Talelidelse Krydsord – Se de bedste 110 løsninger

Velkommen til Kryds.dk – her får du vores komplette guide til krydsordledetråden Talelidelse. Vi har fundet hele 110 forskellige løsningsforslag, så uanset om du sidder med et kort eller langt svar, er der stor sandsynlighed for, at du finder en passende mulighed her.

Begrebet talelidelse dækker over en række forstyrrelser i tale og stemme, fra almindelige udfordringer som stamme og dysfoni til mere medicinske betegnelser som dysartri eller mutisme. I krydsord er “talelidelse” et populært ord, fordi det har mange synonymer og fagudtryk i forskellige længder og varianter – præcis dét, der gør en ledetråd nyttig når krydsordets bogstaver skal passe sammen med de øvrige ord.

På Kryds.dk får du ikke kun en liste med mulige løsninger. Til hvert enkelt løsningsforslag har vi lavet en kort beskrivelse, så du kan blive klogere på ordets betydning og brug. Det gør det nemmere at vælge det rigtige svar i konteksten, samtidig med at det udvider dit ordforråd – hvilket jo er en af krydsordets store fornøjelser.

Rul videre for at se alle 110 forslag med tilhørende forklaringer. Brug beskrivelserne til at afklare tvivlsspørgsmål og få ny viden, så både næste krydsord og dit generelle sprogkendskab får et løft.

Indholdsfortegnelse

Talelidelse Krydsord på 5 bogstaver

Til ledetråden ‘Talelidelse’ fandt vi 3 passende ord på 5 bogstaver.

Ord	Beskrivelse
Afasi	Sproglig forstyrrelse efter hjerneskade, som påvirker tale, forståelse, læsning og/eller skrivning. Ikke en artikulationslidelse, men opleves i praksis som “talelidelse”, fordi taleproduktion rammes. Findes i flere typer med forskellige profiler.
Afoni	Fuldstændigt eller næsten fuldstændigt tab af stemme, hvor kun hvisken eller luftlyde høres. Skyldes fx lammelse, knuder eller funktionelle spændinger. Et kort og præcist ord for en markant stemmerelateret talelidelse.
Anomi	Fagterm for ordfindingsvanskeligheder, centralt i anomisk afasi, men også ved andre tilstande. Talen præges af omskrivninger og pausefyldt flow. Et kort og meget anvendeligt krydsordsord.

Talelidelse Krydsord 6 bogstaver

Vi præsenterer her 3 ord med 6 bogstaver, der kan bruges til ‘Talelidelse’.

Ord	Beskrivelse
Hæshed	Grov, ru eller luftfyldt stemmeklang, ofte pga. inflammation, overbelastning eller noduli. Almindeligt symptom, men vedvarende hæshed regnes som stemmelidelse. I hverdagssprog et hyppigt eksempel på talelidelse.
Læspen	Almindelig betegnelse for sigmatisme, hvor s-lyden lyder blød, luftfyldt eller skubber tungen frem. Kendt i daglig tale og hyppig i barndommen. Passer i krydsord som folkeligt ord for en bestem form for talelidelse.
Mumlen	Lavmælt, utydelig tale med reduceret artikulation, som kan forveksles med snøvl. Ikke altid en klinisk lidelse, men i hverdagen opfattes det som “taler dårligt”. I krydsord kan det stå for en mild talelidelse i social forstand.

Talelidelse Krydsord 7 bogstaver

Følgende 12 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med ‘Talelidelse’.

