Skråninger krydsord – velkommen til Kryds.dk
På Kryds.dk har vi samlet hele 54 forskellige løsningsforslag til krydsordsledetråden “Skråninger”. Uanset om du sidder med et kortfattet 5-bogstavers ord eller en længere formulering, vil du her finde et væld af muligheder, som kan hjælpe dig videre i puslespillet.
Ordet “skråninger” er et klassisk krydsordsord, fordi det dækker over mange kontekster: landskabets bakker og skrå jordflader, vej- og baneskråninger, bygningsdetaljer som volde og ramper, samt billedligt brug i tekniske eller matematiske sammenhænge. Den brede betydning gør det til en populær ledetråd – den kan skjule alt fra simple synonymer til mere faglige eller dialektale udtryk.
Derudover giver grammatiske variationer og sammensætninger (ental/flertal, forskellige endelser og sammensatte ord) anledning til mange korrekte svarmuligheder i forskellige bogstavlængder. Det er netop derfor, du finder så mange forskellige løsninger hos os: krydsord lever af fleksibilitet og kreativitet i sproget.
For hvert af de 54 løsningsforslag har vi desuden skrevet en kort beskrivelse, så du ikke bare får et bud på et ord – du får også en forklaring på betydningen og brugen. Formålet er at gøre dig klogere og udvide dit ordforråd, for dét er trods alt en stor del af krydsordsglæden.
Rul videre i artiklen for at se alle forslagene og læse de korte forklaringer – nyttigt både hvis du er nybegynder eller en rutineret krydsordsløser, der vil finde den præcise løsning hurtigere.
Skråninger Krydsord 4 bogstaver
Her er 2 muligheder på 4 bogstaver, der passer til ‘Skråninger’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Fald | Udtryk for hældning i negativ retning, hvor terrænet eller fladen går nedad. Vigtigt for afvanding af tage, veje og badeværelser. Benyttes desuden om nedgang i værdier og tendenser, som fald i priser, publikumstal eller tryk, ofte vurderet over tid. |
| Hæng | Skisprogets betegnelse for et stejlt, ofte vindpåvirket hæld i fjeld eller skov. Et hæng kræver teknik og vurdering af sneforhold. Billedligt kan et hæng være et udfordrende afsnit i et projekt, hvor små fejl accelererer, og man må holde kanten. |
Skråninger Krydsord på 6 bogstaver
Her er 4 gode bud på ord med 6 bogstaver til ‘Skråninger’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bakker | Runde højdedrag med skrånende sider, ofte beklædt med marker, skove eller bykvarterer. Bruges i sport om stigninger på cykelruter og i skianlæg. Metaforisk kan bakker symbolisere udfordringer, modstand og træningens seje træk før belønningen på toppen. |
| Løjper | Ruter til langrend, ofte i skrånende terræn omkring bakker og skov. Løjper spores for klassisk og skate. I overført betydning kan løjper stå for velkendte spor og vaner, man følger uden at tænke, selv når terrænet skifter hældning og retning. |
| Pister | Markerede skisløjper på bjergskråninger, graderet efter sværhedsgrad fra grøn til sort. Pister vedligeholdes med pistemaskiner og sikres mod laviner. Ordet bruges også om underlag i motorsport og hestesport, hvor en jævn, skrånende bane giver fart og sikkerhed. |
| Ramper | Ingeniør- og hverdagsord for skrånende adgangsveje til bygninger, broer, p-kældre og platforme. Forbinder niveauer for køretøjer, cykler og barnevogne. Ramper bruges også til at beskrive en gradvis opskalering, fx ramp-up i produktion eller opkøring i træningsmængde. |
Skråninger Krydsord på 7 bogstaver
