordbroen og varierende dybder. Vindkanalisering, smalle løb og lokale strømforhold præger sejladsen, men området er samtidig yndet for tursejlads, SUP og kystfiskeri langs de beskyttede vige og strande. |
| Bøgestrømmen | Snoet, strømfyldt stræde mellem Sjælland, Møn og Falster, en klassisk rute for tursejlere. Lave grunde, skiftende strøm og snævre løb gør navigationen krævende. Farvandet er naturskønt, men stiller tydelige krav til søkortforståelse, mærkekending og vejrplanlægning. |
| Ebeltoft vig | En beskyttet vig ved Ebeltoft, tæt på Mols Bjerge og Fregatten Jylland. Farvandet er roligere end åbne stræk, men lavvandede områder og kraftig vind kan stadig udfordre småfartøjer. Området er velegnet til tursejlads, kajak og kystnær rekreation. |
| Flinterenden | Vigtig sejlrende i Øresund øst for Saltholm, med lavvandede områder og tæt trafik. Farvandet er kendt for præcis afmærkning, strømsætning og krav til holdning af kurs. Omtales hyppigt i navigationsadvarsler, lodsvejledninger og DMI’s farvandsudsigter for Øresund. |
| Holbæk fjord | Den inderste del af Isefjord ved Holbæk, med beskyttede farvande, lave dybder og rekreative aktiviteter. Området er egnet til tursejlads og vandsport, men kræver omhu med bundforhold, mærker og vindskift, som kan skabe uforudsete bølge- og strømforhold. |
| Jammerbugten | Den lange bugt på Nordvestkysten mod Nordsøen, berømt for hårdt vejr, kysterosion og historiske strandinger. Farvandet er åbent og vindeksponeret med stærk strøm og brændinger. Et område for robuste sejlere og surfere, men krævende i sikkerhed og planlægning. |
| Kertinge nor | Det indre nor nord for Kerteminde, lavvandet og rigt på ålegræs, fugle og kystnære fisk. Farvandet egner sig til kajak, SUP og småbåde, men kræver stor hensyntagen til naturbeskyttelse, lavvande, smalle løb og lokalt skiftende strøm- og vindforhold. |
| Musholm bugt | Bugten ved Storebælt ud for Vest- og Sydvestsjælland, påvirket af bælthavets strømforhold. Området rummer akvakultur, badning og kystnære rekreative tilbud. Vejr, strøm og lavvandede partier kræver sikker planlægning af sejlads og hensyn til naturbeskyttede områder. |
| Odense fjord | Lagunepræget fjord nord for Odense med lavvandede områder, fuglereservater og smalle sejlrender. En kanal fører ind til Odense Havn. Fjorden er populær blandt lystfiskere og sejlere, men kræver opmærksomhed på bundforhold, vindpres og varierende sigtbarhed. |
| Præstø fjord | En lavvandet, beskyttet fjord på Sydsjælland, med rigt fugleliv og smalle løb. Farvandet er ideelt til rolig sejlads, kajak og naturoplevelser, men kræver nøje kendskab til render, bundforhold og vinddrevet vandstand, som hurtigt ændrer tilgængelige dybder. |
| Bornholms gat | Passagen nord for Bornholm mod Sverige, en vigtig ind- og udsejling til den centrale Østersø. Farvandet er værdsat og frygtet for strøm, tåge og is fra tid til anden, og er et strategisk stræde for handelsskibe og militærøvelser. |
| Gamborg fjord | Lille fjord vest for Middelfart i Lillebæltsområdet, med rolige vige, fuglerige kyster og lave dybder. Farvandet er ideelt til stille sejlads og kystnært friluftsliv, men kræver opmærksomhed på bundforhold, smalle render og vinddrevet vandstand i bælthavet. |
| Guldborg sund | Det smalle sund mellem Lolland og Falster byder på stærke strømme, lave grunde og smalle løb under broer. Området er naturskønt, men navigationsmæssigt krævende, og forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen gennem historiske byer, havne og fuglerige enge. |
| Horsens fjord | Fjorden ved Horsens med øerne Alrø og Hjarnø byder på lavvandede områder, smalle sejlrender og naturreservater. Vekslende dybder og vindkanalisering kræver opmærksomhed ved navigation. Området er velegnet til tursejlads, fugleobservation og kystnær rekreation. |