Ord	Beskrivelse
Anartri	Svær grad af motorisk taleforstyrrelse, hvor artikulationen er så kompromitteret, at forståelig tale er næsten umulig. Adskiller sig fra afasi ved primært motorisk årsag. Et kort, teknisk og præcist svar på en alvorlig talelidelse.
Dysfasi	Udviklingsmæssig sproglidelse med påvirket sprogproduktion og/eller forståelse, uden generel kognitiv årsag. I nyere terminologi ofte dækket af DLD. Opleves som “talelidelse”, fordi talen bliver central udfordring.
Dysfoni	Stemmeforstyrrelse med hæshed, svaghed, knirken, spænding eller træthed. Årsager kan være funktionelle, anatomiske eller neurologiske. En af de mest udbredte talelidelser i stemmeområdet og hyppigt krydsordssvar.
Dyslali	Fagterm for udtaleforstyrrelser, især ved bestemte lyde. Anvendes i klassifikationer og ældre litteratur om artikulationsproblemer. I praksis et synonym til artikulationsforstyrrelse, men med mere snæver, lydspecifik betydning i nogle kilder.
Dysnomi	Fagterm nært beslægtet med anomi: vanskeligheder ved at navngive og hente ord. Giver pauser og omskrivninger i ellers velbygget tale. Et kort, teknisk krydsordsord i sprogforstyrrelsesfeltet.
Logorré	Ukontrolleret eller vedvarende talestrøm med ringe indholdsregulering. Ses ved maniske tilstande, visse afasier og neurologiske sygdomme. En talelidelse i mængde og kontrol, ikke udtale.
Mutisme	Total eller næsten total tavshed trods bevaret evne til at forstå. Kan være selektiv/elektiv, psykiatrisk betinget eller neurologisk. I bred forstand opfattes det som alvorlig talelidelse.
Plapren	Let, ofte indholdslet snakken i et højt tempo. Ikke nødvendigvis en klinisk lidelse, men i hverdagen opfattet som “talt for meget”. I krydsord kan det være et folkeligt svar på talelidelse.
Sludder	Indholdsløs eller usammenhængende tale. Kan være symptom på forvirring, men bruges også nedsættende om dårligt argumenteret tale. Et overført, men velkendt bud på talelidelse.
Snøvlen	Nasal, sløret eller utydelig tale, ofte ved forkølelse, alkoholpåvirkning eller anatomiske forhold. Kan også dække vedvarende hypernasalitet. I overført betydning bruges det om ustruktureret eller sjusket tale, hvilket gør det relevant som bredt svar.
Stammen	Flydende taleforstyrrelse med gentagelser, forlængelser og blokeringer. Varierer med situation og kan påvirkes af stress. En af de mest kendte talelidelser, ofte forbundet med stor psykosocial belastning.
Tavshed	Fravær af tale. Kan være valgt, betinget af angst, kultur eller sygdom. I krydsord bruges det ofte som ironisk eller bredt svar på talelidelse, fordi konsekvensen er, at man ikke taler.

Talelidelse Krydsord 8 bogstaver

Vi har fundet 10 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med ‘Talelidelse’.

Ord	Beskrivelse
Dysartri	Motorisk taleforstyrrelse pga. neurologisk skade, som påvirker artikulation, stemme, respiration og prosodi. Ses ved fx parkinsonisme, apopleksi eller ALS. En central talelidelse i neurologisk logopædi, ofte med undergrupper efter motorisk profil.
Ekkolali	Automatisk gentagelse af andres ord eller fraser. Ses ved autismespektrum, afasi, ekstrapyramidale lidelser og udviklingsforstyrrelser. En talelidelse i flydende/kommunikativ forstand, med markant symptomprofil.
Læspning	Substantivform for læspen, ofte brugt om både fænomenet og graden. Dækker den samme lydlige problematik på s-lyden og kan være midlertidig eller vedvarende. Krydsordsvenligt og genkendeligt i konteksten talelidelse.
Monotoni	Enstonet, variationstom prosodi, ofte ved parkinsonisme eller depression. Påvirker forståelse af betoning og følelser i tale. En prosodi-relateret talelidelse i bred kommunikativ forstand.
Ordsalat	Uforståelig blanding af ord, som mister sammenhæng. Ses ved svær Wernicke-afasi eller psykotiske tilstande. Et billedligt, men rammende ord for talelidelse i indholdsdimensionen.
Palilali	Ufrivillig gentagelse af egne ord eller stavelser, ofte med accelererende tempo. Forbundet med ekstrapyramidale tilstande og nogle neuropsykiatriske billeder. Et specialiseret, men meget præcist talelidelsesord.
Snøvleri	Substantiv for snøvlende tale, som beskriver selve kvaliteten ved talen. Kan være funktionelt betinget, midlertidigt eller mere stabilt. Bruges ofte i daglig tale, men rummer også en talelidelsesdimension ved vedvarende nasal eller utydelig tale.
Stamning	Almindelig variantform for substantivet stammen i dagligt sprog. Beskriver samme fænomen: gentagelser, blokeringer og spænding ved tale. Bruges bredt i medier og samtaler som betegnelse for stammeproblematik.
Takylali	Usædvanligt hurtig talehastighed, ofte med reduceret tydelighed og prosodi. Kan være del af cluttering eller fremstå isoleret. Et klassisk, kort teknisk ord for tempo-relateret talelidelse.
Talefejl	Dagligdags ord for udtalefejl eller andre mindre afvigelser i tale. Ofte brugt om børns udtale af s- eller r-lyde, men kan dække mange fænomener. I krydsord passer det som kort synonym til talelidelse i mild forstand.