Vi har samlet 6 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden ‘Skråninger’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Brinker | Stejle bredkanter langs vandløb, søer eller marker, ofte udsatte for erosion og sammenstyrtning. Brinkens skråning kan stabiliseres med beplantning eller sten. Ordet fungerer også billedligt om grænser, kanter og skillelinjer, hvor man skal passe på ikke at overtræde dem. |
| Klinter | Stejle, ofte aktive kystskrænter af ler, sand eller kalk, kendt fra Stevns og Møn. Klinter formes af bølgernes erosion og frost. De rummer geologiske lag og fossiler og fungerer som markante landskabsprofiler, der samtidig udgør en skrånende farezone nær kanten. |
| Klitter | Bølgende sandformationer, hvis skrånende sider flytter sig med vind og vegetationens greb. Kendes fra vestkysten og ørkener. Ordet indgår i naturforvaltning, kystbeskyttelse og friluftsliv. Metaforisk kan klitter stå for foranderlighed, skjulte læsider og skråninger, der pludselig forskubber sig. |
| Læsider | De skrå sider af bakker eller bygninger, der ligger i læ for vinden. Læsider samler ofte sne, støv og varme og er attraktive for dyr og planter. Metaforisk betegner ordet de gemte, mere beskyttede valg, hvor tempo og pres er lavere. |
| Slisker | Skrånende render eller glidebaner, der leder varer, korn eller fisk nedad ved tyngdekraft. Kendt fra pakhuse, møller og havne. Ordet kan også bruges billedligt om smutveje, hvor tingene glider for let, med indbygget risiko for tab af kontrol. |
| Taluder | Ingeniørterm for skrå sider på dæmninger, diger og jordvolde, ofte angivet med forholdstal mellem lodret og vandret. Taluder sikres mod erosion med sten, geotekstiler eller beplantning. Ordet bruges i vej- og jernbaneanlæg, hydroteknik og landskabsarkitektur. |
Skråninger Krydsord på 8 bogstaver
Her er 8 gode bud på ord med 8 bogstaver til ‘Skråninger’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Dalsider | Skåningerne der afgrænser en dal på hver side og leder vand, jord og sten mod dalbunden. Dalsider kan være terrasserede til landbrug, bevoksede eller eroderede. I overført betydning bruges udtrykket om alternative veje eller muligheder, der flankerer den direkte hovedrute. |
| Luvsider | De vindeksponerede skrå sider, hvor vejret rammer først og hårdest. Luvsider er vigtige for konstruktioners holdbarhed og for sneophobning i bjergterræn. I billedsprog kan luvsiden være den front, man vælger at stå på, når stormen kommer. |
| Rabatter | Vejens græsklædte sider og skråninger mellem asfalt og grøft, som dræner, stabiliserer og giver plads til sikkerhedszoner. Rabatter kræver jævnlig slåning. Ordet har desuden velkendt dobbeltbetydning som prisnedslag i handel, hvilket giver et humoristisk krydsords-tvist. |
| Skråtage | Tagtyper hvor begge eller én tagflade hælder, eksempelvis saddeltag, pulttag og mansardtag. Hældningen sikrer afvanding og formsprog. I billedlig brug kan skråtage stå for kreative løsninger, der bryder med flade standarder og giver rum til ovenlys og skrå idéer. |
| Skrænter | Stejle jord- eller klippeflader, som afgrænser højdeforskelle i landskabet, langs kyster, ådale eller veje. Kan være naturlige eller opstå efter erosion og skred. I overført betydning kan ordet antyde fare, kant og behov for varsomhed i beslutninger. |
| Tværfald | Vejteknisk udtryk for et vejspors skråning på tværs, som leder vandet væk fra kørebanen. Tværfald kombineres med længdefald for effektiv afvanding. Billedligt kan ordet betegne en tværgående drejning i en samtale eller strategi, som afleder pres og konflikter. |