| Kolding fjord | En smal østjysk fjord, præget af kystnære grunde, skovklædte skrænter og Kolding som maritimt knudepunkt. Strømme og vindforhold kan give stejle bølger i snævre løb. Farvandet er populært for lystfiskeri, sejlads og kystnære naturoplevelser i læfyldte bugter. |
| Nakskov fjord | Det fjordlignende øhav vest for Lolland med mange småøer som Enehøje og vige med rigt fugleliv. Farvandet er lavvandet og beskyttet, men kræver præcis kursføring i snævre render. Populært til rolig sejlads, naturoplevelser og kystnær rekreation. |
| Randers fjord | Gudenåens udløb til Kattegat danner et langt, smalt fjordløb med brakt vand, særlige strømforhold og hyppige sandvandringer. Fjorden muliggør skibsfart til Randers og rummer færger, naturreservater og varierende dybder, som kræver opmærksom navigation og opdaterede søkort. |
| Saltholm flak | Lavvandet banke omkring Saltholm i Øresund med følsom natur og fugleliv. Farvandet er navigationsmæssigt udfordrende med grunde, tidepåvirkning og vindpres. Området kræver skærpet opmærksomhed på mærker, dybder og hastighed, især for mindre fartøjer og kajakker. |
| Svendborgsund | Det smalle farvand mellem Fyn og Tåsinge med Svendborgsundbroen, stærke strømme og livlig fritidssejlads. Området er centralt i Det Sydfynske Øhav, med smukke kyster, lokale færger og strømforhold, der kræver omhyggelig planlægning ved tidevands- og vindskift. |
| Aabenraa fjord | En dyb fjord i Sønderjylland med stejle kyster og god havn ved Aabenraa. Farvandet er kendt for læ i hårdt vejr, men strøm og vind kan drille i snævre passager. Området forener erhvervssejlads, lystsejlads og naturoplevelser året rundt. |
| Københavns red | Ankerpladsen uden for Københavns Havn, historisk brugt til krigs- og handelsskibe, karantæne og lodsning. Farvandet ligger i læ af kyster og øer, men med betydelig trafik. Navigation kræver opmærksomhed på ankerpladser, signaler, sikkerhedsafstande og vejrprognoser. |
| Langelandsbælt | Strædet mellem Langeland og Lolland er en del af Bælthavet med markante strømme og vigtige sejlrender. Området bruges af kystsejlads, færger og erhvervsfartøjer, og er kendt for fiskeri, naturbeskyttelse og vejrfølsomme passager ved vindskift. |
| Mariager fjord | En af Danmarks længste fjorde, kendt for smalle løb, stejle skrænter og periodiske iltsvind. Byerne Hobro og Hadsund ligger ved fjorden, der kræver hensyn til strøm, dybde og naturbeskyttelse. Området er populært for roere, sejlere og vandrere. |
| Roskilde fjord | Lang, lavvandet fjord på Sjælland med mange øer, vige og smalle løb, forbundet mod nord til Isefjord. Området rummer Vikingeskibsmuseet, lystsejlads og fuglereservater. Navigation kræver sans for mærkning, strøm, bundforhold og vejrskift på det smalle vandspejl. |
| Thyborøn kanal | Gennembruddet mellem Nordsøen og Limfjorden fra 1825, med stærke tidevandsstrømme, kort, stejlt sø og krævende navigation. Kanalen er vital for fiskeri og skibstrafik til Limfjorden, men kræver præcis timing og vejrforståelse for sikker ind- og udsejling. |
| Flensborg fjord | Grænsefjorden mellem Danmark og Tyskland, kendt for maritime traditioner, dybere løb og naturskønne kyster. Farvandet rummer trafik, sejladsregler under grænseforhold og varierende strøm. Det er et attraktivt sejlområde med kulturhistoriske byer og veludbyggede havne. |
| Haderslev fjord | Lang, smal fjord, der strækker sig fra Lillebælt ind til Haderslev. Den er læfyldt, men kræver nøjagtig styring i snævre løb og under skiftende strømforhold. Fjorden er rig på kulturhistorie, naturoplevelser og rolige sejladsmuligheder for mindre fartøjer. |
| Kerteminde bugt | Bugten ud for Kerteminde på Nordøstfyn, påvirket af bælthavet, kyststrømme og lokale dønninger. Rig på marsvin, bademuligheder og lystfiskeri. Navigation foretages hensynsfuldt i forhold til sejlrender, bundforhold og fritidsaktiviteter tæt ved kysten og havnen. |