Talelidelse Krydsord på 9 bogstaver

Her er 11 gode bud på ord med 9 bogstaver til ‘Talelidelse’.

Ord	Beskrivelse
Balbuties	Klassisk, latinsk betegnelse for stammen i ældre litteratur. Mødes i ordbøger og krydsord som et historisk fagord. Dækker samme flydende taleforstyrrelse som moderne terminologi.
Bradilali	Unormalt langsomt taletempo, ofte med træg artikulation. Kan ses ved neurologiske tilstande eller som bivirkning. Modstykke til takylali og relevant krydsordsord for tempoafvigelser i tale.
Dysglossi	Artikulationsproblemer pga. strukturelle afvigelser i mundhulen, fx tandstilling, gane eller tungebånd. Giver systematiske udtalefejl. Et teknisk, men dækkende ord for en anatomisk betinget talelidelse.
Fonasteni	Stemmestøthed og træthed efter brug, ofte uden tydelige organiske fund. En funktionel stemmelidelse, som rammer fx lærere og sangere. Kendetegnet ved ubehag, hæshed og belastningsintolerance.
Koprolali	Ufrivillige, ofte stødende udbrud eller ord, typisk i Tourette-syndrom. Spektakulært symptom, men langt fra altid til stede. Et velkendt eksempel på talelidelse i ticspektret.
Nasalitet	Generel betegnelse for næseklang i tale. Normal i visse lyde, men forøget (hypernasalitet) eller nedsat (hyponasalitet) kan opleves som talelidelse. Bruges både deskriptivt og i diagnosebeskrivelser, særligt ved ganespalteproblematikker.
Puberfoni	Mutationsfalset hos unge mænd, hvor stemmen ikke går ned i leje efter pubertet. Kan være funktionelt betinget med vedvarende falset. En særskilt stemmelidelse med karakteristisk klangprofil.
Rhinolali	Klassisk fagterm for nasale resonansforstyrrelser. Forekommer i ældre og international litteratur som rhinolalia aperta (for meget nasalitet) og clausa (for lidt). Krydsordsteknisk et teknisk og præcist ord for resonansrelateret talelidelse.
Rotacisme	Alternativ term i dansk kontekst for udtaleproblemer med r-lyden. I nogle beskrivelser bruges rotacisme og rhotacisme overlappende. Dækker praktisk den samme type talelidelse og fungerer som krydsordssvar med et karakteristisk, fagsprogligt præg.
Talefrygt	Angst for at tale, især offentligt, som hæmmer eller blokerer talen. Ikke en artikulationslidelse, men fungerer som talelidelse i social forstand. Kan føre til undgåelsesadfærd og mundlamhed.
Vokal tik	Ufrivillige lyde eller ord som host, snøft, grynt eller korte ytringer. Hører til ticspektret, som påvirker tale og social interaktion. Et konkret, beskrivende ord under talelidelser.