| Vejsider | Områderne langs kørebanen, typisk skrånende mod grøfter for afvanding og sikkerhed. Vejsider kan være opfyldte taluder eller skæringer i terræn. I overført forstand kan ordet pege på marginaler, sidespor og det, som foregår uden for hovedstrømmen af trafik og opmærksomhed. |
| Åbrinker | Stejle skrånende kanter langs åløb, formet af strøm, regn og kreaturtramp. Åbrinker er levesteder for isfugl og planter og kræver skånsom pleje. I overført betydning kan de markere den fine kant mellem strøm og fast land, fremdrift og stabilitet. |
Skråninger Krydsord på 9 bogstaver
Her er 9 muligheder på 9 bogstaver, der passer til ‘Skråninger’ i dit krydsord.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Beddinger | Skrånende anlæg på værfter, hvor skibe bygges og søsættes ved at glide mod vandet. Kræver præcis friktionskontrol og støtte. Metaforisk symboliserer beddinger overgangsøjeblikket, hvor et stort projekt forlader værkstedets sikkerhed og ruller ud i virkelighedens bølger. |
| Fasninger | Alternative betegnelse for affasede skrå kanter på komponenter, profiler og byggedetaljer. Forbedrer montage, styrke og æstetik. I overført forstand handler fasninger om at bløde konflikter eller budskaber af, ved at give skarpe problemstillinger en mere skrånende, håndterbar udformning. |
| Græsvolde | Jordvolde beklædt med græs, hvis skrånende sider dæmper lyd, vind eller indblik ved veje og boliger. Græsvolde kræver hældning til slåning og stabilitet. Metaforisk kan de være grønne filtre, der bløder mødet mellem hård infrastruktur og bløde hverdagsliv. |
| Skibakker | Anlæg eller naturlige bakker til skiløb, med markerede faldlinjer, netsikring og præparerede flader. Bruges i Danmark ofte som vinterbakker eller plastpister. Som metafor kan skibakker symbolisere kontrolleret fart, nedkørsler mod mål og modet til at give slip i rette øjeblik. |
| Skråvægge | Vægge der hælder, typisk i tagetager, loftrum eller i moderne arkitektur. Skaber særlige rumlige forhold, lysindfald og møbleringsudfordringer. I overført betydning kan skråvægge antyde skæve vilkår, hvor regler og rammer ikke er helt lodrette, men kræver tilpasning. |
| Skæringer | De skrå jordflader, der opstår, når vej eller jernbane føres gennem højere terræn. Skæringer kræver geoteknisk stabilitet, dræn og ofte net mod stenfald. I overført forstand beskriver ordet analyser, der skærer ind i stoffet og blotlægger lag eller strukturer. |
| Tagflader | Tagets skrånende flader, som leder vand og sne mod tagrender. Udformning og hældning påvirker materialevalg, energioptag, solpanelers ydelse og arkitekturens udtryk. Ordet kan også bruges billedligt om beskyttelse ovenfra, der kun virker, når hældningen er tænkt rigtigt. |
| Terrasser | Trinvise, flade afsatser i en skråning, naturlige eller menneskeskabte, som mindsker hældning og erosion. Kendt fra vinmarker, rismarker og byrum med siddetrapper. Metaforisk giver terrasser pauser i stigningen, små platforme hvor man kan samle kræfter og udsigt. |
| Voldsider | Skrånende flader på historiske volde og bastioner, konstrueret for at modstå angreb og lede projektiler. Voldsider var ofte beklædt med græs for at hindre erosion. Ordet kan bruges figurativt til at betegne forsvarslinjer eller barrierer, som skråner mod pres udefra. |
Skråninger Krydsord på 10 bogstaver
Vi har samlet 11 relevante ord med 10 bogstaver til ledetråden ‘Skråninger’.