| Nissum bredning | Limfjordens vestligste, brede bassin præget af vindeksponering, lave dybder og stor fugleaktivitet. Området er vigtigt for naturbeskyttelse og lystfiskeri, men giver navigationsmæssige udfordringer ved kraftig vind, hurtigt opbygget sø og flytbare sandbanker. |
| Sønderborg bugt | Bugten omkring Sønderborg og Als med historiske kyster ved Dybbøl. Farvandet har betydelig fritidssejlads, lokale strømforhold og læ-områder. Området forbinder Alssund og Flensborg Fjord og kræver opmærksomhed på mærker, broåbninger og trafik tæt ved byen. |
| Kalundborg fjord | En dyb og relativt smal fjord på Nordvestsjælland, hjemsted for Kalundborg Havn og energitunge virksomheder. Farvandet rummer skibstrafik, stærke vinde langs fjordaksen og varierende dybdeforhold. Navigation kræver opmærksomhed på sejlrender, trafikseparering og lokalt vejr. |
| Løgstør bredning | Centralt bassin i Limfjorden, kendt for muslinge- og østersfiskeri samt historiske kanaler ved Løgstør. Farvandet kræver kendskab til vinddrevet strøm, lave grunde og lokale render. Det er populært blandt sejlere, men fordrer opmærksomhed på mærkning og dybder. |
| Smålandsfarvandet | Farvandet mellem Sjælland, Lolland og Falster med et virvar af lave grunde, småøer og snævre løb. Navigationsmæssigt udfordrende i blæst og tåge, men naturskønt og historisk rigt, med forbindelser til Storstrømmen, Storstrømsbroen og lokale færgeruter. |
| Bornholmsfarvandet | Samlebetegnelse for farvandene omkring Bornholm og Ertholmene, med åbent Østersømiljø, kraftige dønninger og trafikerede færgeruter. Området rummer fiskeri, dybhavsforhold, særlige NATO-øvelsesområder og vejrskift, og nævnes hyppigt i farvandsadvarsler og søkortinformationer. |
| Det sydfynske øhav | Et lavvandet øhav med mange småøer syd for Fyn, præget af smalle løb, tideprægede strømme og rige naturværdier. Området er populært for sejlere, kajakroere og dykkere, og er internationalt beskyttet for fugleliv, ålegræsenge og kystnære habitater. |
| Karrebæksminde bugt | Bugten ved indsejlingen til Næstved gennem Karrebæk Fjord, beskyttet af Enø. Farvandet er lavvandet med smalle render og livligt sommerliv. Sejlads kræver opmærksomhed på mærkning, tidepåvirkning, vinddrevet vandstand og tæt trafik af fritidsfartøjer. |
| Indre danske farvande | Sammenfattende navn for Øresund, Storebælt, Lillebælt og tilgrænsende farvande mellem Danmark og Østersøen. Området er reguleret af særlige regler for passage, lodspligt og miljø, og omtales fast i farvandsudsigter, nautiske publikationer og internationale sejladsbestemmelser. |
Tak for denne gang! Vi håber, at du har fundet præcis det, du søgte blandt de 75 forskellige løsningsforslag til ledetråden Dansk farvand. Krydsord kan have mange facetter – fra smalle stræder og fjorde til brede have – og derfor samler vi så mange varianter, så chancen for at ramme den rigtige løsning bliver større.
Kan du stadig ikke få krydset til at passe? Prøv at tænke i synonymer, lokale navne eller alternative stavemåder, og tjek antal bogstaver i krydsets felter. Små endelser eller sammensætninger kan ofte være nøglen. Du er også altid velkommen til at bruge søgefeltet på siden eller filtrere efter længde for at gøre jagten lettere.
Vil du ha’ flere løsninger? På Kryds.dk finder du et væld af krydsordsforslag til både korte og lange ledetråde – vi opdaterer løbende vores database, så der hele tiden er nye idéer at hente.
Har du forslag til flere ord eller ledetråde, vi bør dække, eller vil du dele en god løsningsstrategi? Skriv gerne til os eller brug kommentarfeltet – vi elsker at høre fra andre krydsordentusiaster. God fornøjelse med næste kryds!