Talelidelse Krydsord på 10 bogstaver

Vi præsenterer her 12 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til ‘Talelidelse’.

Ord	Beskrivelse
Akut afoni	Pludseligt stemmetab pga. infektion, overbelastning eller laryngeal irritation. Midlertidig, men funktionelt invaliderende. Et kort, klinisk ord for en tidstro stemmelidelse.
Dysprosodi	Fagterm for forstyrret prosodi, hvor intonation og rytme ikke afspejler normal sprogbrug. Kan påvirke forståelse og sociale signaler. Ses ved flere neurologiske tilstande og er relevant i beskrivelser af talelidelser med kommunikative følger.
Glossafobi	Fagterm for talefrygt, særligt i præsentations- og forsamlingstryk. Kan medføre blokering, rysten og svigtende stemme. Et kort, internationalt præget ord for en psykosocial talelidelse.
Løbsk tale	Cluttering: uregelmæssigt, forceret taletempo, sammenfald af stavelser og reduceret prosodi. Kan forveksles med rapid tale eller stamning, men har eget mønster. En selvstændig flydende talelidelse.
Mundlamhed	Pludselig manglende evne til at få ord frem, ofte i chok, generthed eller pres. Ikke en varig diagnose, men opleves som talelidelse i øjeblikket. Et levende, billedligt ord i krydsords sammenhæng.
Ordknaphed	Tendens til at sige meget lidt eller give korte svar, enten personlighedsmæssigt eller situationsbetinget. Ikke en klinisk lidelse, men kan beskrive en social talelidelse. Et stilistisk stærkt, kort svar.
Rhotacisme	Udtalevanskeligheder med r-lyden, fx substitution til j eller l, eller uvular/artikulativ afvigelse. Bruges i logopædisk terminologi om r-problematikker. I krydsord kan det forekomme som teknisk term for en afgrænset talelidelse.
Sceneskræk	Angstreaktion ved optræden, præsentation eller eksponering, som kan lamme talen. Ses hos ellers velfungerende talere. Et almindeligt ord, som passer til talelidelse i overført, men praktisk relevant betydning.
Sigmatisme	Fejludtale af s-lyden, ofte kendt som læspen. Kan være interdental (tungen mellem tænderne) eller lateral (luftstrømmen løber langs siderne). En velkendt, specifik talelidelse, som mange krydsordsløsere vil genkende som klassisk eksempel.
Snakkesyge	Overdreven taletrang, som kan forstyrre samtaler. I patologisk form svarer det til logorré. Et hverdagsnært ord, der i krydsord kan fungere som humoristisk spejling af talelidelse.
Talebesvær	Almindelig term for vanskeligheder med at tale tydeligt, flydende eller forståeligt. Dækker både midlertidige problemer, eksempelvis ved forkølelse og hæshed, og varige tilstande som dysartri eller afasi. Bruges også i overført betydning om mundlamhed.
Udtalefejl	Fejlagtig eller atypisk udtale af en eller flere sproglyde. Ses hyppigt i børns sprogtilegnelse, men kan også være vedvarende eller opstå efter sygdom. Et enkelt, krydsordsvenligt ord for en specifik type talelidelse.

Talelidelse Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 59 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden ‘Talelidelse’:

Ord	Beskrivelse
Grødet tale	Tale der lyder sammenflydende, utydelig og “tyk”, fx ved alkoholpåvirkning eller neurologisk dysartri. Ikke en diagnose i sig selv, men et almindeligt tegn på talelidelse. Brugbart, konkret krydsordsudtryk.
Jargonafasi	Afasi med flydende, men stærkt forvrænget tale fuld af neologismer og parafasier, så indholdet bliver uforståeligt. Hører til de mere sjældne underprofiler. Et slående, fagsprogligt talelidelsesord.
Lambdacisme	Fejludtale af l-lyden, fx erstattet med j eller udeladt i bestemte positioner. Mindre udbredt end sigmatisme og rotacisme, men velbeskrevet i artikulationslitteratur. Et snævert, fagligt ord på en konkret, lydspecifik talelidelse.
Logoneurose	Ældre term for stammen med betoning af psykisk komponent og angst. Mindre brugt i dag, men optræder i litteratur og krydsord. Indfanger den oplevede kamp med ord og frygten for at tale.
Taleapraksi	Planlægnings- og programmeringsvanskelighed i talebevægelser, ofte med inkonsekvente fejl og besvær med sekventering. Skyldes typisk kortikal skade. Adskiller sig fra dysartri ved at være planlægningsmæssig snarere end udførelsesmæssig.
Talelidelse	Overordnet betegnelse for forstyrrelser i tale, stemme, artikulation eller flydende tale. Kan spænde fra let hæshed til alvorlige neurologiske tilstande som dysartri eller afasi. Bruges også bredt i daglig tale om “noget galt med måden man taler på”.
Brocas afasi	Ikke-flydende afasi med anstrengt, telegramagtig tale og relativt bedre forståelse end produktion. Ofte ledsaget af taleapraksiske træk. En af de bedst kendte afasiformer, ofte søgt i krydsord.
Global afasi	Svær afasi med stærkt nedsat taleproduktion og forståelse, ofte tidligt efter stor venstresidig læsion. Den mest omfattende afasiform. En markant sproglig talelidelse i den kliniske virkelighed.
Knirkestemme	Dominerende brug af vokalfry/knirken, som kan opleves anstrengende eller uforståeligt. Ikke altid en lidelse, men ved overforbrug kan det være dysfoni. I krydsord giver det et genkendeligt, moderne stemmeord.
Oral apraksi	Vanskeligheder med viljestyrede orofaciale bevægelser uden nødvendigvis at være specifikt rettet mod tale. Kan sameksistere med taleapraksi. Talerelevans gør det til et relevant, om end mere indirekte, bud på talelidelse.
Stemmetremor	Rytmiske stemmesvingninger pga. tremor i larynx- eller respirationsmuskulatur. Giver rystende stemmekvalitet. Kan være essentiel eller ledsage neurologisk sygdom, og klassificeres som stemmelidelse.
Talehandicap	Angiver at taleforstyrrelsen er så betydelig, at den hæmmer deltagelse i dagligdagens aktiviteter. Kan dække både stemme-, artikulations-, flydende- og sprogproblemer. Anvendes i pædagogiske og sociale sammenhænge, hvor funktionsnedsættelsen har konsekvenser.
Anomisk afasi	Afasi præget af ordfindingsbesvær med relativt bevaret syntaks og forståelse. Talen præges af cirkumlokationer og pauser. En mildere, men tydelig sproglig talelidelse, ofte set i rehabilitering.
Hyponasalitet	For lidt næseklang, hvor nasaliserede lyde lyder lukkede, fx ved tilstoppet næse eller anatomiske forhold. Mere sjælden som vedvarende lidelse, men markant i perceptuel oplevelse. Et resonansproblem, der hører under talelidelser.
Perseveration	Fastlåst gentagelse af en lyd, stavelse eller et ord ud over passende grænse. Ses i afasi, demens og ekstrapyramidale tilstande. En talelidelse i kontrol- og planlægningsdomænet.
Slap dysartri	Flaccid dysartri med svag stemme, luftspild, nasalitet og hypotoni. Opstår ved nedre motorneuronskader, fx ved kranienervepåvirkning. Et gennemprøvet, fagsprogligt udtryk, der præcist betegner en motorisk talelidelse.