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Bjergsider | De skrånende flader på et bjerg mellem dalbund og top, præget af eksponering for vind, sol og nedbør. Kan rumme stier, skiterræn, klatrepassager og vegetationzoner. Bruges også billedligt om et emnes mange sider, der er svære at bestige eller overskue. |
| Brudflader | Flader hvor materiale er brudt, ofte skrånende i klippe, beton eller træ. Brudflader afslører materialets struktur, spændinger og svagheder. Billedligt kan brudflader være de steder, hvor relationer eller systemer splitter, og man ser de skrå snit gennem historien. |
| Fjeldsider | Skrånende sider på nordiske fjelde, ofte præget af blokmark, lav og snefelter. Eksponeringen bestemmer sol, fugt og vegetation. Ordet knytter an til friluftsliv, rensdyrtræk og arktisk økologi, men bruges også poetisk som billede på barske livsbetingelser og seje stigninger. |
| Gradienter | Matematisk og teknisk ord for retningsbestemt stigning eller hældning. I landskab og trafik angives gradienter som procent. I statistik og maskinlæring bruges gradienter til optimering, som et billede på at bevæge sig ned ad den stejleste skråning mod et minimum. |
| Hældninger | Fagord for hvor meget en flade afviger fra vandret, målt i grader, promille eller procent. Anvendes i geometri, vejprojektering, tagkonstruktioner og afløb. I overført forstand beskriver det udviklingers retning og tempo, fx aktiekurser, statistik eller præstationsniveau. |
| Kløftsider | Skrå flader på siderne af en kløft, hvor erosion fra vand og is har skåret sig ned. Kan være stejle og ustabile med risiko for stenfald. Bruges billedligt om dybe skel og konflikter, hvor parterne står på hver sin skrånende side. |
| Længdefald | Den langsgående hældning på vej, sti eller rør, som sikrer flow og komfort. Længdefald dimensioneres efter hastighed, friktion og afvanding, og angives ofte i promille. Metaforisk peger det på retning over tid, den bane man følger, når ting naturligt skråner. |
| Skråkanter | Generel betegnelse for kanter, der er skåret eller slebet skråt i forhold til fladens plan. Ses på glas, møbler, plader og belægninger. Ordet virker også metaforisk, når noget præsenteres med skrå kanter, altså vinklet, pakket ind eller gjort mere spiseligt. |
| Skråninger | Neutral samlebegreb for flader i terrænet, der hælder fra vandret plan. Omfatter både bløde bakker, stejle skrænter og menneskeskabte anlæg som ramper og digesider. Bruges også billedligt om udviklinger med op- eller nedadgående tendens, fx økonomi eller formkurver. |
| Skråplaner | Fysikkens klassiske begreb for skrånende ramper, som reducerer kræfter ved at fordele arbejdet over en længere strækning. Findes i ramper, trapper og lastningsanlæg. Metaforisk kan skråplaner beskrive glidende overgange, gradvise ændringer og valg, hvor små skridt flytter meget. |
| Stigninger | Betegner skrånende forløb, hvor højden tiltager med afstand. Kendes fra topografiske kort, løbe- og cykelruter samt maskinteknik. Bruges også metaforisk om forbedringer eller acceleration, eksempelvis stigende salgstal, temperaturkurver eller sportslig form, ofte målt i procent eller promille. |
Skråninger Krydsord over 10 bogstaver
Vi har fundet disse 14 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Skråninger’:
| Ord | Beskrivelse |
|---|---|
| Affasninger | Skårede, skrånende kanter på emner i træ, metal eller sten, lavet for at fjerne skarpe hjørner eller lette samling. Også kaldet fas. Udtrykket bruges i design, mekanik og arkitektur, og kan billedligt handle om at runde kanter for at skabe smidig kontakt. |
| Klippesider | Skrå eller lodrette flader i fjelde og klippeformationer, modelleret af brud, forvitring og is. Bruges af klatrere, fugle og bjergplanter. Som metafor kan klippesiden udtrykke en hård, ubønhørlig modstand, hvor kun den rigtige rute eller teknik giver passage. |
| Kælkebakker | Bakker med passende skråning til kælketure, ofte i parker og skoler. Kælkebakker afhænger af sne, sikkerhed og faldzoner. Begrebet bruges charmerende om barndommens enkle glæder og som billede på forløb, hvor man sætter sig og lader tyngden gøre arbejdet. |