Taleblokering	Pludselig standsning i luftstrøm eller lyd, typisk ved stammen. Opleves som at “sætte sig fast” i ordet. En kernekomponent i flydende taleforstyrrelser, velkendt og beskrivende.
Tungelammelse	Lammelse eller kraftnedsættelse i tungen, som giver markant artikulationspåvirkning. Opstår ved kranienerveskade eller neurologisk sygdom. Ikke en selvstændig tale-diagnose, men en årsag til udtalelidelse.
Verbigeration	Stereotyp, meningsløs gentagelse af ord eller fraser, ofte i psykiatriske tilstande. Talen kan virke automatisk og løsrevet fra kontekst. En sjælden, men legitim talelidelsesbeskrivelse.
Hypernasalitet	For meget næseklang i talen, ofte pga. utilstrækkelig velofaryngeal lukning. Et tydeligt symptom ved fx ganespalte eller visse neurologiske lidelser. En klassisk stemme-/resonansrelateret talelidelse med stor indflydelse på forståelighed.
Skanderet tale	Hakkende, stavelses-opdelt tale med jævn trykfordeling, klassisk ved cerebellare læsioner. Opfattes som unaturlig prosodi. En karakteristisk profil inden for neurologiske talelidelser.
Elektiv mutisme	Ældre betegnelse for selektiv mutisme, hvor tavsheden opfattedes som viljesbetinget. Stadig set i tekster og krydsord. Beskriver samme kliniske billede af situationsbestemt tavshed.
Verbal dyspraxi	Udviklingsmæssig vanskelighed ved at planlægge og koordinere talebevægelser. Fejl varierer, og imitation kan være lettere end spontantale. Anvendes især om børn, og regnes som en specifik motorisk talelidelse.
Wernickes afasi	Flydende, men indholdslet tale med parafasier og nedsat forståelse. Talen kan lyde normal i rytme, men kommunikativt frakoblet. En type afasi som ofte giver “ordsalat” og neologismer.
Blandet dysartri	Kombination af dysartrityper, fx spastisk og slap ved ALS. Talen afspejler flere motoriske profiler på samme tid. En klinisk realistisk betegnelse og et typisk diagnoseord i neurologisk logopædi.
Konduktionsafasi	Flydende tale med mange selvrettelser og gentagne lydfejl, relativt bevaret forståelse, men svært ved gentagelse. Forbundet med arcuate fasciculus. En klassisk, men mindre hyppig afasiform.
Selektiv mutisme	Vedvarende tavshed i bestemte sociale situationer trods normal tale i trygge rammer. Forbundet med angst hos børn. Et klart eksempel på talelidelse i grænselandet mellem psyke og kommunikation.
Stemmebåndspolyp	Benign polypøs læsion på en stemmelæbe, ofte ensidig, som giver hæshed og uregelmæssig stemmelukning. Ses hos storforbrugere af stemmen. Hører til de strukturelle stemmelidelser.
Taleforstyrrelse	Fagligt paraplybegreb for fejl, vanskeligheder eller patologier i talen, herunder udtale, tempo, rytme og stemme. Kan opstå udviklingsmæssigt, funktionelt eller som følge af sygdom eller skade. Krydsordssvar i samme kategori som talelidelse.
Talevanskelighed	Bred betegnelse for problemer med at producere tale korrekt eller effektivt. Kan handle om artikulation, stemmekvalitet, tempo eller sproglig organisering. Ses i både kliniske beskrivelser og hverdagsbrug, hvor man “har svært ved at få ordene frem”.
Artikulationsfejl	Konkrete fejl i den måde lyde formes på med læber, tunge, gane og kæbe. Kan være systematiske eller sporadiske og ofte lydspecifikke (fx s eller r). Bruges i let tilgængelige beskrivelser af talelidelser hos både børn og voksne.
Ataktisk dysartri	Cerebellar betinget taleforstyrrelse med skanderet, uregelmæssig rytme, vokal varians og artikulatoriske netop. Talen virker hakkende og uforudsigelig. En veldefineret, neurologisk talelidelse, ofte nævnt i differentialdiagnostiske oversigter.
Ordfindingsbesvær	Problemer med hurtigt at hente ord frem, ofte ledsaget af pauser, omskrivninger og “det der…”. Ses ved anomisk afasi, DLD og træthed. Opleves som en konkret talelidelse i hverdagen.
Rhinolalia aperta	Åben rhinolali, dvs. hypernasal tale med for kraftig resonans via næsen. Ses ved ganespalte, velofaryngeal insufficiens eller neurologiske påvirkninger. Et specialiseret, men passende svar på talelidelse med resonansfokus.
Rhinolalia clausa	Lukket rhinolali, dvs. hyponasal tale med utilstrækkelig nasal resonans. Kan lyde som ved kraftig forkølelse, men være vedvarende ved visse forhold. Et fagligt korrekt udtryk for en specifik resonansrelateret talelidelse.
Spastisk dysartri	Dysartriform hvor øget tonus og spasticitet præger talen: presset stemme, langsom artikulation og reduceret prosodi. Typisk ved bilaterale øvre motorneuronskader. Fagligt præcist og derfor et stærkt bud i krydsord for en specifik talelidelse.
Stemmebåndsknuder	Små, benigne forandringer (noduli) på stemmelæberne pga. overbelastning. Giver hæshed, nedsat udholdenhed og skurrende klang. En klassisk, behandlingskrævende stemmelidelse.
Spasmodisk dysfoni	Neurologisk strubetilstand med ufrivillige spasmer, der bryder stemmen i krampeagtige afbrydelser. Påvirker forståelighed og er ofte socialt invaliderende. En specifik, men vigtig stemmerelateret talelidelse.
Udtalevanskelighed	Konkrete problemer med at forme og udtale sproglyde korrekt og stabilt. Indgår ofte i beskrivelser af artikulationsforstyrrelser og fonologiske vanskeligheder. Brugt både klinisk og i hverdagssprog om “at snøvle” eller “læspe” på bestemte lyde.
Prosodiforstyrrelse	Afvigelser i talens melodi, rytme, tryk og timing. Kan gøre talen monoton, hakkende eller utilpasset i kommunikation. Forekommer ved neurologiske lidelser, autismespektrum og efter hjerneskade, og vurderes som talelidelse i bred forstand.
Stemmebåndslammelse	Paralyse eller parese af en eller begge stemmelæber, oftest efter kirurgi eller neuropati. Giver hæshed, luftspild og stemmetræthed. En klart definérbar, organisk stemmelidelse med stor talepåvirkning.
Hypokinetisk dysartri	Taleprofil ofte associeret med Parkinsons sygdom: lav styrke, monoton prosodi, hurtige korte sekvenser og imprecis artikulation. Skyldes basalgangliel dysfunktion. En klassisk undergruppe af dysartri, central i neurologisk talelære.
Sproglydsforstyrrelse	Dækker vanskeligheder med at producere, skelne og stabilisere sproglyde. Omfatter både fonetiske (artikulatoriske) og fonologiske (mønsterbaserede) problemer. I praksis en hyppig talelidelse i barndommen, som kan påvirke forståeligheden betydeligt.
Fonologisk forsinkelse	Når barnets lydsystem svarer til en yngre sprogalder, med mønstre som normalt ses tidligere i udviklingen. Talen kan være forståelig, men umoden. Ses som mildere talelidelse, der ofte modnes eller afhjælpes med målrettet logopædi.
Hyperkinetisk dysartri	Kendetegnet ved ufrivillige bevægelser, pludselige stemmeændringer og uregelmæssig artikulation. Ses ved chorea, dystoni og andre hyperkinetiske bevægelser. En beskrivende underdiagnose, som klart hører under talelidelser.
Hypofunktionel dysfoni	Stemmeforstyrrelse med for lav muskeltonus og utilstrækkelig lukning, ofte svag og luftfyldt. Kan følge efter overbelastning eller sygdom. En spejling af hyperfunktion med behov for differentieret behandling.
Muskelspændingsdysfoni	Stemmeforstyrrelse pga. overaktivt eller forkert koordineret muskelarbejde i strube og støtte. Giver presset, trættende og knirket stemme. En hyppig funktionel talelidelse, vigtig i differentialdiagnostik mod strukturelle årsager.
Oralmotorisk dyspraksi	Forstyrret koordinering af mundmotoriske bevægelser, som påvirker spisning, mimik og tale. I talekontekst ses variabel artikulation og sekventeringsproblemer. En beskrivende term, der overlapper dele af taleapraksi og verbal dyspraxi.