| Ravinesider | De udskårne, skrånende sider i en ravine, skabt af kraftig overfladeafstrømning. Ofte dynamiske med tydelige erosionsspor, væltede træer og blotlagt jord. I overført forstand kan ravinesider signalere fare, fordybelse og vanskeligt terræn i både samtaler, projekter og følelsesliv. |
| Slæbesteder | Ramper ved kyster og havne, hvor både sættes i vandet eller tages op. Slæbesteder har robust, skrånende belægning til trailere og spil. I overført betydning kan de være steder i livet, hvor man glider fra land til vand, fra plan til handling. |
| Grøftekanter | Kanterne ved grøfter, hvor terrænet skråner ned mod vandafledningen. Grøftekanter stabiliserer veje, marker og skovspor og skaber levesteder for planter og insekter. I billedsprog kan de repræsentere yderfløje eller ekstreme positioner, man advares mod at ryge ud i. |
| Klitskrænter | Stejle sider på kystnære klitter, hvor vind og bølger har skabt en markant hældning. Særligt følsomme for tramp og stormflod. Bruges i planlægning og naturpleje om sårbare skråninger, der kræver beskyttelse for at stabilisere kystlandskabets naturlige dynamik. |
| Taghældninger | Den målte hældning på et tag, angivet i grader, procent eller som forholdstal. Styrer afvanding, sneaflastning, materialer og loftsrum. Begrebet bruges i byggelovgivning og energiberegninger, men også metaforisk om en organisations hældning mod forandringstempo eller risikovillighed. |
| Baneskråninger | De skrå taluder langs jernbaner, som bærer sporkassen og sikrer dræn. Udsatte for erosion, tilgroning og kolonisering af varmelskende arter. I overført betydning peger baneskråninger på de nødvendige støtteflader, der gør en hovedlinje mulig uden at stikke for meget ud. |
| Digeskråninger | Skrå flader på diger mod hav, fjord eller å, dimensioneret til at sprede bølgeenergi og undgå gennembrud. Stabiliseres med sten, betonplader eller græs. Begrebet indgår i kystsikring, klimatilpasning og landvinding, og forbinder natur, teknik og landskabsæstetik. |
| Hældningsgrader | Måleenhed for vinklen mellem fladen og det vandrette plan, udtrykt i grader. Anvendes i byggeri, geologi og produktdesign. I overført betydning kan hældningsgrader illustrere små men betydningsfulde forskelle i tilgang, hvor få grader ændrer retningen for et helt forløb. |
| Terrænhældninger | Samlebetegnelse for landskabets hældninger, kortlagt med kotelinjer, hældningskort og digitale modeller. Afgørende for afvanding, jordbrug, skovdrift og byplanlægning. Kan også beskrive menneskelige dynamikker, hvor organisationer arbejder i mod- eller medløb afhængigt af terrænets mentale hældning. |
| Dæmningsskråninger | Skrånende sider på opfyldte dæmninger, hvor bæreevne, dræning og overfladebeskyttelse er afgørende. Ofte dimensioneret med specifikke taluder og beklædt med græs, sten eller asfalt. Bruges i vejbyggeri, jernbaner og reservoirer, hvor stabil skråning forhindrer udbulinger og skred. |
| Stigningsprocenter | Angiver hvor mange procent en rute eller vej stiger per vandret strækning. Vigtige for cyklister, lastbiler og baneprojekter. Begrebet bruges også overført om tempo i vækst eller pressede kurver, hvor en høj procent føles som en lang, sej skråning. |
Tak fordi du kiggede med på vores liste over 54 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden “Skråninger”. Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at et af forslagene passede ind i dit krydsord.
Fandt du ikke det rigtige ord med det samme? Prøv at søge på alternative stavemåder, antal bogstaver eller synonymer – nogle gange er det netop små variationer, der gør forskellen. Du er også altid velkommen til at skrive en kommentar eller sende os en besked, så hjælper vi gerne videre.
Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Kryds.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye bogstavkombinationer, ledetråde og tips til løsninger.
God krydsordsløsning – og kom endelig tilbage næste gang, du står fast. Vi glæder os til at hjælpe igen!