Ordmobiliseringsbesvær	Synonym til ordfindingsbesvær med vægt på mobilisering fra mentalt leksikon. Kan være situationsafhængigt og svingende. Et dagligdags, men præcist ord i spektret talelidelse.
Fonologisk forstyrrelse	Udfordringer med lydsystemet i sproget, hvor barnet danner egne mønstre, udelader eller ombytter lyde. Ikke kun udtale, men systematikken bag. Ofte behandlet logopædisk med mønstermålrettede tilgange, og opfattes som klassisk talelidelse hos børn.
Hyperfunktionel dysfoni	Dysfoni præget af for megen muskelaktivitet og presset fonation. Stemmen lyder anspændt og kan give smerter. En underkategori af funktionelle stemmelidelser, centralt begreb i stemmeterapi.
Artikulationsforstyrrelse	Forstyrrelse i den motoriske dannelse af sproglyde, så lyde bliver forvrængede, udeladt eller erstattet. Kan skyldes strukturelle forhold, motoriske vanskeligheder eller vane. Centralt begreb i logopædi, og et præcist match på talelidelse i snæver forstand.
Specifik sprogforstyrrelse	Ældre betegnelse for udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (SSV/SLI), fokuseret på sproglige vanskeligheder uden anden forklarende diagnose. Forekommer stadig i litteratur og krydsord. Et klassisk sprog-lidelsesord.
Blandet transkortikal afasi	Kombinerer nedsat spontan tale og forståelse, men med relativt bevaret gentagelse. Sjældnere, men diagnostisk karakteristisk. Et teknisk præcist svar i afasiunderkategorierne.
Pragmatisk sprogforstyrrelse	Vanskeligheder med at bruge sproget socialt: turtagning, ironi, kontekst og indirekte betydninger. Talen kan lyde normal, men kommunikationen lider. En talelidelse i anvendelses- og samtaleplanet.
Transkortikal motorisk afasi	Ikke-flydende tale med bevaret evne til gentagelse, i modsætning til Broca. Ofte nedsat spontanproduktion, men overraskende stærk ekko-respons. En klinisk sondring med betydning for talediagnostik.
Transkortikal sensorisk afasi	Flydende, indholdslet tale med bevaret gentagelse, men nedsat forståelse, beslægtet med Wernicke. Kan vise ekkolali. En særlig afasiprofil, hvor gentagelsen skiller sig ud.
Socialkommunikativ forstyrrelse	Diagnostisk nært beslægtet med pragmatiske vanskeligheder, hvor sociale regler for sprogbrug udfordres. Ses i udviklingsforstyrrelser og efter hjerneskade. Et relevant talelidelsesord i den kommunikative ende.
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse	DLD: Vedvarende sprogproblemer, der påvirker kommunikation og læring. Omfatter ordforråd, grammatik og diskurs, og kan ledsages af lydforstyrrelser. En bred klinisk kategori, ofte oplevet som talelidelse i praksis.

Tak for at du læste med – i denne artikel har vi samlet 110 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden “Talelidelse”. Vi håber, du har fundet det, du søgte, og at listen har gjort det lettere at knække dit krydsord.

Hvis du stadig mangler løsninger, eller hvis du ønsker alternativer med en anden ordlængde eller betydningsnuance, så skriv endelig i kommentarfeltet – vi hjælper gerne med flere bud og præciseringer. Krydsord kan have flere rigtige svar afhængigt af krydsordets opbygning, så flere forslag kan være nyttige.

På Kryds.dk finder du endnu flere samlinger af løsningsforslag, tips til krydsløsning og inspiration til nye ord. Besøg siden for at søge efter andre ledetråde, bladre i kategorier eller bruge vores søgefelt til hurtigt at finde relevante ord.

Held og lykke med dit krydsord – og kom gerne tilbage, hvis du har brug for flere forslag eller hjælp til andre ledetråde. God fornøjelse!